Nyheder 2006-2007 På denne side vil du kunne læse nyheder om hestene fra stutteriet. Den 31. december 2007 Så er året ved at rinde ud og vi syntes lige, at det var på plads med en sidste nyhed her på "falderebet". Sandra i Sverige, som har købt Watch Up, har ønsket at få hende brændemærket i Hannoveranerforbundet, hvilket vi har indvilliget i. Det har betydet, at også Watch Me skulle kåres, for at Watch Up kunne brændemærkes. Så onsdag den 19. december sidst på dagen havde vi besøg fra Tyskland, hvor de kårede Watch Me og brændemærkede Watch Up. Watch Me er dermed kåret i Hauptstutbuch og med karakterer, der ville have sendt hende ind i gruppen af de 30-40 bedste hopper i 2007. Det er vi naturligvis meget stolte over! Også Watch Up fandt nåde for kritiske blikke og fik mange rosende ord med på vejen, hvilket naturligvis også har glædet Sandra i Sverige meget. Her et par billeder taget d.d. af de to "damer". RIGTIG GODT NYTÅR! Den 19. december 2007 Vi vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår med masser af vrinsk i. Og samtidig siger vi tak til alle jer der følger os året igennem - der er rigtig mange der løbende følger med i hvad vi foretager os med vores heste. TAK! Vi har lavet et lille resumé over året der gik, som I er meget velkomne til at læse: Året der gik Den 7. december 2007 Nu har også Watch Up fundet sig en ny ejer! Hun er købt af Sandra Matséus i Sverige og skal primært være hendes dressurhest, når den tid kommer, men skal også kåres, så hunogså kan bruges som avlshoppe. Vi ønsker Sandra tillykke og håber de får en spændende fremtid sammen. Den 2. december 2007 Så er Florett flyttet hjemmefra! Han blev hentet i går eftermiddags af internationalhestetransport.dk, i en stor flot transport, hvor han fik sin egen boks, og derudover havde følgeskab af et par ponyer. Han er vel ankommet til Klosterheden, hvor han i første omgang går sammen med et Zorro Son føl - så han er da sammen med familie :-) Vi glæder os til med tiden at høre nyt. Den 21. november 2007 Mon det kaldes fortrængning? For der er faktisk sket lidt - desværre ikke af det gode, måske vi derfor har "glemt" at fortælle det... Vi har i sidste uge fået endeligt konstateret, at Appetizer
desværre ikke længere er i fol - ØV!!! Vi glædede os helt vildt til det Wolkentanz II føl, men vi må jo bare på den igen til næste år. Den 16. november 2007 Så har også Lamborghini e. Bøgegårdens Laurino/Andiamo fået ny ejer. Han er købt af Marie Enevoldsen fra Munke Bjergby - vores nabo :-) Marie har et meget specielt forhold til Lamborghini, da det faktisk var hende der opdagede at han var født ude på folden og var røget på den anden side af hegnet - heldigvis fik hu reddet mor og barn sikkert ind i stalden. Vi ønsker Marie masser af held og lykke med ham, og det glæder os, at vi får lov at følge ham tæt, da han bliver stående hos os. Den 14. november 2007 Så har vores 3-års vallak Emmerson e. Esteban XX/Manstein fundet et godt hjem. Tina Teglers fra Gislinge har købt ham og vi ønkser hende og Emmerson held og lykke fremover, og glæder os til med tiden, at se dem på dressurbanerne. Den 30. oktober 2007 I sidste uge var vi i Verden i Tyskland til den årlige Hannoveraner hingstekåring. Der var, som altid, mange supergode heste. Vi glædede os naturligvis især over at skulle se fire afkom efter Florencio og vi blev sandelig ikke skuffede! Alle 4 blev kåret og 2 af dem gik i præmieringen. Den ene af præmiehingstene, med De Niro som morfar, købte statsstutteriet Celle, og en af dem der ikke gik i præmieringen, men som bestemt ikke var mindre interessant, med Acapulco som morfar, blev købt til Danmark af Ib Kirk, Stutteri Katrinelund et spændende supplement til det hannoveranerblod de i forvejen har på stutteriet. Endvidere blev der præsenteret det mest fantastiske halvblodshold. Ikke færre end 7 halvblodshingste blev der fremstillet 6 efter Lauries Crusador og én efter Sunlight. Ud af dette enestående hold var der kun en enkelt efter L.C. der ikke opnåede kåring. 4 L.C. gik i præmieringen, ligeledes den ene efter Sunlight, hvis helbror gik i præmieringen sidste år og netop har gået materialprøve, hvor han blev nr. 2. Det var simpelthen enestående at kunne fremstille et sådant halvblodshold. Efter 3 lange dage er vi så atter tilbage, fulde af ny inspiration og med det store spørgsmål: hvilke hingste skal der bruges til næste år? Den 18. oktober 2007 Nogen nyhed er det egentlig ikke, men vi syntes lige, vi ville sige tak til alle jer, der jævnligt følger med i, hvad vi bedriver med vores heste. I dag har nr. 7.000 siden april 2006 været på besøg på denne side - TAK for jeres interesse Den 23. september 2007 Og så lige de sidste "krampetrækninger" fra Eliteskuet efter lidt ferie og en veloverstået Egnethedstest (som Sandra var med til at arrangere), hvor Lotus Toftøje desværre ikke kom til start, da hun har hostet lidt den sidste uges tid. Men vi syntes lige, at I skulle høre lidt om de flotte beskrivelser, som både Zun-Z og Appetizer modtog på Eliteskuet. Om Appetizer sagde de bl.a.: Storrammet, ædel og elegant hoppe med elastisk og rummelig trav og galop. Med bemærkningerne: Fremragende i Type og Store i Rammer fik hun 9 og endnu to 9-taller blev givet for en Særdeles god og eleastisk skridt samt i Helhed. Om Zun-Z sagde de bl.a.: Storrammet, harmonisk, maskulint føl. Stort sadelleje. Rummelig bevægelse. God balance og stor haseaktion i galop.
Han fik: 8 i Type, 9 i Rammer, 9 i Skridt, 8 i Trav, 9 i Galop og 9 i Helhed. Så med sit 9-tal fra følskuet i trav har han alt i alt modtaget tre 9-taller i gangarter - det håber vi, at Astrid Gemal får glæde af i fremtiden. For en uges tid siden modtog vi i øvrigt en hilsen fra en meget glad Rikke Lund, der efter at have redet Donnerwetter Toftøje e. Donnerschlag og Linett i 1 års tid nu har købt ham af Hanne Brebøl. Vi ønsker Rikke tillykke og glæder os til fortsat at følge dem. Den 9. september 2007 Lige et par billeder af, synes vi, smukke Appetizer fra Eliteskuet. Appetizer og Margit Ørum Den 3. september 2007 Så er vi hjemme igen efter nogle forrygende dage på Vilhelmsborg. Vi ankom fredag eftermiddag med Li-Z og Zun-Z, som tog det hele med ophøjet ro efter en noget lang transport pga. et uheld ved Vejle. Appetizer ankom samtidigt oppe fra Klosterheden og alle blev installeret. Vi opdagede dog, at Zun-Z havde fået lavet en skramme på det ene forknæ, som var begyndt at hæve lidt, så vi var lidt bekymrede for morgendagen. Lørdag var en hektisk dag. Heldigvis så Zun-Zs skramme meget bedre ud og hævelsen var faldet. Så vi startede med at flette, hvorefter der var dyrlægeinspektion for auktionsføllene, hvor han heldigvis gik glat igennem. Kl. 10 skulle vi på banen og som det yngste hingsteføl, var vi de første. Han var vist lidt overvældet over det hele og fik ikke helt vist hvad han kan, men det rakte alligevel til en plads i finalen sammen med to andre. I finalen rakte kræfterne dog ikke helt, så en meget flot Sandro Hit løb med sejren. Zun-Z fik en flot ærespræmieroset, en staldplakette og en flot gave, samt ikke mindst en superflot beskrivelse. Om aftenen skulle han i ilden igen på auktionen, og vi var så heldige at dressurrytteren Astird Gemal havde fået et godt øje til ham, og købte ham - det er vi utroligt glade for og stolte af.
Søndag var det Appetizers tur. Hun var frisk og viste sig rigtig godt under rytter om morgenen og om eftermiddagen blev hun tildelt en flot bronzemedalje. Det var en fantastisk weekend for vores lille stutteri, og vi er lidt stolte af de flotte resultater. Billeder kommer senere. Den 27. august 2007 Så kom de foreløbige tider til Eliteskuet: Lørdag den 1. september skal Zun-Z Toftøje på som første hingsteføl i klasse 4 kl. 10.00 og så skal han ind igen til auktionen om aftenen, som starter kl. 19.00. På auktionen skal han ind som nr. 7 - Han har katalognr. 190. Søndag den 2. september skal Appetizer Toftøje på i det første hold i klasse 1 kl. 9.00, hvor hun skal præsenteres under rytter - naturligvis med Margit Ørum i sadlen. Appetizer har katalognr. 3. Vi drager afsted fredag den 30. august ved middagstid, så at vi kan komme derover i god ro og orden og vi glæder os helt vildt! Den 18. august 2007 Flere gode nyheder, og det er jo de bedste! Vi var i går aftes nede hos Berner Olsen og få scannet Linett, og hun er drægtig med Don Frederico! Her til morgen tog vi så turen igen, bare med Li-Z, og også hun er heldigvis drægtig igen med De Noir! Så nu er vi allerede begyndt at se frem til at der næste forår forhåbentlig går tre dejlige føl, da Appetizer jo også er drægtig med Wolkentanz II. Den 14. august 2007 Hold da op hvor tiden flyver! Der er sket rigtig meget siden sidst og vi vil starte med det største! Søndag den 12. august 2007 blev Zun-Z Toftøje e. De Noir og Li-Z Toftøje e. Zorro Z/Racing Ace XX Skuets Bedste Hingsteføl 2007 i Region 1! Udtaget til Eliteskuet og Auktion! Det var en stor dag! En ting er jo at man selv synes, at man har et pragtfuldt føl, men at så også dommere og publikum syntes det samme - det var fantastisk! Med en beskrivelse fra Ole From Christensen med ikke mindre end tre 9-taller for trav, galop, og helhed og slutkommentaren "...jeg ved ikke om det er fordi de sidste skal blive de første, men det må tiden vise - vi vil i alle tilfælde
godt se den i finalen" var vi lykkelige og samtidig fik vi besked på fra auktionsudvalget, at de godt ville se ham på auktionen på Vilhelmsborg. At det kunne blive større havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os. Her har I lidt billeder taget af Karina og Mathilde Kofoed-Nielsen. Et par ikke helt skarpe billeder - det samme kan heldigvis ikke siges om galopen:-)
Og for at fuldende dagen havde vores søde nabo Marie pyntet op med flag ved vej og ved låge og stod og tog imod os. Ganske kort tid efter vores hjemkomst kom også vores gode venner Ane Marie og Preben forbi med en flot buket og flere rosende ord. En stor tak til alle der gjorde dette til en helt uforglemmelig dag! Før denne store dag var vi også på følskue i Region 2 den 29. juli med Lamborghini Toftøje e. Bøgegårdens Laurino og Laika Toftøje. Han er jo noget ældre end Zun-Z og er ved at vokse lidt fra hinanden. Men han fik en flot beskrivelse og gode karakterer med bl. a. 8 i type, skridt, galop og helhed. Desværre har vi ingen billeder fra dagen, da fotografen løb tør for billeder, netop som vi var på banen - øv. Den 2. august drog vi igen, igen mod Klosterheden med Appetizer. Hun skal nu stille og roligt rides frem til Eliteskuet, hvor hun skal vises under rytter, som naturligvis er Margit Ørum. Derefter drog vi sydpå mod Verden i Tyskland, hvor der var VM for Ungheste. Det er 4. år vi er til dette fantastiske arrangement, som ud over en masse god ridning jo også har en meget stor avlsværdi. Her kan vi se rigtig mange afkom fra de tyske hingste blive redet og hermed bedre danne sig et indtryk af hvilke hingste-/hoppekombinationer man skal bruge. Vi var naturligvis meget spændte på at se Don Frederico afkom og vi blev bestem ikke skuffet. Det er ikke prangende heste, men de besidder tre fremragende grundgangarter, et dejligt eksteriør og tilsyneladende et dejligt rideligt temperament. Vi kan heldigvis se rigtig mange ligheder til vores dejlige hoppeføl Watch Up og glæder os til at se hende vokse op. Nu er der jo så kun knapt 3 uger til Eliteskuet - og vi er bare så spændte og glæder os vildt meget! Den 21. juli 2007 Som tidligere nævnt, har vi heldigvis en god kontakt til mange af ejerne/rytterne til de heste vi har opdrættet. Dette gælder også både ejer, Hanne Brebøl Thorsen, og rytter, Rikke Lund, på Donnerwetter Toftøje e. Linett / Donnerschlag. I ugen den 2. - 6. juli var Rikke på et intensivt træningophold hos Niels Erik Bøchmann i Tølløse. Vi fik lov til at overvære træningen den 4. juli og det var dejligt at se, hvor store fremskridt de havde gjort på ganske kort tid, siden vi havde set dem til et stævne 3-4 uger tidligere. En stor tak til Rikke - det var dejligt at se dig og Donnerwetter! Den 16. juli 2007 Her kommer det maleri, som vi forærede Margit ifm. hendes 50-års fødselsdag. Billedet er nærmest en tro kopi af det foto det er tegnet efter og skal naturligvis opleves i virkeligheden, for at få det helt rigtige indtryk. Men vi syntes alligevel, at I skulle se det.
Margit Ørum og Zorro Zon Maleriet er malet af kunstneren: Peter Michael Ard Den 7. juli 2007 Vi er kommet noget bagud med billeder og nyheder, det beklager vi overfor alle jer, der så flittigt følger med på vores side. Men der har været travlt de sidste 14 dage. Først lidt billeder af pragtfulde Zun-Z efter De Noir og Li-Z e. Zorro Z / Racing Ace XX. Han er meget velskabt og helt SUPER gående, og så er han til salg! Zun-Z 1½ døgn gammel med sin mor - bevægelsen kommer ikke fra fremmede!
Zun-Z 1½ døgn gammel Zun-Z 5 dage gammel - fuld fart skal der være! Fredag den 29. juni drog vi atter mod Klosterheden. Tirsdag den 3. juli skulle Appetizer gå sadelkåring, men inden da skulle Margit holde 50-års fødselsdag lørdag den 30. juni. Der var inviteret ca. 170 gæster og der skulle være hesteshow om eftermiddagen. Desværre var vejrguderne lidt (for) gavmilde med regnen, så ridebanen det hele skulle have været afholdt på var druknet. Men vi fik stablet en fin ring op på en af foldene og flis blev lagt ud - heldigvis havde vi tørvejr både om eftermiddagen og om aftenen, hvor der var stor middag i ridehuset. Der var mange gode heste, ungheste og føl, og det var lidt særligt for Jesper, at være den der skulle mønstre Zorro Zon, som desværre har været skdaet et par år, og derfor ikke kunne rides: Jesper og Zorro entrerer banen En flot afslutning på et flot show! Endnu en, som det var en fornøjelse for Jesper at fremvise, var Klosterhedens Zensation, en 2-års hoppeplag efter Zorro Zon / Midwest Ibi-Light, ejet af Mette Knudsen, Stutteri Klosterheden
Ibi-Light Klosterhedens Zensation efter Zorro Son / Midwest - en stjerne i svøb! Vores gave til Margit var et maleri af Zorro, som vi nok skal sætte på senere. Så oprandt tirsdag den 3. juli - en dag der var ventet med stor spænding. Vi synes jo selv at Appetizer er en pragtfuld hest, men om dommerne synes det samme er jo altid spændende. Det gjorde de heldigvis og hun gik en meget flot afprøvning, på trods af at himlens sluser åbnede sig netop som de red ind på banen. Hun bestod med karaktererne: Skridt 9, Trav 8, Galop 8, Kapacitet 8,5 og ridelighed 7,5 - i alt et gangartsgns. på 820,0....og UDTAGET TIL ELITESKUET! Appetizer og Margit Ørum på opvarmningsbanen Så gælder det - i silende regn! Vel overstået og med den røde roset på siden. Er hun ikke smuk! En STOR tak til Margit Ørum, som endnu engang sendte en af vores hopper til Eliteskuet og stor tak til Malene Mira Pedersen fra Klosterheden, som altid sørger for at alt er i orden!
Appetizer vil blive vist under rytter på Vilhelmsborg, men er med hjemme for at holde lidt pause, hvor hun går og nyder græsset sammen med alle veninderne. Den 25. juni 2007 Så kom han - det sidste føl på Toftøje i 2007! I nat kl. 01.55 fik Li-Z et dejligt, ædelt rødt hingsteføl efter De Noir. Billeder følger i løbet af ugen. Den 25. maj 2007 Her kommer lidt billeder af Klosterhedens Florett Toftøje, som Linetts Florencio føl er blevet navngivet. Margit er MEGET tilfreds med ham! I øvrigt er Watch Mes føl blevet navngivet til: Watch Up Toftøje, og Laikas føl hedder: Lambourghini Toftøje. Men her er i første omgang Florett - 2 dage gammel! Den 24. maj 2007 Vi har heldigvis kontakt til de fleste af dem vi har solgt heste til og de er søde til at holde os opdateret. En af dem der har skiftet ejer siden vi solgt ham er Amman efter Abanos og med Linett som mor. Han er nu 5 år og ejes af Helena Olsson, der netop er gået fra pony til stor hest sidste år. Det glæder os, at hun er meget glad for ham og de ser også ud til at passe rigtig fint sammen. Vi håber de får succes og stor glæde af hinanden i fremtiden og ser frem til lidt konkurrenceresultater, når den tid kommer. Den 23. maj 2007
Så kom tredje føl i 2007 til verden på Toftøje! To uger før tid er Linett kommet med et dejligt brunt hingsteføl efter Florencio. Han har stjerne og to bagsokker, og er vældig frisk. Han tilhører Margit Ørum fra Stutteri Klosterheden. Den 21. maj 2007 Dagnes bedste nyhed i går, søndag, kom fra Klosterheden: Appetizer er scannet drægtig! Hun er dermed i fol med Wolkentanz II. Den 1. maj 2007 Så kom det i Ridehesten! Watch Me's mormor Dina af Strandbjerggaard er udnævnt til Elitehoppe. Det var Askov Christoffersens brev i vinter (læs tidligere under Nyheder), der satte opsøgningsarbejdet igang, og det viste sig hurtigt, at der var point nok til at opnå Elitehoppestatus - og det pynter jo på barnebarnets stamtavle:-) Og så er det vist også blevet tid til lidt billeder af vores, synes vi selv, smukke Laurino føl. 4 dage gammel og fuld af liv - og så synes vi bare, at han er så smuk! Den 26. april 2007 Så kom Toftøjes andet føl i år til verden. I går kl. ca. 13 fik Laika et dejligt brunt Laurino hingsteføl. Han er brun med en stor stjerne og et par hvide sokker. Billeder følger:-) Den 23. april 2007 I lørdags drog vi endnu engang til Stutteri Klosterheden med to heste i traileren:
Appetizer e. B.H. Don Romantic / Temple Wind XX/Allegro skal insemineres (med Wolkentanz II), tilrides og forhåbentlig gå sadelkåring i Ikast den 3. juli. Emmerson e. Esteban XX / Manstein / Luxemburg skal tilrides og er til salg. Begge heste gik fint op og turen gik rigtig godt - vi hørte dem faktisk slet ikke. De fandt sig hurtigt til rette i deres nye bokse og med nye naboer. Begge var longe- og sadelvant, så nu venter vi spændt på at høre, hvordan de tager, at få en rytter på. Den 20. april 2007 Så blev der endelig tid til at sætte sig til PCeren, så I kan se lidt billeder af Toftøjes første føl 2007:- ) 1 time gammel På fold dag 2 - det er bedst med mor ved siden Dag 3 - vi bliver lidt mere modige Dag 4 - nu skal der altså lidt fart på!
Jesper viser stolt frem. Dag 7 - nu kan vi da godt stille op:-) Den 12. april 2007 Så kom hun! kl. 00.10 i nat folede Watch Me et dejligt sort hoppeføl efter Don Frederico. Hun har lidt hvide hår i panden og en enkelt hvid "pote". Alt gik fint og mor og barn har det godt. Vi vil forsøge at få billeder på i løbet af de næste dage:-) Den 18. februar 2007 Watch Me's mor, Andi af Strandbjerggård, ejes i dag af Tine Kilen i Ringsted. Fra hende har vi modtaget nogle billeder taget i august 2006 ved et klubstævne i Ringsted, hvor de startede LA1 og opnåede godt 60%. Vi takker mange gange for billederne og ønsker dem held og lykke på banerne i 2007!
Den 31. januar 2007 Den 28. januar blev en anderledes dag end ventet - desværre ikke for det gode! Vi måtte sige farvel til April-Wind. Om eftermiddagen fik hun en meget alvorlig kolik, næsten tarmslyngsagtig, og da hun har haft det et par gange her i løbet af vinteren, valgte vi, at dette skulle være sidste gang. Hun kan nu igen lege med sin veninde Kanca, som tog til de evigtgrønne marker i september 2005. Vi vil savne hende meget! April - sommeren 2007 April sammen med sin "veninde" Lipizzaneren Kanca De er nu atter sammen! Den 9. januar 2007 I dag fik vi en dejlig hilsen, der varmede helt ind i sjælen i denne regnvåde vinter. Hilsenen var fra en gammel avler: Askov Kristoffersen, som fyldte 90 sidste år. Udover et meget langt brev sendte han os også nogle billeder - billeder af Watch Me's mormor Dinah af Strandbjerggård, som han har avlet. Dinah af Strandbjerggård - 3 år gammel Askov Kristoffersen med Dinah, 11 år gammel, og hendes hingsteføl Andino af Strandbjerggård efter Andiamo, altså en helbror til Watch Me's mor. Dinah er født i 1987 og er efter Elitehingsten Diamond / Pele Kignæs / Elizar. Hun blev kåret i DH i 1990 og året efter fik hun tilføjet sit R ved at bestå Egnethedstesten. Dinah har fået 8 afkom, hvoraf 4 har fået første- og ærespræmie ved følskuerne, bl.a. Watch Me's mor Andi af Strandbjerggård samt Andino. Hun fik også et afkom efter West Point, som hedder Westfjord af Strandbjerggård. Han blev solgt til Norge, hvor han kvalificerede sig med rytteren Per Waaler til Breeders Trophy finalen i dressur for 5-årige heste i 2001. De blev en flot nr. to. Vi er Askov meget taknemmelige over det han har sendt og vi skylder ham en stor tak.
Den 18. december 2006 I sensommeren kvalificerede Don Frederico sig til Nürnberger Burg Pokal finalen med godt 70%. Finalen blev afholdt i denne weekend i Frankfurt. I den indledende runde fredag, som gik i Prix St. Georg vandt Don Frederico med 72,550% og gik dermed videre til finalen. I finalen, som gik i en klasse S blev han en flot nr. 6 med 70,400%. Vi glæder os vildt til vores Don Frederico føl, som meget gerne skulle se dagens lys i begyndelsen af april! Den 12. september 2006 Det blev en god weekend på Vilhelmsborg! To meget flotte bronzemedaljer blev det til - både Lotus og Watch Me gik fløj i hvert deres hold og de opnåede følgende karakterer: Watch Me: 9-9-8-8 7-7 9-8,5-8 9 Lotus: 8-7-9-8 8-7 8-7,5-8 9 Her er et par billeder af vores to elegante piger. Lotus og Margit ser banen an dagen før dagen
- og yndig synes vi jo hun er! Margit og Watch Me ser banen an dagen før dagen Watch Me - endnu en yndig pige! Den 8. september 2006 Så er vi ved at være klar til Eliteskuet og der er kommet tider for Lotus og Watch Me søndag den 10 september. De er begge i Klasse 1: Lotus er i Hold A og skal rides 09.45-09.55 Watch Me er i HoldC og skal rides 11.15-11.25 Vi er bare så spændte hvordan det går og glæder os vildt meget! Den 29. august 2006 Så er insemineringssæsonen endelig tilendebragt og alle hopper er scannet med resultatet 4 ud af 5, så vi klager ikke. Så i 2007 skulle der gerne i sommerens løb dukke følgende føl op: April: Watch Me - Don Frederico & Laika - Bøgegårdens Laurino Juni: Linett - Florencio & Li-Z - De Noir Efter at have prøvet April Wind i 2 år uden positivt resultat, har vi besluttet at tage hende ud af avlen. Det er altid en tung beslutning, men med hendes afkom Appetizer (e. Blue Hors Don Romantic), der fylder 3 år til næste år, håber vi på at have noget godt i vente og forhåbentlig en værdig arvtager.
Den 24. august 2006 Lørdag den 19. august var Lotus Toftøje e. Kanudos XX/Manstein til sadelkåring i Vallensbæk og blev kåret i RDH efter en flot aflagt prøve med 759 i dressur total og et gangartsgennesnit på 772. Endvidere blev hun udtaget til Eliteskuet! Hun blev meget flot redet af Margit Ørum som har haft hende i ridning i 1½ måned. En stor tak for et flot stykke arbejde! Kåret i RDH! Lotus ser tingene an! Den 13. august 2006 Følskuet i Region 1 i Roskilde druknede nærmest i kaskader af vand. Og er der noget Lavinia ikke bryder sig om, er det regnvejr! Så desværre fik hun slet ikke vist sig, som vi er vant til at se hende derhjemme. Trods det, blev det til en flot beskrivelse med lutter 8-taller og et enkelt 7-tal. En helhedsbeskrivelse der sagde: Særdeles god type med særdeles god galop. Mikala Bagge fik, trods regnen, taget dette billede. Den 3. august 2006 Så kom der et par billeder fra kåringen!
Watch Me er atter sat igang efter kåringen og holdes nu stille og roligt igang frem til Eliteskuet. Laika går og nyder sommeren hjemme på stutteriet sammen med alle de andre hopper. Vi har endvidere fået Linett konstateret drægtig ved Florencio! Dette føl tilhører Margit Ørum, som har "lånt" Linett i år. Lavinia, Florencio føllet fra i år, trives i bedste velgående og er meldt til følskue i Region 1 den 13. august. Den 6. juli 2006 Med en smule forsinkelse kommer her kåringsnyhederne fra Ikast den 3. juli. Både Watch Me og Laika aflagde en god prøve, blev kåret i RDH og fik lavet positiv omtale for stutteriet. Watch Me bestod i dressurdisciplinen med 825 og et gangartsgennemsnit på 850, med 9,0 i skridt, 8,5 i trav og 8,0 i galop. Hun stod som nr. 2 i sit hold og blev udtaget til Eliteskuet. Hun er derfor taget med tilbage til Klosterheden, hvor de stille og roligt holder hende i gang. Det bliver bare rigtig spændende! Laika, som er knapt så færdigudviklet, bestod dressurdisciplinen med 751,5 og med en MEGET flot beskrivelse, med bl.a. særdeles god skridt og galop samt særdeles god type. Begge hopper har været utroligt gode at arbejde med og er nemme og ukomplicerede, med masser af gålyst - lige som det skal være. En STOR TAK til Stutteri Klosterheden, som har gjort et fremragende stykke arbejde! Der kommer billeder fra kåringen, så snart vi får dem! Den 1. juli 2006 Jesper drager til Klosterheden, desværre alene, da jeg ligger på hospitalet, for at følge kåringen på mandag. Med sig har han Lotus e. Lorrine / Kanudos XX, som vi har aftalt, at Margit skal gøre klar til sadelkåringen i august på Vilhelmsborg, hvis det kan nåes - der er jo kun 1½ måned. Men vi håber det er muligt. Hun er gjort longe-, sadel- og indspændingsvant og har været meget nem at arbejde med. Lotus' mor Lorrine var utroligt nem at tilride, så vi håber det bedste. Den 17. juni 2006 Vi synes lige I skulle se Lavinia 1 uge gammel og "udfoldet".
Den 13. juni 2006 Dagens bedste nyhed: Laika Toftøje er konstateret drægtig med Bøgegårdens Laurino e. Lauries Crusador XX/Weltmeyer. Den 13. juni 2006 Her kommer lidt billeder af Lavinia Toftøje, som hun kommer til at hedde. Lavinia 1 time gammel Lavinia 1 dag gammel Man kan godt tage en galop allerede første dag!
Den 10. juni 2006 Endelig kom hun og vi må sige at vi ventede på noget godt! Kl. 01.30 kom hun til verden: sort, ædel og langbenet. Billeder følger. Den 9. juni 2006 Egentlig er det ikke en rigtig nyhed, men vi venter og venter på vores Florencio føl. Linett har ALDRIG gået over tiden, men i år synes hun åbenbart at tiden skal trækkes ud - vi håber vi venter på noget godt! Den 23. maj 2006 Watch Me er netop konstateret drægtig ved Don Frederico. Don Frederico e. Donnerhall / Consul / Gardeulan Don Frederico er fra statsstutteriet Celle og har bestået sin materialprøve 12.10.2000 på Adelheisdorf i Leistungsklasse 1 med 141,04 total fordelt med 151,82 (1) i dressur og 113,75 (10)i spring. Han har i maj 2006 kvalificeret sig til finalen i Nürnberger Burgpokal, som afholdes i december 2006 i Frankfurter Festhalle. Han vandt kvalifikationen i Lübeck med 70,42%. Den 18. maj 2006 Så kom der billeder af vores to hopper, der står i tilridning på Stutteri Klosterheden. Efter ca. 10-15 gange med rytter på, går både Watch Me og Laika fint rundt i skridt, trav og galop - vi synes de ser fine ud. Det forlyder, at de også begge løsspringer fint og er gode at arbejde med. Vi ser med stor spænding frem til Sadelkåringen den 3. juli i Ikast. Begge hopper er insemineret og vi afventer scanning. Watch Me er insemineret med Hannoveranerhingsten Don Frederico fra Statsstutteriet Celle og Laika med Hannoveranerhingsten Bøgegårdens Laurino fra Stutteri Bøgegården. Watch Me Toftøje Laika Toftøje
Påsken 2006: Langfredag morgen blev Watch Me og Laika læsset i traileren og kursen blev sat mod Stutteri Klosterheden, hvor de skal være frem til den 3. juli, hvor de, hvis alt går vel, skal gå en sadelkåring i Ikast. Turen gik fuldstændig problemfrit og begge hopper befinder sig godt i det nordjyske. Samtidig med at de skal rides til, skal de insemineres - vi håber, at alt går som det skal.