Grundejerforeningen Hørsholm Gårdhuse Hørsholm, den 16. Februar 2014 Dagsorden til generalforsamling Torsdag den 6. marts 2014 kl. 19.30 Usserød Skole, Kantinen 1. Valg af dirigent 2. Sygehusgrunden orientering om kommunens ønsker og planer for den fremtidige udvikling og om den videre proces. Ved formanden for Hørsholm kommunes miljø- og planlægningsudvalg Peter Antonsen 3. Bestyrelsens beretning Beretningen er vedlagt 4. Regnskab Resultatopgørelse og balance er vedhæftet dagsordnen 5. Indkomne forslag: Forslag 1. Forslag fra bestyrelsen om sygehusgrundens fremtidige anvendelse Det foreslås, at grundejerforeningen fremsender vedlagte tilkendegivelse til kommunens kommunalbestyrelse. Forslag 2. Forslag fra Dyrberg nr. 124 vedr. den kommende boligbebyggelse på sygehusgrunden Det foreslås, at vi henvender os til borgmester Morten Slotved om, at vi umiddelbart efter at projektet er modtaget fra Regionen får lejlighed til at se det, give vore kommentarer og komme med eventuelle ændringsforslag. Forslag vedlagt. Forslag 3. Forslag fra bestyrelsen om bebyggelsens fælles kabeltv Det forslås, at generalforsamlingen tilslutter sig bestyrelsens konklusion om, at det vil være bedst at se tiden an til at konkurrencen på både kanaludvalg og pris bliver øget. Med grundejernes aktuelle benyttelsesmønster og resultatet af tilbudsindhentningen må bestyrelsen således konkludere, at den eksisterende leveringsaftale bør fortsætte ind til videre. Vedlagt redegørelse for resultatet af undersøgelse af alternative muligheder. Forslag 4. Forslag fra Abenth nr. 140 om gennemgang af mulighederne for at forbedre vores varmeregnskab. Forslag vedlagt. Forslag 5. Forslag fra Harris Andersen nr. 96 om fældning af 2 gavltræer Forslag vedlagt.
Grundejerforeningen Hørsholm Gårdhuse Forslag 6. Forslag fra Fagerlund nr. 127 om fældning af de 3 platantræer ved indkørslen til øvre stamvej. Forslag vedlagt. 6. Fremlæggelse af budget Budgetforslag er vedhæftet 7. Fastlæggelse af kontingent Bestyrelsen foreslår regulering af det ordinære kontingent til 7800 kr. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer Der er 2 bestyrelsesmedlemmer på valg. Derudover foreslår bestyrelsen en udvidelse fra 5 til 6 medlemmer, således at der skal vælges i alt 3 bestyrelsesmedlemmer. Fra den nuværende bestyrelse afgår Jimmi Jensen, nr. 81 (modtager ikke genvalg) og Jens Chr. Sørensen, nr. 121 (modtager genvalg). 9. Valg af suppleanter. Bestyrelsen foreslår Birger Bøgeblad, nr. 23 og Jakob Thomsen, nr. 34. 10. Valg af revisor. Bestyrelsen foreslår Niels Kureer, nr. 86. 11. Valg af revisorsuppleant. Bestyrelsen foreslår Ib Yde, nr. 42. 12. Eventuelt I henhold til vedtægternes 10 kan stemmeafgivning ske ved skriftlig fuldmagt til en anden grundejer eller et medlem af vedkommendes husstand. Ingen kan dog være bærer af mere end 1 fuldmagt. Med venlig hilsen Jens Chr. Sørensen Formand Vedlagte bilag til dagsordenen - resultatopgørelse 2013 og balance - bestyrelsens skriftlige beretning - indkomne forslag - KabelTV resultatet af bestyrelsens undersøgelse af alternative muligheder - budgetforslag 2014
Resultatopgørelse og balance 2014 Budget 2013 Resultatopgørelse 2013 Indtægter: 675.000 Kontingent, 90 huse á 7.500 kr. 675.000 0 Ejendomsmæglere 900 300 Gebyrer 600 675.300 Indtægter i alt 676.500 Udgifter: 383.200 TeleDanmark Kabel TV 383.400 35.000 Copydan & koda 39.168 147.450 Vedligeholdelse af fællesarealer 147.450 25.000 Havedage 19.784 2.500 Generalforsamling 1.628 7.500 Bestyrelsesmøder 4.900 750 Ansvarsforsikring 618 1.000 Administration 2.402 6.000 Administrationsgodtgørelse 6.000 10.000 Snerydning 100 60.000 Særlig vedligehold 34.213 678.400 Udgifter i alt 639.663-3.100 Årets resultat, almindelig drift 36.837 Hæk 36.000 Færdiggørelse af hæk øvre stamvej 36.200-39.100 Arets samlede resultat 637
Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen marts 2014 Der har i det forløbne år været en bred vifte af opgaver i grundejerforeningen. Fællesarealer Vi fik færdiggjort plantningen af bøgehækken ud mod Højmosen, så vi kan se frem til i løbet af nogle år at have en flot hæk, der svøber sig om hele kvarteret. Afsnittet ved nedre stamvej har haft begyndervanskeligheder, og der er i vinter blevet nyplantet ca. 30 planter. Den tørre sommer har været hård ved andre af vore nyplantninger, de nye rønnebærtræer på fællesarealet og maj- træerne for enden af 10- rækken. Vi sætter i år såkaldte "sivesække" på dem og får brug for, at de nærmest boende vil hjælpe med at fylde sækkene med vand i tørre perioder. Vi har på vore to havedage fået gjort godt indhug i den uregerlige beplantning omkring lege- pladsen, så der er ved at være styr på den. Det har sparet foreningen for et velvoksent beløb, så vi har kunnet sætte gartneren til arbejder, som kræver faglig ekspertise, f.eks. beskæringen af de japanske kirsebærtræer langs øvre stamvej. Bestyrelsen har selv repareret sandkassen og opstillet et nyt gyngestativ bag nr. 154, som vi håber de unge familier i kvarteret samt vore børnebørn får glæde af. Der skal her lyde en stor tak til de mange, der kom og tog fat på de fælles projekter på have- dagene. Der kommer mange flere. Kvarterets beplantning er over 40 år gammel, og der skal tages godt fat for at holde den pæn. Derfor håber vi, at mange allerede nu vil notere datoen for forårets havedag, søndag den 4. maj. I skal nok blive beskæftiget - og naturligvis godt bevær- tet efter veludført arbejde. Vores lokale vejnet er også efterhånden ganske slidt. Det er offentlig vej og det er dermed kommunen, som har forpligtigelsen til at vedligeholde det. Det er vores erfaring, at det er bedst, at det er den enkelte husejer, der henvender sig til teknisk forvaltning, når der er huller som skal repareres. Så plejer vejfolkene at komme ret hurtigt. Vi har derfor udsendt opfor- dring til alle herom. Det fremgår af vores hjemmeside, hvor i kommunen der rettes henven- delse. Og vi kan allerede se, at det bliver nødvendigt igen efter denne vinter at være aktive. Fælles kabeltv- net Der har i årets løb været en del henvendelser fra medlemmerne vedr. vores kabeltv, radio og bredbåndsforbindelser. Både det rent tekniske for mange udfald og svage led i anlægget og vedr. økonomien. Vi har fået vores leverandør YouSee til at foretage en total service- gennemgang på den udvendige del af foreningens anlæg. Derimod er det den enkelte husejer, som selv står for den indvendige del. Problemer kan ofte klares ved ret enkle løsninger og uden dyre tekni- kerbesøg. Langt over halvdelen af kontingentet går til YouSee det er mange penge. Bestyrelsen iværksatte derfor en undersøgelse af mulighederne for at opnå en reduktion i disse udgifter og for at belyse konsekvenserne heraf. Resultatet er nærmere beskrevet i et
selvstændig notat, som er udsendt til generalforsamlingen. Vi udsendte spørgeskema til alle for at afdække medlemmernes TV- forbrug mv. En svarprocent på 89 viste os, hvor stor interessen har været. Og tak for den store opbakning. Med udgangspunkt i undersøgelsen bad vi tre kendte leverandører - der alle viste positiv in- teresse - om egentlige tilbud: Stofa, Telia og YouSee. Ideen var at afdække mulighederne for at kunne forhandle os til en lavere pris hos YouSee eller finde en ny og billigere leverandør. Det viste sig at være vanskeligere end som så. Stofa meddelte, at man måtte takke nej, da omkostningerne ved at få signalerne frem til os var for høje, men man vil gerne vende tilbage, hvis der viser sig andre større potentielle kunder i området. Telia har ikke afgivet et relevant tilbud. Og så var der jo kun vores nuværende leverandør tilbage. YouSee kom med to tilbud, som - sammenholdt med det aktuelle benyttelsesmønster - hver for sig var dyrere end den nuværende løsning. Det ene, som krævede en ombygning af vort anlæg for over ½ million kroner og har en opsigelsesperiode på seks år, mens det andet til- bud, som udnytter det nuværende anlæg, har en opsigelsesperiode på tre år. Da udviklingen på TV- og bredbåndsmarkedet går særdeles hurtigt, og vores nuværende kon- trakt kun har en opsigelsesperiode på ni måneder, har bestyrelsen vurderet, at det vil være bedst at se tiden an til konkurrencen på både kanaludvalg og pris bliver øget. Så indtil videre må vi fortsætte med uændret kontrakt. Vi har sat sagen på som et selvstændigt punkt med henblik på, at vi får en fælles opbakning hertil. Dette betyder ikke, at vi ikke i den kommende tid vil arbejde på en bedre og billigere løsning. Vi følger udviklingen nøje både på det politiske plan og det tekniske for at springe til, når vi finder tidspunktet optimalt. Alternative energiformer Vores huse er nu 40 år gamle. Stadig lækre og moderne i deres udformning, men energi- krævende. Vores varmeforbrug giver dermed også os alle anledning til bekymring. Bestyrelsen udsendte i efteråret 2012 en generel information om mulighederne for etablering af alternative energikilder. Den kan stadig hentes på vores hjemmeside. På sidste års generalforsamling blev der vedtaget generelle vilkår for installation af solcelle- anlæg. Det blev i den forbindelse præciseret, at alle konkrete projekter skal godkendes af bestyrelsen og kommunen. I forlængelse heraf har bestyrelsen arbejdet videre med mulig- hederne for en yderligere uddybning af vilkårene. Vi har haft en nærmere dialog med kom- munens tekniske forvaltning. Det har resulteret i, at kravet om at der ikke må være støj- gener for naboer - vil være omfattet af den generelle miljøregel om, at sådanne anlæg max. må give anledning til en støjbelastning på 35dB(A) i skel til nabobebyggelse.
Med hensyn til genskinsproblemer vil anlægget skulle være antirefleksbehandlet i henhold den normale branchestandard her foreligger ikke en generel miljøregel. Bestyrelsen har i løbet af året alene fået forelagt et enkelt projekt om etablering af varme- pumpe på taget ved ovenlyset. Det har vi givet samtykke til, idet vi også her har præciseret den generelle miljøregel om den maksimale støjbelastning på 35dB(A) til naboskel. Bebyggelsens udvendige fremtoning Vores gårdhavebebyggelse fremstår jo smukt med sin kombination af flade tage, mahognifa- cader, hvide betonvægge og ensartede farvevalg i hver række sammen med de grønne fælles- områder. For at fastholde en høj kvalitet blev der ved bebyggelsens etablering tinglyst en deklaration, som indebærer, at bygningernes udseende herunder farverne ikke må ændres uden samtykke fra grundejerforeningen, ligesom den enkelte grundejer er forpligtiget til at sikre den fornød- ne vedligeholdelse af de udvendige facader, udhuse, hegn og tag mv. Bestyrelsen henvendte sig i maj til alle husejere, som har gavl ud mod fællesarealer, hvor vi gav råd og vejledning om, hvordan ens gavl kan renses og males. Typisk vil en endevæg efter 6-7 år kræve en opfrisker. Og hvis den ikke er behandlet i mere end 10 år ja så er der med stor sandsynlighed behov for en mere grundig behandling. Formålet var at inspirere de husejere - hvor endevæggen trængte til en kærlig hånd - til at få lavet vedligeholdelsesarbejdet i løbet af sommeren. Det har været meget positivt, at en del grundejere fik fundet malerrullen frem eller ringet efter malermesteren. Vi vil gentage opfor- dringen til foråret. Bestyrelsen har endvidere været i dialog med et par husejere om ændringer i frontfacade og i forhave. Samtidig har vi valgt at indføje et afsnit i grundejerforeningens velkomstbrev til nye ejere om deklarationen og husenes udvendige forhold, ligesom de vil indgå i vores oplys- ninger til ejendomsmæglere. Indbrudspræventive foranstaltninger Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden har lanceret et nyt gratis nabohjælpssystem. Er- faringerne viser, at man med nabohjælp kan undgå op til hvert fjerde indbrud. På sidste års generalforsamling blev det vedtaget at opsætte "nabohjælps- skilte" ved indkørslen til bebyggelsens to stamveje. Skiltene blev opsat i maj og ved samme lejlighed blev der opsat nye Pas på mig skilte. I forlængelse heraf blev alle grundejere informeret om rådets nabohjælpssystem. Det er naturligvis fuldstændig frivilligt. Hvis man vil have de særlige klistermærker til at opsætte på eget hus kræver det, at man opretter en profil på rådets hjemmeside. Grundejerforeningen har ikke kunne få dem kollektivt tilsendt. Det er bestyrelsens fornemmelse, at det nye system har haft sin effekt i form af et mindre an- tal indbrud i området. Vi vil stadig gerne informeres, når der er indbrud, så vi om nødvendigt kan udsende generelle advarsler.
Sygehusgrunden Hørsholm Sygehus har altid været tæt på os. Ejeren, Region Hovedstaden, begyndte i det forløbne år at forberede en salgsproces som nu er igang. Og kommunen har sidste år politisk drøftet den fremtidige anvendelse af området. Målet er at omdanne det til et nyt stort boligområde. Hvordan det sker har naturligvis ganske stor interesse for os som nære naboer. Bestyrelsen har derfor valgt til denne generalforsamling at inviterere formanden for kom- munens miljø- og planlægningsudvalg, Peter Antonsen, til at give os en orientering ligesom vi har fremlagt et forslag til generalforsamlingsbeslutning med en generel tilkendelse til kommunalbestyrelsen. Det er bestyrelsens generelle opfattelse, at det er positivt, at der nu lægges op til en omdan- nelse af området til et nyt moderne boligkvarter fremfor at det kommer til ligge hen i mange år og forfalde mere og mere. Men der er naturligvis nogle forhold omkring bygningshøjder, trafikadgange, bygge- gener mv, som skal være iorden. Afslutningsvis vil bestyrelsen gerne takke de mange grundejere, som i årets løb har bidraget til, at vores område er et rart sted at bo, og til at ønsker og problemer kan finde sin løsning i en fælles konstruktiv dialog. 15. februar 2014 Bestyrelsen
Indkomne forslag Forslag 1: Forslag fra bestyrelsen om sygehusgrundens fremtidige anvendelse Det foreslås, at grundejerforeningen fremsender følgende tilkendegivelse til kommunens kommunalbestyrelse Grundejerforeningen ser positivt på, at sygehusgrunden omdannes til en moderne tæt-lav boligbebyggelse med en fuldstændig rydning af eksisterende bygninger Grundejerforeningen ønsker, at bygninger i flere etager primært placeres mod Usserød Kongevej og ikke tæt på Højmosen Grundejerforeningen ønsker, at der etableres et vejnet til/fra en sådan ny boligbebyggelse, som giver en smidig og rolig trafikafvikling i forhold til de nærmeste eksisterende bebyggelser og uden en væsentlig øget trafikbelastning af Højmosen Grundejerforeningen ønsker en miljømæssig regulering af generne ved støj og møj i forbindelse med nedrivningen af eksisterende bygninger og opførelsen af den nye bebyggelse og at der alene foregår bygningsmæssige aktiviteter i dagtiden på hverdage. Grundejerforeningen forudsætter, at når den aktuelle salgsproces er afsluttet, så udarbejdes der en lokalplan, som kommer til offentlig høring Grundejerforeningen indgår gerne i en konstruktiv dialog med kommunen i det videre forløb. Forslag 2: Forslag fra Dyrberg nr. 124 vedr. den kommende boligbebyggelse på sygehusgrunden Det foreslås, at vi henvender os til borgmester Morten Slotved om, at vi umiddelbart efter at projektet er modtaget fra Regionen får lejlighed til at se det, give vore kommentarer og komme med eventuelle ændringsforslag. Tilhørende forslag til mail til borgmesteren: 7. marts 2014 Kære borgmester Morten Slotved, Generalforsamlingen for grundejerforeningen Hørsholm Gårdhuse - bebyggelsen Ved Højmosen - har i går af formanden for miljø- og planlægningsudvalget Peter Antonsen fået gennemgået de foreliggende planer for sygehusgrunden og der var lejlighed til at stille spørgsmål. Uanset denne gennemgang beder vi om, at få mulighed for at se projektet via kommunens hjemmeside umiddelbart efter, at det er modtaget fra regionen. Så kan vi med det samme komme med vore kommentarer og eventuelle forslag fremsendt til en e-mail-adresse med det formål. Det er vort ønske, at vi således får lejlighed til at påvirke behandlingen i kommunen hurtigst muligt og ikke kun når slutresultatet foreligger og sendes i lokalplanhøring. Vi håber, at du er positivt indstillet over for den foreslåede dialog og ser frem til at høre fra dig. Med venlig hilsen Forslag 3: Forslag fra bestyrelsen om bebyggelsens fælles kabeltv Det forslås, at generalforsamlingen tilslutter sig bestyrelsens konklusion om, at det vil være bedst at se tiden an til at konkurrencen på både kanaludvalg og pris bliver øget. Med grundejernes aktuelle benyttelsesmønster og resultatet af tilbudsindhentningen må bestyrelsen således konkludere, at den eksisterende leveringsaftale bør fortsætte ind til videre. Der henvises til redegørelsen for resultatet af undersøgelse af alternative muligheder.
Forslag 4: Forslag fra Abenth nr. 140 om gennemgang af mulighederne for at forbedre vores varmeregnskab. Da vores huse er fra 1974, hvor man ikke tænkte så meget på at isolere og spare på energien, kunne det formentlig være interessant for de fleste, at få gennemgået mulighederne for at forbedre vores var- meregnskab. Jeg vil foreslå, at vi får en energikonsulent til at gennemgå husene (et af dem) med henblik på at få forslag til forbedringer. Det kan være ekstra isolering, hvad kan man, hvad koster det, og hvad må vi. Det kunne også være alternative energiformer som luft til varme, jordvarme med lodret nedboring til varmeslange, udnyttelse af vores fællesområder osv. Jeg kender ikke alle muligheder hvorfor jeg ikke er mere konkret, men måske kan man samle en gruppe som kunne se på hvad der er tilgængeligt i dag af opvarmningsformer, isolering osv. Forslag 5: Forslag fra Harris Andersen nr. 96 om fældning af 2 gavltræer Jeg vil rigtig gerne være med til at bevare vores bebyggelse indbydende og jeg er normalt meget glad for naturen med og uden blade, men de 2 træer jeg har ud for min lange gavl er med årene gået hen og blevet et stor udfordring. I år fik jeg renoveret hele gavlen præcis som bestyrelsen opfordrer til og hvilket jeg er 100% enig i. Men min maler fortalte mig at det nærmest er en umuligt opgave for mig at holde en pæn gavl med 2 store træer plantet helt op af. Uden sol og lys er det ikke muligt at holde gavlen fri for alger. Ydermere gør højden på træerne at jeg ikke længere kan holde mit tag fri for blade og som alle ved er bladene ikke godt for vores tage. Alt i alt er jeg nået til den konklusion at jeg vil høre bestyrelsen om det ikke er ved at være på tide at sige farvel til de 2 træer og goddag til nye unge plantet lidt længer væk fra min gavl. Husker du balladen dengang de gamle træer på Ridebanen skulle erstattes af nye unge? Resultat = en ny smuk Ridebane få år efter. Med disse ord håber jeg bestyrelsen vil se positivt på min henvendelse. Forslag 6: Forslag fra Fagerlund nr. 127 om fældning af de 3 platantræer ved indkørslen til øvre stamvej. Træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen, men det er lige før, når det drejer sig om de tre platantræer på vestlig side ved indkørslen til øvre stamvej. Træerne bliver højere for hvert år der går og producerer i stigende omfang store mængder læderagtige blade, der ved syd/sydvestlig vind har en forkærlighed for at lægge sig til rette i haverne i 12 rækken. Dette efterår/vinter har høsten af platanblade alene her i nr. 127 været 7 store sækkefulde, der skal samles sammen - gennem huset og videre til containerpladsen. Grethe og jeg foreslår derfor, at det vedtages på den kommende Generalforsamling, at de tre platantræer fældes inden næste løvfald.
Bebyggelsens fælles KabelTV resultatet af bestyrelsens undersøgelse af alternative muligheder Vi har i bebyggelsen et fælles anlæg for TV og radio mv. Det fungerer i dag med YouSee som leverandør af en såkaldt fuldpakke og finansieres over grundejerforeningens kontingent. Den enkelte grundejer kan derudover individuelt tilkøbe ekstrakanaler og bredbånd til internet mv. fra YouSee over bebyggelsens kabelnet. Vi har i en årrække set stadig stigende udgifter til denne TV- og radioforsyning. Ligesom vi har set et stadig stigende udbud af kanaler og en forbedret digital kvalitet. YouSee har varslet en prisstigning for 2014 på 4,5 pct. svarende til ca. 200 kr. pr. husstand. Derved vil den samlede udgift blive på 4928 kr. pr. husstand incl. de lovpligtige afgifter til Koda/Copydan. Bestyrelsen iværksatte på denne baggrund en undersøgelse af mulighederne for at opnå en reduktion i disse udgifter og for at belyse konsekvenserne heraf. Der blev derfor udsendt spørgeskema til samtlige grundejere om den aktuelle benyttelse. Vi fik 80 skemaer tilbage, svarende til en svarprocent på 89 pct. Og materialet giver et meget fint overblik, som vi har brugt til at vurdere de modtagne tilbud. Generelt viser skemaerne at hver husstand ser i gennemsnit ofte knap 9 TV-kanaler hver husstand ser derudover i gennemsnit ind imellem knap 10 TV-kanaler mere end halvdelen benytter radiokanalerne knap hver femte husejer har tilkøbt ekstrakanaler mere end halvdelen har tilkøbt internet bredbåndsforbindelse knap hver fjerde husejer har tilkøbt bredbåndstelefoni hos YouSee I forlængelse af undersøgelsen om den aktuelle benyttelse bad vi 3 leverandører om egentlige tilbud. Det var selskaberne Stofa, Telia og YouSee, som alle tilkendegav positiv interesse for at fremkomme med tilbud. Resultatet er beskrevet nedenfor. Stofa har meddelt, at de har foretaget en nærmere beregning af deres omkostninger ved en leverance til os. De har beregnet etableringsomkostningen for, at de kan komme frem med deres signaler til os som uforholdsmæssig høj, hvorfor de ikke vil være i stand til at holde slutkunde priserne på et konkurrencedygtigt niveau. De takker derfor nej til at byde i denne omgang, men vil gerne vende tilbage, hvis der viser sig andre potentielle kunder i vores område. Telia har ikke afgivet et relevant tilbud. YouSee har afgivet 2 tilbud. Tilbud 1 tager udgangspunkt i en løsning med ombygning af det eksisterende sløjfeanlæg til et stikledningsanlæg, hvor der kollektivt leveres en Grundpakke til alle boliger. Den enkelte grundejer kan herefter selv foretage individuelt tilvalg af Mellempakke eller Fuldpakke. Det anføres, at YouSee forventer at indføre frit kanalvalg ved sammensætningen af en Mellempakke, men de vil ikke kontraktligt binde sig til tidspunktet herfor. Ombygningsprisen er angivet til 5563 kr. pr. husstand efter et mindre tilskud fra YouSee. Den tilbudte pris er 1639 kr. for den kollektive grundpakke. Ved individuelt tilkøb af mellempakken bliver den samlede pris 4056 kr. Og ved individuelt tilkøb af fuldpakken bliver den samlede pris 5130 kr. Dertil kommer en mindre engangsudgift ved tilkøb på 100 kr. pr. TV til digitalt kort. Den kontraktlige aftale vil gælde for minimum 6 år.
Med grundejernes aktuelle benyttelsesmønster vurderer bestyrelsen dette tilbud for at være helt uden interesse for os. Med YouSee s nuværende pakkesammensætning af kanaler og de kanaler som grundejerne ser ofte og ind imellem vil 95 pct. skulle tilkøbe fuldpakken, 4 pct. mellempakken og kun 1 pct. vil være dækket af grundpakken. Så for langt den overvejende del vil løsningen både kræve en højere årlig udgift og en større ombygningsudgift. Selv hvis YouSee indfører frit kanalvalg i mellempakken vil der være 58 pct. af grundejerne, som vil skulle tilkøbe fuldpakken, mens det for øvrige vil tage mange år at afskrive ombygningsudgiften med den mulige reduktion i den årlige udgift. Tilbud 2 tager udgangspunkt i det eksisterende sløjfeanlæg, hvor der ligeledes kollektivt leveres en Grundpakke til alle boliger. Den enkelte grundejer kan herefter selv foretage individuelt tilvalg af Mellempakke eller Fuldpakke. Den tilbudte pris er den samme som i tilbud 1. Altså på 1639 kr. for den kollektive grundpakke. Ved individuelt tilkøb af mellempakken bliver den samlede pris 4056 kr. Og ved individuelt tilkøb af fuldpakken bliver den samlede pris 5130 kr. Dertil kommer en mindre engangsudgift ved tilkøb på 100 kr. pr. TV til digitalt kort. Den kontraktlige aftale vil gælde for minimum 3 år og vil forventeligt kunne iværksættes en måneds tid efter aftaleindgåelse. Med grundejernes aktuelle benyttelsesmønster vurderer bestyrelsen dette tilbud for ikke at være særlig attraktivt for os. Med YouSee s nuværende pakkesammensætning af kanaler og de kanaler som grundejerne ser ofte og ind imellem, så vil der også ved dette tilbud være 95 pct., som vil skulle tilkøbe fuldpakken, 4 pct. mellempakken og kun 1 pct. vil være dækket af grundpakken. Så for langt de fleste vil tilbuddet udløse en årlige merudgift på 200 kr., samtidig med at man bindes for yderligere 3 år, hvor grundejerforeningen med den nuværende kontrakt kan frigøre sig med 9 måneders varsel til et kvartalsudløb. Samlet set finder bestyrelsen, at det vil være bedst at se tiden an til at konkurrencen på både kanaludvalg og pris bliver øget. Med grundejernes aktuelle benyttelsesmønster og resultatet af tilbudsindhentningen må bestyrelsen således konkludere, at den eksisterende leveringsaftale bør fortsætte ind til videre. 15. februar 2014 Bestyrelsen Bilag - - oversigt over nøgletal for tilbud og over YouSee kanalpakker samlet resultat for den aktuelle benyttelse
Oversigt over nøgletal ved indkomne tilbud Leverance Samlet pris pr. hustand Bindings/opsigelsesperiode Nuværende aftale 4928 kr. årligt 9 måneder med fuldpakke YouSee tilbud 1 5563 kr. til ombygning 6 år YouSee tilbud 2 eksisterende anlæg 3 år YouSee grundpakke 1639 kr. årligt YouSee grundpakke 4056 kr. årligt + tilkøb af mellempakke + 100 kr. pr. digitalt kort YouSee grundpakke 5130 kr. årligt + tilkøb af fuldpakke + 100 kr. pr. digitalt kort Oversigt over YouSee kanalpakker Grundpakken DR1, DR2, DR K, TVguiden, TV2, TV3, Kanal 5, DR3, dk4, Lorry, DR Ramasjang, DR Ultra, Ekstrakanalen, YouBio, TV2 Øst, SVT1, SVT2, TV4, NRK1, ARD, ZDF, NDR, RTL, TV fra folketinget, Kanalen Hovedstaden og DR1Syn Mellempakken TV2 Zulu, TV2 Charlie, TV2 News, TV3+, TV3 Puls, Kanal 4, 6 eren, CANAL9, TLC og Disney Channel Fuldpakken Discovery, BBC Entertainment, TNT, MTV, TV2 Fri, National Geographic, Disney XD, Cartoon Network, Nickelodeon, Disney Junior, 7 eren, TV3 SPORT 1, TV3 SPORT 2, Eurosport, Eurosport 2, Kanal Sport, Canal8 Sport, Animal Planet, BBC Lifestyle, BBC Knowledge, TCM, Vh1, BBC World News og CNN.
Samlet resultat - for den aktuelle benyttelse af kabeltv Alle husrækker procentfordeling Antal udfyldte skemaer 80 ofte ind imellem sjældent aldrig kontrolsum DR1 95 3 3 0 100 DR2 78 18 4 1 100 DR K 51 28 11 10 100 TV 2 86 13 0 1 100 TV 2 Zulu 21 35 21 23 100 TV 2 Charlie 24 36 21 19 100 TV News 73 19 8 1 100 TV 3 36 34 20 10 100 TV 3 + 38 39 18 6 100 TV Puls 21 31 25 23 100 Kanal 4 11 25 34 30 100 Kanal 5 14 21 34 31 100 6'eren 13 33 25 30 100 CANAL9 8 15 30 48 100 TLC 4 8 21 68 100 Discovery 13 35 30 23 100 BBC Entertainement 6 21 23 50 100 TNT 0 4 16 80 100 MTV 3 6 18 74 100 DR 3 20 33 18 30 100 TV 2 Fri 6 20 23 51 100 dk4 11 31 25 33 100 Lorry 16 25 24 35 100 Naional Geo Channel 14 36 28 23 100 DR Ramesjang 14 13 20 54 100 Disney Channel 13 16 18 54 100 Disney XD 10 10 18 63 100 Cartoon Network 9 11 14 66 100 Nickelodeon 9 9 15 68 100 Disney Junior 10 5 18 68 100 DR Ultra 1 10 16 73 100 TV3 Sport 1 24 28 15 34 100 TV3 Sport 2 25 16 20 39 100 Eurosport 23 35 19 24 100 Eurosport 2 18 29 16 38 100 Kanal Sport 3 16 15 66 100 CANAL8 Sport 9 15 11 65 100 Animal Planet 8 34 33 26 100 BBC Lifestyle 3 10 16 71 100
BBC Knowledge 3 9 16 73 100 TMC 3 16 15 66 100 VH1 0 4 15 81 100 7'eren 0 3 15 83 100 BBC World News 5 21 26 48 100 CNN 8 39 26 28 100 Sverige 1 5 16 26 53 100 Sverige 2 5 16 25 54 100 TV4 4 13 24 60 100 NRK1 1 6 16 76 100 ARD 5 5 13 78 100 NDR 5 4 11 80 100 RTL 1 5 14 80 100 Folketings TV 0 5 15 80 100 I alt kanaler 17 19 19 46 100 I alt kanaler pr. husstand 8,8 9,8 10,0 24,4 53,0 Ja Nej kontrolsum Benytter radiokanaler 59 41 100 Tilkøbt ekstrakanaler/film 19 81 100 Tilkøbt bredbånd 58 43 100 Tilkøbt telefon 23 78 100 ofte plus plus ind imellem sjældent Benyttelse kræver G-pakke 11 1 1 M-pakke 33 4 0 F-pakke 56 95 99 kontrolsum 100 100 100 Husstande med >10 kanaler udover G-pakke 9 58 88
Budgetforslag 2014 2013 Indtægter: 2014 675.000 Kontingent, 90 huse á kr 7.800 702.000 0 Renteindtægter 0 300 Andet 300 675.300 Indtægter i alt 702.300 Udgifter: 383200 YouSee kabel tv 401.100 35.000 Copydan & Koda 37.000 147.450 Vedligeholdelse af fællesarealer 152.000 25.000 Havedage 25.000 2.500 Generalforsamling 2.500 7.500 Bestyrelsesmøder 7.500 750 Ansvarsforsikring 750 1.000 Administration 1.000 6.000 Administrationsgodtgørelse 6.000 10.000 Snerydning 10.000 60.000 Særlig vedligehold 60.000 678.400 Udgifter i alt 702.850 Årets resultat almindelig drift -550 Kontingent for 2013 7.800