Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm

Transkript

1 Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Tirsdag d kl Skole Nord, afd. Svartingedal, Kirkegade 4, 3790 Hasle Deltagere: 16 borgere var mødt op, hele Teknik- & Miljøudvalget samt embedsværk, konsulenter og presse. 1. Velkomst v. Steen Colberg Jensen, formand for Teknik- og Miljøudvalget Steen Colberg præsenterede medarbejderne fra BRK og konsulenterne fra PlanEnergi. 2. Hvorfor vindmølleplan? v. Steen Colberg Jensen, formand for Teknik- og Miljøudvalget Vindmølleplanen skal bidrage til realisere både dansk energipolitik og den bornholmske vision om at være selvforsynende med vedvarende energi i Præciserede, at orienteringsmødet kun omhandler opsætning af vindmøller på landjorden, da det er staten der administrerer mulighederne for opsætning af vindmøller på havet. Den politiske målsætning om en ydelse på 90 MW fra vindmølleenergi i 2025 er formodet niveau og fremtiden må vise om målet er realiserbart. 3. Status for vindmøller på Bornholm v. Erik Schjeldal, Teknik & Miljø Energiforlig vedtaget af alle partier i folketinget på nær LA. Målet for Bornholm er at opnå en ydelse på 90 MW. Eksisterende og planlagte vindmøller vil tilsammen opnå en ydelse på 39 MW. Det er langt fra visionen og mange af de eksisterende møller (forventeligt 20 MW) vil formentligt blive taget ned i løbet af de kommende 10-15, fordi de vil være udtjente. De møller som fjernes af ejeren, vil næppe blive erstattet af tilsvarende møller. Dette vil typisk være møller som er under 75 meter i højden. Vindmøller under 75 meter i højden produceres ikke mere, (hvis man ser bort fra husstandsvindmøller). Nye større møller vil ikke kunne opstilles på steder hvor der har stået sådanne mindre møller, blandt andet fordi større møller kræver større afstand til naboer. Derfor er det nødvendigt at planlægge nye vindmølleområder. I første omgang er det ved at blive undersøgt, hvilke områder der kan være mest velegnede til opsætning af nye vindmøller. 1

2 Spørgsmål fra borger: Hvad menes med at vindmøllerne ikke er moderne nok og skal de rives ned? Svar fra T&M:. Eksisterende mindre vindmøller kan blive stående så længe ejeren vil det, men de er ikke længere rentable. Derfor produceres der i dag kun større vindmøller med en bedre ydelse. De mindste vindmøller på markedet i dag er 75 meter høje, men den type forventes også snart taget ud af produktion. 4. Vindmølleplanlægning generelt v. Susan Jessien, PlanEnergi Beskyttelses- og placeringshensyn Susan Jessien fra PlanEnergi gennemgik alle de hensyn, der skal tages når der skal findes egnede placeringer til vindmøller. Eksempelvis at: Det er mest attraktivt at placere vindmøller ved kysten pga. gunstige vindforhold. Husstandsvindmøller maksimalt 25 meter høje kræver ingen egentlig planlægning. Vi skal finde plads til 2 MW-møller. Disse store vindmøller (op til 130 meter høje) er vanskelige at finde plads til på Bornholm. En lang række faktorer reducerer placeringsmulighederne i det åbne land fx: Afstandskravet på 4 gange vindmøllens højde i forhold til nærmeste bolig. Naturhensyn, fortidsminder, kirkehensyn, sten- og jorddiger, råstofhensyn, turisme, kulturmiljøer (kræver konkret vurdering). Samt mange andre hensyn, herunder generelle landskabshensyn. Planlovens regler for kystnærhedszonen, der kræver en særlig planmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering. Støjgrænser, herunder beregninger af samlet støj fra både nye og eksisterende vindmøller målt ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 sekundmeter. Begrænsning af skyggekast fra vindmøllerne fx ved anvendelse af et computerprogram, der standser møllen når grænsen for skyggekast nås. På Bornholm accepteres mindre skyggekast end i mange andre kommuner. VE-loven Værditabserstatning. Alle der bor inden for 6 gange vindmøllens totalhøjde kan søge erstatning gratis. Bor man længere væk koster det 4000 kr. at søge. Grøn ordning. Hensættelse af et beløb på kr. pr. opstillet megawatt som kommunen kan søge og anvende til kulturelle aktiviteter og grønne projekter for at fremme accept af vedvarende energi. Købsretsordningen. Mindst 20 pct. af et vindmølleprojekt skal udbydes som ejerandele til myndige borgere i kommunen. Borgere der bor inden for 4,5 km fra vindmøllen har fortrinsret til at købe andelene. Garantiordningen. Vindmøllelaug med mindst 10 lokale medlemmer kan få stillet garanti på op til kr. i forbindelse med lån til finansiering af forundersøgelser til nye vindmøllerprojekter. Nedlæggelse af boliger nye vindmølleområder. Derudover forklarede Susan Jessien, at der også eksisterer muligheden for at fjerne nogle boliger for at finde plads til nye vindmøller. Det foregår dog på frivillig basis og kræver derfor lokal opbakning for at kunne lade sig gøre. Ekspropriation er også en teoretisk mulighed for at finde plads til vindmøller. En mulighed der dog endnu ikke er anvendt af kommunerne i forhold til vindmølleplacering. 2

3 Spørgsmål fra borger: Er man beskyttet ved højere vindhastigheder end 6-8 sekundmeter? Svar fra PlanEnergi. Ved vindhastigheder over 8 sekundmeter øges baggrundsstøjen tilsvarende og støjen opfattes derfor ikke som værende højere. Kommentar fra borger: Borger mener, at man har ændret beregningsmetoden for måling af lavfrekvent støj for at få den til at passe med de eksisterende grænseværdier. Spørgsmål fra borger: Hvordan kan det være at man tager mere hensyn til turister end til fastboende borgere og er det således kun økonomiske hensyn der varetages? Svar fra Steen Colberg: Lovgivningen, herunder reglerne for hvilke hensyn der skal varetages ved placering af vindmøllerne er omfattende, jf. oplægget og er desuden fastsat af folketinget, ikke af kommunen. Kommunen lever op til alle gældende regler for vindmølleplanlægning. Spørgsmål fra borger: Hvem er bygherre til vindmølleprojekterne vist i oplægget? Svar fra T&M: Der er ingen bygherre endnu og ingen konkrete projekter på de viste områder. Dette er kun overordnet planlægning af egnede placeringsmuligheder for vindmøller. Spørgsmål fra borger: Hvem fastsætter grænserne for lavfrekvent støj? Svar fra PlanEnergi: Sundhedsstyrelsen. Kommentar fra borger: Nej det gør Miljøstyrelsen. Jeg har desuden dokumentation for at lavfrekvent kan vandre længere end ikke lavfrekvent støj. Kommentar fra PlanEnergi: Alt støj dæmpes med afstanden. Uenighed mellem borger og PlanEnergi om fakta vedr. lavfrekvent støj. (red.) 5. Vindmølleområder på Bornholm v. Benedicte Voltelen, PlanEnergi og Ilsebil Hansen, Teknik & Miljø a) Allerede fravalgte vindmølleområder. b) Eksisterende vindmølleområder. c) Vedtagne og planlagte vindmølleområder. d) Potentielle områder som undersøges nærmere. Gennemgang af de potentielle områder for opsætning af vindmøller på Bornholm og begrundelser for valg og fravalg af områder. 9 konkrete områder som vurderes at være velegnede til opstilling af vindmøller blev nærmere gennemgået. Spørgsmål fra borger: Er begrundelsen for at mit område er valgt, at det ikke er så flot? Svar fra PlanEnergi og T&M: Det drejer sig om et landskab kan bære vindmøller store ensartede sammenhængende flader og lignende er fx velegnede placeringer. Hvorimod landskaber fx gennemskåret af mange sprækkedale ikke vurderes at kunne bære placeringen af store vindmøller. Spørgsmål fra borger: Kan målet på 90MW nås med færre, men større vindmøller og med de valgte placeringsmuligheder? 3

4 Svar fra PlanEnergi og T&M: Tiden må vise om konkrete projekter på de valgte placeringer kan opfylde kommunens vision/mål. Spørgsmål fra borger: Hvor høje kan vindmøllerne ved Rosendale blive og hvad skal der ske med de eksisterende møller i området, bliver de stående? Svar fra PlanEnergi og T&M: De kan ikke blive så store, kun ca. 80 meter pga. afstandskravet til naboer og man kan ikke have flere mølleprojekter oven i hinanden. Vindmøller på kun 80 meters højde forventes snart at udgå af produktion. Svar fra T&M: Brugte møller kan stadig købes fx til brug i områder, hvor der ikke er plads til de helt store vindmøller fx Rosendale. Spørgsmål fra borger: Bliver materiale fra oplæggene og referatet fra orienteringsmødet offentlig tilgængeligt? Svar fra T&M: Ja, vi søger for at materiale og referat bliver tilgængeligt. Spørgsmål fra borger: Hvem er bygherren til disse projekter kommunen eller en lodsejer? Svar fra PlanEnergi Det kan både være forsyningsselskaber og private investorer. Det skal præciseres, at det ikke er konkrete projekter, men placeringsmuligheder der er gennemgået på mødet. 6. Det videre forløb for vindmølleplanlægningen på Bornholm v. Erik Schjeldal, Teknik & Miljø 1) Debatfasen slutter 3. september ) Undersøgelsesfase af projektområder 3) Udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg 4) Politisk behandling af forslaget 5) Forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring 6) Politisk behandling af høringssvar 7) Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg Derefter evt. lokalplanlægning for et område, hvis der kommer en konkret ansøgning. Kommunen kan ikke behandle konkrete ansøgninger til de udpegede områder før et kommuneplantillæg er vedtaget. 7. Spørgsmål/debat Spørgsmål fra borger: Behandles støj også i en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet)? Svar fra T&M: Ja, og kommunen kan anmode bygherre om yderligere støjmålinger. Spørgsmål fra borger: Er der politikere tilstede? Svar fra politikerne: Ja hele Teknik- & Miljøudvalget er til stede. Kommentar fra borger: Det er bekymrende, at man opsætter vindmøller uden at tage hensyn til borgerne i nærheden. Større vindmøller er ensbetydende med mere støj. Borgere kommer i klemme mellem behovet for mere vedvarende energi og egne interesser. 4

5 Svar fra Steen Colberg: Ja, men vedvarende energiformer er en nødvendighed selvom nogle borgere vil kunne føle sig generede. Statens har derfor sat en lang række krav, der skal overholdes når man sætter vindmøller op for at mindske generne for naboer. Svar fra politiker: Stat og kommuner beslutter ofte ting der kan give gener for borgerne, men deres/vores opgave er også at begrænse generne. Kommentar fra borger: Der findes ingen national koordinering af kommunernes opsætning af vindmøller i forhold til nationale mål, så der er ikke styr på hvor langt man er i forhold til målsætningen. Svar fra politikker: Uaktuel problematik for Bornholm fordi vores mål er at være selvforsynende med vedvarende energi. Spørgsmål fra borger: Hvorfor har kommunen ikke tålmodighed til at vente med at planlægge for flere vindmøller til det bliver muligt at sætte vindmøller op på havet? Svar fra politiker: Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet at afvente, men ingenting er sket endnu i forhold til muligheden for opsætning vindmøller på havet omkring Bornholm. Derfor er opstillingen genoptaget på land. Derudover er havvindmøller endnu endnu ikke tilstrækkelig rentable pga. højere anlægsudgifter mv. For at nå den nationale målsætning er det nødvendig at opstille vindmøller både på land og i havet. Svar fra T&M: Vindmøller på havet er udelukkende et statsligt anliggende. Kommentar fra borger: Det er vigtigt at vi signalerer til staten, at Bornholm er meget interesseret i havvindmølleparker omkring øen. Svar fra T&M: Det bliver der arbejdet på. Helt aktuelt er der ved at blive udarbejdet et høringssvar til Energistyrelsen om de kommende placeringer af kystnære havmøller. I høringssvaret vil Bornholms Regionskommune fremhæve sin interesse for at staten tilbyder rammebetingelser, som kan medvirke til at der opstilles kystnære havmøller ud for Bornholm. Svar fra politikker: Der er langt til målet om de 90 MW, og kommunen har ikke myndigheden i forhold til placering af vindmøller på havet. Derfor må vi fortælle staten, at det er nødvendigt at placere vindmøller på havet for at leve op til vores målsætning på energiområdet og som grøn ø. Kommentar/spørgsmål fra borger: Man skal være tidlig ude med indsigelser ellers er politikkerne ikke til at rokke og hvordan løser man skyggekastproblemet? Svar fra PlanEnergi: Reducering af skyggekast reguleres ved automatik i vindmøllen. Spørgsmål fra borger: Dem der bliver berørt af nye vindmøller bør også have et økonomisk afkast kan vi få det? Svar fra PlanEnergi: Der bliver både mulighed for at købe andele i vindmøller samt at få erstatning ved værditab på naboejendomme. Kommentar fra borger: Jeg er i besiddelse af en udtalelse fra Miljøministeriet der siger, at generne fra vindmøller ikke kan udelukkes at være skadelige. Spørgsmål fra borger: Erstatningen er vel kun i omegnen af få hundrede tusinde kroner, der slet ikke dækker det reelle værditab fx ved tabt ejendomsværdi? Svar fra PlanEnergi: Det er meget forskelligt, beløbene svinger meget. Der er eksempler på både halvdelen af husets værdi, men også meget lave beløb fx kr. 5

6 Kommentar fra borger: Værditabsordningen er til grin, hvem brokker man sig til? Svar fra T&M: Staten har ansvaret for udformningen af værditabsordningen. Kommentar fra politiker: Teknik- og Miljøudvalget er netop her i dag for at høre hvad borgerne mener om sagen. Kommentar fra borger: Eksempel på køb af sommerhus, som taber værdi og ikke vil kunne udlejes hvis de står nærheden vindmøller. Kommentar fra politiker: Synes godt om dette debatmøde, hvor man hører om regler for opstilling af vindmøller og borgernes meninger om samme. Derudover er støjaspektet vigtigt at undersøge. Kommentar fra borger: Målt støj er temmelig anderledes end beregnet støj. Beregner I støjbelastningen fra en nyopsat mølle? Svar fra PlanEnergi: Ja, man beregner, men ud fra data, som stammer fra måling på en tilsvarende mølle. Kommentar fra borger: Det er ikke rigtigt. Man måler ikke ved hver nabo efter at møllen er opsat. Svar fra planenergi: Det er umuligt at måle anderledes af tekniske årsager. Kommentar fra borger: Glem DB (decibel) det er de konkrete støjgener for den enkelte der er problemet. Han fremviser noget materiale fra en anerkendt professor, som han lover at sende til interesserede herunder kommunen. Kommentar fra borger: Næste gang må politikkerne rigtig gerne præsentere sig. Afslutning af Steen Colberg: Opfordring til alle om at oplyse, hvis de kender til ejere af ejendomme, der eventuelt er villige til at sælge, således at vi får flere placeringsmuligheder for at opsætning af vindmøller. Ref. Andreas Lund Povlsen den 17. august