velkommen i dagplejen
velkommen i Dagplejen Kære forælder Denne pjece indeholder praktiske oplysninger, som i ord og billeder, fortæller om hverdagen hos en dagplejer. Indhold 3 Dagplejen er for børn fra 0-2 år 3 Dagplejens mål 3 Pædagogiske læreplaner 4 Trivsel i et trygt miljø 4 Barnets udvikling 6 Oplevelser sammen med andre børn 7 Pædagogisk tilsyn 8 Et godt samarbejde om barnets hverdag 9 Indsatsområder 10 Praktiske oplysninger 2
Dagplejen er for børn fra 0-2 år Den kommunale dagpleje modtager børn i alderen 0-2 år. Børnene bliver passet i private hjem i små grupper på fire børn; i særlige tilfælde kan der være fem børn. Når dit barn bliver to år, vil Pladsanvisningen automatisk sende et ansøgningsskema til dig, så barnet kan blive optaget på venteliste til en børnehaveplads. Pædagogiske læreplaner Der skal i alle dagplejehjem udarbejdes en pædagogisk læreplan for børnene. Dagplejens særkende er, at der arbejdes i eget hjem, og børnenes læringsmiljø er dels i dagplejerens hjem samt i legestuegrupperne se eventuelt sidst i folderen. I tæt samarbejde med og under vejledning af dagplejepædagogen, skaber dagplejerne betingelserne for børnenes læring. Dagplejerne skal støtte, lede og udfordre den læring, som børnene er medskabere af. Med den særlige opmærksomhed på børnenes læring er vi med til at sikre, at alle børnene styrkes i de kompetencer, de er i besiddelse af. Dagplejens mål Skabe et trygt miljø og sikre børnenes trivsel, udvikling og læring Dagplejeren skal i samarbejde med forældrene give børnene omsorg og understøtte børnenes alsidige udvikling og selvværd Fremme børnenes færdigheder og udvikling både fysisk og psykisk Give børnene oplevelser sammen med andre børn, medbestemmelse og medansvar, så evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber udvikles Sikre pædagogisk tilsyn Sikre et godt samarbejde mellem dagplejer, forældrene og personalet på Dagplejekontoret 3
Trivsel i et trygt miljø Børnene indgår helt naturligt i dagplejehjemmets familiemønster. Omsorg, nærvær og nærhed er nogle af nøgleordene i dagplejen. Vi vægter trivsel højt, både i det daglige og når børnene skal i gæstepleje. Barnets udvikling Dagplejeren vil gennem sit kendskab til børnene vurdere, hvordan en inspirerende hverdag bedst tilrettelægges. Dagplejeren varierer mellem ude- og indeaktiviteter i et eksperimenterende miljø, hvor også de musiske sider i børnene tilgodeses. Der tages individuelle hensyn, så børnene på en anerkendende måde understøttes på sine kompetencer. Børnene skal føle sig set, hørt og forstået. 4
5
Oplevelser sammen med andre børn Dagplejen er med til at lære børnene at indgå i et fællesskab. Til daglig færdes børnene hos dagplejeren i et lille og nært miljø. Men det er også vigtigt, at børnene møder andre børn. Dagplejen har legestuelokaler i de forskellige områder. Her mødes dagplejere og børn en gang om ugen og er sammen om en række aktiviteter, eksempelvis Sang og musik Motoriske udfoldelser ude og inde Lege sammen være sammen På den måde lærer børnene at respektere og have tolerance overfor andre både i små og større grupper. Det gør dem godt rustet til overgangen til børnehaven. I legestuerne planlægger dagplejerne fælles aktiviteter af meget forskellig karakter. Formålet med legestuerne er også, at børn, dagplejer, gæsteplejer og dagplejepædagogerne lærer hinanden at kende. 6
Pædagogiske tilsyn Det er Dagplejekontoret, der har ansvar for den kommunale dagpleje i Vejle Kommune. Vejle Kommune er opdelt i tre distrikter Midt, Nord og Øst. Hvert distrikt har en leder, en souschef og et antal dagplejepædagoger. Arbejdet som dagplejepædagog består blandt andet i, at Besøge dagplejeren jævnligt Give den enkelte dagplejer inspiration, gode råd og vejledning i det daglige arbejde Støtte dagplejeren i arbejdet med de pædagogiske læreplaner Arrangere kontaktbesøg i dagplejehjemmet Varetage morgenvisitering ved dagplejernes sygdom Være til rådighed for forældre og dagplejere Kontakter dig, hvis der opstår problemer Du kan altid bede om en samtale med dagplejeren eller dagplejepædagogen Tværfagligt samarbejde, blandt andet med sundhedsplejerske, småbørnskonsulenterne, PPR og andre. 7
Et godt samarbejde om barnets hverdag Det vigtigste er, at samarbejdet mellem dagplejer, dig og dagplejepædagogen fungerer. Når vi voksne, der omgiver børnene, har det godt med os selv og hinanden, smitter det af på børnene og giver trygge og glade børn. Inden eller lige efter at barnet starter i dagplejen, holder vi et møde i dagplejerens hjem. Mødet har det formål dels at give dig og barnet et indtryk af dagplejen og dels at drøfte relevante spørgsmål om barnet og den tid, der er gået forud. Herved håber vi, at overgangen fra hjem til dagpleje vil forløbe så godt som muligt og være opstarten til et godt samarbejde. Vi aftaler, hvordan indkøringsperioden for barnet skal forløbe, og hvad du skal tage med. Denne periode giver gode muligheder for, at alle parter lærer hinanden at kende, og at barnet bliver fortrolige med stedet, dagplejeren og de andre børn. 8
Indsatsområder For at sikre kvalitet i Dagplejen, arbejder vi løbende med forskellige temaer samt udmøntning af de forskellige lovkrav, der stilles til Dagtilbudsområdet - blandt andet loven om Pædagogiske Læreplaner og den nye Børnemiljøvurdering. I Vejle Kommune er der endvidere vedtaget en Sammenhængende Børnepolitik. Børnepolitikken indeholder en række værdimål. Dagplejerne arbejder løbende med temaer, som understøtter disse mål. Forældrebestyrelsen er med til at fastsætte principperne for disse temaer. 9
Praktiske oplysninger Børnehave Børnene kan blive i Dagplejen indtil de fylder tre år, eller indtil Pladsanvisningen kan anvise en børnehaveplads. Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen udarbejder de overordnede principper for dagplejen. Forældrebestyrelsen er det forum, der kan være med til at præge arbejdet i Dagplejen i Vejle Kommune. Dagplejekontoret Dagplejens telefonnumre i områderne Vejle 76 81 52 15 Børkop 76 81 53 29 Egtved 76 81 53 54 Give 78 81 53 05 Telefonnummer på lederne samt dagplejepædagogerne, finder du på vores hjemmeside: www.dagplejen.vejle.dk Bestyrelsen består af syv forældrerepræsentanter, en dagplejer og en dagplejepædagog. Leder af Dagplejen er sekretær i bestyrelsen. Der er valg til forældrebestyrelsen hvert år i oktober kvartal. 10
Gæstepleje Hvis dagplejeren bliver syg, skal på kursus eller bare holde ferie, skal du tilbydes en gæstepleje. Dagplejerne finder dels med hinanden og dels med Dagplejekontoret ud af, hvad der kan tilbydes. Barnet bliver så vidt det er muligt, flyttet til den samme gæsteplejer hver gang, eller hvis det ikke er muligt til en anden dagplejer helst fra legestuegruppen. Transport For at både dagplejeren og dagplejepædagogen har mulighed for at køre med dit barn i arbejdstiden, kræver det en skriftlig tilladelse. Det er helt frivilligt, om du vil underskrive en sådan tilladel se. Kørsel med dit barn skal have et pædagogisk formål, eller det kan også være i forbindelse med sygdom eller lignende. Alle børn skal være fastspændte i sikkerhedsmæssigt godkendte autostole. Dagplejerne må gerne tage børnene med i offentlige transportmidler uden tilladelse, medmindre forældrene frabeder sig det. 11
Legestuer Dagplejerne går som regel i legestue med sin gruppe én gang om ugen grupperne kan variere i størrelse. Der er en del steder mulighed for heldagslegestuer. Det er her børnene langsomt vænner sig til at være del af en større gruppe og finde andre jævnaldrende venner. Det er også her du møder de øvrige dagplejere og den dagplejer, der skal bruges som gæsteplejer. For dagplejerne er det her, de har mulighed for kollegialt samvær og at drage nytte af hinandens kompetencer. De kan planlægge ting, der kan være svært at gøre i eget hjem og planlægge ferie og frihed generelt. Mad Dagplejeren skal give børn kost i den tid, de opholder sig i dagplejehjemmet - det vil normalt betyde et formiddagsmåltid, frokost og eftermiddagsmad. Dit barn skal spise morgenmad hjemmefra. Du vil dog altid kunne lave en aftale med dagplejeren om, at dit barn kan spise medbragt mad, hvis det kommer meget tidligt. Hvis dit barn, skal have speciel kost, skal du selv medbringe det. Barnets mødetider aftales med dagplejeren. Hvis banet møder efter kl. 9.00, skal dette være aftalt med dagplejeren. 12
13
Skiftetøj Barnets taske skal indeholde skiftetøj, bleer, hagesmæk, overtrækstøj, regntøj, fodtøj til indendørs og udendørs brug. I perioder med omskifteligt vejr, kan der blive behov for flere sæt tøj. Er du i tvivl, så spørg din dagplejer. Syge børn Barnet må ikke møde i dagplejen, så længe de er syge eller smittebærende. Dagplejeren skal have besked, hvis dit barn ikke kommer. Barnet skal kunne deltage i en normal dags aktiviteter ude og inde. Du bliver kontaktet, hvis barnet bliver syg, mens det er i dagpleje. Tavshed spl i gt Alle ansatte ved Dagplejen har tavshedspligt, og det samme gælder for dagplejens familie. Udmeldelse Udmeldelse af dagplejen skal være skriftlig med en måneds varsel til den 1. eller 15. i en måned. Udmeldelsen sker til Pladsanvisningen. Åbningstider Dagplejeren har en åbningstid på 48 timer om ugen. De enkelte dagplejere har forskellige åbningstider, der ligger inden for tidsrummet 6.00 til 18.00 14
Ferie Børn har samme behov for at holde fri og have ferie fra dagplejen, som voksne har det fra deres arbejdsplads. Dagplejens hverdag er derfor tilrettelagt ud fra, at børnene holder fridage og ferie i samme omfang som forældrene. I hovedferien holder flest mulige dagplejere ferie. Har du ikke mulighed for at holde ferie i de uger, tilbydes du en gæstepleje. Lukkedage Grundlovsdag Den 24. december 15
agplejen@vejle.dk tp://www.dagplejen.vejle.dk/ Børn og Unge Dagplejen Ågade 33 7100 Vejle dagplejen@vejle.dk www.dagplejen.vejle.dk