Talepapir til brug ved besvarelse af Samråd U - W fra Torsten Schack Pedersen (V) og Kristian Pihl Lorentzen (V)



Relaterede dokumenter
Så med en perfekt timing af tilbagetoget undgik ministeren at blive grillet for åbne døre.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Ministeren bedes redegøre for sine overvejelser

[Indledning] Tak for invitationen. Som skatteministeren sagde, så er vi glade for at komme her i dag.

[Indledning] Tak for indkaldelsen til dette samråd. Jeg er altid glad for at få lejlighed til at møde her i udvalget og svare på spørgsmål.

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Samrådsspørgsmål A-D-TRU alm. del, stillet til transportministeren den 24. maj 2016:

Hvorfor vil regeringen gøre det sværere at være. børnefamilie med den annoncerede forringelse af. Hvordan hænger en forringelse af børnechecken

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt

SAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N. Samrådsspørgsmål L. Samrådsspørgsmål M

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Er ministeren klar til at løse dette problem ved at gennemføre en omlægning af bilafgifterne? Samrådsspørgsmål C og D - SAU alm.

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

pr. liter for dieselbiler.

- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del). Karsten Lauritzen / Kristina Astrup Blomquist

Gallup om vækst og kontanthjælp

De rigeste danskere får kroner i skattelettelse i 2010

SAU L 96 Samrådsspørgsmål A og B. Skatteudvalget L 96 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt. Tale. 26. januar 2016 J.nr.

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 16. november Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Med henvisning til analysen Mistede oplysninger. i forbindelse med fravalg af revision Analyse af

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Samråd i Skatteudvalget den 21. november 2013 vedrørende udviklingen i antal medarbejdere og hvorledes effektiviseringer påvirker skatteprovenuet.

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål A, B, C og D den 7. oktober 2016 i Skatteudvalget

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådsspørgsmål B: Vil ministeren forklare baggrunden for, at forhøjelsen af PAL-skatten samt sænkelsen af fradragsretten

Betænkning. Forslag til lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 251 Offentligt Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Samrådsspørgsmål H Mener ministeren, at forringelser i børnechecken er foreneligt med ønsket om, at familier får flere børn og arbejder mere?

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Skatteudvalget L Bilag 17 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Folketinget - Skatteudvalget

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Samråd i LIU den 15. december 2015 om kønsfordelingen blandt iværksættere

Skatteudvalget L Bilag 25 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 567 af 26. september 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 153

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Skatteudvalget L 65 Bilag 1 Offentligt

Kommentarer til forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0)

Afgiftslettelser for 24 mia. kostede kun 14 mia. kr.

Kan ministeren bekræfte, at selv om han i pressemeddelelsen. til fremtidens skattevæsen (den 31. august

Øget brug af jobrotation via en investeringsmodel.

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Til Folketinget - Skatteudvalget

Samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 25. februar 2016 om udflytning af statslige arbejdspladser. Det talte ord gælder.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 13. juni /Lise Bo Nielsen

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Til Folketinget - Skatteudvalget

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 372 Offentligt

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

godkendelse, bedes ministrene oplyse, hvilke krav regeringen a) Følger eneretten, som A. P. Møller - Mærsk A/S og Mærsk

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

- Den foreslåede løsning ligner den der blev vedtaget under den tidligere regering for ejendomsskattelovens 1, stk. 5

Skatteministeriet J. nr

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 404 Offentligt

Ministeren bedes gøre status for, hvad regeringen. konkret har iværksat af initiativer i forhold til

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Skattereformen i hovedpunkter.

Jeg har sat et forløb i gang, hvor der sættes klar fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Vi skal huske på, at SKAT som myndighed udøver en

2. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen

Høringssvar til 2. lovforslag om arbejdsskadeafgiften

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Grundnotat om. Resumé Kommissionens forslag indeholder ændringer af momsdirektivet for så vidt angår:

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter

Talepapir analyse af skatteregler for investeringsinstitutter. Samrådsspørgsmål AT

Betænkning. Forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

Samrådstale (lukket samråd)

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

SRSF s vækstplan: Forkert løsning på forkert problem

Skatteudvalget L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

1. udkast. Betænkning

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 64-67

Samråd ERU om etiske investeringer

Talepapir samråd den 13. april 2010

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Transkript:

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 293 Offentligt Talepapir til brug ved besvarelse af Samråd U - W fra Torsten Schack Pedersen (V) og Kristian Pihl Lorentzen (V) Spørgsmål U: Agter ministeren at annullere de planlagte nye kørselsafgifter for lastbiler fra januar 2015? VK-regeringens afgift Svar: Først vil jeg gerne minde om, at det var den tidligere VK-regering, der besluttede at indføre kørselsafgiften for lastbiler. VK-regeringen besluttede ikke alene at indføre afgiften, den brugte også pengene på forhånd til skattelettelser i forbindelse med Forårspakke 2.0, selvom pengene ikke var i kassen. Vi har nu påtaget os opgaven med at rydde op efter VK-regeringen. Men det er klart, at der ikke er nemme løsninger i den nuværende økonomiske situation. To årsager til regeringens beslutning Behov for at styrke rammevilkår Der er to årsager til, at regeringen har truffet den beslutning ikke at indføre kørselsafgiften for lastbiler fra 2015, som det hidtil har været planlagt. For det første oplever vi et stort behov for at styrke erhvervslivets rammevilkår, så vi igen kan få gang i jobskabelsen i den private sektor. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at pålægge erhvervslivet denne ekstra byrde.

- 2 - Markante omkostninger til administration For det andet er det en udfordring, at et kørselsafgiftssystem for lastbiler indebærer markante omkostninger til administration. Regeringen har i løbet af 2012 foretaget en række indgående analyser af flere forskellige modeller for kørselsafgiften. Disse har vist, at kørselsafgiftssystemet indebærer markante omkostninger til henholdsvis etablering og løbende administration. Omkostningerne vedrører bl.a. investeringer i det tekniske udstyr i forbindelse med afgiften, såsom de betalingsbokse, der skal sidde i alle lastbiler, og de kontrolporte, der skal opstilles. Derudover kommer den løbende drift af ordningen. Samlet set er de administrative omkostninger på nuværende tidspunkt på så højt et niveau, at omkostningerne ikke står mål med de fordele, som afgiften medfører. Kørselsafgift bygger på sundt princip Kørselsafgiften er overordnet set baseret på et sundt princip om, at forureneren betaler. Med en kilometerbaseret kørselsafgift vil transportbrugerne i højere grad selv være med til at betale for de udgifter, transport af varer medfører.

- 3 - Der kan komme en ny beslutning, hvis der viser sig en god model VK har efterladt en regning Regeringen efterlader ingen ubetalte regninger Hvis det i løbet af en årrække viser sig muligt at indføre kørselsafgifter for lastbiler uden væsentlige økonomiske omkostninger fx i lyset af den teknologiske udvikling eller erfaringer fra andre lande vil regeringen derfor igen overveje muligheden for at indføre afgiften. VK-regeringen brugte som nævnt allerede i Forårspakke 2.0 det daværende provenu til at finansiere en række skattelettelser. Når kørselsafgifterne ikke indføres, mangler dette provenu. Regeringen efterlader ikke nogen ubetalte regninger. Derfor vil vi som en del af det kommende udspil til en job- og konkurrenceevnepakke anvise en ansvarlig finansiering, så det provenu fra afgiften, som VK-regeringen brugte til skattelettelser, ikke kommer til at belaste de offentlige finanser fremadrettet.

- 4 - Spørgsmål V: Kan ministeren garantere, at de planlagte nye kørselsafgifter ikke vil indebære tab af danske arbejdspladser i kraft af øgede omkostninger for virksomhederne? Svar: Når modellen for at indføre kørselsafgifter ikke holder, må vi konstatere, at det som nævnt tidligere ikke er det rigtige tidspunkt at pålægge erhvervslivet nye afgifter, der også bliver dyre at administrere. Omkostningerne er simpelthen for store både for statskassen og for virksomhederne. Beslutningen styrker erhvervslivets rammevilkår På den måde skal beslutningen om ikke at indføre kørselsafgifterne for lastbiler ses i sammenhæng med, at der er brug for at styrke erhvervslivets rammevilkår. Spørgsmål W: Kan ministeren garantere, at regeringens planer om nye kilometerbaserede kørselsafgifter for lastbiler ikke vil ramme geografisk skævt og i særdeleshed belaste virksomheder i yderområder, hvor der er lange afstande mellem produktion og afsætning? Svar: De økonomiske konsekvenser for virksomhederne på tværs af de forskellige landsdele vil afhænge af en konkret model for kørselsafgifter for lastbiler. Eftersom regeringen ikke vil indføre kørselsafgifter for lastbiler fra 2015 som hidtil planlagt, foreligger der ikke en konkret model.

- 5 - Jeg vil derfor begrænse mig til at henvise til besvarelsen af de tidligere spørgsmål under samrådet.