Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Transkript

1 Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION

2 Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale de-radikaliseringstiltag 3. Målgruppen - definitioner 4. Hvad mener unge muslimer i Århus? 5. Konklusioner 2

3 Undersøgelsens baggrund Offentlig debat om radikalisering og de-radikalisering Bekymring: tryk avler modtryk? Teori Metode 3

4 Nationale og lokale de-radikaliseringstiltag Regeringens handlingsplan - En fælles og tryk fremtid. Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge (januar 2009) Århus initiativet: samarbejde mellem Århus kommune og Østjyllandspoliti om at bekæmpe radikalisering og diskrimination ( ) 4

5 Et udpluk af tiltag Fokus på radikalisering i SSP-samarbejdet: Radikalisering som nyt bekymringsparameter Rollemodeller og mentorkorps Præventive samtaler Dialog aktiviteter 5

6 Målgruppen - definitioner Ekstremisme er præget af totalitære og antidemokratiske ideologier, intolerance over for andres synspunkter, fjendebilleder og opdeling i dem og os. Ekstremistiske idéer kan komme til udtryk på forskellig vis og kan i deres yderste konsekvens medfører, at personer eller grupper anvender voldelige eller udemokratiske metoder for at opnå et bestemt politisk formål, søger at undergrave den demokratiske samfundsorden eller udøver trusler, vold eller nedværdigende chikane mod grupper af mennesker på grund af for eksempel deres hudfarve, seksualitet eller tro Radikalisering er den proces, hvorved en person gradvis accepterer ekstremismens idéer og metoder og eventuelt tilslutter sig dens organiserede grupper 6

7 Hvad mener unge muslimer i Århus? Tre overlappende positioner kan identificeres: 1)ligegyldighed/manglende kendskab 2)Positivt, men utilstrækkeligt 3)Negative, ikke-intenderede konsekvenser 7

8 1. Position: Jeg er ligeglad. Det er andre ting jeg går op i Hvad har det med mig at gøre. Jeg er ligeglad med politik. Jeg går op i min religion Jeg tror ikke de unge har hørt om disse tiltag og jeg tror ikke det er noget de går op i, taler om. De går op i andre ting. De har travlt med at opføre sig som gode muslimer og med at bekymre sig om eksempelvis konflikterne i Irak, Palæstina og Afghanistan 8

9 2. Position: Det er helt fint. Men det er som at kurere kræft med aspiriner Jeg synes det er okay med disse tiltag for vi ser jo at nogle få unge driver i den retning. Så selvfølgelig skal vi snakke med dem om det her. Vi ønsker ikke en gentagelse af Madrid eller 9/11. Det er vores ansvar at skabe et billede hos de unge af, at det er okay at praktiserer Islam og være troende, men man skal ikke lade nogen udnytte én og man skal kende grænserne. Det er vores opgave som voksende og forældre at skabe denne viden hos de unge, og jeg er glad for at se at vi er begyndt at snakke om det her og at flere bliver bevidste om det 9

10 2. Position: fortsat Problemet ligger i de fundamentale strukturer, i den grundlæggende manglende anerkendelse af muslimsk kultur. Der er behov for en meget bredere forståelse af, at der ikke er noget nødvendigt link mellem det at være praktiserende muslim, eller ortodoks muslim, og radikalisering. Der er ikke så simpelt. Der er brug for mange flere nuancer. Men når du ser den anden som en fjende er der ikke plads til nuancer. Man kan opfinde uendeligt mange de-radikaliseringstiltag, men så længe denne basal indsigt ikke er forstået så vil deres effekter være minimale. Og det vil tage tid det tager tid at ændre debatkulturen i Danmark 10

11 3. Position: Hvorfor interviewer du mig om det? Jeg er ikke radikal Effekten er at man bliver træt. Når man generaliserer tingene bliver alle berørte, også dem som ellers er udenforstående. Det er en meget nedværdigende følelse. Resultatet kan være at nogen begynder at isolerer sig de går imod det her Når unge muslimer bliver konfronteret med det her så bliver de bekræftet i deres oplevelse af at de er et problem, at de er mistænkeliggjorte. Denne konfrontation betyder at de bliver endnu mere bevidste om deres muslimske identitet da de føler sig trådt på. Dette kan danne grobund for en eller anden negativ reaktion blandt nogen en tilbagerulning af forståelse 11

12 3. Position: fortsat Hvis man bliver bedt om at se efter spøgelser så vil man helt sikkert også begynde at se dem. Det er en farlig udvikling, det er STASI-agtigt hvor alle bliver bedt om at overvåge de fremmede. Specielt i vores samfund hvor myndighederne er alle steder i skolen, på socialkontoret, i børnehaven osv. Overvågningen vil blive massiv og det vil helt sikkert skabe afstand, og det er farligt, mener jeg Disse initiativer er dømt til at fejle. Jeg kan ikke se hvordan en situation hvor nogen bliver bedt om at evaluere på andre folks tanker, meninger, tøj og reaktioner kan medføre noget godt. Effekten vil blive negative, der vil komme en modreaktion. Der er i forvejen mange muslimer som mener at de social myndigheder er karakteriseret ved stereotype forestillinger og fordomme. 12

13 3. Position: fortsat Jeg er så træt af rollemodeller. Det er blevet en hel religion forstår du. Det som denne besættelse af rollemodeller egentligt siger er; der er få rollemodeller blandt muslimer i Danmark, men store kriminelle netværk. Det er ikke rigtigt det er ikke et sandt billede. Det er i virkeligheden meget diskriminerende Jeg kan ikke se hvordan rollemodeller kan virke på radikaliseringsområdet. De virker når vi taler om uddannelse og arbejde. Men hvem er det som skal matches her? Kriterierne er meget uklare. Jeg tror at rollemodeller skal fremkomme på en naturlig måde fra miljøet for at kunne virke efter hensigten 13

14 Konklusioner potentielle effekter vs. kausale relationer Indirekte vs. direkte effekter Grund til bekymring? Hvad skal man gøre? 14