Konservativ antiterrorpakke For et trygt og frit Danmark Februar 2015 1
Indledning Siden terrorhandlingen mod Charlie Hebdo har de europæiske lande følt et behov for at gennemtænke deres sikkerhedsstrategier. I Danmark har vi nu oplevet en konkretisering af, hvad terror på dansk jord i en moderne verden vil sige. En oplevelse, alle gerne havde været fri for. Men ikke en oplevelse, vi kan se bort fra politisk. Selvom vi danskere er et fredeligt folkefærd, må vi erkende, at der her i Danmark er personer iblandt os, som ikke vil et demokratisk, åbent og tolerant samfund. Dem må vi tage et opgør med. Første skridt er en politisk drøftelse af sikkerhedspolitikken, antiradikaliseringsindsatsen og de åbenlyse parallelsamfund i Danmark. Vi ønsker at tale med de øvrige politiske partier om både det forebyggende arbejde, om sikkerhed, om straf og ikke mindst om, hvordan vi straffer. Vi vil sende flere ressourcer til PET og Politiet, oprette nærpolitistationer i hårdt belastede områder, skabe en hårdere kurs over for Syrien-krigere, allokere midler til at ansætte flere betjente og sikre ressourcer til tilstrækkeligt materiel og våbentræning. Det er vores ønske at forbedre SSPindsatsen for at forebygge radikalisering. Vi vil frem mod 2020 afsætte næsten 3,4 milliarder kroner til at give politiet det nødvendige løft og til, at vores efterretningstjeneste og redningsberedskab står tilstrækkeligt rustet i kampen mod terror. Konservativ terrorpakke 2016-2020, millioner kroner 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Løft af politiets generelle bevilling 250 500 500 500 500 2.250 Ressourcer til udstyr og træning 75 100 100 100 100 475 Politiets Efterretningstjeneste 10 20 20 20 20 90 Redningsberedskabet 75 125 125 125 125 575 I alt 385 695 695 695 695 3.390 Vi vil trække en streg i sandet i forhold til de terrormistænkte, så de ikke kan få tildelt statsborgerskab som i dag, og vi vil gøre bedre brug af isolationsfængsling, holde tættere øje med indsatte, der kan risikere at blive radikaliserede. Der er også behov for en kulturel oprustning, hvor vi prioriterer at sætte en stopper over for de religiøse ledere, der prædiker had og fører unge mennesker på vildspor. Vi skal sikre vores demokrati og de fælles værdier, Danmark bygger på. Vi må stå sammen om at beskytte os mod ekstremismen, også selvom den skjuler sig grimme ansigt i fængsler, ghettoer eller i religiøse samfund. Vi må ikke vakle i kampen mod terror. Derfor præsenterer vi nu en række konkrete initiativer, der alle kan bidrage til at sikre et trygt og frit Danmark. 2
Forslaget kort fortalt 1. Styrkelse af politiet, PET og redningsberedskabet Penge til flere betjente. Politiet årlige bevilling skal løftes med minimum 500 millioner kroner, så antallet af betjente som minimum bringes tilbage på 11.000. Flere ressourcer til udstyr og træning. Der skal afsættes 100 millioner kroner årligt til at sikre, at politiets udstyr og træning står mål med terrorudfordringen. Flere mobile politistationer. Der skal være mulighed for at etablere flere mobile politistationer omkring vores belastede boligområder. Beskyt jødisk mindretal. Politiet bør overtage ansvaret for at sikre det jødiske samfund mod terrortruslen. PET skal styrkes. PET skal som minimum have fastholdt sin nuværende bevilling, og vi er åbne for muligheden for at styrke særlige områder inden for efterretningstjenesten. Medalje til sårede politibetjente i tjeneste. Vi ønsker at indføre en medalje, som tildeles personer i Politiet, der er blevet alvorligt såret i tjenesten, eller som har ydet en helt ekstraordinær indsats. Stop besparelserne på redningsberedskabet. Redningsberedskabet skal ikke svækkes, men tværtimod tilføre de nødvendige ressourcer. 2. Hårdere straffe og færre prøveløsladelser Medvirken til terror skal straffes hårdere. Medvirken til terror skal ikke kunne nedsættes grundet formildende omstændigheder. Potentielle terrorister skal ikke kunne prøveløslades. Personer, som PET klassificerer som potentielt radikaliserede, skal ikke nyde godt af en tidlig løsladelse. Statsløse terrormistænkte skal ikke kunne få dansk statsborgerskab. Statsløsekonventionen bør ændres, så vi ikke er forpligtet til at give statsborgerskab til statsløse, der er mistænkt for terror. 3. Styrkelse af den forebyggende indsats Antiradikaliseringen i kriminalforsorgen skal styrkes. Antiradikalisering skal være en del af resocialiseringsindsatsen og flere fængselsindsatte skal kunne tale arabisk. SSP-indsats skal forebygge radikalisering. De gode erfaringer fra PETs forebyggende indsats skal styrkes. Civilsamfundet skal have mulighed for at spille en større rolle i ghettoområder. Vi vil arbejde for, at der bliver afsat midler via satspuljerne til at hjælpe integrationen på vej. 4. Nultolerance over for hadprædikanter Skrappere kurs over for imamers radikalisering af unge. Politiets muligheder for at efterforske og retsforfølge imamer skal styrkes og udenlandske prædikanter skal udvises, hvis de udgør en trussel mod den offentlige orden og tryghed. Trossamfund skal kunne miste rettigheder. Trossamfund i Danmark skal kunne miste deres rettigheder eller i yderste konsekvens deres godkendelse, hvis de ikke lever op til danske, demokratiske standarder. Unge radikaliserede skal ikke kunne deltage i væbnede konflikter. Vi vil indføre et generelt forbud mod at rejse til et uroplaget område for at deltage i væbnet konflikt. 3
Styrkelse af politiet, PET og redningsberedskabet Penge til flere betjente Danmark har mere end nogensinde behov for et talstærkt og veltrænet politi. Derfor er det et stort problem, at der ikke længere er et fast normativ for vores politistyrke. I dag er der blot 10.550 betjente mod 11.100 i 2011. På kort sigt skal vi have antallet af betjente tilbage på minimum 11.000, mens målet på længere sigt er, at vi har 12.000 betjente i vores politistyrke. For at nå dette mål, har vi som udgangspunkt afsat 500 millioner kroner ekstra om året til politiet i vores 2020- plan. I alt svarer dette til 800 nye årsværk. Pengene skal sikre, at der er ressourcer til, at politiet kan være bedre repræsenteret i vores ghettoområder og, at man har de fornødne midler i efterforskningsarbejdet. Flere ressourcer til udstyr og træning Senest er det kommet frem, at flere betjente, der deltog i aktionen lørdag og søndag, har udtrykt bekymring over, at der ikke var tilstrækkeligt med skudsikre veste i den rette størrelse. Samtidig er det et problem, at flere betjente har manglet skydetræning. 1 Når vi forventer, at vores betjente står i frontlinjen i bekæmpelsen af terror, er det helt afgørende, at de er klædt ordentligt på. Derfor foreslår vi, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at indføre personlige sikkerhedsveste, så alle, med risiko for indsættelse, har en vest i den rette størrelse. Desuden skal der målrettes yderligere ressourcer til at betjentene kommer oftere på skydebanen, så de opnår de nødvendige kompetencer til at håndtere den fremtidige terrortrussel. Konkret foreslår vi, at der afsættes 75 millioner kroner ekstra 2016, mens beløbet skal hæves til 100 millioner kroner i de efterfølgende år frem mod 2020. Mere mobilt politi og bedre mulighed for etablering af nærpolitistationer Radikaliseringen af yngre muslimer tager ofte sit afsæt i bandemiljøerne i og omkring vores belastede boligområder. Det er i dag vanskeligt for politiet at bekæmpe den banderelaterede kriminalitet og samtidig gribe ind over for radikalisering på et tidligt stadie, da den organiserede kriminalitet har en tendens til at flytte sig meget. Tendensen betyder, at vores politi har brug for at kunne være mere mobilt. Eksempelvis har man i dag i Vestegnens Politi gode erfaringer med en mobil politistation, som efter behov kan flyttes rundt i politikredsen og dermed konstant være i hælene på den organiserede kriminalitet. Vi ønsker at udbrede ordningen, så det i langt højere grad bliver muligt for politiet at rykke ind med et midlertidigt mobilt politi i perioder, hvor ordensmagtens tilstedeværelse er særligt påkrævet. Samtidig er det er stærkt bekymrende, at vi stadig har flere end 30 boligområder i Danmark, hvor kriminaliteten er høj, og hvor hovedparten af beboerne er indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet. 2 Gellerupparken og Vollsmose har i dag succes med deres nærpolitistationer. Derfor vil vi arbejde for, at politiet, hvor de ser behovet, har mulighed for at etablere yderligere nærpolitistationer. Det kunne være ved Mjølnerparken eller Taastrupgaard. 4
Medalje til betjente, der gør en særlig indsats Politiet gør en kæmpe indsats for Danmark og sætter dagligt deres liv på spil for at sikre vores alle sammens tryghed og frihed. Vi mangler i dag muligheden for at kunne hædre betjente, der såres i tjeneste, på behørig vis. I dag findes kun en fortjenstmedalje, som man modtager efter 25 års tro tjeneste. Derfor vil vi indføre en medalje, som tildeles uniformeret og civilt personel i Politiet, der såres eller invalideres som følge af våbenvirkning eller kamphandlinger over for terroristvirksomhed samt personel, der har ydet en helt særlig indsats. Tildeling af medaljen skal foretages af rigspolitichefen. Beskyttelse af jødisk mindretal Terrorangrebet mod synagogen i Krystalgade har tydeliggjort for enhver, at det jødiske mindretal i Danmark er en særdeles udsat gruppe. I dag er det jødiske samfund selv ansvarlig for at arrangere og finansiere bevogtningen af sine aktiviteter. Her har det typisk været op til private vagtværn og frivillige at varetage den opgave. Vi mener, at det er en naturlig opgave for Danmark at sikre sine mindretal mod vold og ulykke. Derfor bør politiet overtage ansvaret for at beskytte det jødiske samfund mod eventuel fremtidige ulykker. Det gælder særligt omkring synagogen i Krystalgade, trossamfundets skole på Østerbro, det jødiske museum ved Christiansborg og de jødiske ældreboliger. Politiets Efterretningstjeneste skal styrkes Vi har i dag et dygtigt og effektivt efterretningsvæsen. PET har allerede afværget flere potentielle terrorangreb og har i dag et indgående kendskab til det aktuelle trusselsbillede og de personer, der i dag udgør den største risiko mod vores lands sikkerhed. Hvis PET i fremtiden skal håndtere det forstærkede trusselsbillede, 3 så er det helt afgørende, at vi kigger på, hvordan efterretningsindsatsen kan styrkes. I 2015 modtager PET en bevilling på 555 millioner kroner. I 2016 vil bevillingen blive reduceret til 544 millioner kroner, mens PET i 2017 kun vil modtage 533 millioner kroner. Se tabellen herunder. I lyset af det nye trusselsbillede er det uansvarligt at skære i PETs bevillinger. PET skal som minimum have fastholdt sin nuværende bevilling. Samtidig skal vi selvfølgelig være åbne for muligheden om at styrke særlige områder inden for efterretningstjenesten. Eksempelvis bør det overvejes, om PET skal have mulighed for at tilbyde udvalgte kilder og agenter bedre vilkår, eksempelvis via mulighed for pension eller livsforsikring. PETs bevilling på Finansloven for årene 2015-2017, millioner kroner 2015 2016 2017 Løn 396,6 390,2 382,2 Drift 158,3 153,8 150,8 Samlet nettoramme 554,9 544 533 Kilde: PET, Link 5
Fjern vedtagne besparelser på redningsberedskabet Uden at negligere tragedien i København, så var terror-angrebet i København af et sådan omfang, at det ikke forudsatte involvering af flere myndigheder i nævneværdig karakter. Således var weekendens operation primært en regulær politiopgave - omend ambulancer og Beredskabsstyrelsen blev mobiliseret i et mindre omfang. Havde terrorangrebet været af en karakter, som det vi oplevede i Madrid i 2004, hvor 10 bomber blev sprængt i fyldte togsæt, eller i London i 2005, hvor fire bombeeksplosioner i offentlige transportmidler slog 52 personer ihjel og sårede 700, så havde opgaven krævet en helt anden indsats, hvor særligt Beredskabsstyrelsen ville skulle spille en bærende rolle. Beredskabsstyrelsen råder i dag over et 24 timers beredskab omfattende over 100 uddannede redningsspecialister samt 100 uddannede redningsteknikere. Det er særligt de enheder, vi er afhængige af i tilfælde af naturkatastrofer eller terror-angreb. Danmark står i dag i en så alvorlig sikkerhedssituation, at det netop er nødvendigt at være forberedt på angreb af større skala, end det vi oplevede den 14. og 15. februar i København. Derfor er det uansvarligt, at regeringen, sammen med Dansk Folkeparti og Venstre, som en del sidste års vækstpakke aftalte besparelser på først 75 millioner kroner i 2016 og endelig 125 millioner kroner i 2017 og fremefter, som udgør svarer til en nedgang i budgettet på 25 procent. 4, 5 Samtidig har Dansk Politi iværksat en eksekutiv strategi i forhold til det nationale beredskab med henblik på at sikre beredskabsparatheden i forhold til terrorhændelser. Strategien skal sikre den nødvendige uddannelse og træning, samt at man har det nødvendige udstyr. Set i det lyd virker det både skævt og uansvarligt at skære 25 procent af beredskabets budget. En svækkelse af vores redningsberedskab er derfor en klar svækkelse af landets terrorberedskab. Derfor skal de bebudede besparelser som minimum droppes og en plan iværksættes for, hvordan vi styrker vores redningsberedskab. 6
Hårdere straffe og færre prøveløsladelser Medvirken til terror skal straffes hårdere I Danmark straffes terror efter straffelovens paragraf 114 og har en strafferamme på fængsel i op livstid. I gennemsnit sidder livstidsfanger i dag fængslet i 17 år. De terrorangreb vi har set har typisk været udført af enkelt-personer, men er planlagt og hjulpet på vej af flere i forening. F.eks. ved at fremskaffe våben, køretøjer samt andre hjælpemidler eller ved at bidrage i planlægningsfasen. Det er derfor afgørende, at medvirken til terror straffes hårdere, så flere personer i fødekæden tænker sig om en ekstra gang inden man bidrager til et angreb. Medvirken til terror straffes i dag efter straffelovens paragraf 23, som indgår i straffelovens almindelige del, og vedrører medvirken til alle strafferetlige forbrydelser. Udover at paragraf 23 giver mulighed for at straffe for medvirken til en forbrydelse, giver bestemmelsen også mulighed for strafnedsættelse for medvirken til strafferetlige handlinger, herunder også terror, hvis følgende betingelser er opfyldt: Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes. 6 Efter straffelovens bestemmelser kan straffen for medvirken til terror altså nedsættes, hvis bistanden har været mindre væsentlig eller ikke har styrket terroristens handlinger og forsæt, men også hvis forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes. Vi synes ikke, at de nævnte betingelser skal være formildende. Vi mener ikke, at der, når det gælder medvirken til terror, skal være en sådan mulighed for nedsættelse af straf. Ingen må være i tvivl om at alle former for tilskyndelse, medvirken og støtte til terror potentielt straffes ligeså hårdt som gerningsmanden. Personer, der af PET klassificeres som værende i risiko for radikalisering, skal ikke kunne prøveløslades Det står nu klar, at Omar Abdel Hamid El-Hussein, som stod bag terrorangrebet i København tilbage i december 2014, blev idømt to års fængsel for grov vold. Fordi han allerede havde siddet varetægtsfængslet i godt 10 måneder blev han blev han løsladt bare to måneder efter dommens afsigelse og efter blot et år i fængsel. Kriminalforsorgen har i dag en særlig indberetningsordning med PET, som indebærer, at Kriminalforsorgen indberetter oplysninger om indsatte, som er i risiko for radikalisering, til PET med henblik på, at efterretningstjenesten sammen med andre relevante myndigheder, herunder Kriminalforsorgen selv, kan iværksætte relevante forebyggende tiltag. 7 Vi mener ikke, at personer, som vores efterretningstjeneste forbinder med terrortrussel, skal nyde godt af en tidlig løsladelse. Derfor foreslår vi, at disse personer, der af PET er klassificeret som værende i risiko for 7
radikalisering, ikke skal have mulighed for prøveløsladelse. 1 Det fjerner ikke truslen men begrænser trods alt potentielle terroristers frihed til at udføre eller bidrage til terrorhandlinger. Statsløse terrormistænkte skal ikke kunne få dansk statsborgerskab Som reglerne er i dag, er Danmark forpligtet til at tildele statsborgerskab til statsløse, selv om vedkommende overvåges af PET og er mistænkt for terror. Statsløsekonventionen kræver, at ansøgeren skal være idømt mere end fem års fængsel eller specifikt er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed, for at Danmark kan nægte vedkommende statsborgerskab. Det er fuldstændigt uholdbart og utilstedeligt. Derfor vil Det Konservative Folkeparti målrettet arbejde for at statsløsekonventionen ændres, så vi ikke er forpligtet til at give statsborgerskab til statsløse, der er mistænkt for terror. Danmark kan ikke være tjent med at skulle yde beskyttelse til personer, der er mistænkt for at have begået terror. Derfor vil vi styrke politiets indsats og muligheder for at forebygge had, optrevle, efterforske og retsforfølge imamer og andre i de ekstreme miljøer, der hverver og rådgiver unge i en udemokratisk retning, der er så ødelæggende for integrationen i Danmark, og som radikaliserer ofte svage og letpåvirkelige unge til at drage i hellig krig både i Danmark og i udlandet. 1 Det vil sige, at personer, der afsoner en ubetinget straf som udgangspunkt altid skal afsone den fulde straf uanset om vedkommende ikke er straffet før og normalt ville kunne prøveløslades efter at have afsonet 2/3 af fængselsstraffen. 8
Styrkelse af den forebyggende indsats Antiradikaliseringsindsatsen i kriminalforsorgen skal styrkes Flere og flere eksempler tyder desværre på, at vore fængsler er blevet en rugekasse for terrorister. Senest er en indsat stået frem og fortalt, hvordan han blev forsøgt radikaliseret. 8 Derfor skal fangerne kunne skilles ad, hvis der er mistanke om, at nogen forsøger at blive radikaliserede, ligesom der skal føres bedre kontrol med besøg fra imamer og holdes øje med, at der ikke sker såkaldte crossovers, hvor bandemedlemmer går fra bandemedlem til religiøs ekstremist. Fængsler skal også være en institution, der i højere grad er rustet til at tage ansvar for, at de kriminelle ikke radikaliseres. Kriminalforsorgen gør i dag et stort stykke arbejde for at de indsatte får afklaret job og boligsituationen efter endt afsoning. Derfor foreslår vi, at arbejdet med antiradikalisering bliver en tilsvarende naturlig del af resocialiseringsindsatsen. Kriminalforsorgen har allerede en nultolerancepolitik overfor indsmugling af narko og mobile enheder i lukkede fængsler. Tilsyneladende er de unge i lukkede fængsler stadig i stand til at google sig til viden om radikaliseret islam. Indsatsen hos kriminalforsorgen skal derfor styrkes, så det ikke sker fremover. 9 Eksempelvis skal signal-jammere gøre det umuligt for den indsatte at få adgang til internettet eller telefonnettet. Et andet problem er, at meget af dialogen blandt indsatte, der er i risikozonen for at tilslutte sig et fundamentalistisk miljø, foregår på arabisk. Dette gør det vanskeligt for fængselsansatte at identificere og sætte ind over for potentielt radikaliserede indsatte. Derfor skal vores lukkede fængsler tilskyndes til at ansætte fængselsbetjente, der taler arabisk. Endelig er det vigtigt, at de personer, som Kriminalforsorgen indberetter til PET som værende i risikozonen for at blive radikaliseret, afsoner isoleret fra andre indsatte i fængslerne. Det vil holde ressourcesvage indsatte væk fra andre stærkt radikaliserede indsatte. Styrket SSP-indsats skal forebygge radikalisering Den bedste måde at nå ind til børn og unge, der er i risiko for at udvikle sig i en radikaliseret retning, er at gribe tidligt ind via den lokalt forankrede SSP-indsats. Målsætningen for SSP-samarbejdet, som er et lokalt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, er at opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag. PET kører i dag en antiradikaliseringsindsats kaldet den danske model, som bygger på et tæt samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi. Modellen fokuserer i sine indledende faser på at forebygge og afhjælpe begyndende radikalisering. Samtidig bygger modellen på en nødvendig erkendelse af, at personer, som eksempelvis har deltaget i krigshandlinger i Syrien eller Irak, ikke længere er inden for en social eller pædagogisk rækkevidde. Over for disse personer fokuserer myndighederne og PET på retsforfølgelse, overvågning samt en generel beskyttelse af lokalsamfundet. Vi ønsker at styrke den danske model. Det er nødvendigt, at SSP-indsatsen udnyttes bedre over hele landet, samtidig med, at vi slår hårdt ned på radikaliserede personer uden for pædagogisk og social rækkevidde. 10 9
Civilsamfundet skal have mulighed for at spille en større i rolle i ghettoområder En stor del af børn og unge fra familier med anden etnisk baggrund end dansk er ikke aktive i fritidslivet på samme niveau som børn og unge med etnisk dansk baggrund. Det er en central udfordring på det frivillige integrationsområde. En undersøgelse fra 2011 foretaget af Danmarks Idrætsforbund viser, at 28 procent af danskerne er medlemmer af idrætsforeninger, mens tallet for indvandrere og flygtninge blot er 18 procent. Når det gælder indvandrerkvinderne er tallet helt nede på 10 procent. Der er altså et behov for i højere grad at gøre personer med anden etnisk baggrund opmærksomme på de gevinster, der er forbundet med at være frivillig i en forening. Det er vigtigt for integrationen, at flere indvandrere bliver del af det frie foreningsliv. Derfor vil vi arbejde for, at der bliver afsat midler via satspuljerne til at hjælpe ubemidlede familiers børn, herunder indvandrerfamilier, til at kunne deltage i sportsaktiviteter i danske idrætsforeninger. 10
Nultolerance over for hadprædikanter Skrappere kurs over for imamers integrationsødelæggende adfærd og radikalisering af unge Vi vil styrke politiets indsats og muligheder for at forebygge had, optrevle, efterforske og retsforfølge imamer og andre i de ekstreme miljøer, der hverver og rådgiver unge i en udemokratisk retning, der er så ødelæggende for integrationen i Danmark, og som radikaliserer ofte svage og letpåvirkelige unge til at drage i hellig krig. Desuden vil vi indskærpe, at de imamer, der kommer til Danmark, rent faktisk følger den tro og love erklæring, de har underskrevet ved indrejse. Heri står nemlig, at man ikke må udgøre en trussel mod den offentlige orden og tryghed. 2 Vi ønsker således, at der i langt højere grad følges op på, om imamerne overholder denne erklæring. Hvis det konstateres, at prædikanten ikke overholder sine forpligtelser, skal vedkommende udvises af landet og meddeles indrejseforbud straks. Trossamfund skal kunne miste rettigheder, hvis deres repræsentanter tilskynder eller opfordrer til vold Vi vil indføre, at trossamfund i Danmark skal kunne miste deres rettigheder eller i yderste konsekvens deres godkendelse, hvis de ikke lever op til danske, demokratiske standarder. Eksempelvis hvis deres prædikanter eller andre, der taler på vegne af trossamfundet, opfordrer eller tilskynder til vold, mord og deltagelse i væbnede konflikter. Forslaget tager afsæt i Grundlovens 67, som anfører, at der intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Unge radikaliserede skal ikke kunne deltage i væbnede konflikter Indtil nu er mere end 100 unge rejst fra Danmark for at deltage i væbnet konflikt, 11 hvilket gør Danmark til det land, hvor forholdsmæssigt næst flest er taget af sted for at kæmpe i for eksempel Syrien. Denne udvikling skal stoppes. Derfor vil Det Konservative Folkeparti indføre et generelt forbud mod at rejse til et uroplaget område for at deltage i væbnet konflikt på vegne af en ikke anerkendt organisation. Samtidig vil vi sikre, at personer, der rekrutterer og tilskynder andre til at rejse ud og deltage i disse konflikter, herunder imamer og andre religiøse forkyndere, bliver retsforfulgt og straffet for denne medvirken. 2 Ordlyden er som følger: En opholdstilladelse kan nægtes, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og pligter. 11
Henvisninger 1 TV2, Link 2 Berlingske, 1. oktober 2013, Link 3 Center for terroranalyses notat: Vurdering af terrortruslen mod Danmark. af 12. december 2014. Link 4 Politiken, 27. november 2014, Link 5 Aftale om Vækstpakke, juni 2014, Link 6 Straffeloven paragraf 23, Link 7 Politiets efterretningstjeneste, Link 8 DR.dk, Link 9 Berlingske 15. januar 2015, Link 10 Hudson Institute, 14. August 2014, Link 11 PET-rapport fra Center for Terroranalyse af 26. juni 2014, Link 12