2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2015. Styrelsen for Videregående Uddannelser. Nils Agerhus. /Celina Vestergaard Bryde



Relaterede dokumenter
Notat Stillingsstruktur 2007 for videnskabeligt personale ved universiteter Generelle bemærkninger Universitets- og Bygningsstyrelsen

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Notat om stillingsstruktur 2013 for videnskabeligt personale ved universiteter

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved Konservatorskolen under Kulturministeriet

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker, museer mv. under Kulturministeriet

Visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Oversigt over reglerne for ansættelse og aflønning af videnskabeligt personale ved universiteter pr

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Cirkulære om protokollat om

Notat om stillingsstruktur 2013 for videnskabeligt personale ved universiteter

Stillingsstruktur for kunstnerisk/- videnskabeligt personale ved musikkonservatorierne under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden... 6

Til dekanatet. Vedr.:

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler

I medfør af 13, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, fastsættes:

Stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner

Stillingsfællesskaber Mellem Health, AU og offentlige og private partnere i sundhedssektoren

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) 13. marts Nr. 242.

VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG

Cirkulære om. Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved Danmarks Biblioteksskole under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved

Stillingsfællesskaber

Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns Universitet

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

Stillingsfællesskaber Mellem Health, AU og offentlige og private partnere i sundhedssektoren

Supplerende regler vedr. ansættelse af videnskabeligt personale ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

MMER BEDØ VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health

VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG OM ANSÆTTELSE AF VIDENSKABELIGT PERSONALE

VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG OM ANSÆTTELSE AF VIDENSKABELIGT PERSONALE VED AARHUS UNIVERSITET, HEALTH

Udkast. Kapitel 1 Formål

VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG OM ANSÆTTELSE AF VIDENSKABELIGT PERSONALE

VEJLEDNING. ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio ( i regelgrundlaget.

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Stillingsstruktur ved universiteter m.fl. under Forskningsministeriet

Indholdsfortegnelse. Generelle bemærkninger...3 Bemærkninger til protokollatets enkelte bestemmelser...4 Ikrafttræden m.v...6

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik. I. Ansættelseskrav.

Cirkulære om aftale om visse ansættelsesvilkår for

Spørgsmål Det er ikke tydeligt om notatet giver mulighed for/hjemmel til at forlænge ansættelserne eller om dette skal afvente cirkulæret?

VEJLEDNING TIL ANSÆTTELSESUDVALG

Tillæg mv. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende. for videregående uddannelse m.fl. (AC s forhandlingsområde)

Kunstnerisk/videnskabeligt personale på Den Danske Scenekunstskole (under Kulturministeriet)

Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver

BEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende)

Visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker og museer mv. under Kulturministeriet

på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne

Tillæg mv. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved professionshøjskoler (AC s forhandlingsområde)

Revideret oplæg til drøftelse af professoratspolitikken på Business and Social Sciences

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Arbejdsgivers ansættelse af medarbejder i flere tidsbegrænsede stillinger var ikke ulovlig. Implementering af EU-direktiv. 18.

2018 VO2. Docent i UCL. Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse af docenter

Stillingsstruktur for medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)

BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr.

BEK nr 1227 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019

Visse ansættelsesvilkår for civilt ansatte forskere med og uden undervisningspligt og civilt ansatte akademiske lærere ved Forsvarsakademiet

Visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved arkiver, biblioteker og museer mv. under Kulturministeriet

Tillæg m.v. for visse tjenestemands- og tjenestemandslignende. centre for videregående uddannelse m.fl.

Procedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)

Visse ansættelsesvilkår for forskere med undervisningspligt og akademiske lærere ved Forsvarsakademiet

1. PROFESSORATSPOLITIK... 2

Svend Hylleberg, Johnny Laursen, Per Baltzer Overgaard, Lise Wogensen, Jes Madsen. Fra sekretariatet: Jeppe Dørup Olesen og Rebekka Sylvest

Vejledning for ansøgere

Protokollat om ph.d.-stipendiater

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts

VEJLEDNING TIL INSTITUTLEDERE OM VIDENSKABELIGE ANSÆTTELSER PÅ HEALTH, AARHUS UNIVERSITET

Forsknings- og undervisnings-stillinger ved. Klinisk Institut og Institut for Regional Sundhedsforskning. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU

FINANSMINISTERIET. Stillingsstruktur for adjunkter og lektorer ved de sociale højskoler

Principper for ansættelse af VIP medarbejdere ved Health

JANUAR Docent i UCL. Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse af docentstillinger

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol. HR december 2015

Procedure for ansættelse af docenter på UCN

Udkast Oktober 2004 Undervisningsministeriet

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Udkast Oktober 2004 Undervisningsministeriet

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.

Tillæg til visse tjenestemands- og tjenestemandslignende. centre for videregående uddannelse og sociale højskoler

Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013)

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Eksterne lektorer ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen

Løninformation nr. 21 af 7. oktober 2015 (LG 11/15, 1.)

Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol. HR august 2015

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health

VEJLEDNING TIL INSTITUTLEDERE - ANSÆTTELSE AF ØVRIGT VIDENSKABELIGT PERSONALE (VIP)

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

Ved Syddansk Musikkonservatorium opslås en stilling som adjunkt i. klassisk trompet og blæsersammenspil. Det primære arbejdssted er Odense.

VIP-policy. Vejledning om VIP-ansættelsesproceduren ved Aarhus BSS

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013

Cirkulære...1. Bemærkninger til protokollatet...1 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser...2. Protokollat...3

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Undervisningsministeriet

Transkript:

Bekendtgørelse om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding I medfør af 10, stk. 1, nr. 4, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, fastsættes: 1. Reglerne om stillingsstrukturen og indholdet af de stillingskategorier, der kan benyttes for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding, er fastsat i bilag 1 til denne bekendtgørelse. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2015. Styrelsen for Videregående Uddannelser Nils Agerhus /Celina Vestergaard Bryde

Bilag 1 Fælles stillingsstruktur for det kunstneriske og kulturelle område Stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen Kolding Generelle bemærkninger Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding har til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag - at give uddannelse i arkitektur, design og konservering indtil det højeste niveau, - at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og - at drive forskning inden for arkitekturen, design og konservering. Ifølge lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (LBK nr. 59 af 26/01/2015) skal institutionerne endvidere bidrage til at udbrede kendskab til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder. Institutionernes ledelse har på alle niveauer ansvaret for, at der er sammenhæng mellem den forskning og kunstneriske udviklingsvirksomhed, der udføres, og de uddannelser skolen tilbyder. Det fremgår af loven om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner ( 9, stk. 2), at institutionerne selv træffer afgørelse om den forskning, der drives på institutionerne. Det betyder konkret, at institutionernes ledelse fastlægger den nærmere fordeling mellem de kunstneriske/videnskabelige medarbejderes opgaver, herunder forskning. Vægtningen af de forskellige opgaver kan variere over tid. Institutionen kan pålægge medarbejderne at varetage konkrete opgaver inden for institutionens formål, herunder administrative opgaver. Den enkelte forsker har inden for sit fagområde og institutionens forskningsstrategiske rammer frihed til at udføre sine forskningsopgaver med de forpligtelser, der følger af et ansættelsesforhold. Den enkelte forsker har i udøvelsen af sin forskning frihed til at vælge metode og fremgangsmåde. I dette notat fastlægges stillingsstrukturen og indholdet i de stillingskategorier, der gælder for alle medarbejdere ansat i kunstneriske/videnskabelige stillinger med undervisnings-, kunstnerisk udviklingsvirksomheds- og forskningsopgaver, samt personale med forskningsbaseret rådgivning. Revisionen af stillingsstrukturen Stillingsstrukturen, der træder i kraft 1. september 2015 erstatter Cirkulære om Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved Konservatorskolen under Kulturministeriet (CIR nr. 9785 af 23/06/2003) samt Cirkulære om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det

Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus under Kulturministeriet (CIR nr. 9074 af 25/03/2011). Stillingsstrukturen skaber rammerne for stillingerne. Ledelsen på institutionerne fastlægger det konkrete stillingsindhold og præciserer arbejdsopgaverne i det enkelte stillingsopslag. Stillingsstrukturen indeholder en udtømmende beskrivelse af de stillingskategorier, der kan anvendes for det kunstneriske/videnskabelige personale. Det er således kun personer, der er ansat i stillinger omfattet af stillingsstrukturen, der kan varetage undervisnings-, kunstnerisk udviklingsvirksomhedsog forskningsopgaver på institutionerne. De nærmere bestemmelser om opslag og bedømmelse er fastsat i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ansættelse af kunstnerisk/videnskabeligt personale ved institutionerne (ansættelsesbekendtgørelsen) og de efter denne bekendtgørelse lokalt fastsatte regler. Opmærksomheden henledes i øvrigt på lov om tidsbegrænset ansættelse (LBK nr. 907 af 11/09/2008), hvis formål blandt andet er at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Af loven følger blandt andet, at for ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed, gælder, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst kan ske to gange, jf. lovens 5, stk. 2. En varig ansættelse eller ansættelse i en ny stillingskategori er ikke en fornyelse omfattet af loven. Stillingsstrukturen generelt Stillinger, som er omfattet af stillingsstrukturen, er inddelt i følgende niveauer: 1) Stillinger under adjunktniveau 2) Stillinger på adjunktniveau 3) Stillinger som lektor 4) Stillinger på professorniveau 5) Øvrige stillinger 1. Stillinger under adjunktniveau Beskrivelse af de enkelte stillinger 1.1 Ph.d.-stipendiat (Ph.D. Fellow) Stillingen som ph.d.-stipendiat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling. 1.2 Videnskabelig assistent (Research Assistant) Stillingen som videnskabelig assistent er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Hovedopgaverne er forskning og i begrænset omfang undervisning i relation hertil. En mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver. Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Ansættelse sker for en periode af indtil tre år. Genansættelse ud over tre år kan ikke finde sted. Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelige assistent uden yderligere varsel. 1.3 Undervisningsassistent (Assistant Lecturer) Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver normalt af elementær karakter eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Undervisningsassistenten varetager undervisning inden for faget efter institutionens bestemmelse. Undervisningsassistenten skal have særlig tilladelse til at fungere som eksaminator. Kvalifikationskravet er kandidatniveau. Ansættelse sker for en periode på indtil tre år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse. Det konkrete timetal mv. fastsættes for hvert semester inden for de rammer, som er aftalt herfor. 1.4 Ekstern lektor (Part-time Lecturer) Stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling, hvis hovedindhold er varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver. Formålet med det eksterne lektorat er at give mulighed for ansættelse af undervisere med relevant praksiserfaring eller særlige kvalifikationer på højt niveau. Den eksterne lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb efter institutionens bestemmelser, herunder også give forelæsninger og gennemføre eksaminer og andre evalueringer. Kvalifikationskravet er kandidatniveau samt yderligere kvalifikationer på højt niveau, f.eks. særlige specialer, kundskaber eller praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for fagets praksisområde. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget. Der er mulighed for både varig og tidsbegrænset ansættelse. Det konkrete timetal og evt. eksamensdeltagelse mv. fastsættes for hvert enkelt semester inden for de rammer, som er aftalt herfor. 2. Stillinger på adjunktniveau (postdoc/adjunkt) 2.1 Postdoc Stillingsindholdet vil normalt overvejende være forskning. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver. Institutionen fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid. I stillingen indgår ikke pædagogisk opkvalificering. Ansættelse som postdoc kan derfor ikke alene kvalificere til ansættelse som lektor. 2.1.1 Kvalifikationskrav Ansættelse som postdoc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.

2.1.2 Vilkår Postdoc-stillingen er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Stillingen kan besættes for en periode på op til fire år på samme institution. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan også ske ansættelse på deltid. Ansættelse som adjunkt/postdoc i tidsbegrænsede stillinger kan maksimalt ske for en samlet periode på otte år. 2.2 Adjunkt (Assistant Professor) Adjunkturet er en videreuddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed samt undervisning. Hertil kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver efter institutionens bestemmelse, f.eks. administration eller tværinstitutionelt og eksternt samarbejde. Institutionen fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid, men der skal sikres en balance, som gør, at adjunkten kan kvalificere sig inden for de for stillingen relevante områder (typisk forskning og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed og undervisning). Institutionen skal sikre, at adjunkten får supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer. Ved ansættelse som adjunkt gives merit for tidligere ansættelse som postdoc inden for et relevant område. 2.2.1 Kvalifikationskrav Ansættelse som adjunkt forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau. 2.2.2 Vilkår En stilling som adjunkt kan besættes tidsbegrænset for en periode på op til fire år. Ved ansættelse i en tidsbegrænset stilling, kan ansættelsesperioden i særlige tilfælde forlænges med indtil et år, såfremt den ansatte fremsætter ønske herom senest seks måneder før periodens udløb. Ansættelse som adjunkt kan endvidere ske varigt, således at den ansatte efter maksimalt seks år overgår til en stilling som lektor. Overgang forudsætter, at den ansatte bedømmes kvalificeret. En varigt ansat adjunkt skal indstille sig til faglig bedømmelse senest 6 måneder før, at adjunktperioden udløber. Undlader den ansatte at anmode om at få sine faglige kvalifikationer bedømt inden udløbet af adjunktperioden, eller er den faglige bedømmelse ikke positiv, skal institutionen umiddelbart iværksætte en afskedigelse efter de overenskomstmæssige regler. Den varigt ansatte adjunkt kan vælge at indstille sig til faglig bedømmelse tidligere end 6 måneder før udløb af adjunktperioden. Hvis denne bedømmelse er negativ, kan den ansatte indstille sig til 2. bedømmelse inden for det sidste halve år af ansættelsen. Der kan således maksimalt ske faglig bedømmelse 2 gange.

Institutionen bestemmer, om en stilling som adjunkt opslås tidsbegrænset eller varigt. Institutionen og en ansat, som er tidsbegrænset ansat, kan under ansættelsen aftale overgang til varig ansættelse. Overgang kræver ikke opslag af stillingen. Der skal ved opslaget af en stilling fremgå, om der er tale om en tidsbegrænset eller varig ansættelse. Både tidsbegrænsede og varige stillinger skal besættes på normal vis efter ansættelsesbekendtgørelsens regler, herunder reglerne om opslag og bedømmelse. Ved opslag af varige stillinger, skal det være tydeligt og gennemsigtigt for ansøgeren, hvilke kriterier der lægges vægt på i den faglige bedømmelse ved overgang fra adjunkt- til lektorniveau. Endvidere er der en forventning om, at medarbejder og ledelse undervejs følger op på krav og forventninger til den faglige bedømmelse. Stillinger som adjunkt er som udgangspunkt fuldtidsstillinger, men der kan også ske ansættelse på deltid. Ansættelse som adjunkt/postdoc i tidsbegrænsede stillinger kan maksimalt ske for en samlet periode på otte år. 3. Stillinger som lektor (Associate Professor) 3.1 Stillingsindhold Lektoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed, herunder forpligtelse til publicering og videnskabelig formidling samt undervisning. Hertil kan komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision samt fagligt bedømmelsesarbejde. Stillingen omfatter endvidere vejledning af studerende, censorvirksomhed og eksamensdeltagelse mv. Lektoren kan desuden varetage andre opgaver inden for institutionens formål bl.a. administration, herunder løbende studieadministrative opgaver. Institutionen fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid. 3.2 Kvalifikationskrav En ansøger til en stilling som lektor bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Ansættelse som lektor forudsætter kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt, men vil også kunne opnås på anden måde. Det forudsættes, at ansøgeren har dokumenteret forskning på internationalt niveau eller på anden måde har videre- eller nyudviklet fagområdet, udøvet original kunstnerisk udviklingsvirksomhed på

højt internationalt niveau eller har en betydelig arkitekt-, design- eller konserveringsfaglig karriere på højt niveau. Det forudsættes endvidere, at ansøgeren har modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering samt modtaget en positiv skriftlig vurdering af sine undervisningsmæssige kvalifikationer. Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling inden for det undervisningsmæssige område skal vægte i den samlede vurdering ved stillingens besættelse. 3.3 Vilkår En stilling som lektor besættes normalt varigt. I særlige tilfælde kan lektorstillinger dog besættes tidsbegrænset, f.eks. ved ansættelse af gæstelektorer eller i forbindelse med særlige projekter. Stillingen som lektor er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan også ske ansættelse på deltid. 4. Stillinger på professorniveau 4.1 Professor (Professor) Professoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed, herunder forpligtelse til publicering og videnskabelig formidling samt undervisning. Hertil kan komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision samt fagligt bedømmelsesarbejde. Stillingen omfatter endvidere faglig ledelse og koordinering. Professoren kan desuden varetage andre opgaver inden for institutionens formål bl.a. administration, herunder løbende studieadministrative opgaver. Herudover kommer en forpligtelse til at varetage ledelse i det omfang, det i øvrigt passer med institutionens opgaver og bestemmelse. Institutionen fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid. 4.1.1 Kvalifikationskrav En ansøger til et professorat bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget, idet der skal kunne dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau, herunder udvikling af fagområdet, udøvelse af kunstnerisk udviklingsvirksomhed på højeste internationale niveau eller en arkitekt-, design og konserveringsfaglig karriere på højt internationalt niveau. Endvidere skal der lægges vægt på en vurdering af vedkommendes evne til at varetage forskningsledelse og evt. andre ledelsesfunktioner f.eks. i relation til institutionens eksterne samarbejde.

Særlig kvalificeret indsats og nyudvikling på det undervisningsmæssige område skal vægte i den samlede vurdering ved besættelse af stillingen. 4.1.2 Vilkår En stilling som professor besættes normalt varigt, men kan også besættes tidsbegrænset, f.eks. ved ansættelse af gæsteprofessorer eller i forbindelse med særlige projekter. Stillingen som professor er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan også ske ansættelse på deltid. 4.2 Professor med særlige opgaver (Professor with Special Responsibilities) Professor med særlige opgaver indebærer en tidsbegrænset varetagelse af funktionsbestemte opgaver samt opgaver i øvrigt, som er knyttet til professorstillinger. Stillingerne oprettes normalt med henblik på ansættelse af særligt talentfulde forskere til at udvikle et perspektivrigt fagområde på internationalt niveau. Stillingen skal ligge inden for et af institutionens kerneområder, et satsningsområde eller et område, hvor der er et særligt behov for høj faglig kompetence som led i opbygningen af et nyt forsknings- eller uddannelsesfelt. Fordelingen mellem de forskellige arbejdsopgaver kan for den enkelte stillingsindehaver variere over tid, idet der dog skal lægges vægt på varetagelse af en eller flere af de særlige funktionsbestemte opgaver. Professoren kan i sin ansættelse have til opgave at varetage forskningsledelse. 4.2.1 Kvalifikationskrav Kvalifikationskravene svarer til kravene i ordinære professorstillinger, idet det dog skal iagttages, at der skal lægges vægt på, at ansøgeren har potentiale til at videreudvikle fagområdet og har dokumenteret original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Der skal samtidig lægges speciel vægt på en vurdering af vedkommendes mulighed for varetagelse af den eller de særlige funktionsbestemte opgaver, der er knyttet til den konkrete stilling. 4.2.2 Vilkår De funktionsbestemte opgaver kan have en varighed på tre til fem år. Der er mulighed for forlængelse, således at den samlede ansættelse udgør op til otte år. Ved periodens udløb bortfalder de særlige funktionsbestemte opgaver, og den pågældende overgår til en ansættelse og aflønning som lektor. 5. Øvrige stillinger 5.1 Studieadjunkt/studielektor (Teaching Assistant Professor/Teaching Associate Professor) Studieadjunkt/studielektorstillinger besættes med heltidsundervisere. Stillingsindholdet er undervisning og tilsvarende opgaver. Stillingen kan indeholde faglige udviklingsopgaver.

Institutionen skal sikre, at studieadjunkten får supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på en skriftlig vurdering af studieadjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer. Supervisionsopgaven varetages på lektor- eller professorniveau, og institutionen fastsætter det nærmere indhold og omfang heraf. I studielektoransættelsen indgår varetagelse af supervisionsopgaver. 5.1.1 Kvalifikationskrav Kvalifikationskravet er kandidatniveau. 5.1.2 Vilkår Stillinger som studieadjunkt og studielektor besættes normalt varigt. Ansættelse kan ske på fuldtid eller deltid. Ansættelse sker efter opslag som studieadjunkt eller studielektor afhængig af den pågældendes kvalifikationer. Ved ansættelse som studieadjunkt fastsættes der en studieadjunktperiode på op til seks år. Studieadjunkten skal indstille sig til en bedømmelse af sine undervisningsmæssige kvalifikationer senest 6 måneder før udløbet af studieadjunktperioden. Studieadjunkten skal have meddelelse om resultatet af bedømmelsen senest 3 måneder efter, at bedømmelsen er indledt. Er bedømmelsen positiv, overgår studieadjunkten ved udløbet af studieadjunktperioden til ansættelse som studielektor. Undlader studieadjunkten at anmode om at få sine faglige kvalifikationer bedømt inden udløbet af studieadjunktperioden, eller er bedømmelsen negativ, skal institutionen umiddelbart iværksætte en afskedigelse efter de overenskomstmæssige regler. Alternativt kan institutionen dog vælge at tilbyde studieadjunkten en forlængelse af studieadjunktperioden med op til to år med henblik på en fornyet bedømmelse i tilknytning hertil. I så fald skal studieadjunkten senest seks måneder inden denne periodes udløb fremsætte anmodning om fornyet bedømmelse. Er den fornyede bedømmelse positiv overgår studieadjunkten umiddelbart til studielektorvilkår med virkning fra den 1. i måneden efter positiv bedømmelse. Undlader den ansatte at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt inden for den fastsatte frist, eller er den fornyede bedømmelse ikke positiv, skal institutionen umiddelbart iværksætte en afskedigelse efter de overenskomstmæssige regler. Såfremt en ansøger til en studieadjunktstilling har erhvervet sig særlige kvalifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvalificeret til umiddelbart at kunne ansættes som studielektor, kan studieadjunktperioden ske for et kortere tidsrum end seks år, og studielektorbedømmelsen kan finde sted tilsvarende tidligere. Direkte ansættelse som studielektor kan finde sted, men det forudsætter altid, at ansøgeren er blevet positivt bedømt inden ansættelsen, og normalt også at den pågældende har haft mindst seks års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

5.2 Studieadjunkt/studielektor med sideløbende arkitekt- eller designfaglig beskæftigelse Ved institutionerne anvendes stillingskategorien som studieadjunkt/studielektor også til studieadjunkter og studielektorer med enten sideløbende arkitekt- eller designfaglig beskæftigelse på tegnestue/designvirksomhed eller anden relevant arkitektfaglig/designfaglig praksis. Studieadjunkter/studielektorer varetager uddannelser og undervisning af kreativ, praksis- eller kunstbetonet karakter. Bestemmelserne er generelt de samme som i afsnit 5.1, dog gælder nedenstående særlige bestemmelser. 5.2.1 Kvalifikationskrav Kvalifikationskravet er kandidatniveau samt relevant beskæftigelse inden for arkitekt- eller designfaget og ajourført erfaring med relevant arkitekt- eller designfaglig praksis. 5.2.2 Vilkår Ansættelse som studieadjunkt/studielektor efter denne kategori sker for en tidsbegrænset periode, men kan også ske uden tidsbegrænsning. Ansættelsesperioden for en studieadjunkt skal have en længde, der sikrer, at den ansatte kan kvalificere sig til bedømmelse som studielektor. Der vil normalt være tale om, at studieadjunktperioden er kortere end 6 år henset til de særlige kvalifikationskrav og kravet om sideløbende arkitektfaglig beskæftigelse/praksis. Ansættelse efter denne kategori sker endvidere på deltid. Ved fastsættelse af deltidsansættelsen skal det sikres, at den ansatte kan kvalificere sig til bedømmelse som studielektor. Deltidsansættelsen kan dog maksimalt udgøre 3/5 af fuldtid. Såfremt beskæftigelsesgraden for en ansat overskrider 3/5 over en periode på et år og ikke forventes bragt ned til mindre end 3/5 i det følgende år, optages forhandling om fastansættelse efter afsnit 5.1. Senest seks måneder før udløbet af studieadjunktperioden indleder institutionen en skriftlig bedømmelse af studieadjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer. Studieadjunkten skal have meddelelse om resultatet af bedømmelsen senest 3 måneder efter, at bedømmelsen er indledt. Såfremt bedømmelsen er positiv, overgår studieadjunkten umiddelbart til studielektorvilkår med virkning fra den 1. i måneden efter positiv bedømmelse. Den samlede ansættelsesperiode med tidsbegrænset ansættelse som studieadjunkt/studielektor i denne kategori kan, inklusiv eventuelle forlængelser, ikke overstige otte år. Det skal af stillingsopslaget fremgå, hvis ansættelse sker som studieadjunkt/studielektor med sideløbende arkitekt- eller designfaglig beskæftigelse. Desuden skal det fremgå, om der er tale om en tidsbegrænset eller en varig deltidsstilling, samt at kvalifikationskravene er sideløbende arkitekteller designfaglig beskæftigelse på tegnestue/designvirksomhed eller anden relevant arkitektfaglig/designfaglig praksis.