PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

Transkript

1 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele ansvaret og finansieringen af væksthusene fra 1. januar Kommunerne kompenseres for opgaven over bloktilskuddet. For region Midtjyllands vedkommende andrager dette samlet ca. kr. 20 mio. årligt. Kommunerne finansierer således al offentlig erhvervsservice fra 1. januar Med udgangspunkt i ønsket om et velfungerende enstrengede erhvervsservicesystem er dette notat er et indspil til, hvorledes processen omkring det samlede aftalekompleks på området kan udvirkes i region Midtjylland. Baggrund Som led i strukturreformen har kommunerne overtaget ansvaret for al offentlig erhvervsservice fra 1. januar Den offentlige erhvervsservice omfatter i den sammenhæng: Lokal erhvervsservice udføres oftest af erhvervsråd, der udfører opgaven på resultatkontrakt med en eller flere kommuner. Der er 16 lokale erhvervsserviceenheder i region Midtjylland, hvoraf ni varetages af erhvervsråd, seks varetages af organiseringer der er en integreret del af den kommunale organisation, og et sted (i Århus kommune) varetages opgaven af Væksthus Midtjylland og andre aktører. Specialiseret erhvervsservice udføres af væksthuset. I region Midtjylland varetager Væksthus Midtjylland opgaven på resultatkontrakt for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Endvidere indgår en række regionale programmer, hvor Væksthus Midtjylland er operatør for Vækstforum/Region Midtjylland. Operatørfunktionen reguleres af særskilte resultatkontrakter for hvert program. De overordnede rammer for den specialiserede erhvervsservice har været fastlagt i etårige resultatkontrakter mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Væksthus Midtjylland. Med etableringen af Væksthus Midtjylland blev det eksplicit slået fast, at en af væksthusets væsentligste opgaver var at bidrage til at gøre det samlede erhvervsservicesystem mere sammenhængende, set med brugerøjne, og i øvrigt medvirke til at professionalisere ydelserne og dermed skabe bedre grundlag for erhvervsmæssig vækst og udvikling. Hidtil har denne ambition været efterlevet med de etårige samarbejdsaftaler mellem kommuner, lokal erhvervsservice og væksthus som den overordnede styrende ramme og i praksis af en række midler, hvoraf de mest centrale er:

2 2 Fælles telefonnummer ( ) Fælles website ( Fælles kompetenceudvikling (via Midtjysk ErhvervsServiceAkademi MEA) Fælles markedsføringskampagner (bl. a. produktblade, TV-reklamer mv.) Fælles CRM-system (under udrulning) Fælles effektmåling (tilbud i 2010) Samarbejdsaftalerne mellem kommuner, lokal erhvervsservice og væksthus har på det generelle plan fastlagt de overordnede retningslinier for: Målgrupper Arbejds- og rollefordeling Udmøntning af regionale programmer Markedsføring Kompetenceudvikling - og på det specifikke plan (aktivitetsniveau): Forventet antal vejledninger lokalt (lokal/specialiseret erhvervsservice) Forventet antal bevillinger fra regionale programmer lokalt Økonomi ifm. samarbejdet mellem lokal og specialiseret erhvervsservice Evt. øvrige lokale erhvervspolitiske initiativer, som udmøntes via samarbejdet. Nyt grundlag fra 2011 Med aftalen af 15. juni 2009 mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kommunernes Landsforening er der opnået enighed om, at væksthusene skal videreføres efter 31. december Aftalen tages op til fornyet drøftelse i 2015 og baseres i øvrigt på følgende kriterier: At samspillet mellem væksthusene og den lokale erhvervsservice skal styrkes yderligere At væksthusene skal have fælles brand, kompetenceudvikling, systemer, værktøjer og tilbud, men at der også skal være plads til regional forskellighed At væksthusene spiller en central rolle i den nationale erhvervspolitik At Økonomi- og Erhvervsministeriet fortsat stiller fælles systemer til rådighed (eks. CRM, website, intranet og brugerevaluering), min. to gange årligt offentliggør statistikker for væksthusenes mål og kunder samt har løbende dialog med væksthusene og repræsentanter for de private rådgivere.

3 3 Aftalen beskriver følgende arbejdsform: Kommunernes Landsforening og Økonomi- og Erhvervsministeriet indgår hvert år i oktober/november en aftale om fælles mål for væksthusene (aktivitetsniveau, henvisningsomfang, kundetilfredshed, vækst i vejledte virksomheder, fælles tilbud og statslige initiativer, der kan understøtte væksthusenes mål) Med udgangspunkt i ovennævnte nationale aftale indgår KKR hvert år i december en aftale med væksthuset I januar hvert år mødes parterne for at vurdere om målene for de fem væksthuse er i overensstemmelse med den samlede aftale Kommunernes Landsforening og Økonomi- og erhvervsministeriet mødes hvert år i maj for at gøre status over væksthusene og kommunernes finansiering og for at drøfte væksthusenes strategi og samspil med nationale initiativer og private rådgivere Økonomi- og Erhvervsministeriets løbende opgørelser suppleres hvert tredje år (første gang i 2012) med en ekstern evaluering. Ændring i overordnet aftalepraksis fra 1. januar 2011 Hidtidig praksis Fra 1. januar 2011 Aftale mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og væksthus Aftale mellem Kommunernes Landsforening og Økonomi- og Erhvervsministeriet Aftaler mellem kommuner, lokal erhvervsservice og væksthus Aftale mellem KKR og væksthus og mellem kommuner, lokal erhvervsservice og væksthus Det enstrengede erhvervsservicesystem Med kommunernes overtagelse af væksthusenes finansiering fra 1. januar 2011 er der skabt en situation, hvor kommunerne således finansierer al offentlig erhvervsservice i form af tilbud om gratis sparring og vejledning til iværksættere og virksomheder. Fsv. angår de øvrige tilbud som programbaserede tilbud med tilskud til køb af specialiseret rådgivning, fastlægges kriterierne for og omfanget heraf i de regionale vækstfora, Denne situation giver helt nye muligheder for at skabe optimal sammenhæng mellem kommunale erhvervspolitiske mål og prioriteringer og erhvervsservicesystemet, samt at evaluere det samlede erhvervsservicesystem under ét og tilvejebringe et samlet beslutnings- og aftalegrundlag. Formålet hermed er at afdække og drøfte en række erhvervsudviklingsperspektiver i en samlet kontekst: At sikre direkte sammenhæng mellem kommunale erhvervspolitikker og den udførende erhvervsservice At sikre sammenhæng mellem kommunale erhvervspolitikker og operatørfunktioner i relation til programbaserede satsninger i regi af vækstforum eller andre aktører

4 4 At sikre vedblivende opgavefokus, frem for systemfokus, hvor iværksætteres og virksomheders potentiale og behov er i højsædet At sikre bedste mand på opgaven på erhvervsserviceydelsen med kritisk masse som et centralt kriterium At fokusere på opgaven frem for organiseringen, og mulighederne i at arbejde langt mere netværksorienteret At udvide forståelsen af, hvilke aktører, der indgår som parter i erhvervsservicesystemet, således så fx incubatormiljøer og business angels efterhånden også betragtes som en del at erhvervsservicesystemet (med hver deres særlige rolle) At sikre fornøden dokumentation (bl. a. via effektmåling) samt optimale betingelser for en kontinuerlig gensidig inspiration mellem erhvervspolitik og erhvervsservice. Forslag til proces Som det fremgår, er der flere niveauer i det fremtidige aftalekompleks fra 1. januar 2011: Aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Økonomi- og Erhvervsministeriet Aftalen mellem KKR og væksthus Aftale mellem kommuner, lokal erhvervsservice og væksthus Aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Økonomi- og Erhvervsministeriet vil indeholde aktivitetsniveau, henvisningsomfang, kundetilfredshed, vækst i vejledte virksomheder, fælles tilbud og statslige initiativer. For at sikre at denne overordnede ramme baserer sig på et så faktuelt udgangspunkt som muligt foreslås det, at der forud for indgåelsen af denne aftale finder en regional/lokal proces sted. I denne proces afdækkes såvel de kommunale erhvervspolitiske prioriteringer som de operative erhvervsservicemæssige ressourcer. På denne vis vil den regionale/lokale udgangssituation være kortlagt, hvormed grundlaget for at indgå i en overordnet landsdækkende aftale og herunder at bidrage til at kvalificere denne vil være styrket. Det anbefales, at KL etablerer et fast forum af formænd fra de 5 væksthuse og medlem- (mer) af KL s bestyrelse, til at understøtte sammenhængen mellem det kommunale og det landsdækkende niveau, og dermed sikre grundlaget for forhandlingerne og opfølgningen med Økonomi- og Erhvervsministeriet samt videndele på tværs af de 5 væksthuse. Ovennævnte proces vil være analog til den proces, som foreslås at finde sted ift. fastlæggelse af indholdet i aftalen mellem KKR og væksthus + aftale mellem kommuner, lokal erhvervsservice og væksthus. Ift. aftalekomplekset for 2011 vil grundlaget herfor således skulle konkretiseres i løbet af Aftalen mellem KKR og væksthus vil indeholde de regionale mål ift.: Fælles erhvervspolitiske mål, og i tilknytning hertil dimensionering af den operative erhvervsserviceindsats Kompetenceudvikling Markedsføring

5 5 Programmer iværksat af Vækstforum og andre aktører dvs. på alle etager i Væksthuset Mål for antal vejledninger + programbaserede bevillinger Evt. udvalgte erhvervspolitiske/-servicemæssige implikationer Aftalen mellem kommuner, lokal erhvervsservice og væksthus foreslås at foregå som en integreret del af ovennævnte; målet hermed er at sikre optimal sammenhæng ift. såvel den overordnede nationale ramme (mellem Kommunernes Landsforening og Økonomi- og Erhvervsministeriet) som den regionale aftale (mellem KKR og væksthus). Oplæg til handlingsskitse Konkret foreslås følgende handlingsskitse for 2010 (januar september 2010) med henblik på de nye aftaler/det nye aftalesetup i 2011: 1. Kortlægning af kommunale erhvervspolitiske mål og prioriteringer a. Afdækning af de 19 kommuners erhvervspolitikker b. Præcisering af fælles erhvervspolitiske mål og prioriteringer c. Identifikation af sammenhængskraft mellem kommunale erhvervspolitikker og programbaserede initiativer på regionalt plan (i regi af vækstforum) 2. Kortlægning af fælles erhvervsservicemæssig standard og kapacitet a. Afdækning af omfang af og indhold i det samlede offentlige erhvervsservicesystem (aktiviteter, organisation, økonomi, evt. særlige fokusområder mv.) b. Kortlægning af kompetencer i det samlede erhvervsservicesystem 3. Udmøntning af erhvervsserviceindsatsen a. Oplæg til fælles kommunale og regionale målsætninger, herunder indspil til den nationale aftale b. Fastlægges af indhold i/rammer for og samarbejde i den samlede erhvervsserviceindsats c. Initiativer til fælles kompetenceudvikling i det enstrengede erhvervsservicesystem