BOLIGSAKEN I BÆRUM
BOLIGSAKEN I BÆRUM «Damhaug», Arbeiderbruk. Oprettet 1907. En oversigt utarbeidet av den av Bærums fovmandskap i anledning av bolig- og byplanutstillingen i Kristiania 1920 opnævnte komite Direktør H. Sommerfeldt. Redaktionssekretær Ole ti. Tokerud Bygningsinspektør S. K. Gierløff
KRISTIANIA 1920 - ARBEIDERNES AKTIETRYKKERI
Parti av Egne Hjem-kolonien, Stabæk. Bærum Egne hjem- er saavidt bestrebelse vites gadensigførste synligbygd utslag. hertillands I 1900] stiftedes hvor organisert Typogra fernes byggeselskap i Kristiania og indkjøpte eiendommen Nedre Nadderud, ca. 2 km. fra Stabæk st., med det formaal at bebygge denne eiendom med hus for sine medlemmer. Mønstret for dette foretagende var nærmest tat fra de svenske Egna Hem. Det var dengang ikke bolignøden i den skikkelse vi senere har lært den at kjende, som bragte Kristiania typograferne paa den tanke at ville flytte paa landet. Der var for holdsvis godt om hus i byen. Drivkraften i foretagendet var ønsket om at komme fra byens skumle leiekasserner ut i den friske natur, hvor barna kunde vokse op i sanitært bedre forhold og hvor «far sjøl» i sine fristunder kunde sysle med sine frugttrær og sin haveflek. Der var fra først av sterk rift om at bli aktionær i selskapet, men i løpet av et par aar drysset mange ut, mest fordi de syntes det tok for lang tid med at faa hus. Men ogsaa nogen av «de heldige» faldt fra. Togforbindelsen med byen var uhensigtsmæssig og upaalidelig, veien noksaa lang og forskrækkelig daarlig, veibelysning eksisterte ikke, saa nybyggerne maatte stræve sig til og fra stationen i belmørke enten der saa var bundløs høstsole eller speilblank holke. Arbeidsdagen i byen var jo ogsaa dengang betydelig længer end nu. Bare de mest interesserte holdt ut med disse besværligheter, men de var ikke mange nok til at føre planen igjennem. Selskapet opga derfor karakteren av korporations foretagende og optok medlemmer ogsaa utenfor typografernes kreds. Samtidig hermed antok det navnet «Egne Hjem». 5
I løpet av nogen aar opførte selskapet henved 50 hus med to leilig heter paa 2 værelser og kjøkken. I 1908 fik alle de som hadde faat hus, skjøte paa sine parceller, resten av eiendommen blev solgt og selskapet opløstes. Men Egne Hjem-kolonien som den nu straaler i elektrisk be lysning, med forholdsvis fremkommelige veie, med vel tilvoksede og velstelte haver omkring husene og tildels kommunalt springvand paa kjøkkenerne, har ikke megen likhet med den uryddige stubbemark og de stenurer, hvor de første pionerer tok fat for henved tyve aar siden. Som et fællesgode for alle parceller eller eventuelt som kommunal naturpark efterlot selskapet sig ved sin opløsning en herlig birkelund paa ca. 20 maal. Det frø som blev nedlagt av Egne Hjem-selskapet, har ikke været uten betydning for boligsakens retning og utvikling i Bærum i aarenes løp. Den redegjørelse som nedenfor skal gives angaaende dette tema, er i virkeligheten en Egne-Hjem-bevægelsens bygdehistorie fra aarhundred skiftet til idag. Arbeiderbruk- og boligbanken begyndte som bekjendt sin virksomhet i 1904 og der meldte sig straks adskillige laansøkere til arbeidskomiteen i Bærum. Søkningen har den hele tid været ganske betydelig. Hertil har i væsentlig grad bidrat den sterke indflytning, særlig av folk fra Kristiania. Det ligger i sakens natur at i en bygd som denne med forholdsvis høie jordpriser og hvor mange har sit arbeide dels i byen, dels i industri- eller haandverkbedrift inden bygden, blir det overveiende boliglaan som søkes. Forholdene gjør det vanskelig saavel at erhverve som at skjøtte et jordstykke paa 5 maal og derover, nåar det væsentligste for ikke at si alt arbeide maa utføres paa fritiden. De opførte hus er overveiende IV2 etages 2-mandsboliger med 2 værelser og kjøkken i hver etage. Byggemaaten er mest lafteverk. Forholdsvis faa laan er ydet til erhvervelse av ældre hus. Da bygherrens økonomiske evne ofte har staat i omvendt forhold til hans trang til eget hus og da boliglaanene like fra første stund av har været ganske utilstrækkelige til at faa huset færdig, har det i ad skillige tilfælde hændt at huset er blit staaende delvis indredet en stund, indtil eieren har set sig istand til at fuldføre det. De forskjellige ut videlser av laanegrænsen i aarenes løp har git en velkommen anledning 6
«Bonna», Bærums første arbeiderbruk. Oprettet 1904. «Haralds haugen», Arbeiderbruk. Oprettet 1907.
for mange til at faa et tillægslaan til hjælp ved fuldførelsen. Kommunen har ogsaa i flere tilfælde ydet tillægslaan i dette øiemed. Herom nermere nedenfor. I 1913 indførtes bygningsloven i den største del av bygden, og herved blev der aapnet adgang til lidt rummeligere boliglaan (fra kr. 2000.00 til kr. 2500.00), men de hyppige og tildels ganske langvarige avbrytelser i bankens utlaansvirksomhet har været til stor ulempe for laansøkerne og voldt dem baade økede utgifter og andet besvær. Antallet av utbetalte kommunegaranterte laan i henhold til bolig' bankloven av 9. juni 1903 stiller sig saaledes : 1904: 12. 1905: 20. 1906: 14. 1907: 19. 1908: 46. 1909: 20. 1910: 10. 1911: 22. 1912: 6. 1913 : 21. 1914: 10. 1915: 10. 1916: 5. lalt 215 laan, hvorav boliglaan 155, brukslaan 60 Desuten er indtil utgangen av 1916 garantert ialt 72 tillægslaan i Boligbanken. Kommunens samlede garantisum efter loven av 1903 utgjør kr. 425 000.00. Den er dog ialt garantert for kr. 448 300.00, idet de ind komne regelmæssige avdrag samt de ved indfrielse av laan ledigblevne beløp efter hvert er kommet nye laansøkere tilgode. Indtil utgangen av 1919 er 58 laan helt indfridd og kommunens effektive garantiansvar efter den ældre lov utgjør pr. 31. december 1919 kr. 333 351.13. 32 laan er overdrat til andre som var i besiddelse av de for er holdelse av laan foreskrevne egenskaper. Av laan uten kommunegaranii til opførelse av hus i Bærum for folk som enten bodde eller hadde sit arbeide i Kristiania, er efter den ældre lov indvilget 77 til samlet beløp kr. 164 950.00. Av disse laan er 25 indfridd. Antallet av utbetalte nye laan garantert av Bærums kommune efter lov av 23. juli 1915 og 9. august 1918, stiller sig saaledes: 1917: 25. 1818: 19. 1919: 14. 1920 januar mars : 7. lalt 65. Av kommunegaranterte tillægslaan er i tidsrummet 1. januar 1917 31. mars 1920 utbetalt 61, derav 21 til fuldførelse av hus hvortil tid ligere var bevilget laan uten kommunegaranti. Foruten de her nævnte utbetalte laan har kommunen overtat garanti for 25 tillægslaan og 42 nye laan. Dermed er det maksimumsbeløp som 8
«Vang>, Arbeiderbruk. Bygget 1909. «Fjell». Bygget 1915.
kommunen efter loven av 9. august 1918 har adgang til at overta garanti for kr. 750 000.00 disponert i sin helhet. Av laan uten kommunegaranti eller med garanti av Kristiania kommune er i 3-aaret 1917 19 indvilget 11 til opførelse av hus i Bærum. lalt er saaledes ved laan av Boligbanken og Smaabrukbanken erhvervet 368 boliger i Bærum indtil utgangen av mars 1920. Den samlede brandforsikringssum for 244 færdige hus, hvori Bærums kommune pr. mars 1920 har effektivt garantiansvar overfor Boligbanken, er kr. 3 978 600.00. Her er da selvfølgelig ikke medregnet assurance for hus, hvori boliglaanet er indfridd eller for endel hus som nylig er paa begyndt og holdes assurert under opførelse, heller ikke for de som er bygget med laan uten kommunegaranti eller med laan garantert av Kristiania kommune. Den gjennemsnitlige brandtakst pr. hus er saaledes kr. 16 300.00 Brandforsikringssummen for 33 færdige hus, hvortil er ydet bolig laan uten garantiansvar for Bærums kommune, er kr. 528 000.00 eller kr. 16 000.00 i gjennemsnit pr. hus. Befolkning*, husdyrhold, havestel. Ifølge en i mars iaar optat statistik vedrørende 237 av de ovenfor nævnte færdige hus bygget ved laan under Bærums kommunegaranti, bor der i disse 396 familjer med tilsammen 1127 voksne personer og 764 barn, altsaa ialt 1891 mennesker eller temmelig nøiagtig 8 personer pr. hus, 4.77 pr. familje. De 33 hus, hvori er ydet boliglaan uten garanti av Bærums kommune, beboes av 45 familjer med tilsammen 231 personer, derav 132 voksne og 99 barn. I de 270 hus som omfattes av nærværende statistik, bor altsaa for tiden 2122 personer. Gaar man ut fra samme gjennemsnitlige befolkningsforhold i de hus hvorfra opgave mangler samt de hvori boliglaanet er indfridd, bor der i de 368 boliger hvortil er ydet boliglaan i Bærum, 2944 mennesker eller henved en sjettepart av bygdens befolkning, som anslaas til ca. 18 000. Paa de 270 parceller som statistikken omfatter, findes 3694 frugttrær, 6268 bærbusker, 95 kjør, 24 hester, 68 griser, 1476 høns, 553 kaniner, 19 sauer, 15 gjeter og 17 bikuber. Naar antallet av griser er saa lavt kommer det av at opgaven er avgit paa en aarstid, da julegrisen er 10
Boliggruppe fra Ringstabæk. Boliggruppe fra Levrej ordet.
slagtet og vaargrisen ikke anskaffet endda. Det er meget almindelig at der paa boligbankparcellerne holdes en eller etpar griser om sommeren. Areal, grunderhvervelse, jordpris. Det samlede tomteareal for den i Bærum stedfundne og projekterte bebyggelse ved laan av Boligbanken og Smaabrukbanken er 13 030 ar, fordelt paa ialt 391 parceller, derav 69 arbeiderbruk og 322 boliger. Parcellernes gjennemsnitsstørrelse er 80 ar og 23.26 ar henholdsvis for bruk og boliger. Parcellerne er spredt over hele bygden, forholdsvis tættest dog i nogenlunde nærhet av jernbanestationerne. Paa enkelte eiendomme som Ringstabæk, Grav, Løkeberg og Vestre Haslum ligger der saa at si tæt i tæt med boligbankhus. Tomtepriserne er steget sterkt i de senere aar, gjennemgaaende meget over 100 pet. siden 1910. I nogenlunde nærhet av stationerne er nu ikke tomter at faa under kr. 1000.00 til kr. 1500.00 eller mere pr. maal. I bygdens yterkanter er prisen vistnok lavere, men ogsaa her er den steget i omtrent tilsvarende grad. Ordningen med tomteerhvervelser har omtrent uten undtagelse været besørget av de byggende selv. Det har flere ganger været paa tale at indkjøpe for kommunens regning eiendomme til utpareellering, men det eneste indkjøp som er gjort i tidligere aar, er et areal paa ca. 60 maal (Levrejordet) i Vestre Bærum, som kjøptes i 1909. Paa dette areal er solgt tomter til 13 boliger. I 1918 kjøpte kommunen eiendommen Nedre Aas, 70 maal skog og 100 maal dyrket mark med paastaaende hus samt besætning og redskaper for kr. 150 000.00. Formaalet med dette eiendomskjøp var væsentlig utparcelering. Plan for utparceleringen er utarbeidet, og endel av par cellerne er disponert til byggetomt for boliglaanansøkere. Efter beslutning av herredsstyret skal parcellerne paa Nedre Aas ikke sælges, men bortfæstes i henhold til saalydende fæstekontrakt. 1. Fæstetiden er 99 aar. Den aarlige avgift bestemmes foreløbig kun for de første 50 aar av fæstetiden. Avgiften for de sidste 49 aar av fæstetiden fast sættes i løpet av det 50de aar ved mindelig overenskomst eller om saadan ikke opnaaes, ved lovlig skjøn optat paa begge parters bekostning. Avgiften betales forskudsvis hver 1. januar og 1. juli. Betales ikke avgiften inden 14 dage fra for 12
Boliggruppe fra Løkeberg. «Grandal» og «Stensby», Grav. Bygget 1913.
faldsdag beregnes fra denne 6 pet. rente av beløpet. Er avgiften ikke betalt inden 6 maaneder fra forfaldsdag er fæstet forbrutt. Kommunen skal være forpligtet til at underrette mulige panthavere herom i betimelig tid før fæsteretten ophæves. 2. For avgiften med renter og omkostninger har kommunen 1. prioritets panteret i de paa tomten staaende og opførendes bygninger med disses mur og nageltaste tilbehør, hvoriblandt kakkelovne samt i tilfælde av ildsvaade bygnin gernes assurancesum. Kommunen viker dog paa fæsterens forlangende prioritet for et beløp, som bestemmes av formandskapet i hvert enkelt tilfælde. Kommunens fordring har optrinsret eftersom mulig bedre heftelser indfries eller formindskes. 3. Dersom : a) Afgiften ikke erlægges i rette tid eller b) Pantet ikke holdes forsvarlig ved like eller brandforsikring av nogen del av de paastaaende eller opførendes bygninger ophører, eller hvis skatter eller andre offentlige utredsler samt renter og i tilfælde avdrag av bedre prioriterte obligationer ikke betales senest 6 uker efter forfaldsdag, eller nogen del derav eller der avholdes eller gjentagende tillyses tvangsauktion over pantet er kommunen berettiget ti! ikke blot at holde sig til fæsteren og til pantets senere eiere, men ogsaa til at realisere pantet ved auktion. I tilfælde av søksmaal vedtar fæsteren for sig og pantets senere eier eller eiere Bærums forlikskommission og ting efter varsel som for indenbygdsboende forkyndt enten for ham eller paa den pantsatte eiendom for eieren (eller medeier) eller om ingen eier bor der for den som paa eierens vegne har tilsyn med eien dommen eller om den er bortleiet for nogen leieboer. 4. Ved fæstetidens utløp har den som da eier de paa grundstykket staaende bygninger paa ellers like vilkaar fortrinsret til nyt fæste efter de regler som da er gjældende. 5. Skulde fæsteren ville avhende de paa grundstykket staaende bygninger og overdra fæsteretten, skal formandskapet underrettes, idet overdragelse er be tinget av kommunestyrets samtykke. Kommunen skal ha fortrinsret til indløsning av husene til en pris som motsvarer eiendommens virkelige kostende med de forbedringer som maatte være foretat Som forbedringer regnes ikke almindelig vedlikehold eller omindredninger. Ovennævnte betingelser skal ikke komme til anvendelse ved overdragelse til livsarvinger eller adoptivbarn. 6. Omkostningerne ved fæstebrevet og dettes tinglysning utredes av fæsteren. Nærværende fæstebrev er utstedt i 2 eksemplarer. Kommunal medvirken til boligsakens financiering. Boligbankens laanegrænse har som før nævnt like fra første stund av været saa snæver, at de ydede laan ikke kunde strække til at faa det projekterte hus færdig, medmindre laansøkeren hadde et forholdsvis betydelig beløp at skyte til og i saadan økonomisk stilling er de 14
<Kveldro», Hauger. Bygget 1917.
færreste av dem som søker laan De utvidelser laanegrænsen har un dergaat har ikke engang holdt skridt med økningen av byggeomkost ningerne, og saaledes er de übemidlede laansøkere blit værre stillet i de senere aar end i den første periode av bankens virksomhet. Og samtidig med at tomteprisen er steget forlanger tomtesælgerne nu omtrent uten undtagelse kontant betaling for tomten. For de enkelte laansøkere at skaffe sig tilstrækkelige byggepenge mot 2. prioritets pant er meget vanskelig og volder under alle omstændigheter baade økede omkostninger og besvær. Kommunen har av og til helt fra 1908 søkt at avbøte de værste ulemper ved at indvilge tillægslaan, som tilbakebetales gjennem et vist antal aar. Ved hjælp av saadanne laan samt ved Boligbankens tillægslaan er det lykkedes at faa fuldført en stor del hus, som delvis manglet indredning. Efter hvert som byggepriserne steg samtidig med at husnøden ogsaa tok til meldte sig nødvendigheten av at indordne den kommunale med virken i boligbyggingen i regulære former. I 1916 etablerte herredsstyret derfor en ordning, hvorefter der ydes kommunal garanti for laan til op førelse eller fuldførelse av boliger i Bærum. Reglerne for denne ordning er i hovedsaken følgende : Ansøkeren maa være norsk statsborger og ha boet i Bærum de siste 2 aar. Han maa godtgjøre at være ordentlig, ædruelig og arbeidsom. Ansøkningen skal være ledsaget av adkomstdokument og godkjendte byggeplaner med overslag over omkostningerne samt over paaregnelige indtægter og ut gifter for huset i færdig stand. Avhændelse av eiendom hvortil er ydet kommunal garanti, kan ikke ske medmindre formandskapet samtykker i overdragelsen. Ingen kan opnaa garanti mer end én gang. Garantien indvilges av formandskapet efter indstilling av Boligbankens arbeids nævnd. Garantien kan ydes med indtil 85 pet. av eiendommens kostende, dog ikke over kr. 12 000.00. Laanet kan ogsaa tilstaas som regulært pantelaan, i hvilket tilfælde der er fastsat en tilbakebetalingstid av 20 aar. I oktober 1919 vedtok herredstyret at utvide garantibeløpet til indtil kr. 18 000.00. Samtidig blev vedtat bestemmelser som sikrer kommunen en viss kontrol over husets disposition. Bortleie av nogen del av huset til andre end saadanne som enten bor i Bærum eller har sit erhverv her kan ikke ske uten formandskapets samtykke. Likeledes bestemtes at kommunen de første 10 aar i tilfælde salg skal ha forkjøpsret til eien dommen til pris som tilsvarer eiendommens virkelige kostende, tillagt de 16
«Granerud», Ramstad. Bygget 1920. «Fagerhøi», Grav. Bygget 1920.
forbedringer eieren maatte ha tilført den. Disse bestemmelser skal gjælde ogsaa utover 10 aar, saafremt kommunens interesse som garantist ikke inden den tid er bragt ned i 2h av den oprindelige. I henhold til disse regler er indtil utgangen av mars 1920 overtat garanti for 68 laan til samlet beløp kr. 466 700.00. 10 laan er ydet mot 1. prioritet, de øvrige med prioritet efter boliglaan. Laanene ydes av Bærums Sparebank. Kommunal støtte til boligbygging med statsbidrag. Paa budgettet for 1919 20 bevilget herredsstyret kr. 100 000.00 til avskrivningsbidrag til boligbygging. Det besluttedes at kr. 24 000.00 av beløpet skulde anvendes til nedskrivning av byggesummen for 4 tomands boliger, som blir at bygge for kommunens regning paa forskjellige steder i bygden. Resten fordeles som bidrag til private som vil søke nedskriv ningsbidrag av de bevilgede statsmidler til opførelse av smaahus i Bærum. Der indkom imidlertid saa mange ansøkninger, at herredsstyret den 10. december besluttet at anvende indtil kr. 110 000.00 til bidrag for private. Beløpet blev fordelt mellem 62 ansøkere med bidrag fra kr. 1000.00 til kr. 2000. 00 efter husets størrelse og forholdene forøvrig. Ansøkerne an befaltes tilstaat et tilsvarende bidrag av staten. Kun et faatal av disse ansøkere har endnu paabegyndt opførelsen av sit hus. De for kommunens regning projekterte 4 hus blir antagelig bygget indeværende aar. Disse hus er tænkt indrettet med leiligheter paa 3 værelser og kjøkken. Boligtyper, byggepriser, hjemmene og folkene, administration. Som det vil sees av de foran meddelte talopgaver er det overveiende antal hus beregnet for 2 familjer. Der bygges i IV2 etage, som regel med 2 værelser og kjøkken i hver etage. Kjælder anlægges altid under hele huset. Den bebyggede grundflate er ialmindelighet 6XB, 6.50 X 8.50, 7.50 X 8.50 m., i nogen enkelte tilfælde mer eller mindre. Nogen egentlig standardtype har vi ikke hat. Ved bygningslovens indførelse blev der stillet større krav end før til fagmæssig utarbeidede tegninger, men det tør sies at ogsaa de hus som blev opført i de tidligere aar, er bygget saa solid og indredet saa praktisk som omstændigheterne tillot og som regel vel saa det. Ikke faa av dem som har boliglaan, er bygnings haandverkere, som bygget sit hus selv. Desuten er det kommet hele 18
byggevirksomheten tilgode at den som skulde ha huset og haandverkeren som bygget det, kjendte hverandre og begge satte sin ære i at naa det bedste resultat. Bygden har kunnet glæde sig ved en god stab av sam vittighetsfulde og meget dygtige bygningshaandverkere, som egner sig bedre til at bygge hus at bo i end at sjaske isammen spekulations gjenstande. Vedlikeholdet av husene er ogsaa gjennemgaaende meget bra. Kun et faatal blir gjennem nogen længere tid staaende umålet. I over 90 pet. er nu indlagt elektrisk lys, i adskillige er indlagt vand, likesom bryggerhus som regel indredes i kjælderen. Byggepriserne er ikke til at kjende igjen nu fra den tid boligbankens virksomhet begyndte. Eksempelvis kan nævnes at eiendommen «Bonna» med 10 maal grund, en deilig enebolig og med rummelige uthus, bygget 1904 men senere paakostet adskillig, iaar av eieren er opgit at koste i kontanter kr. 4500.00. En tilsvarende eiendom kan neppe nu erhverves for kr. 20 000.00. Bruket «Damhaug» som erhvervedes 1907, kostet kr. 3000.00. Eneboligen «Fjell», bygget 1905, kr. 3500.00. 2 mands boligen «Kveldro», i Grav, bygget 1913, kr. 6000.00. «Hasle», 2 mands bolig, Horni, bygget 1914, kr. 8000.00. «Solhaug», Nadderud, bygget 1912, kr. 6000.00. «Grandal», Grav, bygget 1913, kr. 7000.00. «Kveldro», Hauger, bygget 1917, kr. 12 000.00. Tomandsboliger paa 50 55 kvm. bygget 1919 20, slipper ikke fra det under kr. 20 000.00, og selv den sistnævnte sum maa med de nuværende byggepriser betegnes som minimum for hus av tilsvarende størrelse, selv om eieren sliter alt han kan for at be grænse utgifterne. Det er en undtagelsesfri regel for alle de hundreder av egne smaa hjem som nu findes spredt over hele Bærum og naturligvis gjælder det samme ogsaa andetsteds i landet at eiendommene er tilført en betydelig værdi gjennem det personlige arbeide eieren og hans husstand har lagt i dem. Han bryter selv op stubberne, rydder væk sten, graver kanske ut tomten, han planerer og hjælper i det hele til med alt han kan. Og det er meget en mand med god vilje og kraftige næver kan utrette ved et byg, selv om arbeidet ligger utenfor hans egentlige virke. Og den dag da familjen kan flytte ut fra de elendige kot den før har bod i og ind i den sollyse nye lille leilighet, da jubler mor og de smaa, og far føler sig saa rundelig erstattet for svetten og striden med stub berne og stenen og trillebøren. Og saa begynder det at gro omkring hjemmet! 20
Denne bygherrens selvvirksomhet ved eiendommens erhvervelse og istandbringelse betyr ogsaa noget mer end bare den økonomiske be sparelse. Den har en moralsk side som ikke er av mindre værd. Der vil aldrig bli en slik ægte glæde over et hjem som i dyre domme er kjøpt færdig, som over et som er grod op sammen med familjen og hvori saa meget av dens egen kraft og omtanke er nedlagt, rent bortset fra at det vilde være bent frem uoverkommelig for størsteparten av dem det her gjælder. at skaffe sig hjem ved kjøp efter dagens kurs. Den som aar efter aar har ruslet sammen med alle disse egne-hjem menesker, har kjendt deres boligforhold før og nu, har set deres glæde over hvert fremskridt, og som personlig har følt baade rydningsmandens besvær og resultatets tilfredsstillelse, faar en ganske levende forstaaelse av den betydning som ligger i en kraftig opmuntring fra stat og kom munes side til støtte av netop denne linje til boligproblemets løsning. Vi bør alle indrømme at der paa langt nær er gjort nok. Boligbanken maa ogsaa utstyres med virkemidler, saa den kan være i regelmæssig funktion, og boligbankloven maa bedre end nu tilpasses efter tidsforholdene, hvad laanegrænsen og forskjellig andet angaar. Det maa ikke komme derhen at haabløsheten brer sig blandt de tusener av smaakaarsfolk, som staar beredt til at sætte den indsats de raader over : arbeidskraft og godvilje, i den opgave at skape sig et hjem. Mange og store værdier kan ellers gaa tapt til skade baade for den enkelte familje og for samfundet. Administrationen av egne hjemvirksomheten i Bærum har hittil ikke medført nogen utvidelse av det kommunale «embedsverk». Boligbankens arbeidsnævnd der er én nævnd for hele bygden har foruten bolig laanansøkningerne ogsaa forberedt ansøkningerne om laan i henhold til bestemmelsen om 85 pet. kommunegaranti og ansøkningerne om ned skrivningsbidrag av kommunen og staten. Laanene utbetales av herreds kassereren efter anvisning av nævndformanden. Kun en eneste eiendom er i disse aar solgt ved tvangsauktion, og det er en særlig tilfredsstillelse at kunne konstatere, at hverken banken eller kommunen er paaført en øres tap ved noget laan. Husvildeboliger. Den ganske omfattende virksomhet med opførelse av egne hjem ved kommunens medvirken, har ikke kunnet hindre at endel familjer inden 22
Husvildebolig paa Levre for 8 familjer. \ Bygget 1919. bygden har befundet sig i en akut nødstilstand, hvad bolig angaar. For at komme saadan uheldig stillede til midlertidig hjælp har kommunen bygget 2 husvildeboliger, en i 1918 paa Løkeberg i Østre Bærum og en i 1919 paa Levre i vestre. Disse indeholder hver 8 leiligheter paa 1 stor stue og et rummelig kjøkken samt nødvendige ytre rum. Husene er ikke bygget som barakker, men til varig bruk med kjælder under hele huset. Leiligheterne bortleies til en pris som ikke helt dækker rente- og amortisationsomkostningerne. Husene som har en grundflate av hen holdsvis 160 kvm. og 180 kvm., kostet ca. kr. 75 000.00 og ca. kr. 85 000.00. I aarenes løp har kommunen dels kjøpt, dels bygget endel hus til bolig for lærere og andre av sine funktionærer. Bygnings- og reguleringsvæsenet i 23 Bærum. Overensstemmende med Bærums herredsstyres beslutning av 27. mars 1912 blev ved kgl. res. av 15. november 1912 den almindelige bygningslov gjort gjældende for den del av Bærum, som var utparcellert eller antokes at ville bli utparcellert.
I 2 Si i. rf é j O' tu GJ ) r O il i.? i f fc i- <!L t- t. u q E fc- u ju C 0 ULI
Bygningsdistriktet begrænses i syd av sjøen, tilhørende øer iberegnet, i vest av en linje, som følger grænsen mot Asker fra sjøen og til den til venstre for Holo rindende bæk, derfra i like retning til Stovivandets sydspids, over Stovivandet og i like retning fra dettes nordvestspids til veikrydset ved Kalveløkken; i nord av en linje, som fra veikrydset ved Kalveløkken følger Økernveien til Bryn kirke, derfra ned veien til broen (Løken bro) over Bærumselven, videre i en fra denne bro gaaende ret linje, som tangerer nedre kant av uren under Kolsberg og fører frem til Dælibækken, derfra langs denne bæk til krydset med veien forbi Dalbo, langs denne vei til krydset med den gamle Ringeriksvei ovenfor Løkken, ned langs Ringeriksveien til krydset nedenfor Øverland med veien som gaar til Grini, langs denne vei til Lysakerelven ved Grini teglverk ; i øst til Lysakerelven og Lysakerfjorden (grænsen mot Aker). De detaljerte forskrifter om bygnings- og reguleringsvæsenet blev fastsat ved kgl. res. av 7. februar 1913. Da disse bestemmelser har været av den største betydning for boligsaken i Bærums bygningsdistrikt, maa det være paa sin plads at gaa lidt nærmere ind paa disse, deres indhold og hvorledes de har virket. I slutningen av 90 aarene paabegyndtes en hurtig utparcellering av flere eiendomme i Bærum, især omkring jernbanestationerne, hvor det snart utviklede sig næsten til tætbebyggelse, og hvor den private regulering mere rettede sig efter tomtesalgenes end efter de almene hensyn. Det var dette som gjorde det ønskelig for kommunen at kunne gripe kontrol" lerende ind for at faa en hensigtsmæssig regulering, baade av trafik hensyn, sanitære og æstetiske grunde. Endvidére og ikke mindst for at hindre opførelse av mindre gode boliger. Hovedbestemmelsen angaaende reguleringen har man i bygnings loven 6, som paabyr at der skal utarbeides reguleringsplan. Fuldstændig detaljert reguleringsplan for et areal som Bærums bygningsdistrikt (over 50 000 maal) er et saa vidtløftig og kostbart arbeide, at det ikke lar sig gjennemføre med engang. Den nødvendige triangulering er nu færdig og detaljmaaling kan iverksættes i den utstrækning midlerne tillater det. Forskriftene indeholder imidlertid overgangsbestemmelser, som gir reguleringskommissionen adgang til at gjennemføre reguleringen stykkevis efterhvert som utparcellering foregaar. 26
l v " nr ne Q 1 J x - * > hr =~.«- f : I, i 03 - ;!; ts»- -i cb o ; J ' i 4tu T" s & h ucv 5 å z <f a S g o Al "r-l o W 0) sd "3 ai æ a 03 «3 i lm' jqj S fe' S É==tt3 D G 1 \i ii f «8 o r- I fl a> a> 'o 8. Ph ' ' 'I i _o [ ' i^ ( l i 0 3 Æ i 3
Agtes saaledes en eiendom utparcellert, maa reguleringskommissionens samtykke erhverves og delingsplan utarbeides. Enhver skylddeling maa forelægges kommissionen. Ogsaa med hensyn til den enkelte bygnings beliggenhet kan regu leringskommissionen øve sin indflydelse og gripe ind, hvor den finder det nødvendig. Forskriftene angir at bebyggelsen utenfor Sandvikens brand kommune som regel skal være villamæssig. Til gjennemførelse herav er det bestemt, at 5 m. er mindste avstand mellem bygning og nabo grænse, og at fabrik eller industrielt anlæg ikke maa opføres i villastrøk, hvis reguleringskommissionen finder at det vil medføre ulemper for de omboende. Da den almindelige bygningslov blev gjort gjældende i Bærum, var den endnu en forholdsvis moderne lov og dens bestemmelser om byg ninger i overensstemmelse med tidens krav. Det er unødvendig her at gaa i detaljer av de enkelte bygningsregler. Nævnes skal kun at bygge tilladelse ikke gis før der haves en godkjendt ansvarshavende for ar beidets lovlige og fagmæssige utførelse. Som ansvarshavende kan alene godkjendes den som av bygningskommissionen har erholdt erklæring om at være i besiddelse av fornøden indsigt i bygningsfaget og for praktisk at ha virket i dette, samt for at ansees skikket til at godkjendes. Hensynet til de sanitære forholde har faat sit uttryk i 29 om at bygningskommissionen har at paase at ogsaa de av helseraadet givne forskrifter befølges. Kommissionen har ogsaa pligt til at op træ som skjønhedsraad, og kan negte opførelse av bygning eller indhegning, som efter dens skjøn vil virke skjæmmende for omgivelsene eller strøket. Loven har nu været gjældende i Bærum i 7 aar. Dens betydning maa vel mest søkes i hvad man har undgaat av slette boliger, uheldig placering av bygninger og skjæmmende regulering. I det hele kan man vel si, at loven gjennem en samvittighedsfuld og energisk, men paa samme tid konduitemæssig kontrol har virket efter sin hensigt. Dette har ogsaa hat betydning for pantelaansanbringelse i Bærums villaer, det blev lettere at faa pantelaan da bygningsloven blev indført. 28
Utpareelleringsplan Nedre Aas
Walles Hotel brand vaaren 1919 medførte at der maatte utarbeides en reguleringsplan for Sandviken overensstemmende med paabud i byg ningsloven 6. Reguleringskommissionens forslag (se side 24 25), som omfattede den del av Sandviken der ligger mellem jernbanen og sjøen, gaar bl. andet ut paa at Hoteltomten ikke skal bebygges. Forslaget godkjendtes av herredsstyret og venter nu paa departe mentets approbation. 30
Boligsaken i Bærum Efterskrift pr. 31. mars 1921. I løpet av det aar som er gaat siden den pr. 31. mars 1920 givne oversigt har der i Bærum været en ganske livlig virksomhet med opførelse av smaahus. Ved laan av Boligbanken samt kommunegaranterte tillægslaan er der i dette tidsrum fuldført og tat i bruk 35 nye hus med tilsammen 59 lei ligheter. Desuten er ved tillægslaan av Boligbanken indredet 3 leiligheter i ældre hus. Videre er der ved laan mot kommunal garanti, uten foran prioritert boliglaan, bygget 10 hus med 19 leiligheter. lalt er saaledes i siste aar opført og fuldført 48 hus med 81 leilig heter ved kommunal medvirken. Gaar man ut fra samme befolkningsforhold i de nye leiligheter som i de der omhandledes i statistiken av 31. mars ifjor, 4.77 individ pr. familje, skulde disse nye leiligheter beboes av 386 mennesker, som tillagt de 2944 som er nævnt paa oversigtens side 10, utgjør tilsammen 3330. Bærums samlede ansvar i Smaabruk- og Boligbanken i henhold til loven av 23. juli 1915 er nu omtrent 620 000 kr. Men der er fremdeles endel bevilgede laan som ikke er utbetalt. Av tillægslaan og 1. prioritets laan i Bærums Sparebank har kom munen overtat garanti til et beløp av ca. 850 000 kr. Paa den av kommunen indkjøpte eiendom, Nedre Aas, er bygget 8 hus, som paa et par nær er tat i bruk. De fire hus kommunen har besluttet at bygge for egen regning med nedskrivningsbidrag av staten er under opførelse og blir færdig utpaa sommeren. Disse hus indeholder ialt 11 leiligheter. Videre har kommunen i siste aar bygget 3 boliger for lærere og lærerinder. Den vedtagne regulering av Sandviken er approbert av departementet. Som led i bestræbelserne for at tilveiebringe en tidsmæssig regule ring i bygden er der gjennem flere aar bevilget penge til et fuldstændig kartverk. Endel av de grundlæggende arbeider er utført. Til kartverket er indtil nu bevilget 69 500 kr., hvorav til dato ca. 8 000 kr. er brukt.