DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2005 Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2005
.
DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2005 Indholdsfortegnelse Forord............................................................. 2 Ankenævnets lovgrundlag............................................. 3 Ankenævnets sammensætning.......................................... 3 Ankenævnets virksomhed.............................................. 3 Særligt om sekretariatets virke......................................... 4 Afsagte kendelser..................................................... 5 Landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v......... 6 Landstingsforordning om orlov ved graviditet, barsel og adoption........... 7 Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige m.v...................... 8 Landstingsforordning om takstmæssig hjælp............................. 9 Landstingsforordning om hjælp til børn og unge.......................... 9 Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap....... 10 Landstingsforordning om børnetilskud.................................. 12 Landstingsforordning om boligsikring................................... 12 Landstingsforordning om underholdsbidrag til børn....................... 13 Principielle kendelser................................................ 13 UDGIVET AF DET SOCIALE ANKENÆVN MARTS 2006 1
Forord I henhold til landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation 10 stk. 5 afgiver Det Sociale Ankenævn en årlig beretning til Landstinget om sin virksomhed. Beretningen følger kalenderåret og indeholder ud over en statistik over modtagne klager og afsagte kendelser også et optryk af principielle kendelser i anonymiseret form. Beretningen fremsendes til kommunerne, Kanukoka, Landstingets Ombudsmand, Rigsombudsmanden og Socialrådgiveruddannelsen. Beretningen kan hentes på ankenævnets hjemmeside www.nanoq.gl/dsa og udleveres endvidere ved henvendelse til Det Sociale Ankenævn. Februar 2006 Ole Rud Formand Layout & grafisk produktion: Info Design aps Boks 889 3900 Nuuk 2
I henhold til 10 stk. 5 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation afgiver Det Sociale Ankenævn hermed sin beretning om nævnets virksomhed i året 2005. Ankenævnets lovgrundlag Det Sociale Ankenævns virke påbegyndtes den 1. januar 1980. Ifølge Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation forordningens 8, stk. 1 og 2 er Det Sociale Ankenævn klageinstans for afgørelser truffet i medfør af det sociale regelsæt af en kommune eller af Landsstyret. Ankenævnets virke er nærmere reguleret i forordningens 9-11. Ankenævnet består af en formand og fire øvrige medlemmer. Landsstyret udpeger formanden og dennes suppleant samt de fire medlemmer og deres suppleanter for en 2-årig periode. Formanden skal have bestået en juridisk kandidateksamen og/eller på anden måde have indgående kendskab til socialretlige forhold i Grønland. To medlemmer skal have socialretlig indsigt, og to medlemmer skal have socialpolitisk indsigt. Landstyret stiller sekretariatsbistand til rådighed for Det Sociale Ankenævn. Ankenævnets sammensætning Det Sociale Ankenævn har i beretningsåret 2005 haft følgende sammensætning : Bendt Frederiksen, Upernavik Nukákuluk Kreutzmann, Nuuk Martha Labansen, Nuuk (udtrådt i foråret) Tukkumeq Qaavigaq ( udpeget i november) Emilie Lennert, Sisimiut Ole Rud, Nuuk Ole Rud har i beretningsåret været Ankenævnets formand. Landsstyrets Sekretariat varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Ankenævn. Ankenævnet har i beretningsåret afholdt 4 møder. Ankenævnets virksomhed 2005 Ankenævnet har i beretningsåret modtaget i alt 339 sager. Det kan konstateres, at der tilgår nævnet et stadigt, og kraftigt stigende antal sager. Der var således ved udgangen af år 2004 modtaget 220 sager. Der tilgår normalt nævnet mellem 30 og 40 sager månedligt. 3
De modtagne klager fordeler sig således : 52 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v., 5 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om orlov ved graviditet, barsel og adoption, 63 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, 7 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om takstmæssig hjælp 18 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, 149 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, 23 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om udbetaling af børnetilskud, 9 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om boligsikring, 0 klager vedrørte afgørelser truffet i henhold til Landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn, 13 klager er umiddelbart blevet afvist og/eller henvist til anden eller rette myndighed, optaget til fornyet behandling i førsteinstans, henlagt fordi klageren efter klagens indgivelse er afgået ved døden, henlagt fordi det af klagen ikke fremgik hvad der klages over, eller på anden måde afsluttet uden behandling i nævnet. Særligt om sekretariatets virke Sekretariatsfunktionen for ankenævnet varetages af Landsstyrets Sekretariat. Sekretariatsfunktionen kan opdeles i på den ene side de egentlige sekretariatsopgaver for nævnet (modtagelse af klager, indhentning af relevant sagsmateriale, styring og tilrettelæggelse af sager, arrangementer af ankenævnets møder, m.v.) og på den anden side den konkrete juridiske sagsbehandling af klagesagerne. Landsstyret besluttede den 13. november 2003, at det Sociale Ankenævn fik egen bevilling. Landsstyret foreslog en bevilling på 1,0 mio. kr. Dette blev godkendt af Landstinget i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven 2004 og stadfæstet den 11. december 2003. Bevillingen er fortsat i 2004 og 2005. I henhold til lovgivningen kan alle beslutninger på socialområdet ( med visse mindre undtagelser) påklages til Det Sociale Ankenævn. Dette indebærer en adgang 4
for borgerne til at påklage stort set alle afgørelser indenfor socialområdet, gående fra klager over særdeles indgribende beslutninger om f.eks. tvangsfjernelse af børn, til klager over relativt mindre alvorlige forhold som f.eks. et kommunalt afslag på personligt tillæg i henhold til pensionsreglerne til køb af en fin riffel, en bådmotor, etc. Ankenævnets sekretærer/sagsbehandlere ansættes som fuldmægtige i Landsstyrets Sekretariat, og indgik til og med finansåret 2003 i Landsstyrets Sekretariats samlede personalenormering. Der ansættes normalt jurister til arbejdet. Der har siden 1988, alt efter arbejdsbyrde og mulighederne for rekruttering og fastholdelse af medarbejderne været ansat 1-2 sekretærer på fuld tid til at varetage arbejdet. Det har i den periode, hvor Landsstyrets Sekretariatet har varetaget sekretariatsopgaven for nævnet, været vanskeligt at rekruttere og fastholde juridisk personale til at varetage sagsområdet. Den typiske ansættelsesvarighed har tidligere været ca. 1 år. Den hyppige udskiftning af personale, kombineret med at ankenævnet på et møde normalt kan behandle mellem 30-40 sager har bevirket at ankenævnet har et større antal mere end et år gamle sager under behandling, hvilket ankenævnet anser som meget utilfredsstillende. Sagsmængden er dog ved at blive nedbragt ved en ekstraordinær indsats i sekretariat og af formanden. Ankenævnet har siden sommeren 2002 arbejdet kraftigt på at nedbringe antallet af sager under behandling. Ankenævnets sekretariat fik i 2004 mulighed for at ansætte en dobbeltsproget medarbejder, og formanden for ankenævnet har taget et stigende antal formandsafgørelser i henhold til loven. Formanden har i øvrigt i øget omfang bidraget til sekretariatets sagsbehandling med råd og vejledning. Det er ankenævnets vurdering, at der grundet den kraftigt stigende sagsmængde vil være behov for at tilføre ankenævnet yderligere ressourcer. (Ankenævnet noterer sig herunder, at ankenævnets bevilling er mindre end tilsvarende klagenævns bevillinger, mens sagsmængden er betydeligt højere end de øvrige klagenævns sagsmængde). Det er vurderingen at ankenævnets opgaver m.v. p.t. kan udføres af 2 jurister samt en kontorfuldmægtig, alt efter på hvilken måde arbejdet ellers tilrettelægges. Hertil kommer tolkeopgaver for ankenævnet (ca. 3000 sider årligt). Afsagte kendelser Der har i beretningsåret været afholdt 4 møder i Det Sociale Ankenævn. Ankenævnet har på disse møder behandlet 116 sager. Hertil kommer 69 sager som er afgjort af formanden, i alt 185 sager. Det bemærkes, at antallet af behandlede klager i 2005 ikke er i overensstemmelse med antallet af modtagne klager i 2005. Baggrunden for dette er, at ikke alle sager, som blev modtaget i forudgående år var færdigbehandlede, og at der i 2005 således er behandlet sager som vedrører tidligere beretningsår. De behandlede sager fordeler sig således på de enkelte sagsområder : 5
Landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v. Ankenævnet har behandlet 17 sager vedrørende Landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner m.v., mens formanden har afgjort 25 sager, eller i alt 42 sager. I 1 tilfælde blev sagen afvist: I 1 sager blev sagen afvist af formanden, da der ikke var truffet afgørelse efter det sociale regelsæt. I 17 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 3 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden, således at der blev tilkendt førtidspension fra ansøgningstidspunktet. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden, således at det fastslås, at der skal udbetales personlige tillæg efter en individuel økonomisk vurdering. I 2 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden således, at kommunen forpligtes til at lave en korrekt genberegning af pensionsydelsen. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret af formanden således, at der ikke kan foretages modregning i reguleringen af pensionsydelsen, med mindre det er oplyst ansøgeren på det tidspunkt den økonomiske ydelse blev udbetalt. I 2 tilfælde blev sagen hjemsendt af formanden til ny behandling således, at kommunen skulle undersøge grundlaget nærmere, inden der foretages genberegning af pensionsydelsen. I 1 tilfælde blev sagen hjemsendt af formanden til ny behandling således, at kommunen skulle undersøge grundlaget nærmere for at udbetale personlige tillæg. I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden hjemvist til fornyet behandling da førsteinstansen ikke havde indhentet tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse om ansøgeren var berettiget til at modtage førtidspension. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klager ikke skulle tilbagebetale for meget udbetalt pension, da klager selv flere gange forgæves havde underrettet kommunen om ændrede forhold. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klager blev tilkendt førtidspension fra ansøgningstidspunktet. I 2 tilfælde blev sagen ændret således, at kommunen skulle undersøge husstandsindkomsten nærmere for at fastlægge størrelsen af førtidspension. I 2 tilfælde blev afgørelsen hjemvist, da førsteinstansen ikke havde indhentet tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse, om ansøgeren var berettiget til at modtage personlige tillæg. 6
I 24 sager blev den påklagede afgørelse opretholdt: I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden således, at størrelsen af pensionen var afhængig af egen indtjening. I 5 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden således, at størrelsen af pensionen var afhængig af ægtefællens indtjening. I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden således, at der ikke blev bevilget personligt tillæg, da der ikke var risiko for at pensionisten skulle komme i økonomisk trang, såfremt denne selv afholdt udgiften. I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden, der fastslog, at der kan kræves tilbagebetaling af personlige tillæg, når der foreligger uforsvarlig økonomisk handlen. I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden således, at klager ikke kunne få tildelt førtidspension før klager havde medvirket til at gennemføre arbejdsprøvning. I 3 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden således, at der ikke blev tildelt førtidspension, da klagerens erhvervsevne ikke var varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. I 2 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden således, at klageren først var berettiget til førtidspension den første i måneden efter endt arbejdsprøvning. I 3 tilfælde opretholdt ankenævnet tidspunktet for tildeling af førtidspension. I 6 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der ikke blev bevilget personligt tillæg, da der ikke var risiko for, at pensionisten skulle komme i økonomisk trang såfremt denne selv afholdt udgiften. I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der ikke blev tildelt førtidspension, da klagerens erhvervsevne ikke var varigt nedsat af fysiske, psykiske og/eller sociale årsager. Landstingsforordning om barsel, m.v. Ankenævnet har behandlet 2 sager vedrørende Landstingsforordning om barsel m.v., mens formanden har afgjort 3 sager, i alt 5 sager. I 3 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden ændret således, at der blev bevilget ydelse under barselsorlov. I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden ændret således, at der blev bevilget forældreorlov 7
I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at der blev bevilget ydelser under barselsorlov. I 2 sager blev den påklagede afgørelse opretholdt: I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden således, at kommunens afslag på barselsorlov blev opretholdt. I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at kommunens beslutning om ikke at udbetale barselsdagpenge blev opretholdt. Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige m.v. Ankenævnet har behandlet 17 sager vedrørende Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige m.v., mens formanden har afgjort 13 sager, i alt 30 sager. I 5 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden ændret således, at klageren ikke var pligtig til at tilbagebetale den ydede hjælp, da betingelserne for at yde hjælp mod tilbagebetaling ikke var opfyldt. I 2 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren skulle have udbetalt den ansøgte økonomiske hjælp. I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden hjemvist, da førsteinstansen ikke havde anvendt det relevante lovgrundlag. I 1 tilfælde blev afgørelsen hjemvist, da førsteinstansen havde truffet afgørelse på et ufuldstændigt grundlag. I 25 sager blev den påklagede afgørelse opretholdt: I 6 tilfælde blev afgørelsen af formanden opretholdt således, at klagerne havde modtaget den hjælp, som de efter forordningens bestemmelser var berettiget til. I 3 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden, da formanden vurderede, at klagerne havde modtaget den hjælp til betaling af restancer, som de efter forordningens bestemmelser var berettiget til. I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden således, at klageren ikke var berettiget til at modtage hjælp til rejseudgifter. I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt af formanden således, at klageren ikke var berettiget til yderligere hjemmehjælp. I 6 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at klageren ikke var berettiget til hjælp, da ydelse af hjælpen ikke kunne anses som værende af væsentlig betydning for klagernes muligheder for at klare sig selv fremover. 8
I 3 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at klageren ikke var berettiget til hjælp, da ydelse af hjælpen ikke kunne anses som værende af væsentlig betydning for klagernes muligheder for at klare sig selv fremover. I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at klageren ikke var berettiget til yderligere hjemmehjælp end det allerede bevilgede. I 4 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der ikke blev ydet hjælp til betaling af huslejerestance, da klageren ved restancens opståen selv havde mulighed for betale husleje. Landstingsforordning om takstmæssig hjælp Ankenævnet har behandlet og afsagt kendelse i 3 sager vedrørende Landstingsforordning om takstmæssig hjælp, mens formanden har afgjort 3 sager, i alt 6 sager. I 2 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden hjemvist til fornyet behandling da det var utilstrækkeligt oplyst hvorvidt at ansøger opfyldte betingelserne for at modtage ydelsen. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at ansøgeren fik bevilget ydelsen som ansøgt. I 4 tilfælde blev den påklagede afgørelse opretholdt: I 2 tilfælde blev afgørelsen af formanden opretholdt, idet klagerens arbejdsløshed fandtes at være selvforskyldt. I 2 tilfælde blev afgørelsen opretholdt, da klager ikke opfyldte kravene for at få udbetalt takstmæssig hjælp. Landstingsforordning om hjælp til børn og unge Ankenævnet har behandlet 14 sager vedrørende Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, mens formanden har afgjort 6 sager, i alt 20 sager. I 3 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at tvangsfjernelse blev ophævet, da kommunen ikke havde fulgt gældende regler med hensyn til beslutningsprocedure m.v. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren skulle have udbetalt plejevederlag. I 1 tilfælde blev afgørelsen om afslag på plejevederlag tilbagesendt af formanden 9
til fornyet behandling, da kommunen truffet beslutning på et forkert lovgrundlag. I 17 sager blev den påklagede afgørelse opretholdt: I 9 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at tvangsfjernelse af børn fra hjemmet blev fundet nødvendigt grundet misbrugsforhold. I 5 tilfælde blev afgørelsen om fastsættelse af forældrebetaling opretholdt af formanden. I 2 tilfælde blev afgørelsen om fastsættelse af forældrebetaling opretholdt. I 1 tilfælde blev afgørelsen om afslag på samvær med tvangsanbragte børn opretholdt. Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap Ankenævnet modtog i 2003 og 2004 fra flere kommuner et antal klager (111 konkrete sager) vedrørende afslag fra Familiedirektoratet på tildeling af støttepersontimer til handicappede. Ankenævnet har haft det endog meget vanskeligt ved at behandle disse sager. Et fællestræk for sagerne er, at det har været meget vanskeligt at få oplysning om beslutningsgrundlag m.v. fra Familiedirektoratet, og at sagerne har været mangelfuldt oplyst osv. Ankenævnet og Familiedirektoratet traf derfor i december måned 2004 aftale om, at familiedirektoratet i 1. kvartal 2005 skulle gennemgå samtlige sager på handicapområdet på ny med henblik på en vurdering af beslutningsgrundlag etc. Ankenævnet har modtaget disse sager retur fra Familiedirektoratet og har på dette grundlag i 2005 truffet afgørelse i en række af sagerne. Ankenævnet har i en lang række af disse sager givet klageren medholdt, hvilket har bevirket, at der i 2005 er kommet et overordentligt stort antal klager over afgørelser truffet i henhold til handicaplovgivningen. Ankenævnet har behandlet 59 sager vedrørende Landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, mens formanden har afgjort 13 sag, eller i alt 72 sager. I 41 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 3 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren var berettiget til hjælp efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap. I 6 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren var berettiget til takstbetaling i henhold til handicaplovgivningen. I 1 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren var berettiget til hjælpemidler i henhold til handicaplovgivningen. I 23 tilfælde blev afgørelsen ændret således, at klageren var berettiget til støtteperson efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap 10
I 1 tilfælde blev afgørelsen tilbagesendt til fornyet behandling således, at det skulle fastslås om klageren var berettiget til hjælp efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap. I 1 tilfælde blev afgørelsen tilbagesendt til fornyet behandling således, at det skulle fastslås, om klageren var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap I 1 tilfælde blev afgørelsen tilbagesendt til fornyet behandling således, at det skulle fastslås, om klageren var berettiget til plejevederlag efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap I 1 tilfælde blev afgørelsen tilbagesendt til fornyet behandling således, at det skulle fastslås, om klageren var berettiget til hjælpemidler efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap I 1 tilfælde blev afgørelsen tilbagesendt til fornyet behandling således, at det skulle fastslås, om klageren var berettiget til aflastning efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap I 1 tilfælde blev afgørelsen tilbagesendt til fornyet behandling således, at det skulle fastslås, om klageren var berettiget til takstbetaling efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden tilbagesendt til fornyet behandling således, at det skulle fastslås, om klageren var berettiget til hjælp efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden tilbagesendt til fornyet behandling således, at det skulle fastslås, om klageren var berettiget til støtteperson efter Landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicap I 31 sager blev den påklagede afgørelse opretholdt: I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at klager skulle funktionsvurderes, inden der kan ydes hjælp i henhold til handicaplovgivningen. I 8 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der ikke blev bevilget hjælp til merudgifter i henhold til handicaplovgivningen. I 2 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der ikke blev bevilget hjælp til hjælpemidler i henhold til handicaplovgivningen. I 6 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der ikke blev bevilget hjælp til støtteperson i henhold til handicaplovgivningen. I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der ikke blev bevilget hjælp til ledsagehonorar i henhold til handicaplovgivningen. I 1 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der ikke blev bevilget hjælp til kørselsudgifter i henhold til handicaplovgivningen. 11
I 2 tilfælde blev afgørelsen opretholdt således, at der ikke blev bevilget hjælp til aflastning i henhold til handicaplovgivningen. I 5 tilfælde blev afgørelsen af formanden opretholdt således, at der ikke blev bevilget hjælp til merudgifter i henhold til handicaplovgivningen. I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden opretholdt således, at der ikke blev bevilget hjælp til aflastning i henhold til handicaplovgivningen. I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden opretholdt således, at der ikke blev bevilget hjælp til ledsageudgifter i henhold til handicaplovgivningen. I 3 tilfælde blev afgørelsen af formanden opretholdt således, at der ikke blev bevilget hjælp til støtteperson i henhold til handicaplovgivningen. Landstingsforordning om børnetilskud Ankenævnet har behandlet 2 sager vedrørende Landstingsforordning om børnetilskud, mens formanden har afgjort 1 sager, i alt 3 sager. I 1 sag blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 1 sag blev sagen af formanden tilbagesendt til ny behandling, da kommunen havde truffet beslutning på et ufuldstændigt grundlag. I 2 sager blev den påklagede afgørelse stadfæstet: I 1 tilfælde blev beslutningen om afslag på børnetilskud opretholdt grundet for stor husstandsindkomst. I 1 tilfælde blev beslutningen om afslag på børnetilskud opretholdt, da klager havde ansøgt for sent. Landstingsforordning om boligsikring Ankenævnet har behandlet 2 sager vedrørende Landstingsforordning om boligsikring, mens formanden har behandlet 4, i alt 6 sager. I 1 sag blev den påklagede afgørelse afvist: I 1 tilfælde blev klagen afvist, da nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen. I 4 sager blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 1 tilfælde blev afgørelsen hjemsendt til ny behandling, da kommunen ikke havde foretaget den nødvendige undersøgelse til sagens oplysning. 12 I 3 tilfælde ændrede formanden afgørelsen således, at der blev ydet boligsikring fra ansøgningstidspunktet.
I 1 sag blev den påklagede afgørelse stadfæstet: I 1 tilfælde blev afgørelsen af formanden opretholdt således, at der først ydes boligsikring fra ansøgningstidspunktet. Landstingsforordning om underholdsbidrag til børn Ankenævnets formand har behandlet 1 sag I 1 sag blev den påklagede afgørelse tilsidesat helt eller delvist: I 1 tilfælde ændrede formanden afgørelsen således, at der kan udbetales underholdsbidrag forskudsvis på baggrund af kredsrettens bidragsresolution. Principielle kendelser Ankenævnet har i beretningsåret afsagt 2 principielle kendelser: Kendelse 1: Det Sociale Ankenævn har på sit møde den 3. juni 2005 behandlet Deres klage på vegne af xx over yy Kommunes afslag af 7. marts 2003 vedrørende tildeling af støttepersontimer, og afsagt følgende K E N D E L S E Kommunens afgørelse tilsidesættes og sagen oversendes til behandling i familiedirektoratet jfr. Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, 7, stk. 2, nr. 2., hvoraf det fremgår, 7. Direktoratet for Sociale Anliggender træffer, efter indstilling fra den handicappedes hjemkommune, beslutning om, hvilken hjælp der kan ydes. Stk. 2. Direktoratet for Sociale Anliggender kan, f.eks., træffe beslutning om 1) hjælp til anskaffelse af hjælpemidler. 2) hjælp til ansættelse af støttepersoner. Kommunen har ved afslaget henvist til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 22. december 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap 11, stk. 4, hvoraf det fremgår, 11. En person med vidtgående handicap, der har behov for pædagogisk støtte for at kunne klare sig i egen bolig, herunder i et bokollektiv eller en beskyttet boenhed, kan tildeles et antal støttetimer ugentligt. Stk. 4. Der kan ikke tildeles støttetimer under ophold på døgninstitutioner, alderdomshjem eller plejeafdelinger på sygehuse. Ankenævnet bemærker hertil, at yy Kommune fejlagtigt selv har behandlet Deres ansøgning. Kommunen var ikke omfattet af forsøgsordningen på handicapområdet, og havde derfor ikke kompetence til at behandle sagen. Kommunen skulle 13
korrekt have videresendt Deres ansøgning til Familiedirektoratet, eller alternativt have behandlet ansøgningen i henhold til børne- og ungeforordningen. Ankenævnet skal videre bemærke, at bestemmelsen i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 22. december 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap 11, stk. 4 er ulovlig. Det fremgår af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til vidtgående handicap, at støttepersoner kan ansættes såvel på døgninstitutioner, daginstitutioner, beskyttede boenheder, bokollektiver, som i den handicappedes egen bolig (bemærkningerne, s 10.). Der er således ikke lovhjemmel til at have denne bestemmelse i bekendtgørelsen. Den besluttende myndighed kan således ikke generelt afvise at tildele støttepersontimer med henvisning til, at ansøger bor på døgninstitution. Denne afgørelse er principiel, og vil videre blive meddelt yy Kommune samt Familiedirektoratet med anmodning om at bekendtgørelse nr. 28 af 22. december 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap ændres således, at bekendtgørelsens bestemmelser er i overensstemmelse med forordningen. Ankenævnet vil oversende sagen til videre behandling i Familiedirektoratet. De er meget velkommen til at kontakte ankenævnets sekretær på telefon 34 51 37 såfremt De har spørgsmål til denne kendelse. Kendelse 2: Det Sociale Ankenævn har den 3. juni 2005 behandlet Deres klage over regionalkontor Syd/øst s afslag af 4. december 2003 på tildeling af yderligere 60 støttepersontimer til xx, og har afsagt følgende K E N D E L S E Afgørelsen opretholdes i henhold til landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, hvoraf det bl.a. fremgår: 7. Direktoratet for Sociale Anliggender træffer, efter indstilling fra den handicappedes hjemkommune, beslutning om, hvilken hjælp der kan ydes. Stk. 2. Direktoratet for Sociale Anliggender kan, f.eks., træffe beslutning om 1) hjælp til anskaffelse af hjælpemidler. 2) hjælp til ansættelse af støttepersoner, Samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 22. december 2000 om hjælp til personer med vidtgående handicap. 11. En person med vidtgående handicap, der har behov for pædagogisk støtte for at kunne klare sig i egen bolig, herunder i et bokollektiv eller en beskyttet boenhed, kan tildeles et antal støttetimer ugentligt. 12. En støttepersons opgave er at støtte personen med vidtgående handicap i dennes psykiske, fysiske og sociale udvikling. Stk. 2. En støtteperson skal endvidere støtte personen med vidtgående handicap i at klare sig selv. Det kan for eksempel ske ved at hjælpe personen til selv at klare sin personlige hygiejne og påklædning, administrere sin økonomi og købe ind. Endvidere kan personen med det vidtgående handicap støttes til selv at medvirke til at gøre rent, vaske tøj og lignende. 14
14. Antallet af støttetimer til hver enkelt person med vidtgående handicap godkendes af Socialdirektoratets regionalkontorer efter indstilling fra kommunerne. Det er ankenævnets vurdering, at regionalkontorets afgørelse om afslag på støttepersontimer til overvågning af xx er korrekt. Overvågning og kontrolopgaver er i henhold til lovgivningen ikke opgaver som kan henlægges til støttepersoner. Ankenævnet skal dog videre bemærke, at Familiedirektoratet i henhold til lovgivningen skal sikre at personer, der p.g.a. vidtgående psykisk eller fysisk handicap har behov for specielle ydelser, ydes hjælp efter reglerne i handicapforordningen. Ankenævnet bemærker hertil, at 7, stk. 2 i handicapforordningen alene beskriver eksempler på hvilke hjælpeforanstaltninger der kan iværksættes. Opregningen er ikke udtømmende. Efter en konkret vurdering af den handicappedes situation og behov kan der tilbydes andre hjælpeforanstaltninger end de nævnte. Det er herunder ankenævnets vurdering, at xx havde behov for hjælp til ikke at skade sig selv eller andre ved sin stærkt voldelige adfærd, som er et resultat af hans handicap. Ankenævnet vurderer, at regionalkontoret ikke har behandlet sagen korrekt. Regionalkontoret skulle have sikret xx den nødvendige hjælp til overvågning og kontrol i forbindelse med hans voldelige adfærd. Familiedirektoratet skal derfor bære de udgifter kommunen eventuelt har haft ved at overvåge og kontrollere xx, herunder også flytningen af xx fra bokollektivet til fritliggende hus. Yy kommune skal for at få dækket de afholdte udgifter ansøge Familiedirektoratet med angivelse af, hvilke udgifter der ønskes dækket, samt med hvilket beløb de er afholdt. Denne kendelse er principiel. 15
16
17