Renal denervering
2 Sidst revideret d. 13-06-2012
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering... 5 3.4 Medbring... 5 3.5 Besøgstid og telefonkontakt... 5 3.6 Mad til pårørende... 6 3.7 Rygning... 6 4. Indlæggelsesdagen... 6 4.1 Forberedelse til renal denervering... 6 4.2 Selve behandlingen... 7 4.3 Efter behandlingen... 7 4.4 Medicin efter behandlingen... 8 5. Udskrivelse... 8 5.1 Hjemtransport... 9 6. Hjemme igen... 9 7. Kontrol... 9 8. Komplikationer... 9 3
1. Indledning Med dette hæfte vil vi byde dig velkommen til HjerteCenter Varde og informere dig om forholdene i forbindelse med renal denervering. Personalet vil gøre sit yderste for, at du føler dig tryg og godt behandlet under opholdet. Det er vores mål at kombinere en professionel behandling med en god menneskelig kontakt. 2. Renal denervering Renal denervering er en ny kateterbaseret varmebehandling til behandling af svært forhøjet blodtryk. Den blodtrykssænkende effekt opnås hos 80-85 % af patienterne og forekommer ofte ikke umiddelbart efter behandlingen, men i løbet af de efterfølgende uger til måneder. 3. Generel information 3.1 Forberedelse hjemmefra Du skal være fastende for fast føde i min. 6 timer før mødetidspunkt. Du må dog gerne drikke indtil 2 timer før (ikke mælkeholdige produkter). Du må ikke ryge 2 timer før mødetidspunkt. 3.2 Medicin 4 På dagen for proceduren skal du IKKE tage din vanlige blodtrykssænkende medicin. Det undlades for at undgå blodtryksfald under eller lige efter proceduren.
Vanddrivende medicin skal du ikke tage på indlæggelsesdagen Har du sukkersyge og behandles med Glucophage, Orabet, Metformin skal du holde pause med dem 2 døgn før behandlingen. Får du Insulin skal du tage ½ morgendosis på indlæggelsesdagen. Din øvrige medicin skal tages som vanligt før, under og efter indlæggelsen. Ved ændringer informeres du af den behandlende læge. 3.3 Rasering Vi skal venligst bede dig fjerne evt. behåring i venstre og højre lyske med en engangsskraber dagen inden indlæggelsen. Er dette ikke muligt for dig, vil vi være dig behjælpelig hermed ved indlæggelsen. 3.4 Medbring Toiletsager, hjemmesko og behageligt tøj. Medbring desuden din vanlige medicin samt sygesikringsbevis. 3.5 Besøgstid og telefonkontakt Dine pårørende kan under indlæggelsen ringe til sygeplejersken på tlf. nr.: 76 95 01 07 Dine nærmeste pårørende er velkomne til at opholde sig på HjerteCenter Varde før, under og efter behandlingen. 5
3.6 Mad til pårørende Det er muligt for pårørende at købe et måltid mad på HCV til frokost og aften. Frokost: 2 x ½ smørrebrød + lun ret inkl. drikkevarer kr. 75, Aften: 2 retter (dagens ret fra Hotel Arnbjerg = pt.menu) inkl. drikkevarer, kr. 140 Bestilling og betaling i receptionen senest kl. 09.30 samme dag. Der udleveres madkupon, som afleveres til køkkenpersonalet i forbindelse med måltidet. 3.7 Rygning Vi frabeder os rygning i alle bygninger, på parkeringsarealer samt området omkring HjerteCenter Varde. 4. Indlæggelsesdagen 4.1 Forberedelse til renal denervering På indlæggelsesdagen modtages du af en sygeplejerske, som hjælper dig til rette og giver dig information om opholdet på HjerteCenter Varde. Du vil få oplyst de specielle forholdsregler, der vil være i forbindelse med behandlingen. Da behandlingstiden er varierende må du påregne nogen ventetid, i specielle tilfælde op til flere timer. Uanset ventetiden vil du blive behandlet samme dag. Du får lagt en plastikkanyle i en blodåre i hånden. Der måles blodtryk og puls samt tages et EKG. 6
4.2 Selve behandlingen På behandlingsstuen er der en del teknisk udstyr bl.a. røntgenapparatur og TV-skærme. Under lokalbedøvelse indføres et varmekateter i nyrearterien via højre eller venstre lyske. Under røntgen-gennemlysning og brug af kontrast føres kateteret først ud i den ene nyrearterie og derefter i den anden. Der foretages 4-7 varmebehandlinger i hvert kar, hvor der varmepåvirkes til 50-55 C mhp. at nerverne inaktiveres. Selve varmebehandlingen er forbundet med diffus smerte, hvorfor der gives afslappende og smertestillende medicin under proceduren. Det er ikke muligt for pårørende at komme med i behandlingsrummet. Indstikstedet lukkes med en geléprop. 4.3 Efter behandlingen Efter behandlingen køres du til din stue på sengeafdelingen. Du skal ligge fladt i sengen i én time. Det er vigtigt, at du ikke løfter hovedet, overkroppen eller benene for at undgå blødning. Indstiksstedet tilses af en sygeplejerske, og du vil jævnligt få målt puls og blodtryk. Føler du ubehag, smerter, varmefornemmelse eller hævelse i lysken, skal du gøre sygeplejersken opmærksom på dette. Hos få patienter kan der efter behandlingen opstå blødning fra lysken, dette vil betyde, at du skal forblive længere tid i 7
sengen. Blødningen vil oftest resultere i en blodansamling i lyskeregionen. Denne kan medføre lidt trykken de følgende dage, især ved gang, men dette forsvinder normalt af sig selv. Dagen efter behandlingen foretages der en 24 timers BT måling. 4.4 Medicin efter behandlingen Hvis du fik AK-behandling (Marevan/Marcoumar) før proceduren, genoptages dette dagen efter udskrivelse. Såfremt du ikke i forvejen er i behandling med Magnyl, ordinerer lægen tbl. Magnyl 75 mg i 4 uger efter proceduren. Ved allergi overfor Magnyl skal du i stedet have tablet Plavix/Clopidogrel 75 mg x 1 dgl i 4 uger. Det er vigtigt, at du genoptager din vanlige blodtrykssænkende medicin dagen efter proceduren, da den blodtrykssænkende effekt af renal denervering oftest først indtræder efter uger til måneder. 5. Udskrivelse Du kan normalvis udskrives 2 dage efter behandlingen. Du får en samtale med lægen, der også tager stilling til, hvor længe du skal være sygemeldt. Du vil få udleveret et udskrivningsbrev og evt. recept. Vi sender udskrivningsbrev og beskrivelse af behandlingen til din egen læge samt til det ambulatorium du tilhører. 8
5.1 Hjemtransport Du må ikke selv køre bil eller tage offentlig transport de første 2 døgn efter behandlingen. Få en pårørende til at hente dig. 6. Hjemme igen Undgå fysisk anstrengelse de første 3 dage efter udskrivelse. Du ikke løfte mere end 2 kg og du skal være forsigtig med trappegang, cykling osv. af hensyn til indstiksstedet i lysken. 7. Kontrol Der aftales ambulant kontrol på Hjertecenter Varde efter 1 uge, efter 1 måned, 3, 6 og efter 12 måneder. Ved kontrol efter 1 og 12 måneder udføres døgn-bt måling. Der skal foretages kontrol CT-angiografi af nyrearterierne efter 3 måneder. Øvrig kontrol foregår ved egen læge eller i ambulant regi ved patientens lokalsygehus. 8. Komplikationer Renal denervering er en sikker behandlingsmetode, og alvorlige komplikationer ses hos mindre end 1 %. Der en lille risiko for symptomgivende blodtryksfald efter proceduren. En kendt men meget sjælden komplikation er, at der under 9
proceduren kan komme en tillukning af a. renalis, hvor det kan være nødvendigt at udføre en akut operation af karret. Hvis der kommer tegn på infektion i lysken (rødme, ømhed, smerter, feber), skal du kontakte egen læge. Der er få procent risiko for blødning ved indstiksstedet. I givet fald kan indlæggelsen muligvis forlænges 1 dag. I sjældne tilfælde kan der komme blødning fra lysken efter, at du er udskrevet. Læg dig på gulvet og pres hårdt med hænderne ca. 2 cm over blødningsstedet. Få evt. en pårørende til at hjælpe dig. Vigtigt: Falck /112 skal tilkaldes og du skal transporteres liggende til nærmeste skadestue. 10
Med dette hæfte håber vi at have besvaret nogle af de spørgsmål, som du eller dine pårørende måtte have om behandlingen ved HjerteCenter Varde. Hæftet skal ikke træde i stedet for mundtlig information, du er altid velkommen til at stille spørgsmål. 11