Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift

Transkript

1 Økonomisk analyse 6. juli 2012 Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler Highlights: Kørselsafgiften for lastbiler er en ineffektiv afgift en tredjedel af afgiftsprovenuet mistes, inden det når statskassen. Indførelse af den foreslåede kørselsafgift for lastbiler har en række negative samfundsøkonomiske konsekvenser: færre beskæftigede 900 mio. kr. i afgiftsprovenutab som følge af administrative omkostninger og adfærdsændringer. 1 mia. kr. i mistede eksportindtægter for Danmark. Knap halvdelen 400 mio. kr. kommer fra eksporten af landbrugs- og jordbrugsprodukter. 300 mio. kr. i yderligere transportafgifter for landbrugs- og fødevareerhvervet S-R-SF regeringen har i regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen i 2011 fastslået, at den vil indføre en kilometerbaseret afgift på danske og udenlandske lastbiler, som det kendes fra bl.a. Tyskland. Regeringen har i en aftale med Enhedslisten planlagt, at kørselsafgiften skal indbringe et provenu på 2,7-2,9 mia. kr. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift Kørselsafgiften er en administrativ ny og tung beskatningsform, hvor der er årlige drifts- og anlægsomkostninger på 0,4 mia. kr. og tilbageløb på 0,5 mia. kr. i form af adfærdsreguleringer som mistet provenu ved parallelkørsel på ikke-afgiftspligtige veje, godstransport med tog og skib, øget import, reduceret indenlandsk produktion mv. Dvs. et provenutab på 0,9 mia. kr. fra 2,8 mia. i afgiftsbetaling. Det medfører således 1,9 mia. kr. i statsligt nettoprovenu. Ineffektiv afgift en tredjedel af afgiftsprovenuet mistes De administrative omkostninger inkl. adfærdstabet ved en kørselsafgiftsmodel er således over 30 pct., mens omkostningerne for de nuværende skatte- og afgiftsformer som indkomstskat, selskabsskat og moms er under 2 pct.

2 Tabel 1: Omkostninger for virksomheder i forbindelse med kørselsafgifter for lastbiler Omkostning for virksomheder Mia. kr. Kørselsafgift for motor-, stats- og andre større landeveje 1,9 Drifts- og anlægsudgifter inkl. depositum for on board unit i lastbilerne 0,4 Adfærdsregulering og skatte- og afgiftsmæssige tilbageløb 0,5 I alt 2,8 Kilde: Skatteministeriet og Landbrug & Fødevarer Betydelig beskæftigelsesnedgang Afgift vil isoleret set reducere beskæftigelsen med Tabel 2 Samfundsøkonomisk set vil kørselsafgifter mv. på 2,8 mia. kr. give omkring færre beskæftigede. Størstedelen af beskæftigelsestabet skal findes i transportsektoren under erhvervsgrupperingen private tjenester. For landbrugs- og fødevareerhvervet vurderes, at der er tale om et beskæftigelsestab på 200 personer. Beskæftigelsestab, afgiftsbelastning og andel af kørte km. fordelt på erhverv Andel af kørte km. Afgiftsbelastning Beskæftigelse ændring Pct. Mia. kr. (2012-priser) Landbrug mv. 10,9 0,3-0,1 Udvinding af kulbrinter mv. 0,1 0,0 0,0 Olieraffinaderier 0,0 0,0 0,0 El-, gas- og fjernvarmeforsyning 0,8 0,0 0,0 Næringsmiddelindustri 1,1 0,0-0,1 Fremstilling 6,3 0,2-0,3 Bygge- og anlægsvirksomhed 23,8 0,7-0,3 Søtransport 0,1 0,0 0,0 Finansiel virksomhed 0,8 0,0-0,1 Private tjenester 52,1 1,5-1,7 Boligbenyttelse 0,5 0,0 0,0 Offentlige tjenester 3,5 0,1 0,0 i alt 100,0 2,8 2,7 Anm.: Antallet af kørte km. i det pågældende erhverv er antaget som en god proxi for belastningen af kørselsafgiften for det enkelte erhverv. For beskæftigelse ses på den gennemsnitlige ændring over perioden 2015 til 2020 i forhold til et forløb uden kørselsafgiften. Ekspansive tiltag vil kunne gavne økonomien Omvendt skal afgifterne finansiere en række ekspansive initiativer, bl.a. billiggøre og forbedre den kollektive trafik samt finansiere driften af betalingsanlæg mv. og dele af pinsepakken. Samlet set vil effekterne af de ekspansive tiltag bidrage til et mindre beskæftigelsestab. Af de 1,9 mia. går 1,4 mia. kr. til trafikområdet, mens 0,5 mia. kr. går til finansiering af tidligere gennemførte lettelser i pinsepakken. Side 2 af 5

3 og det indebærer et samlet beskæftigelsestab på Tabel 3 Inddrages forbedringen af den kollektive trafik og driftsaktiviteterne i beregningerne opnås et nettotab i beskæftigelse på omkring beskæftigede. Beskæftigelsesændring ved kørselsafgift og forbedret offentlig trafik, gennemsnit Personer Landbrug mv Udvinding af kulbrinter mv. 0 Olieraffinaderier 0 El-, gas- og fjernvarmeforsyning 0 Næringsmiddelindustri -100 Fremstilling -300 Bygge- og anlægsvirksomhed 100 Søtransport 0 Finansiel virksomhed -100 Private tjenester -600 Boligbenyttelse 0 Offentlige tjenester 0 Samlet ændring Anm.: For beskæftigelse ses på den gennemsnitlige ændring over perioden 2015 til 2020 i forhold til et forløb uden kørselsafgiften. Det er antaget at 0,4 mia. kr. gives som subsidier til busselskaber og DSB, mens 1,0 mia. kr. benyttes til investeringer i infrastruktur. 0,5 mia. kr. går til finansiering af pinsepakke og vil ikke bidrage til en ekspansiv virkning i dag. Produktionen af private tjenester til den offentlige sektor stiger med ca. 0,4 mia. kr. svarende til de driftsmæssige omkostninger for kørselsafgifterne. De øgede infrastrukturinvesteringer vil betyde et skift i beskæftigelsesstrukturen og dermed øget økonomisk aktivitet i bygge- og anlægsvirksomheder, mens eksport- og tjenesteerhvervene fortsat vil være ramt af kørselsafgiften trods ekspansive tiltag. Landbrugs- og fødevareerhvervet vurderes til at miste omkring 300 beskæftigede som følge af kørselsafgiften, selv når modsatrettede ekspansive tiltag er inddraget i beregningerne. Side 3 af 5

4 Kørselsafgiften rammer eksporten Kørselsafgiften påvirker i særlig grad eksporten, og det hjælper ikke, at man placerer de ekspansive tiltag uden for eksportsektoren. Eksporten reduceres med 1 mia. kr. Tabel 4. Således viser beregningerne at eksporten vil aftage med mio. kr., hvoraf 400 mio. kr. forsvinder fra eksporten af landbrugs- og jordbrugsprodukter. Ændring i eksport som følge af kørselsafgift med ekspansive tiltag, gennemsnit Mio. kr. (faste priser) Eksport af vare- og tjenester Vareeksport, i alt -700 Herunder: Næringsmidler og levende dyr; samt drikkevarer og tobak -400 Ubearbejdede varer, ikke spiselige, undt. brændsel, samt animalske og vegetabilske olier mv 0 Brændselsstoffer, smøreolier mv. 0 Kemikalier, bearbejdede varer, maskiner og transportmidler (ekskl. skibe, fly og boreplatforme), andre færdigvarer samt diverse -300 Skibe, fly og bore- platforme mv. 0 Øvrige tjenester og turistindtægter -300 Anm.: se anm. til tabel 3 for beregningsantagelser. Økonomiske konsekvenser for landbrugs- og fødevarevirksomhederne Transportudgifter forøges med 315 mio. kr. i landbrugs- og fødevarevirksomheder Tabel 5. Landbrugs- og fødevarevirksomhederne kører årligt ca. 260 mio. km af de 1,6 mia. kørte km af danske og udenlandske lastbiler på det km afgiftsbelagte vejnet. Derfor skønnes det umiddelbart, at regeringens forslag til en kørselsafgift på 1,50 kr. pr. km (fratrukket de 80 mio. kr., erhvervet betaler i vejbenyttelsesafgift) vil betyde, at erhvervet vil blive pålagt en yderligere transportudgift på 315 mio. kr. Kørselsafgift fra 2015 for landbrugs- og fødevarevirksomhederne Mio. kr. Ny kørselsafgift, 150 øre/km på 260 mio. kørte km 1) 395 Nuværende vejbenyttelsesafgift -80 Ekstra afgiftsbelastning i alt 315 1) Inkl. 5 mio. kr. for betalingsbokse på kr. pr. boks i lastbilerne. Anm.: Det afgiftsdækkede vejnet på i alt km forventes at omfatte km motorveje, km andre statsveje og km kommunale hovedveje. Beregningerne er baseret på en kørselsanalyse af ARLA s, DC s og DLG s lastbiltransport fordelt på det danske vejnet. Kilde: Landbrug & Fødevarer Side 4 af 5

5 Bilag a: Generelle samfundsøkonomiske konsekvenser Beregningerne i den makroøkonomiske model ADAM viser en række negative effekter på dansk økonomi, hvis kørselsafgifterne for lastbiler bliver indført. Bruttonationalproduktet falder som følge af, at afgifterne forringer konkurrenceevnen, hvilket resulterer i et fald i eksporten af vare- og tjenester, hvilket igen medfører, at beskæftigelse og privatforbruget falder. Tabel 1a Effekt på BNP, forbrug, investeringer, import og eksport Gns Mia. kr., faste priser Bruttonationalprodukt 0,0-0,4-0,7-1,0-1,2-1,3-0,8 Privat forbrug -0,2-0,7-0,9-1,2-1,4-1,5-1,0 Offentligt forbrug 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,3 Faste bruttoinvesteringer 0,6 0,6 0,4 0,3 0,2 0,2 0,4 Eksport af vare- og tjenester -0,5-0,8-1,0-1,1-1,2-1,3-1,0 Import af vare- og tjenester 0,1-0,3-0,5-0,7-0,8-0,8-0,5 Personer Beskæftigelse Anm.: Det er antaget at 0,4 mia. kr. gives som subsidier til busselskaber og DSB, mens 1,0 mia. kr. benyttes til investeringer i infrastruktur. 0,5 mia. kr. går til finansiering af pinsepakke og vil ikke bidrage til en ekspansiv virkning i dag. Produktionen af private tjenester til den offentlige sektor stiger med ca. 0,4 mia. kr. svarende til de driftsmæssige omkostninger for kørselsafgifterne. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T E info@lf.dk Leif Nielsen lni@lf.dk 1609 København V F W Andreas Krabbe Enghoff ake@lf.dk