Besvarelser på de spørgsmål fra salen, som vi ikke nåede på borgermødet den 24. juni 2014 Spg. 1: Ove Knudsen Information er yderst mangelfuld når kun beboere indenfor 900 m får info. Samme info beskriver mere om husstandsmøller, og kun et lille notat om at kommunen kun har beføjelse til møller op til 150 m. Der bliver ikke gjort klart at det er store møller der er i høring (2012). Vi går ud fra at der med info samt årstallet henvises til debatoplægget fra 2012. Første sætning i debatoplægget er: Debatoplægget omhandler store vindmøller. 900 m er en områdeafgrænsning, der benyttes i forhold til andre planer. Vi kunne have valgt en anden afstand og fremover vil vi være mere opmærksomme på at vælge en afstand, der er mere velbegrundet. Spg. 2: Mona Aagesen Hvorfor er det helt klart hvad en lodsejer får ved salg af en vindmølleplacering, men naboer til vindmøller ved ikke hvad de har i vente. Det de ved er, at de selv må kæmpe sig til et beløb som er totalt latterlig set i forhold til lodsejeren (som har muligheden for at udleje en placering). Og de naboer der bor for langt fra møllen må selv indbetale penge for at komme i betragtning med hensyn til indsigelse og til erstatning. Hvorfor har naboer til vindmøller ingen rettigheder. Det er Energinet.dk (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet), der administrerer erstatningsordningen på fast beboelsesejendom (værditabsordningen). Det er taksationsmyndigheden der vurdere om der skal gives erstatning, og hvor stor den i så fald skal være. Vejen Kommune har derfor ikke forudsætning for at kommentere beløbsstørrelserne for erstatning, eller for hvordan ordningen administreres. 1 af 7
Spg. 3: Poula Nørgaard Jeg efterlyser stillingtagen til de meget alvorlige, konstaterede virkninger af den lavfrekvente støj både på mennesker og dyr, mensesforstyrrelser, misdannelser, dødfødt afkom. Sundhedsstyrelsen har i 2011 publiceret en undersøgelse om sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Den finder ikke tydelige sammenhænge mellem diverse symptomer og vindmøllestøj. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt Miljøministeriet udsendte i 2013 et brev til landets kommuner om at den igangsatte sundhedsrapport ikke skal bremse kommunernes planlægning for vindmølleområder. Spg. 4: Gudrun Gotved Når et område har fået betegnelsen optimal med en w/m2 på kun 451-500, er det så fordi det er det mest optimale i Vejen Kommune, eller er det optimal på landsplan? Kun i Vejen Kommune. Det er noteret at betegnelsen optimal har været misvisende, og vil blive tilrette. Spg. 5: Peter B. Christensen Hvorfor bliver vi som borgere direkte vildledt af de forskellige myndigheder? Vejen Kommune svarer alene ud fra lovgivningen. Spørgsmålet er for upræcist til at vi kan komme tættere på et svar. Spg. 6: Søren Aagesen Spørgsmål til alle byrådsmedlemmer. Hvad ville I gøre, hvis I havde udsigt til 2-6 store 3MW møller på 150 m i højden, afstand til jeres boliger ca. 600 m, støjgener på op til 50db, lavfrekvent støj på op mod 30 db. Værdiforringelse af egen bolig på op mod 2.000.000 kr. Er der noget at sige til at folk har svært ved ikke at blive frustreret, når deres livskvalitet og ejendom står til forfald. Efter støjbekendtgørelsen må møller maks. støje 44 db og for den lavfrekvent gælder maks. 20 db. Ang. værdiforringelse har Vejen Kommune ikke forudsætning for at kommentere på beløbsstørrelser da ordningen om værditab administreres af Energinet.dk og størrelsen på evt. værditab vurderes af taksationsmyndigheden. Vejen Kommune har fuld forståelse for den usikkerhed borgere må føle i forbindelse med store vindmøller og vi er beviste om vores ansvar for en god og korrekt planlægning for vindmøller. 2 af 7
Spg. 7: Kis Nielsen Hvad gør kommunen hvis larmen bliver uudholdelig for nogle borgere. Vil I give erstatning evt. ekspropriere ejendomme. Støjkravene i støjbekendtgørelsen skal til hver en tid overholdes. Oplever en borger larmen uudholdelig kan kommunen beordre mølleejer at foretage nye støjberegninger. Overskrides støjkravet skal forholdene bringes i orden før møllen må køre igen. Vejen Kommune har ikke planer om at ekspropriere ejendomme. Erstatningssager behandles af Energinet.dk, ikke af kommunen. Spg. 8: Svend Gelelff Hvor store erstatninger gives til forulempede borgere. De påtænkte møller kan ses 15 km væk. Hvad er afstandskravet for erstatning? Kan kæmpe møller rejses i industriområder. Det er taksationsmyndigheden der vurderer beløbsstørrelser i forbindelse med værditab, og det er Energinet.dk der administrere værditabsordningen. Vejen Kommune har derfor ikke forudsætning for at svare. Vindmøller kan godt opstilles i industriområder. Spg. 9: Greif B Nielsen Hvorfor hører man ikke om lavfrekvenslyd? Hvorfor er det naboen som skal komme med bevis og ikke vindmølleindustrien? Vindmølleindustrien lægger ikke skjul på at den lavfrekvente støj findes, ej heller hos naboerne. Derfor er der også retningslinjer om den lavfrekvente støj i støjbekendtgørelsen. Den lavfrekvente støj må ikke overstige 20 db såvel ude som inde, og ved alle vindhastigheder. Det skal dokumenteres i en VVM at et vindmølleområde overholder støjkravet for den lavfrekvente støj. Spg. 10: Ole P. Johnsen Besigtiges de udpegede områder igen, fra selve området og ikke fra en vej 2 km væk som det skete ved første besigtigelse. Alle områder skal besigtiges igen i forbindelse med en VVM. Her går man helt tæt på områderne, men vi ikke kan love, at vi kommer helt ind i alle områderne. 3 af 7
Spg. 11: Liv Hvorfor sætte vindmøller op når det rammer mennesker, få eller mange? Vejen Kommune ønsker med Klimastrategien at bidrage til at Regeringens målsætninger for en reducering af CO2-udledningen opnås. Dette skal ske ved bl.a. biogas og vindmøller. Ved enhver form for planlægning risikerer man desværre altid, at nogle borgere vil blive negativt påvirket. Vejen Kommune ønsker at så få borgere som muligt vil blive generet at vindmøller i fremtiden. Vindmølleplanen udpeger nye områder til vindmøller. De steder hvor der i dag står møller vil der imidlertid ikke kunne genopstilles møller i fremtiden. Herved vil vi med tiden få færre møller, og dermed færre borgere som berøres. Spg. 12: Søren Aagesen Hvad betyder mest, borgernes livskvalitet eller penge i kommunekassen? Ud fra de oplysninger vi har, har Vejen Kommune ingen pligt til opsætning af møller. Hvad er årsagen til at Vejen Kommune vil sætte møller op når det kun er til gavn for vindmølleopsætter og få lodsejere der udlejer jord? Har kommunen dokumentation for at køer, grise og mink mm ikke vil ændre adfærd når der kommer kæmpe møller op? Ønsker Vejen kommune at landdistrikterne er et stykke udkants Danmark hvor ingen vil bo? Det er korrekt at Vejen Kommune ikke har pligt til at opstille møller. Vejen Kommune opstiller da heller ikke selv vindmøller, men vi har med Kommuneplan 2013 forpligtet os til at planlægge for en reduktion af CO2-udledningen. Vindmøller er en effektiv, grøn energikilde. Der kommer ingen penge i kommunekassen ved at der opstilles vindmøller i Vejen Kommune. Kommunen kan dog søge en pulje (Grøn Ordning) til lokale projekter som gavner naturen og lokalmiljøet. Der er ingen dokumentation for at køer, mink mv. ændrer adfærd på grund af vindmøller. Vejen Kommune har et tæt og stabilt samarbejde med landdistrikterne. Spg. 13: Gitte Christensen Borgmesteren nævner i sin indledende snak, at der sker forandringer i landdistrikterne som alle andre steder. Vi vil gerne have forandringer, men vi trænger bare til nogle positive i stedet for skolelukninger, forringelser af transport til skolen, lukning af dagplejen og nu kæmpevindmøller. Opsætning af vindmøller giver penge til positive forandringer i lokalområderne, jf. Grøn Ordning. Kongeåsti-projektet er delvist finansieret ved tilskud fra den grønne ordning. 4 af 7
Spg. 14: Klaus Nordby Har det været overvejet at 30 af den nuværende størrelse møller (7-900kw) på de udvalgte placeringer kan øge effekten med de ønskede 30 %? Ja, det kan de langt fra. Spg. 15: Tanja Lindskov Hvad er Vejen Kommunes plan, hvis det viser sig at møller er skadelige. Hvordan kan kommunen så håndtere dette? Økonomisk er det vel for dyrt at nedlægge dem. Vejen Kommune kan kun forholde sig til den nuværende lovgivning og de nuværende undersøgelser. Hvis undersøgelser senere hen skulle vise at møller er sundhedsskadelige må det formodes at lovgivningen bliver ændret så kommunerne har mulighed for at handle derefter. Spg. 16: Bo Vonsbæk Hvad koster og hvad energi giver et stort solcelleanlæg som f.eks. Vojens Kommune vil opføre? Vejen Kommune kan ikke svare på projekter der foregår i andre kommuner. Men solceller er et fint supplement til vindmøller. Spg. 17: Rikke Lund Hvorfor lytter man ikke til de folk der allerede nu bor tæt ved møllerne og er blevet syge deraf? Der bliver lyttet til de naboer som er trætte af vindmøllerne såvel som de naboer som siger de ikke lægger mærke til dem. Vejen Kommune skal i sensommeren besøge en vindmøllenabo som er ked af sit naboskab. Spg. 18: Kis Nielsen Hvorfor har man slettet området omkring Kolmosen (Råkjærsholmvej) der bor da færre end ved Jernbæk. Antal beboelser har været blot én af mange faktorer som har spillet ind i overvejelserne om hvilke områder der var velegnede og hvilke der ikke var. 5 af 7
Spg. 19: Bente Staal Hvis møllerne kommer, generne bliver for uudholdelige og vi må flytte uden at kunne sælge så er hele vores opsparing væk. Er det ikke tyveri? Hvem skal det meldes til? Naboen får penge for at jeg bliver fattig. Jeg har også betalt min skat. Altid. Det er Energinet.dk der administrerer værditabsordningen og taksationsmyndigheden som vurderer en evt. erstatning af værditab i fast beboelsesejendom. Det er vindmølleopstiller der skal betale et evt. værditab. Spg, 20: Kirsten Pedersen Kunne man ikke tænke sig at udnytte sol-energi i stedet for vind? Kan man ikke købe sig ind i en havmøllevindpark? Kommer der flyblink på møllevingerne? Sol-energi er et fint supplement til vindmøller. Men der skal mange sol-paneler til for at erstatte en enkelt mølle og det fylder godt i landskabet. Da Vejen Kommune ikke er en kyst kommune, er vi nødt til at se om vi kan bidrage til den samlede CO2- reduktion ved landmøller. Der kommer ikke lys på vingerne. Lys placeres på møllehusets top. Spg. 21: Peter B. Christensen Får ejendoms ejer kompensation for værdiforringelse af deres ejendom? Det afgør Taksationsmyndigheden. Værditabsordningen administreres af Energinet.dk Spg. 22: Anders Westesen Kan det med lovgivning pålægges mølleejeren at købe ejendomme som ligger i nærheden, til salgspris, sådan at nabo til møllen kan flytte andetsteds hen? Nej. Spg. 23: Eva Lind Hvordan forholder I jer til værditab på huse/ejendomme? Det er Energinet.dk som administrerer værditabsordningen og taksationsmyndigheden som vurderer og fastlægger et eventuelt værditab. 6 af 7
Spg. 24: Lisbeth Hansen Hvor mange penge tjener Vejen Kommune hvis der opstilles 30 kæmpe vindmøller altså i tilfælde af at planen gennemføres som den ser ud nu. Vejen Kommune tjener ikke penge på at planen gennemføres. Vejen Kommune tjener heller ikke penge på at der opstilles vindmøller. Ved tilslutning af nye møller tildeles kommunen en økonomisk bonus svarende til 88.000 kr. pr. MW en mølle producerer. Men pengene bliver ikke udbetalt til kommunen! Kommunen har mulighed for at søge dem til udførelse af lokale, godkendte projekter. Kongeåsti-projektet er delvist finansieret ved sådanne midler. Spg. 25: Leif Nielsen Til Egon Fræhr: Nu byrådet ikke selv er her, er det så et udtryk for at byrådet ikke er klædt på til opgaven. Vil du sørge for at byrådet vil benytte uvildig rådgivning, og ikke kun læne sig op ad vindmøllerejseholdet, vindmølleproducenter og andre der har økonomisk interesse i at opstille vindmøller? Byrådet har været bredt repræsenteret på alle tre afholdte borgermøder i forbindelse med denne vindmølleplan. Ved debatterne i plenum har byrådet således siddet blandt tilhørerne og under café-debatterne har de stået ved café-bordene klar til at snakke med borgere. Vindmøllerejseholdet er et ekspertteam, som staten har stillet til rådighed for kommunerne. Det er typisk opstiller som bekoster og dermed udarbejder VVM erne, dog i dialog med kommunen. Støjberegningerne skal udføres af certificerede personer eller laboratorier, der er godkendt af Miljøstyrelsen. 7 af 7