Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Transkript

1 Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan leve ligeværdigt sammen. Vores grundsyn er båret af respekt for universelle friheds- og menneskerettigheder for den enkelte borger og fællesskabet, herunder ytringsfrihed, ligeværdighed, ligestilling og beskyttelse af mindretal. Rettigheder og pligter Radikal Ungdom mener, at alle borgere i Danmark er ligeværdige og skal sikres lige muligheder. Nye borgere skal oplyses om deres rettigheder, så de føler sig som et anerkendt medlem af det danske samfund. Det danske system skal beskytte alle borgere uanset etnicitet og derfor skal forskelsbehandling på baggrund af etnicitet skal ikke tolereres. Rettigheder er en vigtig del af den danske identitet og manglende rettigheder hos etniske minoriteter er derfor grundlæggende et integrationsproblem. Derfor skal udlændinge, også have del i velfærden. Med rettigheder følger også pligter. Integrationen går begge veje og vi skal også have forventninger til en gensidig proces. Ved ikke at forvente, at rettigheder også kræver pligter, taler vi ned til dem, vi prøver at integrere. At udlændinge oplyses om herboende borgeres helt basale demokratiske rettigheder. Denne oplysning kan varetages af enten en offentlig myndighed, eller eksempelvis et givent lands ambassade. Det er vigtigt, at man tør stille krav til flygtninge og indvandrere. Man bør ikke positivt forskelsbehandle folk med anden etnicitet end dansk. I skolesystemet bør der eksempelvis ikke være berøringsangst overofr at stille krav til udenlandske børn og deres familier. Uddannelse og læring Uddannelse og læring udgør en central del i integrationen af udlændinge. Sprog, dannelse og kulturel forståelse læres primært gennem vores institutioner og uddannelsessystem. Derfor er det fundamentalt, at integrationen i landets grundskoler, dagsinstitutioner og fritidsordninger prioriteres højt. Kulturmødet er af afgørende betydning for alle borgere i Danmark. Gennem kulturmødet dannes forståelsen og empatien for andre befolkningsgrupper end sin egen. Derfor opfordrer Radikal Ungdom til et mangfoldigt og rummeligt uddannelsessystem med plads til forskellighed og kreativitet, hvor udlændinges kompetencer 1

2 udnyttes og ikke går tabt i bureaukratiske systemer. Børn, som kommer til Danmark i vuggestue- eller børnehavealderen, skal så vidt muligt i danske institutioner, da dette vil skabe den mest effektive integration. Det er højst ønskværdigt, at børn hurtigst muligt kommer i dansk skole, da dette skaber den bedste integration. Børn, der ankommer i den tidlige skolealder, skal meget gerne placeres direkte i en dansk folkeskole, da børn hurtigt lærer nye sprog. Ældre elever bør som start puttes i en modtageklasse med henblik på at komme i dansk skole så hurtigt som muligt. Hvornår dette bør finde sted, er en individuel vurdering. Øget fokus på oplysning om sundhed gennem sundhedsplejerskeordningen til flygtningefamilier. Børn med anden etnisk baggrund end dansk, skal behandles på lige vilkår med etnisk danske børn, i vores uddannelsessystem. Faget kristendom erstattes af religionsundervisning, så religiøse minoriteter ikke føler sig ekskluderet. Ekstern psykologbistand til børneinstitutioner, der har flygtningebørn. Bistanden skal hjælpe børnene gennem en svær hverdag og bidrage til at opdage og håndtere traumer hos børn. At alle tosprogede elever tilbydes modersmålsundervisning, og denne skal tilbydes af kommunerne. Arbejdsmarkedet Den bedste vej til integration er gennem arbejdsmarkedet. Sådan er det både for danske borgere på kanten af samfundet, men også for udlændinge. Deltagelse i danske fællesskaber er afgørende for at lære sprog og kultur. Udlændinge skaber værdi, mangfoldighed, kreativitet og profit for danske virksomheder og bidrager derfor positivt til vores samfund. Danmarks demografiske udvikling gør, at vi i fremtiden får hårdt brug for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Derudover skal staten understøtte iværksætterkulturen hos udlændinge. Igennem iværksætteri gives muligheder for at bryde med negative subkulturer. For Radikal Ungdom er det vigtigt at understrege, at flygtninge ikke nødvendigvis skal bidrage på arbejdsmarkedet fra dag 1. Det må forventes, at mange flygtninge har psykiske problemer og derfor ikke er i stand til at bidrage på arbejdsmarkedet. Arbejdsparate flygtninge og arbejdskraftsindvandrere forventes at deltage på arbejdsmarkedet. 2

3 Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer skal indgå aktivt i afmystificeringen af udlændinge. Opfordre til mangfoldighedspolitik hos virksomheder, der skal fokusere på allerede ansatte udlændinge og hvordan de får udlændinge ind i deres virksomhed. Hurtig tilknytning til arbejdsmarkedet til arbejdsparate flygtninge. Dette gøres blandt andet ved at tilbyde efteruddannelse til flygtninge. At der bør indføres indslusningsløn. Indslusningslønnen skal være begrænset til to år, og lønne skal være gradvist stigende i takt med, at den enkelte flygtning bliver bedre rodfæstet på det danske arbejdsmarked. Flygtninge, der arbejder i et indslusningsforløb, skal modtage økonomisk kompensation i form af ret til et særligt fradrag, der sikrer dem en fornuftig indkomst. Indslusningsløn er nyt på det danske arbejdsmarked og derfor er det vigtigt, at der ved indførelsen løbende evalueres på ordningens virkning. Kultur og civilsamfundet Kultur er ikke kun kulturelle tilbud, men også om hvordan borgerne er sammen i frivillige fællesskaber. Derfor er kultur en bærende del af integrationen og muligeden for at forstå hvilket samfund, man er en del af. Den kulturelle forståelse skabes også gennem foreningslivet i civilsamfundet, der løfter en stor del af integrationen gennem fritidsaktiviteter. Inddragelse af hele familien (rettigheder og pligter). Kommunerne har ansvar for at få integreret udlændinge i kultur- og idrætslivet. Det skal bl.a. ske ved øremærket økonomiske støtte til kulturaktiviteter for socialt udsatte, med speciel fokus på unge. Undervisning i forståelse af dansk kultur til flygtninge. Tilbud om mentorordninger mellem danske familier og udlændingefamilier. Foreningslivet bør tage ansvar for integrationen. Foreningslivet er en vigtigt spiller, når det kommer til god integration. Derfor bør de skabe gode muligheder for indvandrere og flygtninge til at engagere sig i foreningslivet. Herunder er det vigtigt at have en god kommunikation med familierne, hvor der også tør stilles krav til, at 3

4 familierne engagerer sig i deres børns aktiviteter. Udsatte boligområder I Danmark har vi desværre områder, hvor socialt marginaliserede borgere er klumpet sammen i store boligområder. Det gavner ikke trygheden i områderne, men heller ikke integrationen af de borgere, der lever i disse områder. Derfor vil Radikal Ungdom arbejde for, at de danske boligområder, udsatte eller ej, har et mangfoldigt præg, der afspejler befolkningen. Afskaffelse af ghettolisten Man kan med fordel tilbyde flygtninge bopæl i små byer, som er hårdt ramte af urbaniseringen. Flygtninge skal ikke placeres i forvejen udsatte boligområder. Planloven skal ændres, så også mindre økonomisk bemidlede familier, får mulighed for at bo i mere lukrative områder. Således undgår vi eliteghettoer og desuden vil det sikre, at mennesker på tværs af sociale klasser mødes. Civilsamfundet skal spille en rolle i de udsatte boligområder og inddragelse af beboerne i deres aktiviteter. Forebyggelse af kriminalitet Den kriminalpræventive indsats overfor borgere på kanten af samfundet skal have et stærkt resocialiserende sigte. Fængslet skal være sidste udvej. Derfor ønsker Radikal Ungdom, at det resocialiserende sociale arbejde vægtes højt i integrationsarbejdet på alle niveauer fra vuggestue til arbejdsmarkedet. Radikal Ungdom tror ikke på økonomiske sanktioner mod udlændinge, som et middel til at opnå bedre integration. Ved at sanktionere hårdt økonomisk, kan man tvinge folk over i fattigdom og en kriminel løbebane. Gøre opmærksom på fordelen ved rollemodeller i integrationsarbejdet. Bedre muligheder for at blive socialt aktiveret i sit nærområde. Nærpoliti i belastede boligområder, da det medvirker til et bedre forhold mellem de unge og politiet. 4

5 At sættes hurtigt ind mod ungdomskriminalitet gennem et styrket SSP-samarbejde. Det danske samfund Integrationen går begge veje og derfor er det også forventeligt, at når vi sætter krav til udlændinge, så sætter vi også krav til os selv som samfund. Radikal Ungdom ønsker, at når udlændinge kommer til Danmark, skal de føle ligeværdige og som en velkommen del af samfundet. Offentlige institutioner tager højde for medarbejdere og brugere, der er en del af en minoritet. Oplysning om minoriteter og minoritetsforståelse i de danske uddannelsesinstitutioner på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau. Inddragelse af udlændinge i demokratiske institutioner, såsom forældrebestyrelser og lokalråd. 5