Grundkortudvalget principaftale Aftale om principper for samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Kommunernes Landsforening Indledning Boligministeriet og Kommunernes Landsforening aftalte på et møde den 11. april 1997 at nedsætte en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen fik til opgave at se på mulighederne for et samarbejde på kortområde mellem kommunerne og Kort & Matrikelstyrelsen (KMS). Arbejdsgruppen fik følgende medlemmer Klaus Juul Sørensen Vagn Hyldgaard Kurt Nielsen Christian Bennetzen Göran Jönsson Ib Riskjær Hansen Claudio Pannicelli Ulla Kristensen Olaf Andersson Inger Marie Arildsen Henrik Smidt-Nielsen Tele Danmark Naturgas Midt Nord Danmarks Miljøundersøgelser Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Lemvig Kommune Høje Taastrup Kommune Kommunernes Landsforening (næstformand) Kort & Matrikelstyrelsen (formand) Kort & Matrikelstyrelsen Kort & Matrikelstyrelsen (sekretær) Arbejdsgruppens anbefaling Arbejdsgruppen vurderer på grundlag at det hidtidige forløb af forhandlingerne, at det er muligt at etablere et samarbejde mellem Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) og kommunerne på kortområdet. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der nedsættes et samarbejdsudvalg vedrørende grundkort senest medio februar 1998, der får til opgave at virkeliggøre et samarbejde mellem kommunerne og KMS efter de principper, der forelægges i dette notat. Afgrænsning af opgaven Arbejdsgruppen har afgrænset sin opgave til at drøfte samarbejdsmuligheder mellem kommunerne og KMS vedrørende digitale tekniske og topografiske kort. Danmark er dækket af digitale tekniske kort i forskellig kvalitet. I byområder er kravene store til informationsindhold og nøjagtighed, og kortene er derfor meget detaljerede. I landområder indeholder de tekniske kortværker færre detaljer. Ajourføring foretages med varierende hyppighed, afhængig af behovene og de økonomiske muligheder hos interessenterne. Det er kommunerne og ledningsejerne, der samarbejder om denne kortlægning. De tekniske kort benyttes af kommuner og ledningsejere til planlægningsopgaver, projektering og registrering af ledningsanlæg, til administrative opgaver samt til oversigtskort. KMS foretager i disse år en nykortlægning af Danmark, der forventes færdigt omkring år 2001. Dette kort bliver omtalt som TOP10DK (topografisk kort 1:10.000 over Danmark). Kortet bliver produceret i en ensartet standard med indhold og detaljeringsgrad svarende til et kort i 1:10.000 og vil blive ajourført i henhold til ensartede specifikationer.
TOP10DK fremstilles som det topografiske grundlag for KMS's øvrige topografiske kort på analog og digital form, der benyttes som oversigtskort og forvaltningsgrundlag for regionale og landsdækkende brugere som f.eks. amter, forsvaret og statslige styrelser. Formål med et samarbejde Det er arbejdsgruppens vurdering, at der fremover vil blive stadig større behov for, at offentlige myndigheder kan udveksle kortdata for at kunne løse deres myndighedsopgaver på en forsvarlig og rationel måde. Det er derfor vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem de tekniske kort, som typisk bruges af kommunerne, og TOP10DK, som typisk bruges af amter og statsadministrationen, for derigennem at skabe en Avertikal- koordinering mellem det lokale, regionale og nationale niveau i forvaltningerne. Et aktuelt eksempel på behovet for en sådan Avertikal@ koordinering er lodsejernes ønske om et oversigtskort, som viser, hvilke rådighedsindskrænkninger der er pålagt den enkelte lodsejers ejendom. Disse rådighedsindskrækninger skal sammenstilles af informationer fra staten, amterne og kommunerne. Adgang til information om rådighedsindskrænkninger har også stor betydning for den kommunale sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med byggesagsbehandling og planlægning. Den øgede anvendelse af Geografiske InformationSystemer (GIS) i den offentlige forvaltning stiller nye og strengere krav til struktur og homogenitet i de kort, der anvendes. Samtidig øges behovet for at udveksle informationer mellem de tekniske kort og TOP10DK, således at de offentlige myndigheder kan opnå den fulde fordel af den effektivisering af den offentlige forvaltning, som GIS giver mulighed for. I dag er der ingen tæt sammenhæng mellem den tekniske og topografiske kortlægning, og der sker registrering af de samme objekter i begge korttyper - altså en dobbeltregistrering til hvert sit formål. Arbejdsgruppen forventer, at det er muligt at reducere dobbeltregistreringen ved i et vist omfang at finde relevante objekttyper, der kan samarbejdes om. Men dobbelt-registrering kan formentlig ikke helt undgås fremover, idet der vil være behov, som ikke kan tilgodeses med én registrering. Kommuner og ledningsejere har i mange år haft et tæt samarbejde om koordineret produktion og anvendelse af kortdata, hvorved der er opnået store besparelser for brugerne af de tekniske kortdata. Det er arbejdsgruppens forventning, at et samarbejde mellem kommunerne og KMS yderligere kan reducere samfundets samlede ressourceanvendelse ved indsamling og vedligeholdelse af kortdata, samt mindske de afledte omkostninger, det giver den offentlige forvaltning, at der ikke er sammenhæng i det kortgrundlag, der anvendes. Stedrelateret forvaltning vil kunne ske på et bedre og lettere tilgængeligt grundlag, som vil betyde besparelser for det offentlige. Forudsætninger for et samarbejde Arbejdsgruppen er enige om følgende forudsætninger for etablering af et samarbejde mellem den kommunale tekniske kortlægning og KMS's topografiske kortlægning:
samfundets behov for både kommunale tekniske kortdata og landsdækkende topografiske kortdata skal fortsat tilgodeses det er brugernes behov, der skal bestemme indhold og omfang af begge typer kortlægning. den kommunale tekniske kortlægning og den topografiske kortlægning skal sikres bredest mulig anvendelse. Bilag 2 giver en oversigt over eksisterende brugerbehov og kortsituationen i dag. Principaftale Arbejdsgruppen er opmærksom på, at principper for samarbejde mellem KL og KMS ikke er bindende for den enkelte kommune. Formålet med at indgå en aftale er at fastslå, at der er enighed om, at det fremtidige samarbejde på kortområdet bør baseres på de principper, der fremgår af forslaget. Det vil efterfølgende blive nødvendigt, at der indgås en konkret aftale mellem KMS og den enkelte kommune eller det enkelte kommunale kortsamarbejde. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at KMS har forpligtigelse til at sikre en landsdækkende kortlægning, og at dette vil medføre, at KMS må finde andre løsninger på kortlægningsopgaven i de kommuner, der ikke måtte ønske at deltage i samarbejdet efter de foreslåede principper alene eller i samarbejde med ledningsejerne. Samarbejdsmodel Arbejdsgruppen er nået frem til følgende model for et fremtidigt samarbejde mellem kommunerne og KMS om de tekniske og topografiske kort, som efter arbejdsgruppens vurdering kan opfylde de ønskede formål med samarbejdet. De anvendte begreber er defineret i bilag 3. Modellen indebærer at objekttyperne opdeles i 3 grupper. tekniske objekttyper - der findes i de tekniske kort topografiske objekttyper - der findes i de topografiske kort fælles objekttyper - der bruges i begge kortyper og som der samarbejdes om
Kommunerne/ledningsejerne har ophavsretten til de tekniske objekttyper. KMS har ophavsretten til de topografiske objekttyper. KMS og kommunerne har fælles ophavsret til de fælles objekttyper, således at de enkelte parter i samarbejdet frit kan anvende disse objekttyper. Det står således begge aftaleparter frit for at indgå aftaler med andre parter om samarbejde. F.eks. kan kommunerne og ledningsejerne indgå aftale om etablering og ajourføring af tekniske kort, hvor de fælles objekttyper indgår, og dermed fortsætte det hidtidige samarbejde om den tekniske kortlægning. De fælles objekttyper kan opdeles i 2 typer, nemlig en type hvor der fremover aftales en ensartet og fælles definition og specifikation af registreringen og en type med aftalt forskellig definition og specifikation af registreringen f.eks. i forskellig detaljeringsgrad, men med en sammenknytning mellem disse objekter i kortene via en reference mellem objekt-identerne. Kommunerne kan sammenstille egne objekttyper med fælles objekttyper til kort og databaser, f.eks. tekniske kort. Kommunerne har ophavsretten til disse og kan derfor fastlægge rettigheder og priser ved videregivelse til 3. part. Et eksempel på sammenstilling af objekttyper er et tekniske kort bestående af kørebanekant, nedløbsriste og brugsgrænser fra de tekniske objekttyper kombineret med vejmidter, kystlinje, vandløbsmidter, søer og jernbanespor samt bygninger fra de fælles objekttyper. KMS kan sammenstille egne objekttyper med fælles objekttyper til kort og databaser, f.eks. TOP10DK. KMS har ophavsretten til disse og kan derfor fastlægge rettigheder og priser ved videregivelse til 3. part. Et eksempel på dette er et topografisk kort bestående af hede, skov, vådområde og stednavne fra de topografiske objekttyper kombineret med vejmidter,
kystlinie, vandløbsmidter, søer og administrative grænser samt bygninger fra de fælles objekttyper. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der som supplement til samarbejdet om fælles objekttyper bør etableres en mulighed for, at kommunerne eller KMS kan supplere de tekniske eller topografiske kortværker med objekttyper, som den anden part har ophavsretten til. Et fremtidigt samarbejde vil således tage udgangspunkt i en aftale om etablering og vedligeholdelse af fælles objekttyper. Det er arbejdsgruppens forventning, at et samarbejde opbygget efter ovenstående principper vil betyde at der etableres en sammenhæng mellem de kort de offentlige myndigheder anvender at behovet for dobbeltregistrering mindskes at der løbende er mulighed for at udvide samarbejdet både med nye objekter og med nye samarbejdsparter. at anvendeligheden af de tekniske kort og de topografiske kort øges Væsentlige problemstillinger Inden samarbejdet kan virkeliggøres, er der en række spørgsmål, der skal afklares. Arbejdsgruppen har i den forbindelse haft en række mere konkrete overvejelser, hvoraf mange indgår i handlingsplanen. I det følgende er disse kort skitseret. Udpegning af fælles objekttyper Der skal foretages en udpegning af de fælles objekttyper, der skal samarbejdes om. Arbejdsgruppen mener, at nedenstående overvejelser skal indgå i det videre arbejde Der bør tages udgangspunkt i de offentlige og private brugeres behov for at kunne løse deres opgaver tilfredsstillende samt i muligheden for at forbedre økonomien. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at såfremt samarbejdet om en fælles objekttype vil medføre forbedringer i den offentlige administration skal dette have stor vægt, også selv om det ikke medfører en direkte besparelse ved etablering og vedligeholdelse af objekttypen. Nøgler og georeferencer Arbejdsgruppen ønsker at pege på, at der ved fastlæggelsen af definitionen på fælles objekttyper skal lægges særlig vægt på tilknyttede nøgler. Det er et krav, at tilknyttede nøgler skal være entydige. Der forestår i den forbindelse et arbejde, der skal skabe grundlag for en aftale om anvendelsen af nøgler samt georeferencer til eget brug og eventuel videregivelse/salg til 3. part. Opgavefordeling - Etablering, økonomi, administration af fælles objekttyper En vigtig forudsætning for etablering af samarbejdsmodellen er, at der kan findes en organisatorisk og økonomisk model for etablering og vedligeholdelse af de fælles objekttyper. Udskiftning af datagrundlag Samarbejdet om fælles objekttyper indebærer, at der for mange af de fælles objekttyper skal etableres fælles geometri. Det medfører, at der i de eksisterende
kortværker skal ske en udskiftning af objekttyper i det omfang den fælles objekttype har en anden geometri. Det skal undersøges, hvorledes udskiftningen kan løses mest hensigtsmæssigt. Ajourføring af fælles objekttyper Etableringen af fælles objekttyper indebærer, at der skal fastlægges principper for, hvorledes fælles objekttyper skal ajourføres. Disse bestemmelser skal respektere bindende aftaler, som parterne kan have indgået. Andre områder hvor der kan være fordele ved et samarbejde Ud over muligheden for samarbejde om fælles objekttyper findes der andre områder, som kommunerne, KMS og andre parter med fordel kan samarbejde om. Minimering af ressourceanvendelsen til ajourføring Arbejdsgruppen foreslår, at det undersøges, hvilke muligheder der findes for, at kommunerne og KMS kan samarbejde om fotoflyvning, fælles rekvirering af ajourføringsopgaver ol. med henblik på at vurdere fordele og ulemper. Det drejer sig om de objekttyper, der ikke er fælles Kvalitetssikring Kvalitetssikring er et område, som trænger sig på i takt med, at udvekslingen af data og kvalitetskravene til data stiger. Erfaringerne viser, at den tekniske og den topografiske kortlægning kan have stor glæde af at støtte hinanden for at opnå den ønskede kvalitet i henhold til specifikationerne for de tekniske og topografiske kort. Det er således vigtigt at fastlægge kvalitetssikringskrav til leverandørerne og følge op på, om den ønskede og købte kvalitet leveres. Arbejdsgruppen foreslår, at kommunerne og KMS i fællesskab arbejder for, at der etableres de nødvendige rutiner til sikring af kvaliteten både hos sig selv og hos de underleverandører, kommunerne og KMS benytter sig af, ligesom man også i fællesskab kan fastlægge kvalitetsbeskrivelser til brug for rekvisition af kortlægning og den nævnte kvalitetssikring. Handlingsplan Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til en handlingsplan, der peger på væsentlige problemstillinger, der skal afklares, før samarbejdsmodellen kan gennemføres. Handlingsplan fremgår af bilag 1. Organisering af arbejdet Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at samarbejdsmodellen, principperne og den tilknyttede forslag til en handlingsplan kun kan gennemføres, såfremt der etableres et forum, der får til opgave at udmønte principperne i forslaget. Arbejdsgruppen har overvejet, hvorledes en sådan organisation kan etableres og er nået frem til følgende forslag. Der nedsættes et samarbejdsudvalg vedrørende grundkort, hvis hovedopgave bliver at udmønte de principper, der er angivet i forslaget til en handlingsplan i konkrete aktiviteter, og samtidig sikrer, at der sker en samordning med ejendomsdataområdet og øvrige kortbrugere (myndigheder) Samarbejdsudvalget foreslås etableret som et snævert udvalg med én repræsentant fra Kort & Matrikelstyrelsen, Kommunernes Landsforening,
Københavns og Frederiksberg kommuner, Amtsrådsforeningen og Fællesudvalget for Ledningsejersamarbejdet. Samarbejdsudvalget nedsætter ad-hoc grupper til at komme med forslag til løsning af de forskellige væsentlige problemstillinger. Formændene fra ad-hoc grupperne deltager i samarbejdsudvalgets møder. Det foreslås, at KMS påtager sig formandskab og sekretariatsopgaven. Det foreslås, at landsforeningen påtager sig næstformandskabet. Samarbejdsudvalget vedr. grundkort bør løbende forpligtes til at sikre sig de fornødne mandater, inden nye initiativer iværksættes samt til løbende at vurdere organisationen efterhånden, som principper for samarbejdet føres ud i livet. Kommunernes Landsforening og Kort & Matrikelstyrelsen 17. december 1997