FREDERIKSSUND KOMMUNE Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum Fase 1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Varmeforsyning af etageboliger 4 2.1 Varmebehov 4 2.2 Varmeforsyningsalternativer og brugerøkonomi 4 2.3 Konklusion for etageboliger 6 3 Varme- og køleforsyning af erhverv 6 3.1 Varme- og kølebehov 6 3.2 Varme- og køleforsyningsalternativer samt brugerøkonomi 6 3.3 Konklusion for erhverv 7 4 Samlet vurdering af løsninger i forhold til bebyggelsesplan 7 5 Kombination med solvarme og solceller 10 6 Mulige innovative løsninger til bygninger 12 6.1 Varme- og køledistribution 12 6.2 Integration af energibesparende tiltag i byliv og bygninger 13 1 Baggrund I det følgende er opstillet og analyseret en række varme- og køleforsyningsalternativer til bygningerne i det kommende Vinge Centrum i Frederikssund Kommune. PROJEKTNR. A065164 DOKUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO 14. august 2015 UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT TEP EBE EBE
2/14 Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum Det indgår i kommunens samlede vision for Vinge, at varmeforsyningen skal bestå af et samlet vandbåret lavtemperaturnet for hele byen, hvor varmen leveres af en eller flere miljøvenlige varmekilder som f.eks. overskudsvarme fra virksomheder og bygninger, varmepumpeanlæg og solvarmeanlæg, og som et anlæg der samtidigt kan lagre evt. overskudsvarme fra om sommeren til om vinteren. En forudsætning for at bygningerne på sigt kan kobles på et samlet fjernvarmesystem er, at bygningerne indrettes med vandbårne varmesystemer. Der er gennemført en række analyser af brugerøkonomien ved forskellige varmeog køleforsyningsløsninger for de planlagte hovedkategorier af bebyggelser i Vinge Centrum der omfatter: Etageboliger (kun varmeforsyning) Erhverv (varme- og køleforsyning). Rækkehuse (kun varmeforsyning) Med baggrund i de detaljerede analyser præsenteret i en separat baggrundsrapport indeholder dette memo en kort sammenfatning, der beskriver og vurderer de løsninger for hhv. etageboliger og erhverv, det er valgt at tage udgangspunkt i ved det videre forløb. For rækkehusene henvises til notaterne udarbejdet for Deltakvarteret (baggrundsrapport samt konklusionsmemo), idet analyserne og konklusionerne for rækkehusene i Vinge Centrum vil være de samme som for Deltakvarteret. For både etageboligerne og erhvervsbyggeriet er det valgt at beskrive og illustrere brugerøkonomien for to alternative varmepumpebaserede centralvarmevarmeløsninger for Vinge Centrum Fase 1, hhv. en grundvandsvarmepumpeløsning og en luftvarmepumpeløsning. I erhvervsbyggeriet anvendes varmepumpen foruden til at levere varme også til at levere køling. En oversigt over bygningerne i Vinge Centrum Fase 1 samt deres placering og anvendelse er vist i figuren nedenfor
Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum 3/14 Figur 1: Illustration af Centerbygninger (Vinge Centrum Fase 1) Samlet set indgår i Fase 1 cirka 16.000 m 2 boliger og 14.000 m 2 erhverv, i alt 30.000 m 2, fordelt på 6 bygninger (ekskl. børnehaven som er en del af en 7. bygning). Der er i analysen taget udgangspunk i, at varmeforsyningsløsningerne etableres på bygningsniveau eller evt. fælles for to nabobygninger som f.eks. de to kontorbygninger i øverste højre hjørne af illustrationen. Det betyder, at de enkelte varmeforsyningsløsninger skal have en varmekapacitet på mellem cirka 50 og 200 kw. Ifølge bygningsreglementet gælder det, at der ved varmeforsyningsløsninger i denne størrelse er forbud mod naturgas i nyt byggeri, hvilket også har været en del af baggrunden for, at det er valgt at arbejde videre med de varmepumpebaserede løsninger. En anden mulighed kunne være at pulje en større mængde bygninger i fælles varmecentraler større end 250 kw. I så tilfælde gælder reglerne for blokvarmecentraler i Varmeforsyningsloven, hvilket kan betyde, at der skal vælges naturgas, såfremt denne løsning falder samfundsøkonomisk bedst ud. Blandt de to analyserede varmepumpeløsninger er det konkluderet, at det for etageboligerne vil være mest økonomisk attraktivt at etablere luftvarmepumper, mens det for erhvervsbyggeriet ser mest attraktivt ud med grundvandsvarmepumper til levering af både varme og køling (kombineret). Uanset hvilken varmeforsyningsløsning der vælges, vil der kunne etableres solvarme, som producerer varme, til dækning af en del af varmeforsyningen samt solceller, som producerer el. Konsekvenserne af dette er ligeledes indeholdt i denne sammenfatning.
4/14 Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum 2 Varmeforsyning af etageboliger 2.1 Varmebehov For etageboligerne i Vinge Centrum Fase 1 er der regnet med et samlet areal på 16.000 m 2. Det forudsættes, at varmeforbruget i bygningerne udgør 95 % af energirammen (2015) svarende til 28,5 kwh/m 2 pr. år, idet elforbruget til bygningsdrift i boliger ikke udgør en ret stor del af energiforbruget. Det forudsættes endvidere, at de 15 kwh/m 2 er til varmt brugsvand og de resterende 13,5 kwh/m 2 er til rumvarme. Hermed bliver det samlede årlige varmebehov for etageboligerne i Vinge Centrum Fase 1 på rundt regnet 456 MWh. Det forudsættes, at varmeeffektbehovet er 20 W/m 2 svarende til et samlet effektbehov for etageboligerne i Vinge Centrum Fase 1 på cirka 320 kw. 2.2 Varmeforsyningsalternativer og brugerøkonomi De to centralvarmeløsninger som det er valgt at gå videre med er dels en luftvarmepumpe og dels en grundvandsvarmepumpe. For begge løsninger gælder det, at der vil være behov for en varmecentral i hver bebyggelse eller evt. en fælles varmecentral til forsyning af flere bebyggelser 1. Herudover vil der være behov for distributionssystemer i bebyggelserne til distribution af varme. En varmecentral placeres typisk i et rum i kælderen. Hvis der ikke er nogen kælder eller andet disponibelt rum i bygningen kan varmcentralen placeres i et hus/rum ved siden af bebyggelsen. I tilfælde af luftvarmepumper er der af hensyn til vekselvirkningen med udeluften behov for, at i hvert fald en del af varmepumpen placeres uden for bygningen eller på taget af bygningen. Grundvandsvarmepumpe Hvis der vælges en grundvandsvarmepumpe, vil denne bestå af tre komponenter: Selve varmepumpeenheden En boring med pumpe En buffertank Selve varmepumpeenheden bør bestå af flere mindre varmepumper. Det har den fordel, at et nedbrug på en blandt flere varmepumper er mindre problematisk end et nedbrud på én stor varmepumpe. Herudover gælder det, at varmepumper helst 1 Ved etablering af fællescentraler skal man være opmærksom på reglerne for blokvarmecentraler i Varmeforsyningsloven, som gælder for centraler større end 250 kw.
Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum 5/14 skal operere med min. 25 % belastning, hvilket er nemmere at styre med flere mindre varmepumper end med én stor. Ved behov for en varmeydelse på 120 kw svarende til cirka 6.000 m 2 boligareal kan eksempelvis vælges fire 33 kw af typen VL600 fra IKM A/S, som hver fylder 1 x 1 x1 meter. De fire mindre varmepumper kan placeres enten i forlængelse af hinanden, i en kvadratisk klynge eller ovenpå hinanden. Grundvandsboringen med pumpe, som bør placeres på terræn tæt ved varmepumpen, vil fylde cirka 1 m i længden, 2 m i bredden og 1 m i højden. Graves den ned i terræn anvendes en standardløsning, hvor pumpe og diverse elektronik indstøbes i glasfiber som fylder 1,5 m i diameter og 2,5 m i højden. Buffertanken bør være på 1.000-2.000 liter, hvilket svarer til en diameter på cirka 1,5 m og en højde på 2 m. Luftvarmepumpe Ligesom grundvandsvarmepumpeløsningen gælder det, at der bør etableres flere mindre varmepumper frem for én stor. Mht. luftindtag og afkast kan vælges imellem tre forskellige løsninger: Horisontalt luftindtag og afkast Horisontalt luftindtag og vertikalt afkast (opad) Vertikalt luftindtag og afkast (opad) Ved den første løsning, og behov for en varmeydelse på 120 kw, kan der eksempelvis vælges seks Vølund enheder á 20 kw. Hver enhed er 1,5 m i bredden, 1,4 m i højden og 0,65 m i dybden. Enhederne placeres udvendigt langs en væg/husmur eller i to rækker overfor hinanden med tre i hver (med bagsiden mod hinanden) enten ved siden af bygningen eller på taget af bygningen. Ved den anden løsning findes en cirkulær enhed fra Dansk Energi Center, som er 0,95 m i diameter og 1,4 m i højden og som bør stå med en afstand på cirka 0,5 m. Disse enheder er på 11 kw, dvs. der skal anvendes cirka 11 for at få en varmeydelse på 120 kw. Placeres enhederne i f.eks. to rækker med hhv. 5 og 6 enheder, vil enhederne fylde 8,2 m i længden og 2,4 m i bredden. Den tredje løsning findes ikke umiddelbart som hyldevare. Denne løsning vurderes dog at være både dyrere og mere pladskrævende end de øvrige to løsninger. En oversigt over brugerøkonomien i de to varmepumpebaserede centralvarmeløsninger er vist nedenfor.
6/14 Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum Tabel 1: Nutidsværdi af omkostninger (brugerøkonomi ekskl. moms) i hvert forsyningsalternativt 20-årig periode. Etageboliger, Vinge Centrum Fase 1, 16.000 m 2 Luft VP scenarie Grundvand VP scenarie NU-værdi mio. kr. 7,45 8,26 - investering (inkl. scrapværdi) mio. kr 5,02 6,23 - brændsel mio. kr 1,65 1,28 - D&V mio. kr 0,19 0,28 - afgifter mio. kr 0,60 0,46 - værdi af el mio. kr 0,00 0,00 Balanceret varmepris kr./kwh 1,36 1,50 - ekskl. investering kr./kwh 0,44 0,37 Af tabellen fremgår det, at luftvarmepumpen er billigst investeringsmæssigt og også falder bedst ud brugerøkonomisk over perioden. 2.3 Konklusion for etageboliger For etageboliger er en luftvarmepumpe den af de to varmepumpebaserede centralvarmeløsninger som falder bedst ud. 3 Varme- og køleforsyning af erhverv 3.1 Varme- og kølebehov Til erhverv i Vinge Centrum Fase 1 er der regnet med et samlet areal på 14.000 m 2. Det forudsættes, at varmeforbruget i bygningerne udgør 60 % af energirammen (2015) svarende til 24,6 kwh/m 2 pr. år. Det forudsættes endvidere, at de 5 kwh/m 2 er til varmt brugsvand og de resterende 19,6 kwh/m 2 er til rumvarme. Hermed bliver det samlede årlige varmebehov for erhvervsbygningerne i Vinge Centrum Fase 1 på rundt regnet 344 MWh. 3.2 Varme- og køleforsyningsalternativer samt brugerøkonomi Ligesom for etageboligerne er de to centralvarmeløsninger som det er valgt at gå videre med i erhvervsboligerne dels en luftvarmepumpe og dels en grundvandsvarmepumpe. For begge løsninger gælder det, ligesom i tilfældet med etageboliger, at der vil være behov for en varmecentral i hver bebyggelse eller evt. en fælles varmecentral til forsyning af flere bebyggelser. Herudover vil der være behov for distributionssystemer i bebyggelserne til distribution af både varme og køling.
Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum 7/14 I tilfælde af luftvarmepumper er der af hensyn til vekselvirkningen med udeluften behov for at i hvert fald en del af varmepumpen placeres uden for bygningen eller på taget af bygningen. En oversigt over brugerøkonomien i de to varmepumpebaserede centralvarmeløsninger er vist nedenfor. Tabel 2: Nutidsværdi af omkostninger (brugerøkonomi ekskl. moms) i hvert forsyningsalternativt 20-årig periode. Erhverv, Vinge Centrum Fase 1, 14.000 m 2 Luft VP Grundvand VP NU-værdi mio. kr. 10,98 9,60 - investering (inkl. scrapværdi) mio. kr 5,74 6,51 - brændsel mio. kr 3,34 1,66 - D&V mio. kr 0,73 0,85 - afgifter mio. kr 1,17 0,58 - værdi af el mio. kr 0,00 0,00 Balanceret varmepris kr./kwh 2,62 2,29 - ekskl. investering kr./kwh 1,25 0,74 Af tabellen fremgår det, at grundvandsvarmepumpen er dyrest investeringsmæssigt, men samlet set falder bedst ud brugerøkonomisk over perioden. 3.3 Konklusion for erhverv For erhvervsbyggeriet er en grundvandsvarmepumpe den af de to varmepumpebaserede centralvarmeløsninger som falder bedst ud. Det skyldes at grundvandsvarmepumpen giver mulighed for en betydelig mængde frikøling, hvormed den samlede effektivitet for varmepumpen (kombineret varme/køling) bliver høj. 4 Samlet vurdering af løsninger i forhold til bebyggelsesplan I projektet "Energiudnyttelse af grundvandet i Vinge" er det vurderet, at der i Vinge kan etableres 10-20 grundvandsboringer med en kapacitet på hver 20 m 3 /timen. Potentialet afhænger bl.a. af om boringerne er placeret jævnt over hele området eller om de er placeret i klynger, idet boringerne ikke må stå for tæt. Antallet af boringer afhænger også af hvor massivt de enkelte boringer udnyttes, herunder om de kører grundlast til delvis forsyning af mange bygninger eller om de kører varierende last til forsyning af kun en enkelt bygning. I estimatet på de 10-20 boringer er det antaget at boringerne kører grundlast hele året. En grundvandsboring med en kapacitet på 20 m 3 /timen vurderes effektmæssigt at kunne dække varme- og kølebehovet i cirka 6.000 m 2 bebyggelse svarende til
8/14 Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum maksimalt varmebehov på cirka 120 kw og et maksimalt kølebehov på cirka 200 kw. Hvis flere bebyggelser som ligger tæt på hinanden puljes og der laves en kombineret grundvands- og luftvarmepumpeløsning vil den samme grundvandsvarmepumpe kunne udnyttes bedre, idet den da kan køre grundlast. Ved eventuel samlet forsyning til flere bygninger skal man dog være opmærksom på reglerne om blokvarmecentraler i Varmeforsyningsloven som siger at der ved varmecentraler større end 250 kw skal vælges den samfundsøkonomisk billigste varmeforsyningsløsning, hvilken for Vinge Centrum ser ud til at være naturgas. Eftersom grundvandsressourcen er begrænset og eftersom grundvandsvarmepumperne falder bedst ud økonomisk i erhvervsbebyggelserne, hvor der både er et varme- og kølebehov, foreslås det, at prioritere anvendelsen af grundvandsvarmepumper til denne type bebyggelse. Når det gælder Fase 1 af Vinge Centrum så foreslås det helt konkret at vurdere muligheden nærmere for en grundvandsvarmepumpe til forsyning af kontorbebyggelsen placeret øverst til høje på figuren nedenfor. Denne bebyggelse, bestående af to bygninger, er på i alt knap 10.000 m 2 og indeholder foruden kontorer også butikker, bibliotek, konferencelokaler samt et "energihus". Energihuset tænkes at kunne være et oplagt udstillingsvindue for grundvandsvarmepumpeløsningen. Eventuelt kan også vurderes muligheden for en grundvandsvarmepumpe til varmeog køleforsyning af bygningen nederst på figuren, idet denne bygning indeholder et supermarked med et relativt højt køleforbrug. Figur 2: Illustration af Centerbygninger (Vinge Centrum Fase 1) Kompleks 3 Luft VP Kompleks 1 + 2 Grundvands VP Kompleks 4 Luft VP Kompleks 6 Luft VP Kompleks 5 Grundvands VP Da den resterende del af Fase 1 af Vinge Centrum overvejende består af boliger, foreslås det, at varmeforsyne disse med luftvarmepumper og på den måde reservere grundvandsressourcen til erhvervsbyggeriet, som kommer senere.
Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum 9/14 Samlet set fås således til forsyning af bygningerne i Vinge Centrum Fase 1 (ekskl. børnehaven) en varmepumpeløsning bestående af i alt to grundvandsvarmepumper og tre lutvarmepumper som vist i tabellen nedenfor: Varmeløsning Grundvandsvarmepumpe Luftvarmepumpe Total Varmepumpe 1 2 1 2 3 2 + 3 Kompleks 1+2 5 3 4 6 6 Energihus m2 400 0 0 0 0 400 Kontor m2 6.500 0 0 0 0 6.500 Konference m2 2.000 0 0 0 0 2.000 Bibliotek m2 500 0 0 0 0 500 Supermarked m2 0 1.600 0 0 0 1.600 Retail m2 290 340 400 370 400 1.800 Kampsport m2 0 0 0 1.500 0 1.500 Etagebolig m2 0 4.200 4.800 4.700 2.200 15.900 Total erhverv m2 9.690 1.940 400 1.870 400 14.300 Total etagebolig m2 0 4.200 4.800 4.700 2.200 15.900 Total i alt m2 9.690 6.140 5.200 6.570 2.600 30.200 Som det fremgår af tabellen, så skal den mindste varmepumpe forsyne et bygningsareal på 2.600 m 2 svarende til et varmeeffektbehov på lidt over 50 kw, mens den største af varmepumperne skal forsyne et bygningsareal på 9.690 m 2 svarende til et varmeeffektbehov på knap 200 kw. De to grundvandsvarmepumper har tilsammen behov for en grundvandskapacitet på lidt over 50 m 3 /timen, hvilket svarer til 2-3 grundvandsvarmepumper med en kapacitet på 20 m 3 /timen. Af hensyn til varmepumpernes effektivitet må grundvandsboringerne ikke placeres for tæt. Ressourcemæssigt lægger de to grundvandsvarmepumper umiddelbart beslag på 2-3 grundvandsboringer ud af det samlede vurderede potentiale på 10-20 grundvandsvarmepumper. Reelt set lægger de dog beslag på mindre eftersom varmepumperne på bygningsniveau ikke vil køre fuld last hele året og eftersom den kombinerede anvendelse af grundvandet til både varme og køling er med til at strække grundvandsressourcen. En oversigt over det samlede Vinge Centrum er vist nedenfor. Det vides ikke for nuværende hvilke bebyggelser som vil blive boliger og hvilke som eventuelt vil blive erhverv. Hvis der ikke kommer mere erhverv i Vinge Centrum foreslås det, at reservere grundvandsressourcen, ud over de to anlæg som foreslået ovenfor, til erhvervsbyggeriet i den øvrige del af Vinge.
10/14 Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum Figur 3: Illustration af det samlede Vinge Centrum 5 Kombination med solvarme og solceller Solvarme For de forsyningsalternativer som har høje investeringsomkostninger og lave årlige variable omkostninger, som de to varmepumpeløsninger præsenteret i dette notat, gælder det umiddelbart, at en kombination med solvarme forringer brugerøkonomien. Det skyldes, at den årlige besparelse ikke står mål med omkostningen forbundet med at etablere solvarmeanlægget. For forsyningsalternativer som har lave investeringsomkostninger og høje årlige variable omkostninger, som eksempelvis elvarme, gælder det omvendt, at en kombination med solvarme forbedrer brugerøkonomien. I nogle varmepumpeløsninger vil det dog eventuelt være muligt at optimere kombinationen med solvarme ved at integrere varmepumpen og solvarmeanlægget, således at solvarmen opvarmer eksempelvis grundvandet inden væsken tilgår varmepumpen. På den måde øges COP i varmepumpen. Der er ikke regnet på dette, da en egentlig analyse vil kræve en nærmere drøftelse med den aktuelle varmepumpeleverandør. Solceller Solceller producerer el og kan etableres uafhængigt af hvilken varmeforsyningsløsning der vælges. Det gælder dog, at værdien af den el som solcellerne producerer er højest for ejeren af solcelleanlægget, når den fortrænger køb af el fra nettet end hvis den blot eksporteres/sælges til nettet. Herudover gælder det, at værdien af solcellestrømmen, når der fortrænges køb fra nettet, afhænger af om der fortrænges køb af strøm til varmeproduktion (til en lav pris) eller køb af strøm til andet forbrug (til en højere pris). Der gælder således følgende: Hvis elproduktionen fra solcellerne eksporteres/sælges til nettet kan den sælges til spotprisen plus et pristillæg. Det generelle pristillæg er 60 øre/kwh i de første 10 år fra nettilslutningspunktet og 40 øre/kwh i de efterfølgende 10 år.
Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum 11/14 Med en spotpris på omkring 25 øre/kwh svarer det til en pris på 85 øre/kwh i de første 10 år og 65 øre/kwh i de efterfølgende 10 år (alle priser ekskl. moms). Hvis elproduktionen fra solcellerne fortrænger køb af el til opvarmningsformål, svarer det til en værdi på rundt regnet 115 øre/kwh ekskl. moms. Hvis elproduktionen fra solcellerne fortrænger køb af el til andet forbrug i husholdningerne svarer det til en værdi på rundt regnet 165 øre/kwh ekskl. moms. Hvis der eksempelvis i tilfældet med luftvarmepumpen til forsyning af etageboligerne skulle etableres et eller flere solcelleanlæg, som på årsbasis producerer ligeså meget el som varmepumperne samlet set forbruger (150 MWh), ville det kræve et solcelleareal på rundt regnet 1.250 m 2 svarende til en investeringsomkostning på cirka 1,8 mio. kr. Afhængigt af hvilken af de tre elpriser ovenfor som lægges til grund vil det medføre et brugerøkonomisk resultat som vist nedenfor. Tabel 3: Nutidsværdi samt simpel tilbagebetalingstid ved etablering af solceller 3.300 m 2 El fra solceller eksporteres/sælges til nettet El fra solceller fortrænger køb af strøm til varmeformål El fra solceller fortrænger køb af strøm til øvrige formål NU-værdi kr. -291.185 542.700 1.638.081 - investering kr. 1.800.000 1.800.000 1.800.000 - D&V kr. 176.674 176.674 176.674 - værdi af el kr. 1.685.490 2.519.375 3.614.755 Simpel tilbagebetalingstid År 16,7 10,9 7,4 Som det fremgår så er der i tilfælde af at elproduktionen fra solcelleanlæggene eksporteres/sælges til nettet en negativ NU-værdi over perioden på cirka 826.234 kr. I beregningen af NU-værdi er der anvendt en diskonteringsrente på 4 %. Tages der ikke hensyn til diskonteringsrenten fås en simpel tilbagebetalingstid på 16,7 år. Hvis solcellerne fortrænger køb af strøm fra nettet fås en positiv NU-værdi over perioden og en langt kortere simpel tilbagebetalingstid. Eftersom solcellerne overvejende producerer om sommeren, hvor varmebehovet er mindst og hvor grundvandsvarmepumpens el-behov derfor også er lavest, må det forventes, at en del af produktionen fra solcellerne vil blive eksporteret/solgt til nettet, hvilket har en negativ effekt på brugerøkonomien.
12/14 Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum 6 Mulige innovative løsninger til bygninger I den detaljerede baggrundsrapport er listet en række energisparetiltag og nye innovative løsninger, hvoraf nogle er kort opsummeret i det følgende. 6.1 Varme- og køledistribution Lavtemperatursystemer Normale rumvarmesystemer arbejder med et relativt højt temperaturset, hvor fremløbstemperaturen ligger på 70 C og returtemperaturen på 40 C. Ved at vælge lavtemperaturradiatorer kan både fremløbs- og returtemperaturen sænkes betragteligt, hvilket mindsker varmetabet i varmerørene. Typisk kan fremløbstemperaturen sænkes til 55 C og returtemperaturen til 35 C. Det er muligt at komme endnu længere ned, men det vil føre til uforholdsmæssigt store radiatorer. Alternativt kan vælges gulvvarme, der arbejder med temperatursæt helt ned til 25/20 C. Brugen af lavtemperatursystemet har yderligere den fordel, at selve varmekilden ofte bliver billigere i drift. F.eks. vil en varmepumpe arbejde mere effektiv med en højere COP og lavere driftsudgifter som følge. Lavtemperaturanlæg kombineret med fjernvarme sikrer en større afkøling, hvilket ligeledes giver sparede driftsudgifter. Lavtemperatursystemer I erhvervsbygninger og det offentlige bør man undersøge behovet for termoaktive konstruktioner, såfremt køling er nødvendigt. Termoaktive konstruktioner har flere fordele: De kan anvendes til både køling og opvarmning Fremløbstemperaturen ved opvarmning er lav og derfor fås samme fordele som ved gulvvarme (beskrevet foroven) Fremløbstemperaturen ved køling er høj og derfor vil køleanlægget køre med en bedre virkningsgrad og lavere elforbrug. Under gunstige forhold kan et køleanlæg helt undværes og der kan køres med frikøling. Man kan med fordel køle de termoaktive konstruktioner ned om natten med indirekte køling med udeluft. Herved flyttes elforbruget også til et tidspunkt, hvor elprisen er lavest. Endelig kan ventilationsanlægget også nedskaleres markant, hvilket nedsætter den nødvendige bruttoetagehøjde. Dette kan under gunstige forhold medføre, at man kan etablere en ekstra etage på bygningen, hvis der er lokale restriktioner på byggehøjden.
Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum 13/14 6.2 Integration af energibesparende tiltag i byliv og bygninger For at Vinge også visuelt skal fremstå som en energirigtig by og bæredygtig bydel er det værd også at undersøge implementering af energibesparende tiltag i det offentlige rum. Nedenfor er vist en række eksempler, hvoraf flere af dem dog stadig er under udvikling. Figur 4: Eksempel på integrerede solceller (Scweinfurt, Tyskland) Figur 5: El-genererende vejbump (New Energy Technologies, USA) Figur 6: Solceller indbygget i vejen (Solar Roadways, USA)
14/14 Vinge - Varme- og køleforsyning af Vinge Centrum Figur 7: Solceller indbygget i cykelsti (Amsterdam, Holland) Figur 8: Solcelle-gadelamper (fra Boskov Solenergi) samt parkeringsautomat (ITS Teknik)