Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde Ikke-teknisk resume - Juli 2005
Indholdsfortegnelse Side 4 Beskrivelse af felter og udbygninger Felternes position Reservoirbeskrivelse og udvikling Beskrivelse af produktionsanlæg Produktion og injektion Yderligere anlæg Boring af brønde Beskrivelse af boreprocessen Fordeling af brønde Udledninger i forbindelse med boring af brønde Side 10 Miljøvurdering Beskrivelse af det omgivende miljø Miljøpåvirkninger i forbindelse med aktiviteterne Vurdering og forebyggelse af betydningsfulde miljøpåvirkninger Udledning af boremudder og borespåner Udledning af produktionsvand Miljøpåvirkning fra uforudsete udledninger Generelle forebyggende tiltag Indledning Ifemårsperioden frem til 2010 forventer Mærsk Olie og Gas AS at have behov for at bore yderligere brønde i Nordsøen samt udvide platforme og rørledninger tilsvarende. Der er derfor foretaget en samlet Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM 2005) herefter kaldet miljøvurderingen. Dette resumé opsummerer hovedpunkterne fra vurderingen. I 1999 udsendtes miljøvurderingen Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere brønde, juni 1999 dækkende perioden frem til 2006 (VVM 1999). Denne miljøvurdering blev i 2001 suppleret med Vurdering af virkningen på miljøet ved udbygning af Halfdan området - april 2001 (VVM 2001). Det nuværende aktivitetsniveau forventes fortsat i de kommende år svarende til, at der i løbet af de næste 5 år kunne blive boret yderligere 151 brønde i området vest for 6 15 østlig længde som vist på Figur 1. Området betegnes Aktivitetsområdet. Vurderingen omfatter påvirkning på miljøet fra den forventede samlede aktivitet i Aktivitetsområdet, dvs. produktion fra de eksisterende brønde samt boring af og produktion fra yderligere 151 brønde. Hensigten med vurderingen er at opnå overblik over og indsigt i de samlede påvirkninger af miljøet. Dermed bliver det muligt at prioritere den fortsatte indsats for at reducere påvirkningen af miljøet. Miljøvurderingen omfatter: Side 19 Socioøkonomiske konsekvenser Oliespild i forbindelse med de planlagte boringer Konsekvenser af oliespild Referencer: Mærsk Olie og Gas AS: Vurdering af Virkningen på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde. Juli 2005 En beskrivelse af eksisterende udbygninger og mulige fremtidige udbygninger. Skøn over produktion og udledning i perioden 2006-2010. Detaljeret kortlægning af natur og miljø i området. Gennemgang af anvendte metoder til vurdering af virkningen på miljøet. Vurdering af den samlede effekt på miljøet fra eksisterende og fremtidige udbygninger, brønde og anlæg. Vurdering af alternative drifts- og udbygningsteknologier. Vurdering af den miljømæssige effekt af uplanlagte hændelser. Forebyggende foranstaltninger. Socioøkonomiske konsekvenser. Miljøkontrolsystemer. 2
Miljøvurderingen er udført i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 884 af 21. september 2000 om miljømæssig vurdering af projekter til indvinding af kulbrinter på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde og af projekter til transitrørledninger. Energistyrelsen er den ansvarlige myndighed. Det er Mærsk Olie og Gas AS målsætning som ansvarlig operatør at undgå eller mindske påvirkninger af miljøet. Det sker under anvendelse af principperne om Best Available Technology (BAT) og Best Environmental Practices (BEP). Målet søges nået gennem en indsats, der prioriterer reducerede udledninger af de til enhver tid mest uønskede stoffer. (Figur 2) (Figur 1) 3
Beskrivelse af felter og udbygninger 2.1 Felternes position Felterne, Mærsk Olie og Gas AS opererer, er alle placeret i Centralgravsområdet af Nordsøen ca. 220 km vest for Esbjerg, se Figur 1. 2.2 Reservoirbeskrivelse og udvikling De fleste af felterne er kalkreservoirer beliggende i en dybde af omkring 1.500 m til 2.500 m under havoverfladen. Reservoirerne stammer typisk fra kridttiden. Sammenlignet med de sandstensreservoirer, som typisk forekommer i den engelske og norske del af Nordsøen, har kalkreservoirerne en ringe gennemtrængelighed (permeabilitet) og derved lavere produktivitet. Enkelte producerende felter i den nordlige del af koncessionsområdet (Harald Vest og Lulita) samt endnu ikke udbyggede Elly og Alma er jurassiske sandstensreservoirer. Det er karakteristisk for reservoirerne, at vandproduktionen vil være stigende over felternes levetid. Vandinjektion, som p.t. anvendes for at forbedre indvindingen fra Gorm, Skjold, Dan og Halfdan reservoirerne, forventes at øge vandproduktionen yderligere over felternes levetid. Kalkreservoirernes ringe gennemtrængelighed medfører, at det er nødvendigt at bore brøndene i tætte mønstre og derved bore relativt mange brønde. Ved at udvikle og indføre nye teknologier har det været muligt at opnå en betydelig indvindingsgrad fra felterne. De nye teknologier omfatter bl.a.: Vandinjektionen i Gorm, Skjold og Dan reservoirerne har medført dannelse af svovlbrinte (H 2 S) i reservoirerne som følge af bakterievækst. 2.3 Beskrivelse af produktionsanlæg De fleste udbygninger er foretaget på vanddybder omkring 40 m. I den nordlige del af Aktivitetsområdet er vanddybden dog stigende til 65 m. Afhængigt af forholdene på de enkelte felter er der udbygget med en eller flere brøndhoved-, stigrørs-, behandlings- og beboelsesplatforme. Produktion fra brøndhovedplatformene føres til centrale behandlingsanlæg via rørforbindelser over bro eller via undervandsrørledninger. Behandlingsanlæggene omfatter udstyr til behandling af produktionsstrømmen og hjælpesystemer såsom nødnedlukningssystem, nødafblæsningssystem, drænsystemer, brand- og gasdetektionssystem, brandvandssystem etc. Hvert center har endvidere beboelse og gasafbrænding. En oversigt over de eksisterende udbygninger er vist på Figur 2. Produktionsbehandlingen omfatter trinvis stabilisering af olie og kondensat i separatorer, gasbehandling med dehydrering og kompression samt behandling af produktionsvand. Produktionsvandet behandles typisk i hydrocykloner med efterfølgende afgasning og rensning i Induced Gas Flotation (IGF) enhed eller degasser. Vandbehandlingskapaciteten på Gorm er i øjeblikket ved at blive udvidet. I den forbindelse bliver installeret en såkaldt Compact Flotation Unit (CFU). Tidligere offshoreafprøvninger tyder på, at CFU en vil være meget effektiv på Gorm. Gasløft. Vandinjektion. Lange horisontale brønde. Zoneopdeling af brønde, Perforerings-, Stimulerings- og Isolerings- (PSI) teknologi. Styret opsprækning af brønde, Fracture Aligned Sweep Technology (FAST). Controlled Acid Jet stimulation (CAJ). Multilaterale brønde (brønde med flere brøndspor i reservoiret). Der observeres af og til havpattedyr som f.eks. sæler, delfiner og vågehvaler. 4
Behandlingsanlæggene sikres mod overtryk med to uafhængige beskyttelsessystemer: Sikkerhedsventiler og nødnedlukning. Nødnedlukningssystemet kan desuden trykaflaste anlægget. Gas fra sikkerhedsventiler og fra trykaflastning afbrændes i gasafbrændingstårne. Rørledninger og reservoir sikres mod udslip med nødnedlukningsventiler på henholdsvis stigrør og brønde. Behandlingsudstyr og brønde understøttes normalt af platforme bestående af stålgitterkonstruktioner forankret i havbunden med nedrammede stålpæle. En enkelt brønd, Regnar, er i drift med brøndhovedet ved havbunden (undervandsudbygning). Figur 3 viser en STAR type platform, der er udviklet af Mærsk Olie og Gas AS. Mærsk Olie og Gas AS har i vid udstrækning valgt at anbringe brønde og stigrør til gas og/eller ustabiliseret olie på separate platforme. Derved adskilles de væsentligste kilder til potentielle udslip af kulbrinter fra behandlingsanlæg og beboelse. Det betyder samtidig, at risikoen for miljø, personale om bord og behandlingsanlæg og for at uheld eskalerer, reduceres betydeligt. Rørledninger mellem ikke-broforbundne platforme nedgraves normalt i havbunden, både for at sikre rørledningernes stabilitet og for at beskytte dem mod fisketrawl etc. Visse steder er det nødvendigt med en yderligere afdækning i form af sten. Figur 3. Den ubemandede STAR platform Kraka. Dan F, Gorm, Halfdan D og Tyra Øst og Vest platformskomplekserne er centrale behandlingsanlæg for den lokale produktion og for tilknyttede satellitudbygninger. Den forventede olieproduktion fra eksisterende og fremtidige brønde forventes at stige fra nuværende niveau på omkring 49.000 m 3 /d til et maksimum på ca. 52.000 m 3 /d. Derefter forventes et fald til 44.000 m 3 /d i 2010. Gasproduktionen tilpasses behov i indgåede gassalgsaftaler og forventes at andrage omkring 10 mia. Nm 3 /år. Behandlingsanlæggene er forbundne og udgør et fuldt integreret behandlingssystem. Færdigbehandlet olie og gas ledes til henholdsvis Gorm og Tyra. Herfra transporteres olien gennem en olierørledning fra Gorm til udskibningsterminalen i Fredericia. Gassen transporteres fra Tyra Øst til Nybro eller fra Tyra Vest via F3-FB platformen i hollandsk farvand og NOGAT rørledningssystemet til Den Helder i Holland. På et tidspunkt bliver det muligvis nødvendigt med et flydende offshore-lager (Floating Storage and Offloading, FSO), hvorfra olien kan eksporteres med tankskib. Satellitfelter beliggende omkring behandlingscentrene udbygges typisk med en ubemandet, fjernstyret brøndhovedplatform. 2.4 Produktion og injektion Udover olie og gas bliver der produceret vand fra reservoirerne. Vandet udskilles og renses i produktionsanlæggene. I øjeblikket er vandproduktionen ca.: Dan 28.000 m 3 /d Halfdan 5.000 m 3 /d Gorm 25.000 m 3 /d Tyra Vest 5.000 m 3 /d Tyra Øst 9.000 m 3 /d På hvert af centrene Dan og Gorm injiceres 93.000 m 3 /d og 40.000 m 3 /d vand i henholdsvis felterne Dan/Halfdan og Skjold/ Gorm. Der injiceres hovedsageligt havvand, men i den udstrækning det er praktisk muligt, reinjiceres produktionsvandet. Det har været muligt med det producerede vand fra Gorm og Skjold i mere end 10 år. Vandproduktionen forventes at stige betydeligt i perioden frem til 2010. Denne miljøvurdering dækker perioden 2006-2010. Fremskrivning 5
Halfdan DA, DB og DC platformene. Halfdan DA med en borerig under boring af en brønd. udover 2010 bliver meget usikker. I betragtning af felternes modne udbygningsgrad skønnes det, at olie- og gasproduktionen gradvist vil falde efter 2010. Skøn for vandproduktionen er særligt usikkert, men menes ikke at stige meget over niveauet i 2010. 2.5 Yderligere anlæg Miljøvurderingen omfatter både udvidelser på ændringer af eksisterende anlæg og tilkomst af nye anlæg. Nogle af sidstnævnte er endnu ikke udbyggede felter. Det gælder f.eks. Elly, Adda, Freja og Alma, samt eventuelle nye prospekter som kunne blive sat i drift. Da der kun er ledige brøndstyr på få af de eksisterende platforme, kan det blive nødvendigt at tilføje broforbundne brøndhovedplatforme til eksisterende anlæg. Nye satellitudbygninger forudses typisk at være ubemandede platforme af STAR-typen eller udbygning med undervandsbrønde. Disse platforme har et dæk uden væsentlige produktionsanlæg, som allerede anvendes på Svend, Roar, Dagmar, Kraka, Valdemar og Tyra Sydøst. Da al produktion typisk transporteres til tilhørende behandlingscenter, forventes ingen udledninger til havet fra nye satellitudbygninger. Det er hensigten til enhver tid at anvende den bedste og praktisk mest anvendelige teknologi (BAT og BEP). Industrien, herunder også Mærsk Olie og Gas AS, udvikler løbende forbedret teknologi, som vil bidrage til at reducere påvirkningerne af miljøet. Forholdene må således forventes at blive bedre end indeholdt i denne miljøvurdering. Hvis det viser sig at virke tilfredsstillende, vil f.eks. den nye teknologi til vandbehandling (ref. afsnit 2.3) kunne anvendes til fremtidige udvidelser af vandbehandlingskapaciteten andre steder. Det vil kunne medføre mindre udledninger til havet end antaget i denne miljøvurdering. 2.6 Boring af brønde 2.6.1 Beskrivelse af boreprocessen Brøndene i den danske sektor af Nordsøen bores normalt fra flytbare jack-up borerigge. Boreudstyr, hjælpeudstyr, helikopterdæk og beboelse er placeret på riggens dæk. Der bores med en borekrone monteret nederst på en borestamme ophængt i riggens boretårn. Borestammen består af sammenskruede borerør. Borestammen med borekrone sænkes ned gennem et ledeforings- 6
rør, som i forvejen er rammet ned i havbunden. Ved rotation arbejder borekronen sig ned gennem de geologiske formationer. Efterhånden som boreprocessen skrider frem, forlænges borestammen med nye rør. Mens der bores, pumpes boremudder, som er en blanding af vand, ler og hjælpekemikalier, ned gennem borestammen og ud gennem borekronen. Boremudderet løfter knust, udboret materiale (borespåner) op gennem brønden på ydersiden af borestammen og tilbage til riggen. Her løber det gennem et rensesystem, som renser mudderet for borespåner, hvorefter boremudderet genanvendes. Boremudderet har flere vigtige funktioner, bl.a.: Køling og smøring af borekronen. Løft af udboret materiale (borespåner) fra bunden af brønden op til overfladen. Skabelse af tilstrækkeligt hydrostatisk tryk i borehullet til at forhindre, at olie eller gas strømmer ind i borehullet. Boremudderet er således en væsentlig faktor i at forhindre ukontrolleret udblæsning af olie og gas ( blow-out ). Modvirkning af sammenfald af borehullets vægge. Forsegling af borehulsvæggen mod tab af borevæske til formationen. I en vis dybde, afhængig af trykforholdene i formationen, sikres borehullet med en stålrørsforing, der cementeres fast. Typisk sættes foringsrør tre gange i en boring - successivt med en mindre rørdiameter. Reservoirsektionen afsluttes med et forlængerforingsrør, som perforeres for at skaffe adgang til reservoiret. For at øge tilstrømning af olie/gas fra reservoiret til produktionsbrønd og for at forøge injektiviteten af injektionsbrønde stimuleres brønden med vand eller syre: Syrestimulering renser og ætser grænselaget, der bliver aflejret på borehulsvæggen under boreprocessen. Syrefrakturering af formationen, hvorved syre pumpes ned under så højt tryk, at der skabes revner i formationen. Syren trænger gennem revnerne, hvor syren trænger ud og ætser kanaler. Sandfrakturering af formationen, hvorved sand opblandet i væske pumpes ned under så højt tryk, at der skabes revner i formationen, hvorefter sandet aflejres i sprækkerne og reducerer sammenfald. Til sidst installeres produktionsrør eller injektionsrør, hvorefter brønden er klar til ibrugtagning. Figur 4 viser en skematisk opbygning af en typisk vertikal produktionsbrønd (her med tre perforerede zoner). Mærsk Olie og Gas AS benytter ofte horisontale brønde. Boringen afbøjes gradvist, således at brønden i reservoiret er vandret. Boreteknikken anvendes særligt i svært gennemtrængelige Tekniske forbedringer er med til at minimere risikoen for ulykker. Her samler en "Iron rough neck" borestrengen med operatøren på sikker afstand. 7
og tynde kalkreservoirer. Den vandrette del af brønden kan have en længde på mere end 5.000 m. Mærsk Olie og Gas AS forventer i fremtiden at kunne bore brønde, der er endnu længere. Boring af sidespor i en brønd benyttes også i flere brønde til at øge den effektive længde af brøndene. Den vandrette del af en typisk vandret produktionsbrønd er vist på Figur 5. 2.6.2 Fordeling af brønde I miljøvurderingen er de 151 brønde antaget fordelt med 24 i felterne omkring Dan centeret, 33 i felterne omkring Halfdan centeret, 7 i felterne omkring Gorm, 55 i felterne omkring Tyra og 32 i mulige nye felter: Mærsk Olie og Gas AS borer med den mest moderne teknologi og er blandt de førende selskaber inden for lange horisontale brønde med flere individuelle zoner. Dan centeret Dan 11 brønde Figur 4. Brønddiagram for en typisk produktionsbrønd (3 zoner). Brøndhovedventil Cement Kraka Alma 10 brønde 3 brønde Havoverflade 0 m Halfdan centeret Havbund 40-60 m Halfdan 17 brønde 26 forerør (Conductor) 100 m Halfdan Nordøst 16 brønde 18-5/8 forerør 430 m Gorm centeret Gorm 6 brønde Sikkerhedsventil 13-3/8 forerør Toppen af lersektionen 1150 m Dagmar 1 brønd Produktionsrør Tyra centeret Tyra 16 brønde Tyra Sydøst 18 brønde Roar 1 brønd 9-5/8 forerør Toppen af kalksektionen 1820 m Valdemar Svend 5 brønde 1 brønd Bo 7 brønde Åbning til reservoir Reservoir Adda Elly 2 brønde 2 brønde Harald 1 brønde Freja 2 brønde 7 forerør Nye felter 32 brønde Nogle af brøndene vil blive boret som vandinjektionsbrønde. 8
Forerørene gøres klar til at blive installeret i borehullet. Der kan forekomme ændringer i antal og fordeling af brønde. Som omtalt senere er det ikke af væsentlig miljømæssig betydning, hvor brøndene i sidste ende bores, idet forholdene inden for Aktivitetsområdet er ganske ensartede. Cement. Adskillelsesvæske ( spacer ). Tungt saltvand ( brine ). Stimuleringsvæske. Ibrugtagningsvæske ( completion fluid ). Eventuelt andre kemikalier. Oliedråber i forbindelse med produktionstest. 2.6.3 Udledninger i forbindelse med boring af brønde I forbindelse med etablering af en brønd udledes følgende materialer: Boremudder (vandbaseret). Borespåner ( cuttings ). Figur 5. Den vandrette del af en typisk vandret produktionsbrønd. Den væsentligste udledning er boremudder. I gennemsnit forventes udledt mindre end 12.000 m 3 væske per boret brønd. Mærsk Olie og Gas AS planlægger for alle brønde at anvende vandbaseret mudder. Skulle det i enkelte tilfælde blive nødvendigt at anvende oliebaseret mudder, bringes dette samt borespåner til land til rensning, genanvendelse eller deponering. PERFORERING FÆRDIGGØRELSE MED 3 ZONER 9
Miljøvurdering 3.1 Beskrivelse af det omgivende miljø af småorganismer, der tilbringer hele deres liv i vandmasserne, men også af de tidlige livsstadier af fisk, krebsdyr, muslinger, søstjerner m.v. Dyreplankton er mellemleddet i fødekæden og er grundlaget for mange fiskearter. Den danske del af Nordsøen har en relativt lavvandet sydlig halvdel med vanddybder på omkring 40 m og en dybere nordlig halvdel med dybder op til 70 m. De tilstødende havområder er mod nordvest Atlanterhavet, mod sydvest Den Engelske Kanal og mod nordøst Skagerrak/Kattegat, som vist på Figur 6. De miljømæssige forhold er nøje gennemgået i miljøvurderingen og er bl.a. kortlagt i det tilhørende bilag 1 Atlas over miljø- og naturforhold i Nordsøen. Nedenstående giver en generel opsummering af det omgivende miljø. Plante- og dyrelivet Planteplanktonet - de fritsvævende encellede alger og bakterier - udgør grundlaget for livet i havet. Planktonets omdannelse af næringsstoffer og sollys til biologisk materiale (primærproduktionen) er det første led i fødekæden for de fleste af havets organismer. Omfanget af planteplankton bestemmes af næringsstoffernes koncentration, sollysets styrke og mængden af planteplankton. Planteplankton er fødegrundlaget for dyreplankton, der ligesom planteplankton svæver frit i vandet. Dyreplankton består dels Der er blevet registreret mange fiskearter i Aktivitetsområdet. Nogle af de mest almindelige fiskearter målt efter biomasse er ising, tobis og sild. Sæsonvariationerne er store, da fiskene vandrer ind og ud af området. Aktivitetsområdet rummer også potentielle gydeområder for flere fiskearter, som gyder i de frie vandmasser. Den finkornede havbund egner sig ikke som gydeområde for sild. Marsvin ses regelmæssigt i Aktivitetsområdet, men ikke i samme grad som i kystnære områder. Der observeres af og til andre havpattedyr som f.eks. sæler, delfiner og vågehvaler. Dele af Nordsøen, hvor der er høj produktion af føde, udgør vigtige områder for mange fuglearter - enten som levested livet igennem for havfugle eller som en vigtig station for trækfugle. Aktivitetsområdet er dog, ligesom den øvrige centrale Nordsø, klassificeret som mindre til moderat betydningsfuldt. Havbunden Havbunden i Aktivitetsområdet består hovedsageligt af fint til groft sand. Der mangler permanent fodfæste til bundlevende Figur 6. Dybdeforhold i Nordsøen. 10
Træt sæl tager sig en lur. planter og fastsiddende dyr. Desuden er lysindfaldet i 40 m s vanddybde for lille til, at planter kan trives. 3.2 Miljøpåvirkninger i forbindelse med aktiviteterne Muslingebanker forekommer ikke, primært af ovennævnte årsag. Dyresamfundet på havbunden lever nedgravet i sedimentet. De fleste arter yngler om foråret, hvorefter der følger et planktonisk larvestadium, indtil de større larver eller umodne voksne dyr slår sig ned på havbunden i sensommeren. Bunddyrs-samfundet er fødegrundlaget for bundlevende fisk som rødspætte og ising og udgør også en stor del af torskens fødegrundlag. Aktivitetsområdet er generelt kendetegnet ved biologisk ensartethed. Dette skyldes, at de hydrodynamiske, meteorologiske og havbundsmæssige forhold overordnet set er uden væsentlige variationer i området. Der er til dato ikke blevet identificeret specielt følsomme naturtyper i området i øvrigt. Trafik Nordsøen er et vigtigt knudepunkt for skibstrafik til og fra de store europæiske havne og for transittrafik til Østersøen. Fiskeri Fiskeriaktiviteten i området varierer, afhængig af fiskebestande, bundforholdene m.v. Målt i mængder er tobis, sild, brisling, rødspætte og torsk nogle af de vigtigste arter i Aktivitetsområdet. Udbygning i Aktivitetsområdet medfører udledninger til havet, emissioner til atmosfæren og fysiske påvirkninger. Miljøvurderingen indeholder en indledende gennemgang af alle forventede miljøpåvirkninger efterfulgt af en detaljeret vurdering af de mest betydningsfulde. Der skelnes mellem planlagte, rutinemæssige udledninger og emissioner samt utilsigtede, pludseligt opståede udledninger. Følgende er vurderet: Planlagte aktiviteter: Aktiviteter i forbindelse med boring: Udledning af boremudder og -spåner. Udledning af kemikalier fra cementering. Stimulering og færdiggørelse af brønde. Anlægsaktiviteter i forbindelse med produktion: Etablering af produktionsanlæg såsom platforme og rørledninger. Evt. installation af flydende lager- og eksportsystem (FSO). Aktiviteter i forbindelse med produktion: Produktion og behandling af olie, gas og produktionsvand. Udledning af drænvand og spildevand. 11
Kraftfremstilling. Håndtering af fast affald. Fysisk tilstedeværelse af installationer. Uplanlagte miljøbelastninger: Kemikalie- og oliespild. De fleste af ovennævnte aktiviteter vurderes at have ubetydelig eller mindre effekt på miljøet. Dog skønnes følgende aktiviteter at kunne føre til moderat påvirkning af det omgivende miljø: Udledninger af boremudder og borespåner. Udledning af produktionsvand. Større oliespild. 3.3 Vurdering og forebyggelse af betydningsfulde miljøpåvirkninger 3.3.1 Udledning af boremudder og borespåner Påvirkninger af miljøet Der anvendes vandbaseret boremudder. Det indeholder opløste eller opslemmede midler til reguleringen af vægtfylde, ph, flydeegenskaber (reologi) og sejhed (viskositet). Med undtagelse af brøndenes tophulssektion, hvor boremudder hovedsageligt er ferskvand og ler, bores med en blanding af vand, læsket kalk, ler og baryt. Baryt er et naturligt forekommende, uopløseligt mineral med stor vægtfylde, der anvendes til at skabe det nødvendige tryk i borehullet. Udledt boremudder tildækker organismer på havbunden i et begrænset område, og havbundssamfundet påvirkes, fordi havbundens sammensætning ændres. Der er foretaget beregninger af den forventede spredning af udledt boremudder og borespåner for en meget lang brønd og med antagelse af flere operationelle vanskeligheder end sædvanligt. Derfor viser beregningerne udledning af væsentligt mere boremudder og -spåner end normalt. Figur 7 viser den beregnede aflejring umiddelbart efter, at boreoperationen er ophørt. En aflejring af borespåner på mere end 10 mm forventes i et begrænset område på ca. 80 x 200 m. Boremudderet tegner sig for den mest udbredte aflejring, da partiklerne er væsentligt mindre end partikler fra udledningen af borespåner. Til gengæld er den akkumulerede aflejringsmængde væ-sentligt mindre. En aflejring af dette omfang vurderes at være af mindre biologisk betydning, når man tager i betragtning, at der hele tiden foregår en naturlig aflejring af sedimenterne på hav-bunden i denne del af Nordsøen. Resultatet stemmer overens med havbundsundersøgelser udført ved Mærsk Olie og Gas AS installationer. Typisk er sikreste tegn på boring kemiske spor af baryt i havbunden. Baryt er på den såkaldte OSPAR PLONOR-liste over kemikalier, som kun medfører ringe eller slet ingen påvirkning af miljøet. Med tiden fortyndes indholdet af baryt i havbunden mere og mere som følge af strøm og bølgebevægelser. Tæt ved installationerne ses på- Figur 7. Modellering af sedimentation af udledt boremudder i forbindelse med boring af en fiktiv brønd ved Dan feltet. Tykkelse Nord-syd afstand fra udledning Øst-vest afstand fra udledning 12
Mærsk Olie og Gas AS foretager regelmæssigt havbundsundersøgelser i Nordsøen. Boreriggenes system til fraseparering af borespåner ( solids ) fra boremudderet forbedres løbende, hvorved boremudderets egenskaber kan opretholdes i længere tid. Det betyder, at boremudderet kan genanvendes flere gange. Mere end 90% af de kemikalier, der udledes i forbindelse med boreaktiviteter, er på OSPAR s PLONOR-liste jf. side 12. Ved at prioritere boring af lange reservoirsektioner og sidespor, reduceres det nødvendige antal tophuller og derved udledningen af borespåner og boremudder. Det vurderes løbende, om borekemikalier kan erstattes. I de seneste år er adskillige kemikalier således blevet udskiftet med mere miljøvenlige kemikalier eller helt udfaset. 3.3.2 Udledning af produktionsvand Produktionsvand fra de olie- og gasførende lag udskilles i behandlingsanlæggene og efterbehandles inden udledning til havet. Mærsk Olie og Gas AS udledninger af olie til havet har i mange år ligget væsentligt under grænseværdierne i lovgivningen. Forventet påvirkning af miljøet Produktionsvand indeholder små mængder af: virkning af havbundssamfundets biomasse og artshyppighed, men effekten ses at aftage i løbet af 2-10 år. Hvor der bores flere brønde inden for en kortere periode, kan der være ændringer i bundfaunasammensætningen i områder på maximalt 1,0 x 0,5 km. Forandringer i bundfaunaen, som kan relateres til olie- og gasind-vinding, er dog små i forhold til de naturlige, årlige ændringer i bundfaunasammensætningen. Forebyggende foranstaltninger Der planlægges ikke anvendelse af oliebaseret eller syntetisk mudder ( Oil Based Mud, OBM) til de 151 nye brønde omfattet af denne miljøvurdering. Hvis boretekniske årsager, rent undtagelsesvis, skulle gøre det nødvendigt at benytte oliebaseret boremudder, bringes mudderet og borespånerne i land (afsnit 2.6.3). Olie, både dispergeret og opløst. Opløste uorganiske stoffer og organiske nedbrydningsprodukter fra reservoiret. Faste partikler fra reservoiret. Mulige rester af kemikalier, der er tilført reservoiret via injektionsvand og stimuleringsvæske. Rester af kemikalier, der tilsættes under behandlingen af produceret olie og vand på platformen. Kemikalier tilsættes for at: Beskytte anlæg og brønde mod korrosion. Forbedre adskillelsen af olie og vand. Ved gennemboring af reservoirsektionen kan borespåner og det vandbaserede boremudder blive svagt olieholdige. Mærsk Olie og Gas AS har derfor iværksat et moniteringsprogram, der omfatter løbende måling af olieindholdet i borespåner og boremudder fra denne sektion. Benene på platformene danner grobund for dyrelivet. 13
Hvor nødvendigt neutralisere H2 S fra produceret gas (H 2 S - scavenger ). Forebygge skumdannelse, hydratdannelse m.v. Undersøgelser verden over har påvist, at de miljømæssige effekter af at udlede produktionsvand er yderst begrænsede og hovedsageligt forekommer i områder med: Begrænset vandudskiftning grundet lav vanddybde eller kystnær beliggenhed. Høje vandtemperaturer med lave iltkoncentrationer. Følsomme, fastvoksende organismer (koraller, muslingebanker). Aktivitetsområdet er præget af relativ stor vanddybde, god vandudskiftning og iltmættet vand, hvilket stemmer overens med, at der kun ses meget begrænset effekt af olie- og gasaktiviteterne i Aktivitetsområdet. Forebyggende tiltag Som tidligere nævnt anvender Mærsk Olie og Gas AS principperne om BAT og BEP. Det sikrer, at ændringer og udvidelser af anlæggene altid afspejler den bedste til rådighed værende teknologi. Ved at anvende flere metoder til vurdering af påvirkninger af miljøet fra både eksisterende og mulige yderligere aktiviteter opnår Mærsk Olie og Gas AS at få: Et samlet overblik over påvirkningerne. Identificeret de væsentligste påvirkninger. Prioriteret den fremtidige indsats, hvor der er bedst mulighed for at opnå forbedringer for miljøet. Som et eksempel indgår følgende punkter i vurderingen af udledning af produceret vand, ref. Figur 9: Produktionsvand fra olie- og gasinstallationer er klassificeret som moderat toksisk. Klassificeringen tager afsæt i anerkendte testmetoder, hvor effekten på udvalgte organismer undersøges. Toksiciteten skyldes typisk de naturligt forekommende organiske komponenter, men restprodukter fra de tilsatte kemikalier kan i visse tilfælde også have betydning. Den toksiske effekt aftager ved fortynding i havet. Derfor vil der i en afstand af få hundrede meter fra udledningspunktet ikke være nogen risiko for toksiske effekter på marine organismer. Vandproduktionen vil som nævnt i afsnit 2.2 være stigende gennem felternes levetid. Det er dog via anvendelse af ny teknologi lykkedes gennem de sidste 10 år at nedbringe indholdet af dispergeret olie i produktionsvandet fra omkring 35 mg per liter vand til lidt over 20 mg per liter vand, ref. nedenstående Figur 8. 1. For de enkelte udledningssteder er indhold/koncentration af naturligt forekommende stoffer og tilsatte kemikalier bestemt ved laboratorieanalyse. 2. Herefter er ved en særlig beregningsmetode bestemt den relative miljøpåvirkning af de enkelte stoffer og kemikalier i det udledte vand. Beregningsmetoden bruges til at identificere stoffer/kemikalier, som i særlig grad påvirker miljøet. 3. Parallelt hermed gennemføres vurdering og kategorisering af de enkelte stoffer/kemikalier i henhold til et anerkendt miljøvurderingssystem (CHARM OSPAR). Det sker for at vurdere toksicitet, bionedbrydelighed og en evt. risiko for ophobning i marine organismer. Hermed er det muligt at identificere stoffer/kemikalier, som relativt set ikke optræder i særligt store mængder, men som alligevel kan være uønskede. Figur 8. Restolieindhold i produceret vand mg/liter. 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 14
4. På baggrund af ovenstående vurderes muligheder for at reducere og/eller erstatte brug af de mest uønskede stoffer/ kemikalier. 5. Fortyndingsberegninger for resterende udledning foretages ved brug af tredimensionale strømningsmodeller for området omkring udbygningerne. Derved bestemmes koncentrationen af udledningerne omkring udledningsstederne. 6. Som kontrol gennemføres laboratoriemålinger af udledningernes påvirkninger af miljøet, herunder særligt for indvirkning på standard fauna-typer. 7. Yderligere kontrol opnås gennem regelmæssig monitering af miljøet offshore. 8. Såfremt effekten ikke er tilstrækkelig for den resterende udledning, vil trin 2 og efterfølgende trin blive gentaget. Ovenstående vurderingsproces har blandt andet medført, at visse reaktionsprodukter fra anvendelse af kemikalier nu isoleres fra produktionsvandet på Dan F og injiceres ned i brøndene sammen med injektionsvandet (søvand). Dermed bliver reaktionsprodukterne ikke udledt til havet. Som nævnt i afsnit 2.4 reinjiceres produktionsvandet fra Gorm og Skjold i reservoirerne. På Dan har reinjektion af produktionsvandet været forsøgt, men reservoiret viste tegn på tilstopning, som efterfølgende ikke kunne fjernes ved stimulering. Der arbejdes hele tiden på at undgå brug af kemikalier med tendens til bioakkumulering eller persistens (langsom nedbrydelighed). Produkter erstattes i takt med, at der findes nye og bedre alternativer. Det er en generel målsætning at bruge færrest - og mindst mulige mængder - kemikalier i forbindelse med produktionen. Figur 9. Fremgangsmåde til miljøforbedringer i forbindelse med udledninger af produceret vand. Mærsk Olie og Gas AS følger nøje udviklingen bl.a. inden for behandling af produktionsvand og medvirker til undersøgelser for at vurdere og afprøve nyt udstyr. 15
Måling af undervandsstøj ved Halfdan. 3.3.3 Miljøpåvirkning fra uforudsete udledninger Små oliespild, som kan forekomme i forbindelse med den daglige drift, har ingen eller meget lille betydning for miljøet. Kun væsentligt større udslip, f.eks. fra en ukontrolleret udstrømning ( blow-out ) fra reservoiret eller udstrømning fra en flydende lagertank, kan have betydning. Der er foretaget modelberegninger for et tænkt blow-out på 22.500 m 3 olie. Det tænkte eksempel repræsenterer et meget stort oliespild, ligesom beregningerne forudsætter, at spildet ikke begrænses ved indgreb eller brug af olieopsamlingsudstyr, sådan som det ville foregå i virkeligheden. Det tænkte tilfælde har en meget lav sandsynlighed (her forsigtigt vurderet til 44*10-4 per år). Sandsynligheden for lækage fra en flydende lagertank skønnes ligeledes at være meget lille (i størrelsesordenen en gang hvert 10.000 år). Modelberegningerne viser, at kun én gang hvert 320. år vil et oliespild under visse omstændigheder nå den danske vestkyst. De tyske, norske og engelske kyster vil også kunne rammes, men med endnu mindre sandsynlighed og efter væsentlig længere drivtid. Efter et større olieudslip vil flere forhold påvirke udbredelsen på overfladen og i vandsøjlen: Vind- og strøm. Dannelse af emulsion. Fordampning. Opløsningspotentiale for oliens indholdsstoffer i vand. Spredning af oliepartikler og opløste oliestoffer i vand. Fordeling af olien mellem oliepartikler og opløste oliestoffer. Bundfældning (nedfald på havbunden). Nedbrydning af olien i vand og sediment. Påvirkede naturressourcer Olie påvirker havmiljøet på grund af oliens fysiske egenskaber og dens kemiske sammensætning. Den klæber sig fast til organismer (især fugle), der kommer i berøring med den. Kemiske komponenter i olien kan være giftige, ligesom nogle af stofferne kan give afsmag i fisk og skaldyr. I Nordsøen er havfugle de mest sårbare organismer i tilfælde af oliespild, men visse kyststrækninger er også sårbare. 16
Havfugle Havfugle kan rammes af oliespild på flere måder. Dels ved direkte kontakt, hvor olien ødelægger fjerdragtens vandafvisende og varmeisolerende egenskaber, dels gennem forurening af deres føde og dels i forbindelse med pudsning af olieindsmurte fjer. Påvirkning af fjerdragt og stofskifte er den hyppigst dokumenterede dødsårsag i forbindelse med olieforurening. Langtidsvirkning fra toksiske effekter vil eventuelt kunne registreres som subletale (ikke-dødelige) effekter uden kendt indflydelse på artens antal individer. Havfugle benytter i årets løb Nordsøen i deres livscyklus. Variationen over året af fuglenes sårbarhed over for olieforurening er kortlagt. Vigtige fugleområder er Skagerrak, Tyske Bugt, Vadehavet og den skotske/engelske kyst. Aktivitetsområdet hører til disse områder i Nordsøen. Det kan ikke udelukkes, at et stort oliespild ved sammenfald af en række uheldige vindog strømforhold ville kunne medføre væsentlige tab blandt flokke af sårbare fugle. Fiskeyngel og æg Voksne fisk er ikke særlig følsomme over for olieforurening, men kan optage oliekomponenter, som kan give afsmag. Fiskeæg og -yngel er følsomme og kan lokalt rammes hårdt af forurening. Torsk producerer normalt et meget stort antal æg, og gydepladserne ligger spredt over store områder. For andre fisk vurderes det, at der kun kan forventes påvirkning af larver af sild samt af æg og larver af brisling, makrel, hvilling og rødspætte i nogle mindre, spredte dele af de berørte områder. Det er derfor usandsynligt, at der ville kunne ske en mærkbar påvirkning af fiskebestandene i området. Havpattedyr Sæler og hvaler har et varmeisolerende underhudsspæklag, som ikke påvirkes af olie. Olie, der driver i land på ynglepladser, vil kunne give øjenbetændelse og hudirritation. Olieforurenet føde ville kunne medføre en opsamling af oliekomponenter i dyrets indre organer. Der er dog ikke dokumenteret alvorlig påvirkning af havpattedyr på grund af oliespild. Begrænsning af virkningerne Oliespild kan ofte være dramatiske, f.eks. hvis et tankskib forliser i dårligt vejr tæt på en kyst, hvor effektiv bekæmpelse er vanskelig. Store oliespild fra offshoreplatforme er meget sjældne, og da de ikke nødvendigvis sker i dårligt vejr, er der ofte mulighed for en effektiv bekæmpelse. Oliespildsberedskabet hos Mærsk Olie og Gas AS er dimensioneret til et olieudslip på 5.000 m 3 per døgn, men der er taget højde for et udslip af større mængder i en kortvarig periode. Hvis der er tale om et stort udslip, er det muligt at trække på andet udstyr og større ressourcer jf. offshoreoperatørernes internationale samarbejdsaftaler (Operators Co-operative Emergency Service). Beredskabet er baseret på mekanisk indkreds- Koncentrationen af rødspætter i Nordsøen. 17
ning og opsamling af olien med flydespærringer på slæb efter skibe. Opsamlingskapaciteten fra olieoptagere, pumper og slanger er på 400 tons olie i timen. Det er muligt efter aftale med myndighederne at anvende dispergeringsmidler (stoffer som opløser olien i mindre partikler). 3.3.4 Generelle forebyggende tiltag Mærsk Olie og Gas AS miljøkontrolsystem i forbindelse med behandling af produktionsvand er gennemgået i afsnit 3.3.2 ovenstående. Andre miljøeffekter vurderes tilsvarende. I overensstemmelse med Mærsk Olie og Gas AS målsætning om at sikre miljøet bedst muligt vælges optimale løsninger under hensyntagen til sikkerhed, driftssikkerhed og økonomi. Det gælder ikke bare ved udbygninger i Aktivitetsområdet, men også i den daglige drift. Det betyder konkret bl.a. at: Optagning af havbundsprøve. Udledningerne søges minimeret. Der vælges ifølge BAT og BEP de bedst egnede teknologier. Der vælges maskineri med høj virkningsgrad. CO2 udledningen overvåges nøje. Anvendelse og udledning af kemikalier søges minimeret. Kemikalietilsætninger med uønskede indholdsstoffer eller miljøegenskaber vil blive erstattet med mere miljøskånsomme produkter, når disse er praktisk tilgængelige. Arbejdet med bl.a. at sikre miljøet omfatter desuden anvendelse og tilstedeværelse af: Internationalt anerkendte standarder ved projektering. Ansvar hos offshore-ledelsen. Procedurer for offshore-arbejdet. Verifikation af anlæggene af uafhængig tredjepart. Måling og overvågning. Systematisk rapportering om anvendelse af kemikalier og evt. spild. Træning af personalet. Beredskabsplaner. Offshore-auditering. Kombineret med dagligt indsamlet information om kemikaliedosering og -forbrug kan man beregne egentlige udledninger og kontrollere, at grænseværdier og krav fra myndigheder overholdes. Alle kemikalietilsætninger, der tænkes anvendt i operationerne, vurderes efter retningslinier fastlagt sammen med myndighederne. Bunddyr i havbundsprøver fra Nordsøen. 18
Socioøkonomiske konsekvenser Socioøkonomisk vil boring af og produktion fra yderligere brønde i Aktivitetsområdet have en række meget gunstige konsekvenser for samfundet, særligt af beskæftigelsesmæssig og økonomisk art. Som beskrevet i afsnit 3.3.3 vil kun et blow-out eller udsivning af olie fra flydende lagertank kunne få negative socioøkonomiske konsekvenser. Konsekvenserne ville hovedsagelig berøre fiskeri og turisterhverv. 4.1 Oliespild i forbindelse med de planlagte boringer Beregninger for et større, men meget lidt sandsynligt, olieudslip fra Aktivitetsområdet viser, at der er en meget lille risiko for, at olie ville nå danske kyststrækninger. Risikoen er endnu mindre for britiske, norske og tyske kyster. Drivtiden til den jyske vestkyst beregnes til 14 dage. For de britiske, norske, og tyske kyster er gennemsnitsdrivtiderne henholdsvis 44, 24 og 39 dage. Når olien når kysterne efter så lang tid i havet, vil den være påvirket af opholdet i vandet og vil kunne opsamles uden at påvirke kysterne væsentligt. 4.2 Konsekvenser af oliespild Miljøeffekten på fiskebestandene i Nordsøen fra et oliespild ventes generelt at være beskeden, og det samme vil den overordnede betydning for havfiskeriet være. For kystfiskeri ud for den danske vestkyst vil et olieudslip kunne mærkes på den del af kysten, hvor olien strander. Både indvirkningen på miljøet og de økonomiske konsekvenser vil være lokale. Et olieudslip tidligt i turistsæsonen ville få de største socioøkonomiske konsekvenser - afhængig af mængden af olie og kyststrækningerne, der rammes. Da turisterhvervene i de pågældende områder ikke udelukkende er baseret på strand- og badegæster, forventes det, at skaden vil være begrænset. Konklusionen er derfor, at konsekvenserne for turisterhvervene i tilfælde af et oliespild vil være forbigående og begrænsede - både nationalt og for området. 19