Side 1 af 8 Generationsskifte med succession trods alt? TfS 2001, 318 Af skattekonsulent Bent Zimmermann og skattekonsulent Jesper Boesen, Deloitte & Touche Skat I TfS 2001, 119 har Skatteministeriet, Departementet redegjort for indholdet i de fire nye ordninger, som indgår i regeringens Erhvervsskattepakke. Budskabet i artiklen er, at der er tale om forbedringer af erhvervslivets skattemæssige rammevilkår, herunder også forbedring af vilkårene for generationsskifte. Disse lovinitiativer er efter forfatternes opfattelse positive, men med til billedet hører, at Folketinget samtidig har vedtaget lovforslag L 36, hvorved man har strammet og vanskeliggjort betingelserne for generationsskifte af selskabsdrevne virksomheder betydeligt. I artiklen redegøres for de indførte skærpelser af betingelserne for overdragelse af aktier med succession. Herunder påpeges centrale tvivlsspørgsmål til forståelsen af reglerne og deres rækkevidde. Den 7/12 sidste år vedtog Folketinget lovforslag L 36. Der er tale om vidtgående ændringer af reglerne om overdragelse af aktier med succession i levende live og ved død. Som det vil fremgå af nedenstående, er der mange uklarheder i regelsættet. Disse uklarheder bør efter vores opfattelse afklares, hvis reglerne skal fungere som de objektive retningslinjer, som skatteministeren har lagt op til. Vi er herudover af den opfattelse, at de nye regler bør justeres og suppleres med en dispensationsbestemmelse, hvorefter Ligningsrådet kan tillade, at aktier overdrages med succession, hvis det skønnes, at der ikke er tale om aktier i et pengetankselskab. Lov nr. 1285 af 20/12 2000 Med vedtagelsen af lovforslag L 36 er muligheden for at overdrage aktier med succession i familieforhold i levende live eller ved død indskrænket betydeligt, med virkning for overdragelser, der foretages den 4/10 2000 eller senere, og udlodninger fra dødsboer efter personer, hvor dødsfaldet er indtruffet den 4/10 2000 eller senere, samt på skifter af uskiftede boer, hvor anmodningen om skifte er indgivet denne dag eller senere. Med de nye regler afskæres muligheden for at overdrage aktier med succession i familieforhold efter aktieavancebeskatningslovens 11, henholdsvis dødsboskattelovens 29, hvis der er tale om aktier i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Det ovennævnte væsentlighedskriterium er efter lovændringen opfyldt og overdragelse/udlodning med succession dermed udelukket, hvis mindst 25 pct. af selskabets indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår forud for overdragelsen/udlodningen stammer fra udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, eller mindst 25 pct. af selskabets aktiver, opgjort til handelsværdier, udgøres af de ovennævnte aktivtyper målt ud fra forholdene på overdragelsestidspunktet eller som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår. Er 25-pct.s-grænsen overskredet i blot én af relationerne, kan aktierne ikke overdrages med succession. Aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets forskellige indtægtskilder eller ved bedømmelsen af dets aktivsammensætning. I stedet medtages en til ejerforholdet svarende andel af datterselskabets indtægter og aktiver ved væsentlighedsbedømmelsen af selskabets indtægter og aktivtyper. Sådan som væsentlighedskriteriet er blevet objektiveret i loven, er det klart blevet vanskeligere at rådgive om og tilrettelægge generationsskiftet af en række selskaber, således at successionsreglerne kan anvendes. Dette skyldes, at 25-pct.s-grænsen skal iagttages i forhold til aktivmassen på overdragelsestidspunktet og i de foregående 3 regnskabsår. Endvidere er loven ikke særlig klar eller informativ med hensyn til, hvilke værdiansættelser der skal benyttes ved opgørelsen af fordelingen mellem egentlige erhvervsmæssige aktiver, og det, der i lovforslaget kaldes pengetankaktiver og passiv pengeanbringelse.

Side 2 af 8 Ifølge loven omfatter begrebet pengetankaktiver eller passiv pengeanbringelse udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget omfatter eller lignende alle passive pengeanbringelser såsom kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser m.v. Begrebet pengetankaktiver eller passiv pengeanbringelse er efter vor opfattelse misvisende, da det uvilkårligt leder tanken hen på likvider og værdipapirer. Som det fremgår af ovenstående, skal begreberne, som vi også anvender i det følgende, forstås bredere i relation til aktieoverdragelse med succession i familieforhold. Endelig efterlader reglerne efter vores opfattelse også tvivlspørgsmål med hensyn til, hvilke disponeringsmuligheder selskabet har for at nedbringe sine pengetankaktiver. Vi har i nedenstående søgt at anskueliggøre nogle af de problemstillinger og åbentstående tvivlspørgsmål, som de nye regler efter vores opfattelse vil give anledning til i praksis. 25-pct.s-grænsen Det fremgår af skatteministerens svar til Advokatrådet i forbindelse med folketingsbehandlingen, at der i relation til indtægtssiden og vurderingen af, om 25-pct.sgrænsen er overskredet, bør tages udgangspunkt i årsregnskabet, som antages at give det mest retvisende billede af virksomhedens indtjening frem for skatteregnskabet. Dette kan man vanskeligt være uenig i. I relation til aktivsiden fremgår det af skatteministerens svar, at det ikke kan fastlægges, om det er årsregnskabet eller skatteregnskabet, der bør anvendes, da aktiverne bør indgå til handelsværdierne. Skatteministeren anerkender i sit svar til Advokatrådet, at opgørelsen af handelsværdien på nogle områder er forbundet med stor usikkerhed, og henviser her til de vejledende hjælperegler, som er udstukket af Ligningsrådet (goodwill, ejendomme og aktier), TSS-cirkulære 2000-5, 2000-9 og 2000-10. Her skal det dog fastslås, at der alene er tale om vejledende anvisninger, som også er kendetegnet ved en vis grad af usikkerhed specielt med hensyn til værdiansættelsen af goodwill og aktier. Dette er ikke hensigtsmæssigt i en situation, hvor værdiansættelsesspørgsmålet har altafgørende betydning for, om successionsreglerne kan anvendes. At det ikke er muligt at tage endegyldig stilling til værdiansættelsen indebærer, at der i mange situationer kan opstå efterfølgende diskussion med skattemyndighederne om, hvorvidt det er muligt at overdrage en aktiebeholdning med succession, eller om aktieoverdragelsen er skattepligtig for den sælgende aktionær. Skatteministeren oplyste under folketingsforhandlingerne, at formålet med indgrebet var at skabe nogle anvendelige objektive regler. Resultatet er efter vores opfattelse, at der med de nye regler er skabt en retsusikkerhed, idet man i mange situationer ikke kan vide sig sikker på, at en aktieoverdragelse med succession kan opretholdes, før skattemyndighederne har lignet selvangivelserne endeligt for de indkomstår, som indgår i 3-års-vurderingen. Gennemsnitsvurderingen Ifølge ministeren er formålet med gennemsnitsprincippet at sikre, at selskaber, som ligger inde med større likvide beholdninger i en kort periode, ikke bliver urimeligt ramt ved væsentlighedsvurderingen. Dvs. at skatteministeren anser det som en form for sikkerhedsventil for skatteyderne. Efter vores opfattelse er der snarere tale om en bremseklods. Selv om selskabets aktivsammensætning på overdragelsestidspunktet tilsiger, at en aktieoverdragelse kan gennemføres med succession, kan inddragelsen af gennemsnitstal i form af regnskabstallene for de seneste 3 regnskabsår meget vel føre til, at der alligevel ikke kan ske overdragelse med succession. Indtægtssiden I et svar til Advokatrådet oplyser skatteministeren, at indtægterne af pengetankaktiverne skal sammenholdes med den samlede bruttoomsætning frem for resultatet af den primære drift. Alene af den grund vil indtægtsvurderingen derfor næppe i sig selv volde større problemer. Dette skyldes, at indtægterne af pengetankaktiverne normalt ikke vil udgøre 25 pct. eller mere af omsætningen, medmindre der er tale om egentlige pengetank- eller ejendomsselskaber. At

Side 3 af 8 aktier i disse selskaber ikke kan overdrages med succession vil typisk være givet allerede ved aktivernes sammensætning. Men gennemsnitsvurderingen i relation til fordelingen af selskabets indtægter på erhvervsindtægter og indtægter fra pengetankaktiver m.v. indebærer, at det kan blive nødvendigt at omdisponere selskabets aktiver flere år, før aktierne skal overdrages, hvis man ønsker at bruge successionsmuligheden. Endvidere kan gennemsnitsvurderingen føre til et misvisende resultat i en situation, hvor selskabets driftsvirksomhed først er opstartet kortere tid før eller evt. umiddelbart forud for den pågældende aktieoverdragelse. Særligt urimeligt vil situationen kunne være, hvis overdragelsen skyldes et dødsfald. Aktivsiden Opgørelsen af selskabets aktiver rejser derimod en række spørgsmål i relation til opgørelsesmetode og værdiansættelse. Hertil kommer, at det er centralt for hele regelsættet at finde ud af, hvilke aktiver der kan henføres til den egentlige erhvervsvirksomhed, og som derfor skal medregnes til de driftsmæssige aktiver ved opgørelsen af bruttoaktiverne. Når vi i ovenstående bruger betegnelsen bruttoaktiver frem for aktiver skyldes det, at skatteministeren i sit svar til Advokatrådet oplyser, at selskabets aktiver skal opgøres brutto uden hensyntagen til passivsiden. Som begrundelse herfor anføres, at det ofte er vanskeligt at vurdere, om et passiv vedrører drifts- eller pengedelen. Nedenstående gennemgang baserer sig på en række udvalgte aktivposter, hvor vi forudser, at der kan være praktiske problemer mht. opgørelsesmetode og/eller værdiansættelse og/eller tilhørsforhold til erhvervsaktiver eller pengetankaktiver. Ejendomme Med udgangspunkt i anvisningerne i TSS-cirkulære 2000-5 vil det næppe være muligt at komme uden om den officielle ejendomsvurdering som udtryk for en ejendoms værdi i handel og vandel også selv om der måtte foreligge anden vurdering fra en uvildig sagkyndig. Dette skal ses i lyset af, at Told Skat relativt let kan affærdige et synspunkt om, at ejendomsvurderingen er fejlagtig med henvisning til, at vurderingen ikke er påklaget. Begrebet udlejningsejendom skal her defineres i overensstemmelse med genanbringelsesreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og de gængse successionsregler i kildeskatteloven. Udlejningsejendomme betragtes efter disse regler som passiv virksomhed og derved som passiv pengeanbringelse i relation til væsentlighedsvurderingen. Det er her uden betydning, om der er tale om udlejning til erhverv eller beboelse. Bortforpagtning af jord eller ejendom omfattet af vurderingslovens 33 stk. 1 og 7, betragtes dog som erhvervsvirksomhed og derved som erhvervsaktiver i relation til væsentlighedsvurderingen. (Dette er ikke overraskende). Mere overraskende er det derimod, at der også anses at være tale om en passiv udlejningsejendom, selvom der er tale om et selskab, som udøver ejendomsnæring med køb og salg af fast ejendom. Om ejendomme, som anvendes delvist i selskabets egen virksomhed og delvist til udlejning, anfører ministeren i sit svar til advokat Jan Toft Olesen under folketingsbehandlingen, at der vil kunne ske en opgørelse af værdien af den del af ejendommen, som anvendes af selskabet selv henholdsvis udlejes. Her kan det vel fastslås, at der ikke bare kan, men også skal foretages en fordeling af ejendommen, og at det her vil være nærliggende at tage udgangspunkt i etagemeterarealet. Muligt vil vurderingsmyndighedernes fordeling dog skulle anvendes, hvis en sådan foreligger. Under behandlingen i Folketinget blev der vedtaget et ændringsforslag, hvorefter en ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, betragtes som domicilejendom, forudsat at ejendommen anvendes i datterselskabets egen drift. Som følge heraf er det uden betydning, hvor i en koncern domicilejendommen er placeret. Sådan intern ejendomsudlejning anses som erhvervsaktivitet i relation til 25-pct.s-grænsen og ejendommen tilsvarende som et erhvervsaktiv. Ændringsforslaget er en direkte følge af, at der ses igennem aktierne i det pågældende datter-/søsterselskab. Derfor forekommer det også logisk at antage, at der her skal være tale om udlejning til et datterselskab, som direkte eller indirekte er mindst 25 pct. ejet. Det følger direkte af loven, at der anses at være tale om en domicilejendom, blot

Side 4 af 8 ejendommen udlejes mellem et selskab og et datter- eller søsterselskab. Dette indebærer, at hele ejendommen må betragtes som domicilejendom, uanset at der måske er tale om udlejning til et selskab, som er delvist ejet og eventuelt kontrolleres af en udenforstående tredjemand. Der ses ikke at være lovmæssig hjemmel til at kræve, at der skal ske en forholdsmæssig vurdering i denne situation. Betingelsen om, at ejendommen anvendes af et af selskaberne i koncernen, er således opfyldt for hele ejendommen som helhed. Igangværende arbejder Foreningen af statsautoriserede revisorer, FSR, anbefaler generelt, at igangværende arbejder i årsregnskabet optages til den forventede salgsværdi, hvor der er tale om længerevarende arbejder. Dvs. at der ud over kostprisen og en andel af de indirekte produktionsomkostninger også indregnes en andel af den forventede avance opgjort ud fra færdiggørelsesgraden på statusdagen. Endvidere anbefales det, at værdien af igangværende arbejder opgøres brutto. Dvs. at modtagne acontobetalinger ikke modregnes i værdien af de igangværende arbejder, men optages som særskilte passivposter i årsregnskabet. Ved at tage udgangspunkt i FSR s anbefalinger opnås, at de igangværende arbejder kommer til at vægte mest muligt ved væsentlighedsvurderingen. En opgørelse til salgsværdi giver den højeste værdiansættelse af de igangværende arbejder, som indgår ved opgørelsen af driftsaktiverne. En bruttoopgørelse medfører, at der fremkommer en højere værdi end den reelle restværdi, som de igangværende arbejder repræsenterer for selskabet, idet der ikke tages højde for, at virksomheden har fået delvis betaling for en del af arbejderne i form af de løbende acontobetalinger. Sidstnævnte er en følge af, at det udelukkende er selskabets bruttoaktiver, der indgår i væsentlighedsvurderingen. Opgøres igangværende arbejder efter FSR s anbefalinger, vil det efter omstændighederne kunne påvirke driftsaktivsiden mere positivt end rimeligt er. Dette er en følge af, at der ved væsentlighedsvurderingen ikke henses til passivsiden, herunder passiverede acontobetalinger, vedrørende igangværende arbejder. Goodwill I sit svar til Advokatrådet anfører ministeren, at goodwill bør optages til handelsværdi også i relation til de 3 regnskabsår, som anvendes ved gennemsnitsberegningen. Ministeren henviser i den forbindelse til Ligningsrådets vejledende anvisninger mht. værdiansættelse af goodwill. Svaret kunne umiddelbart læses sådan, at der bør foretages en værdiansættelse af goodwill for hvert af de 3 regnskabsår, som danner grundlag for gennemsnitsvurderingen. For at undgå at væsentlighedsberegningen bliver for teoretisk og kompliceret, forekommer det dog mest logisk at lægge den aktuelle handelsværdi af goodwill til grund for alle 3 regnskabsår. Efter anvisningerne i TSS-cirkulære 2000-10 skal indtjeningsevnen efter forrentning af de driftsfremmende aktiver kapitaliseres med en faktor, som fastsættes på grundlag af goodwills levetid. Det er vores opfattelse, at det i praksis er lige så vanskeligt at fastlægge den forventede levetid som at fastsætte værdien af goodwill efter de tidligere regler. Vi vurderer derfor, at skattemyndighederne med de nye anvisninger i hånden vil kunne føre lige så mange skattesager vedrørende goodwill, som vi har set med de tidligere anvisninger. Hvis myndighederne vil være lige så nidkære i disse situationer, hvor det skal vurderes, om aktierne kan overdrages med succession, vil det føre til betydelig usikkerhed i mange generationsskifter. Driftsmidler Under kategorien driftsmidler hører bl.a. også biler, herunder biler, som er stillet til rådighed for medarbejdere og aktionærer. Det grundlæggende princip i selskabsretten er, at der altid set med selskabets øjne er tale om erhvervsmæssig anvendelse, selv om et driftsmiddel stilles til rådighed for ansatte eller aktionærer. Det betyder blot, at der er grundlag for beskatning af de ansatte/aktionæren. Der bortses her fra de situationer, hvor selskabet har erhvervet et aktiv eller afholdt en udgift, som rettelig påhviler aktionærerne og derfor anses at være maskeret udbytte eller udlodning til disse. Leasingaktiver Leasingaktiver falder også ind under driftsmiddelbegrebet. Under udvalgsbehandlingen bad

Side 5 af 8 Folketingets Skatteudvalg ministeren forklare, hvorfor der i generationsskiftesammenhæng skal være forskel på, om et selskab udlejer biler eller fast ejendom, hvis der i øvrigt lægges en betydelig arbejdsindsats i begge virksomheder. Ministeren oplyste i den forbindelse, at udlejning af fast ejendom er en form for passiv anbringelse af kapital, hvilket ikke gør sig gældende for et biludlejningsfirma. Ovenstående rejser spørgsmålet om, hvordan der skal forholdes, hvor der er tale om, at et selskab udlejer et eller flere enkeltaktiver. Sådan leasingaktivitet er jo netop kendetegnet ved en forholdsvis begrænset arbejdsindsats og kan derfor meget vel sammenlignes med de forhold, som kendetegner ejendomsudlejning. At udleasing ud fra omfanget af arbejdsindsatsen kan betragtes som passiv virksomhed og evt. som passiv anbringelse af kapital ændrer efter vores opfattelse ikke ved, at der er tale om driftsaktiver i relation til væsentlighedsvurderingen. Også selv om der er tale om såkaldt finansielle leasingaktiver. Som bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens 11, stk. 1, nr. 4, og 11, stk. 9, er formuleret, kan de ikke udstrækkes til at omfatte anden form for passiv udlejningsvirksomhed end udlejning af fast ejendom. Dette underbygges også af, at begrebet passiv virksomhed alene finder anvendelse på personligt ejede virksomheder, jf. anpartsreglerne i personskatteloven. Det samme gør sig gældende vedrørende arbejdsindsatskriteriet, jf. de nu ophævede bestemmelser i investeringsfondsloven. Koncerninterne tilgodehavender Koncerninterne tilgodehavender figurerer alene i årsregnskabet for det pågældende kreditorselskab. Set for koncernen som helhed er koncerninterne tilgodehavender en nullitet, som elimineres i koncernregnskabet med den tilsvarende passivpost i det koncernforbundne skyldnerselskab. At skatteministeren i sit svar til Advokatrådet har fastholdt, at aktiverne skal opgøres ud fra et bruttoprincip, må umiddelbart tages som udtryk for, at det ikke er muligt at eliminere koncerninterne tilgodehavender, og at disse derfor skal indgå i væsentlighedsvurderingen på lige fod med alle andre tilgodehavender. Efter vores opfattelse vil dette give et skævt billede af koncernens samlede bruttoaktiver, og vi mener, at problemet bør løses ved, at det i et efterfølgende cirkulære afklares, om koncerninterne tilgodehavender skal eller i hvert fald kan elimineres. Hvor der er tale om delvist ejede selskaber, bør det være muligt at eliminere en til ejerforholdet svarende andel af det koncerninterne tilgodehavende. Øvrige tilgodehavender Der ses ikke at være taget stilling til, om forudbetalte omkostninger og periodiseringsposter skal henføres til driftsaktiverne eller pengeaktiverne. Det samme gør sig gældende med hensyn til tilgodehavende skat og moms. Aktiverede forudbetalinger og periodiseringsposter er udtryk for nogle indtægts- eller udgiftsposter, som først skal udgifts/indtægtsføres i et efterfølgende regnskabsår. Ud fra den betragtning forekommer det mest nærliggende helt at bortse fra disse aktiver ved væsentlighedsvurderingen. Samme synspunkt kan fremføres med hensyn til tilgodehavende skat, idet det samlede skattetilsvar vedrører såvel driftsindtjeningen som afkast af pengetankaktiverne. Derimod er der en formodning for, at selskabets momstilsvar primært vedrører driftsindtjeningen, når der bortses fra indtægter af ejendomsudlejning. Vi bortser her fra omgåelseslignende situationer, hvor der bevidst foretages store forudbetalinger eller frivillige indbetalinger af acontoskat med det ene formål at lovliggøre en aktieoverdragelse med succession i form af en minimering af selskabets likvider og aktivmasse op til overdragelsesdagen eller status. Likvider og bankindestående Det fremgår klart af ministersvarene, at der ikke kan bortses fra likvider, som indgår i virksomheden på overdragelsestidspunktet eller i status for de seneste 3 regnskabsår. Endvidere fremgår det, at der ikke tages hensyn til, om likviderne alene er tilvejebragt ved lånoptagelse. Selskaber, som står over for at skulle generationsskiftes, vil derfor nøje skulle overveje at få

Side 6 af 8 deres likvide beholdninger nedbragt umiddelbart op til status. Dette kan eksempelvis ske ved førtidig betaling af kortfristet gæld og fremskyndelse af påtænkte anlægsinvesteringer. At det på denne måde kan være nødvendigt at lade andet end driftsmæssige hensyn være afgørende for virksomhedens likviditetsstyring og investeringspolitik synes uheldigt og har næppe været tilsigtet med de nye regler. Værdipapirer Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at begrebet passiv pengeanbringelse ud over kontanter og bankindeståender omfatter aktier, anparter, andelsbeviser, obligationer, konvertible obligationer, investeringsfondsbeviser, finansielle kontrakter m.v. Her bør det dog nævnes: at andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens 2 B betragtes som driftsaktiver, jf. det vedtagne ændringsforslag herom, at finansielle kontrakter følger det underliggende aktiv. Dette konkluderer vi på baggrund af ministerens tilkendegivelse om, at finansielle instrumenter, der erhverves med henblik på risikoafdækning af varehandel, anses at udgøre en del af varelageret og derved er et driftsaktiv i relation til væsentlighedsvurderingen, at aktiebesiddelser altid betragtes som driftsaktiver, hvor der er tale om selskaber, som driver næringsvirksomhed med aktier. Efter vores opfattelse kan dette dog næppe udstrækkes til også at omfatte aktier, der beskattes efter aktieavancebeskatningslovens 3, fordi de er modtaget som led i næring. Bemærkningerne til lovforslaget kan kun læses sådan, at unoterede aktier og anparter altid betragtes som passiv investering, når der er tale om ejerandele på under 25 pct. Når ejerandelen er under 25 pct., er der ikke transparens til det pågældende selskabs aktiviteter ved vurderingen af, om holdingselskabets aktiv- og indtægtsfordeling opfylder væsentlighedskriteriet i de nye regler i aktieavancebeskatningslovens 11. Det hjælper således ikke noget, at de unoterede aktier i denne situation er i et rent erhvervs- eller produktionsselskab. Når ejerandelen overstiger 25 pct. af det pågældende selskab, indregnes derimod en til ejerandelen svarende andel af det pågældende selskabs erhvervs- og pengetankaktiver og -indtægter ved vurderingen af, om holdingselskabets aktier kan overdrages med succession. Dette er efter vores opfattelse meget misvisende. For en erhvervsdrivende, som driver virksomhed i selskabsform og ejer aktierne i driftsselskabet gennem et holdingselskab, er der tale om aktiv erhvervsvirksomhed, hvad enten der er 4 eller 5 deltagere i driftsselskabet. En objektiv vurdering i denne situation bør alene tage udgangspunkt i, om den pågældende deltager aktivt i driften eller alene er med som passiv aktionær/investor. I værdiansættelsesmæssig henseende er det alene unoterede aktier og anparter, der giver anledning til overvejelser. Her er det umiddelbart nærliggende at tage udgangspunkt i bogført værdi med regulering for oparbejdet goodwill m.v., jf. TSS-cirkulære 2000-9. Det er dog værd at være opmærksom på, at der er tale om ikke omsættelige minoritetsaktier, jf. at der her er tale om ejerandele på under 25 pct. Der bør derfor kunne skeles til Ligningsrådets praksis i de såkaldte 19/5 1993-sager vedrørende fastsættelse af indgangsværdier. Her viser praksis, at der også ved værdiansættelsen bør henses til, om aktionærerne er underlagt begrænsninger i form af vedtægtsmæssige eller aktionæroverenskomstmæssige forkøbsretsbestemmelser. Disse komponenter indgår ikke i TSS-cirkulære 2000-9. Værdiansættelsescirkulæret, nr. 185 af 17/11 1982 til brug for beregning af arve- og gaveafgift kan stadig anvendes En aktieoverdragelse med succession i familieforhold kombineres typisk med en afgiftspligtig gave. Dette sker ikke mindst for at kompensere erhververen for den skatteforpligtelse, som følger med erhvervelsen af aktierne. Kompensationen sker ved inddragelse af reglerne i kildeskattelovens 33 D om beregning af passivposter. Skattemyndighederne er her bundet af anvisningerne i ovennævnte cirkulære, medmindre der foreligger andre konkrete holdepunkter for værdiansættelsen. En værdiansættelse af unoterede aktier efter anvisningerne i arve- og gaveafgiftscirkulæret sker på baggrund af en skattekurs, som beregnes med udgangspunkt i selskabets

Side 7 af 8 regnskaber og skattebilag for de seneste 3 indkomstår med hjælp af kapitaliseringsfaktorer fastsat af Ligningsrådet. Der er i vidt omfang tale om en værdiansættelse, som sker med udgangspunkt i selskabets skattemæssige værdier. Afhængig af, om skattekursen skal beregnes som en halvdelskurs eller en tredjedelskurs, beregnes kursen som et gennemsnit af den kapitaliserede værdi af selskabets indtjeningsevne, indre værdi og evt. deklarerede udbytter. De nye regler i aktieavancebeskatningslovens 11 indebærer, at der skal foretages en værdiansættelse af selskabets aktiver til brug for væsentlighedsvurderingen, som er afgørende for, om aktierne kan overdrages med succession. Dette forhold rejser spørgsmålet, om skattemyndighederne med udgangspunkt i denne værdiansættelse kan anfægte, at aktierne er overdraget til en skattekursværdi baseret på anvisningerne i gaveafgiftscirkulæret. Begrundelsen skulle i givet fald være, at der herved er frembragt et konkret holdepunkt for værdiansættelsen, som medfører, at anvisningerne i cirkulæret ikke kan anvendes. Efter vores opfattelse er dette dog ikke tilfældet. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens 11 omhandler alene successionsprincippet og kan ikke udstrækkes til også at omfatte værdiansættelsesspørgsmålet på bo- og gaveafgiftsområdet. Tilsvarende kan væsentlighedsvurderingen ikke tages som udtryk for andet end en vurdering af, om selskabet kan betragtes som et driftsselskab eller et pengetankselskab. Dette underbygges også af, at den værdiansættelse, som lægges til grund for væsentlighedsvurderingen, alene omfatter selskabets aktiver og derved ikke umiddelbart kan anvendes som udtryk for aktiernes handelsværdi. Endvidere at der er lige så stor usikkerhed knyttet til denne som til en værdiansættelse efter bo- og gaveafgiftscirkulæret. Alene af den grund kan der ikke siges at være frembragt et konkret holdepunkt for værdiansættelsen, som kan begrunde en fravigelse af anvisningerne i bo- og gaveafgiftscirkulæret. Told Skat skal i bo- og gaveafgiftsmæssig henseende tage stilling til den afgiftspligtige værdi af de overdragne aktier inden for 3 måneder regnet fra tidspunktet for modtagelsen af gaveanmeldelsen. Den afgiftspligtige værdi, som Told Skat anerkender, er også bindende for de lignende myndigheder i skattemæssig henseende. Ved udlodning fra dødsboer skal skatteforvaltningen kontrollere boets værdiansættelse i boopgørelsen inden samme frist. Spørgsmålet om succession og passivpostberegning er derimod ikke et værdiansættelsesspørgsmål, og 3-måneders-fristen gælder derfor ikke dette centrale spørgsmål. Som nævnt ovenfor er denne usikkerhed med hensyn til myndighedernes standpunkt til, om selskabet opfylder 25-pct.s-kriterierne, meget generende for beslutningsprocessen omkring generationsskifte af selskaber efter lovændringen. Men det ligger dog efter vores opfattelse fast, at værdiansættelsescirkulærets skattekursregel med hensyn til unoterede aktier fortsat kan anvendes ved opgørelse af avance og passivpost, når aktieoverdragelsen sker med succession. Afsluttende bemærkninger I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at indførelsen af en objektiv væsentlighedsbedømmelse fjerner en usikkerhed hos skatteyderne, der nemmere kan konstatere, om der kan ske overdragelse med succession eller ej. Vi er ikke enige i denne betragtning. Efter vores opfattelse indebærer de nye regler netop, at det i mange situationer vil være særdeles vanskeligt at vurdere, om en given aktieoverdragelse kan gennemføres med succession. Denne usikre retsstilling kalder på udstrakt brug af skatteforbehold, hvilket ikke er tilfredsstillende. At der stilles samme krav til virksomhedens eller selskabets erhvervsmæssige aktivitetsniveau m.v., for at man kan benytte de ellers fordelagtige regler i lov nr. 1281 af 20/12 2000 om kapitalafkastordning for aktier og anparter samt lov nr. 1282 af 20/12 2000 om pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl., nævner vi kun for fuldstændighedens skyld. Hertil kommer, at der er tale om en meget subjektiv væsentlighedsbedømmelse, idet bedømmelsen udelukkende tager udgangspunkt i selskabets bruttoaktiver. Resultatet er, at skærpelserne af successionsreglerne er blevet mere vidtgående, end det formentlig har været formålet med loven, idet selv traditionelle driftsselskaber vil blive betragtet som pengetankselskaber, blot de er en smule velkonsoliderede. Sådanne virksomheder vil, for fremdeles at kunne bruge successionsreglerne, kunne blive

Side 8 af 8 tvunget til at foretage nogle investeringer, som ikke er direkte erhvervsmæssigt betonede, for at nedbringe de samlede likvider og pengetankaktiver. Sidst, men ikke mindst, fremstår reglerne efter lovændringen meget uklare og uigennemtænkte, hvad ovenstående gennemgang viser. Her skal vi specielt fremhæve den usikkerhed, der er forbundet med en værdiansættelse af goodwill efter de nye vejledende anvisninger. Denne usikkerhed gør, at det i mange situationer vil være skattemyndighederne, og i sidste instans Landsskatteretten og domstolene, som afgør, om aktieoverdragelser kan gennemføres med succession og vel at mærke aktieoverdragelser, som allerede er gennemført. Dette er efter vores opfattelse klart utilfredsstillende og ikke i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige grundsætninger. Ovenstående problemstillinger vil, som nævnt indledningsvist, kunne løses ved, at der indsættes en dispensationsbestemmelse, hvorefter Ligningsrådet kan tillade, at aktier overdrages med succession, hvor det, ud fra friere overvejelser, skønnes, at der ikke er tale om aktier i et pengetankselskab. I modsat fald må det påregnes, at der i mange selskabsejede virksomheder, som står over for et generationsskifte, vil blive ført en kunstig stram likvidititetspolitik, hvorved man får en række mere sårbare og mindre konkurrencedygtige virksomheder. Endvidere kan det ikke udelukkes, at lovforslaget kan få en afsmittende virkning for selskabernes regnskabsaflæggelse, idet regnskabspraksis kan tænkes tilrettelagt med henblik på at opnå de mest optimale forhold for væsentlighedsbedømmelsen. Endelig kan vi konstatere, at man tilsyneladende har glemt at regulere passivpostberegningen i kildeskattelovens 33 D og boafgiftslovens 13 A, da man skærpede aktieindkomstbeskatningen for personer og dødsboer ved lov nr. 1280 af 20/12 2000. Den passivpost, som kan beregnes i de situationer, hvor selskabet opfylder de ny betingelser, og overdragelsen sker med succession ved hel eller delvis gave eller arveudlodning, er altså blevet endnu ringere end tidligere. Det er derfor berettiget at spørge generationsskifte med succession trods alt?