Afgiften på mættet fedt var på dagsordenen, da Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) var på besøg i Dansk Erhverv.

Fødevare Nyt nr. 6 1. Skatteministeren i Dansk Erhverv til fedt debatmøde 2. Fødevareministeren i samråd om brødpriser 3. Hurtig mad på menuen 4. Friture-guide 5. Fødevarehandel flytter over grænserne 6. Fortsat dansk forbud mod bisphenol A 7. Sundhedsanprisninger kommer samlet 8. Medlemsarrangement: EU's fødevarelovgivning i fokus 9. Nu er det fedt nok! 10. Tilbagetrækning af fødevarer 11. Kom godt i gang med e-handel 12. Medlemsfordel: Horten-advokaterne Kurser Skatteministeren i Dansk Erhverv til fedt debatmøde Afgiften på mættet fedt var på dagsordenen, da Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) var på besøg i Dansk Erhverv. Dansk Erhverv afholdt i slutningen af september et velbesøgt medlemsmøde, hvor alle dele af Dansk Erhvervs medlemskreds var repræsenteret. Afgiften på regeringens lovprogram for 2010/2011 Afgiften på mættet fedt indgår i regeringens lovprogram for det nye folketingsår, som netop er skudt i gang og regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i sidste halvdel af november 2010. Lovudkastet til den nye afgift på mættet fedt er netop sendt i høring, og alle fødevarer med indhold af mættet fedt fra mejeriprodukter, spiseolier, margarine og smør, samt endvidere kød og animalsk fedt, skal pålægges en afgift. Dog undtages produkter med mindre end 3,6 % totale fedtindhold. Afgiften ventes at træde i kraft den 1. juli 2011 og forventes at indbringe 1,5 mia. kroner om året. Dansk Erhvervs holdning Dansk Erhverv ønsker ikke en afgift på mættet fedt i fødevarer, som afgiften er fremført pga. de store administrative byrder, som særligt vil tynge importører. Afgiften vil være en afgift på en ikketilgængelig information samtidig med, at der ikke er proportionalitet mellem de administrative byrder i erhvervslivet og de potentielle gevinster for folkesundheden. Vi anerkender naturligvis nødvendigheden af en bæredygtig samfundsøkonomi, og at politikerne har brug for at skrue på forskellige håndtag for at få regnestykket til at gå op. Men efter vores 1

bedste overbevisning bør man kunne finde pengene på anden vis, en ved at etablere en pengemaskine som afgiften reelt har karakter af. Lavere produktivitet Regeringen revser erhvervslivet for at have for lav produktivitet i forhold til andre lande. Ja men har man overvejet hvorfor? Med alle de særlige danske regler, EU s højeste moms, punktafgifter, kontrolforanstaltninger osv., kan det ikke undre, at produktiviteten er lav. Danske fødevarevirksomheder er allerede pålagt en lang række administrative opgaver fra det offentlige, som fjerner fokus fra hovedopgaven, nemlig at drive forretning og skabe private arbejdspladser, der kan finansiere fremtidens velstand i Danmark. Administrative byrder Skiftende regeringer har siden 2001 holdt fast i målet om at reducere de administrative byrder for erhvervslivet med 25 procent. For nylig annoncerede regeringen, at den forventer at være i mål med udgangen af 2010. En fedtafgift vil dog sætte arbejdet langt tilbage. Skattereformen skulle bl.a. give danskerne tiltrængte lettelser i personskatterne, men at det skal finansieres af en "byrdegyser", burde bekymre Folketinget. Hele fødevareerhvervet kan se frem til unødvendigt bøvl, ligesom afgiften kræver en enorm vejlednings- og kontrolindsats fra myndighedernes side. Tvivlsom sundhedseffekt Argumentet for afgiften er at gøre befolkningen sundere, så de kan leve længere. Sundhedsmæssigt bliver effekten af afgiften mildest talt til at overse. Regeringens egen Forebyggelseskommission påpeger, at en afgift på mættet fedt efter 10 år vil betyde en forøget gennemsnitlig levealder for danskerne på blot 5,5 dage. Der kan altså ikke være de store forventninger til, at afgiften gør en mærkbar forskel i den danske befolknings sundhedstilstand. Men i stedet for kan vi forvente at mættet fedt erstattes af tilsætningsstoffer som fx smagsforstærkere, sødemidler, nitritsalt. Øget grænsehandel Grænsehandelen vil øges. Vi hører, at grænsekøbmændene allerede er i gang med at investere i de nye muligheder, som afgiften skaber. Varer købt i udlandet er ikke sundere end tilsvarende varer købt i Danmark, så hvorfor ikke beholde arbejdspladserne i Danmark? Problemer i forhold til EU Dansk Erhverv er bekymret for, om afgiften på mættet fedt er i strid med EU-traktaten. Dansk Erhverv har derfor kontaktet Kommissionen, for at få afklaret om afgiften kan være i uoverensstemmelse med EU-traktaten. De massive administrative byrder, særligt for importører, samt de små og tvivlsomme sundhedseffekter, vil udgøre en reel teknisk handelshindring, hvilket burde tilsige, at afgiften ikke bør indføres. En indførelse af afgiften bør, som minimum, afvente den igangværende revision af mærkningsreglerne i form af forordningen Food Information, som forventes vedtaget i 2011. De kommende EU-regler vil bl.a. bestå i fælles EU-krav til information om indholdet af mættet fedt i fødevarer. Fødevareministeren i samråd om brødpriser 2

Fødevareudvalget havde bedt ministeren redegøre for, hvorfor forbrugerne betaler mere for brød i Danmark end i andre lande. Ministeren lagde i sine svar stor vægt på, at Danmark generelt er et omkostningsfuldt land, med høje skatter, afgifter og lønninger forhold som naturligvis vil afspejle sig i brødpriserne og fødevarepriserne. Andre forklaringer på brødpriser Skat, afgifter og lønninger er nogle forklaringer, men derudover nævnte ministeren også, at Danmark har den højeste moms på mad i EU. En anden forklaring på prisniveauet i Danmark er, at danske virksomheder ofte er foregangsland i forhold til at have høje standarder for miljø og sundhed. Danske produkter er kvalitetsprodukter, der eksempelvis er dyrket uden brug af stråforkorter, og derfor er kornet ofte dyrere. Udbredt tilbudskultur Den danske forbruger er en tilbudsjæger og ifølge ministeren er tilbudsavisen den meste læste avis i Danmark. Dermed sælges mange fødevarer til under normalprisen, hvilket også komplicerer prissammenligninger med andre lande. Det giver et ikke retvisende billede, men et billede af højere priser end der reelt er på det danske marked. At tilbudsavisen skulle være den mest læste avis underbygges af en ny analyse fra Zapera YouGov (lavet for Forbruger - Kontakt). Ifølge den undersøgelse læser hele 99 pct. af de danskere, der får husstandsomdelte reklamer dem. Den hyppigste årsag til at man læser reklamerne er, at man som forbruger ønsker at lave pris- og produktsammenligninger. Sammenligninger på europæisk plan På europæisk plan forsøger EU - Kommissionen at udvikle et prisovervågningssystem. Værktøjet skal følge prisdannelsen af de enkelte produkter. Dansk Erhverv opfordrer til, at en analyse af prisdannelsen inkluderer alle led i den lange og komplekse fødevareforsyningskæden. De store prisforskelle mellem medlemslandene i det indre marked skyldes for størstedelens vedkommende forskelle i skatter og afgifter, lønniveauer, rammelovgivning m.m. Løsningen er derfor ikke blot et forsimplet prisværktøj i forhold til slutbrugerprisen, men nærmere en harmonisering af bl.a. de europæiske afgiftsniveauer. Hurtig mad på menuen Fødevareministeriet har afholdt en debatdag, hvor Dansk Erhverv deltog. Titlen var: Hurtig mad på menuen. Ministeren havde inviteret virksomheder, kokke, forskere, organisationer og myndigheder til et arbejdsmøde. Formålet var at give hinanden og særligt fødevareministeren input og ideer til, hvordan der kan sættes nye standarder og trends for lækker, sund og nem mad. 3

Deltagerne kom i løbet af dagen med deres bud på, hvordan det er muligt at sætte nye standarder for maden, der skal indtages på farten eller i en tidspresset situation, hvor familien kommer sent hjem. Begrebet hurtig mad er brugt for at lægge vægt på, at hurtig og nem mad sagtens kan være sund mad, mens det velkendte begreb fast food er blevet et meget værdiladet begreb. Ministeriet søsætter i efteråret en forbrugerinddragende kampagne, hvor forbrugerne får mulighed at give ministeriet deres input til, hvordan de ønsker fremtidens hurtig mad skal se ud. Læs mere om eventen og se oplæggene: http://www.fvm.dk/debatdag_om_hurtigmad.aspx?id=44303 Friture-guide Firmaet Mortalin har udarbejdet en fritureguide dette sker samtidig med, at Fødevarestyrelsen gennemfører kontrolkampagne. Som annonceret i seneste nummer af Fødevare Nyt gennemfører Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne med særligt fokus på acrylamid. Kampagnen kører i disse måneder. 10 gode råd i en samlet guide Guiden henvender sig især til virksomheder, der bruger friturestegning til madlavning og indeholder 10 konkrete råd til, hvordan man opnår en bedre friturestegning. Der er en række uheldige sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige og skadelige kemiske processer i forbindelse med friturestegning, som virksomheder kan forhindre. Med Mortalins guide bliver det muligt at være ekstra godt klædt på til Fødevarestyrelsens besøg. Se Mortalins guide her: Fritureguiden: 10 gode råd til bedre friturestegning: http://www.danskerhverv.dk/nyheder/documents/friturestegning.pdf Fødevarehandel flytter over grænserne Danskerne har skruet ned for forbruget af fødevarer de seneste tre år og i andet kvartal i 2010 blev der solgt over syv procent færre fødevarer end i samme periode for tre år siden. 4

Nedgangen på godt syv procent svarer til, at hver husstand bærer 109 kilo fødevarer mindre hjem end i 2007. Årsager til fald i salget Forbrugskurven fik formentlig det første knæk på grund af de stigende råvarepriser, og dermed fødevarepriser, i sensommeren 2007, og siden har finanskrisen fået forbruget til at falde yderligere. Faldet afspejler en tendens til, at forbrugerne er blevet mere bevidste om at bruge den mad, de allerede har i køleskabet, i stedet for at købe nyt. Der er mindre madspild. Danskerne køber ikke bare mindre mad, de vil også betale mindst muligt for den. For samtidig med at forbrugerne har skruet ned for den mængde af fødevarer, de køber, så sørger de også for at skrue ned for fødevarepriserne ved at købe meget discount. Discountbranchen er en af de relativt få brancher, som generelt er kommet styrket gennem krisen. Grænsehandlen med fødevarer er steget markant i de senere år, hvilket også ses af grænsehandelsbutikkernes massive markedsføring på fødevarer og dagligvarer og det afspejler sig selvfølgelig i fødevareforbruget i Danmark. Dansk Erhverv forventer, at grænsehandlen med fødevarer vil stige endnu mere, når afgiften på mættet fedt træder i kraft i midten af 2011, da den vil fordyre en lang række danske fødevarer. Der findes ingen officielle danske opgørelser over omfanget af grænsehandel med fødevarer, da Skatteministeriets seneste grænsehandelsrapport ikke indeholdt opgørelse over grænsehandel med fødevarer. Lyspunkter i den seneste udvikling Værdien af salget af fødevarer og andre dagligvarer er det seneste år steget med 1,1 pct. målt. Det dækker dog over et fald i mængder på 1,4 pct. i samme periode. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser stigninger i salget på knap en halv procent i august måned og det er anden måned i træk med stigninger. Fakta grænsehandel En undersøgelse fra Capacent for DSK fra marts 2010 viste, at 51 pct. af danskerne grænsehandler i Tyskland 1-3 gange om året eller oftere. 27 pct. af disse køber fødevarer. En tilsvarende undersøgelse om den svenske grænsehandel fra Capacent for Dansk Erhverv fra april 2010 viste, at 17 pct. af danskerne og knap 30 pct. af sjællænderne grænsehandler i Sverige mindst en gang om året. 56 pct. af disse køber fødevarer. En ny svensk undersøgelse fra AB Handelens Udretningsinstitut viser, at den samlede danske grænsehandel til Sverige udgør 3,5 mia. kr. om året. Heraf udgør grænsehandel med fødevarer ca. 700 mio. kr. om året. Fortsat dansk forbud mod bisphenol A Som det første land i EU besluttede Danmark i marts at forbyde stoffet bisphenol A i sutteflasker og mademballage til små børn. 5

EU's fødevaremyndighed, EFSA, har imidlertid netop vurderet, at det danske forbud er unødvendigt og derfor i praksis ulovligt. Med udmeldingen fra EFSA, er det meget sandsynligt, at EU - Kommissionen vil kræve, at Danmark dropper det nationale forbud mod bisphenol A. Minister står fast Selvom EFSA har meldt ud, at der ikke er videnskabeligt belæg for et forbud, står fødevareministeren fast på forbuddet. Begrundelsen er, at studier fra danske eksperter på DTU i foråret 2010 rejste usikkerhed om, hvorvidt selv små mængder bisphenol A kan være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og skadelig. Risikerer sag ved EF Domstolen EU-kommissionen vil nu tage stilling til EFSAs vurdering af, at der ikke er videnskabeligt belæg for det danske forbud. På baggrund af EFSAs udmelding er det meget sandsynligt, at EU - Kommissionen vil kræve, at Danmark ophæver det nationale forbud mod bisphenol A. Og gør Danmark ikke det, risikeres en sag ved EF - Domstolen. Tillades stoffet alligevel efter en eventuel sag ved EF - Domstolen skal danske virksomheder genopbygge deres forretning, efter de igennem en periode ikke har måttet benytte stoffet eller forhandle sutteflasker og mademballage til små børn med bisphenol A. Derfor mener Dansk Erhverv, at Danmark må se med åbent øje på EFSAs vurdering. Videre proces EU - Kommissionen vil på et arbejdsgruppemøde i oktober diskutere den videre proces i forhold til EFSA's revurdering af bisphenol A. Læs EFSAs vurdering: http://www.efsa.europa.eu/en/press/news/cef100930.htm Sundhedsanprisninger kommer samlet Kommissionen annoncerede i slutningen af september 2010, at den lovgivningsmæssige behandling af sundhedsanprisningerne udskydes, indtil alle forslag om sundhedsanprisninger er behandlet. Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA er blevet bedt om at afslutte evalueringen af alle de tilbageværende anprisninger (andre end plantestoffer) inden udgangen af juni 2011. Herefter vil Kommissionen følge op med den nødvendige lovgivning. Dansk Erhverv hilser dette velkomment, da Dansk Erhverv flere gange har påpeget, at listen over godkendte sundhedsanprisninger bør færdiggøres på samme tid, så der ikke sker 6

konkurrenceforvridninger mellem virksomheder og produkter, som hhv. har fået og afventer godkendelse af en anprisning. Kommissionens oprindelige tidsplan blev overskredet pga. et meget stort antal sundhedsanprisninger. Plantestoffer kommer først senere Den ændrede procedure indebærer endvidere, at plantestoffer ikke kommer med i første omgang på listen over ingredienser, som kan give anledning til sundhedsanprisning. Kommissionen mener, at det er nødvendigt at undersøge nærmere, hvilken dokumentation som skal kræves for sundhedsanprisning af plantestoffer, herunder problemstillingen vedr. anprisninger af plantestoffer med traditionel anvendelse, fx kamillete. Læs mere Pressemeddelelsen fra EU Kommissionen: http://europa.eu/rapid/pressreleasesaction.do?reference=ip/10/1176&format=html&aged=0&l anguage=en&guilanguage=en Sundhedsanprisninger generelt på Fødevarestyrelsens hjemmeside: http://www.foedevarestyrelsen.dk/foedevarer/maerkning/ernaerings_og_sundhedsanprisninger /forside.htm#5 Medlemsarrangement: EU's fødevarelovgivning i fokus Kom og hør Christel Schaldemose fortælle om, hvordan de nye mærkningsregler bliver til, hvordan en proces med så mange lande er og hvem, der bestemmer i sidste ende. Dansk Erhvervs fødevarenetværk inviterer til et medlemsarrangement den 14. januar kl. 9:30. Der vil være morgenmad fra kl. 8.45. Sæt allerede nu X i kalenderen! Christel Schaldemose (MEP, S) er en af hovedordførerne på mærkningsforordningen og derfor har hun fulgt dens tilblivelse på tætteste hold. Hun vil ud over ovenstående også fortælle om den afgørende rolle Europa - Parlamentet har på de nye mærkningsregler for fødevarer. Derudover vil hun åbne op for maskinrummet EU: Parlamentet som central spiller i EUlovgivningen, hvordan får parlamentarikerne indflydelse, hvordan får organisationer og virksomheder indflydelse på dagsordenen både de brede og de specifikke? Mens Christel Schaldemose vil fortælle om processerne i parlamentet, vil Jens Ring, der er vicekontorchef i Kommissionens generaldirektorat for Sundhed og Forbrugere (DG SANCO) fortælle om lovgivningsarbejdet set fra Kommissionen side. 7

Nu er det fedt nok! Folketinget er på vej med en særlig dansk afgift på indholdet af mættet fedt i fødevarer. Sundhedsmæssigt bliver effekten af madafgiften mildest talt til at overse - til gengæld har den negative effekt på dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Indlægget blev bragt i Børsen onsdag den 6. oktober. Af fødevarepolitisk chef Lotte Engbæk Larsen, Dansk Erhverv og underdirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK. Folketinget er på vej med en særlig dansk afgift på indholdet af mættet fedt i fødevarer. Sundhedsmæssigt bliver effekten af madafgiften mildest talt til at overse. Det samme kan man desværre ikke sige om den negative effekt, som afgiften får på dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Ved udgangen af 2010 forventes det, at Danmark på bare to år har mistet op mod 200.000 private arbejdspladser. Hvis Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden i 2020, som er regeringens ambition, så kræver det, at vi øger produktivitet med en væsentlig større hastighed end hidtil. Hvorfor er produktiviteten lav i Danmark? Regeringen revser erhvervslivet for at have for lav produktivitet i forhold til andre lande. Ja men har regeringspolitikerne overvejet hvorfor? Med alle de særlige danske regler, EU s højeste moms, punktafgifter, kontrolforanstaltninger osv., osv., kan det ikke undre, at produktiviteten er lav. Danske fødevarevirksomheder er allerede pålagt en række administrative øvelser, som fjerner fokus fra hovedopgaven, som er at drive forretning og skabe merværdi. Regeringen klar med ny administrativ byrde Og nu står regeringen så klar med en ny administrativ byrde: Den vil pålægge en særlig dansk madafgift på indholdet af mættet fedt i fødevarer. Argumentet er, at afgiften skal gøre befolkningen sundere, så de kan leve længere. Men regeringens egen Forebyggelseskommission påpeger, at en afgift på mættet fedt efter 10 år vil betyde en forøget gennemsnitlig levealder for danskerne på blot 5,5 dage. Der kan altså ikke være de store forventninger til, at afgiften gør en mærkbar forskel i den danske befolknings sundhedstilstand. Grænsehandlen vil fortsætte sin himmelflugt Til gengæld vil grænsehandelen fortsætte sin himmelflugt. Danskerne køber i dag helt almindelige dagligvarer for 1,5 til 2 milliarder kroner årligt i Sverige og Tyskland. Dertil kommer grænsehandelen med nydelsesmidler som øl, vin, spiritus, med videre. Varer købt i udlandet er ikke sundere end tilsvarende varer i Danmark, så hvorfor ikke beholde arbejdspladserne i Danmark? 8

Forslaget stiller blandt andet krav om indhentning af oplysninger om mættet fedt. Et krav som ingen andre lande i EU stiller, og som derfor vil være uhyre tidskrævende, fordyrende og i mange tilfælde umulig at indhente. Det står derfor klart, at madafgiften vil betyde, at vi får færre importerede varer i butikkerne. Samtidig får vi endnu en dansk særregel med de negative konsekvenser, der er kendt fra andre områder, som grænsehandel, illegal import, mindre dansk beskæftigelse og lavere moms- og skatteindtægter. Konklusionen er klar: madafgiften bidrager negativt til det danske erhvervsklima. Nøgletalsoversigt Dansk Erhverv kommenterer løbende på de centrale, økonomiske nøgletal. På denne side kan du finde Dansk Erhvervs kommentarer til de økonomiske nøgletal fra Danmarks Statistik: http://www.danskerhverv.dk/omdanskerhverv/publikationeroganalyser/analyserogprognoser/ makrooekonomi/sider/noegletalsoversigt.aspx Tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen har for nylig opdateret sin hjemmeside med grundig information om, hvordan man tilbagekalder en fødevare. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man læse om, hvordan man trækker fødevarerne tilbage, underretter fødevareregionen, udsender pressemeddelelse, sørger for dokumentation for tilbagetrækning m.v. Der er endvidere kladder til de forskellige tekststykker, man skal udarbejde, kontaktoplysning på relevante personer m.m. Læs mere på fødevarestyrelsens hjemmeside: http://www.foedevarestyrelsen.dk/foedevarer/foedevareberedskab/tilbagetraekning_af_foedeva rer/tilbagetraekning_af_foedevarer.htm Kom godt i gang med e-handel Dansk Erhverv har i samarbejde med FDIH udarbejdet en pjece, der indeholder gode, konkrete råd til, hvordan virksomheder 9

kommer i gang med e-handel. Dansk Erhvervs og Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) sætter fokus på e-handel. Her kan du få gode råd om, hvordan du starter en netbutik, tips til optimering af din onlineforretning og læse om virksomheder, der har haft succes med e-handel: http://www.danskerhverv.dk/politik/vaekst/e-handel/sider/e-handel.aspx Derudover er det muligt at finde statistik og analysenotater om e-handel. Dansk Erhverv og FDIH har i samarbejde udarbejdet pjecen: Kom godt i gang med e-handel til medlemmerne af Dansk Erhverv, der har startet netbutik, eller overvejer at starte online handel. Kom godt i gang med e-handel: http://www.danskerhverv.dk/politik/vaekst/ehandel/sider/e-handel.aspx Medlemsfordel: Horten-advokaterne Få løst konkrete sager indenfor fødevarelovgivning og kosttilskudslovgivning. Dansk Erhverv har indgået et samarbejde med advokataktieselskabet Horten. Formålet med samarbejdet er, at Horten vil yde effektiv rådgivning af høj kvalitet til Dansk Erhvervs medlemmer og foreninger til en fordelagtig pris. Som medlem af Dansk Erhverv, får du Hortens service til en fordelagtig pris og 10 pct. under listepris. Horten råder over et team af specialistadvokater inden for fødevarelovgivning og kosttilskudslovgivning. Kontakt advokat og partner Susie Ekstrand hos Horten for mere information på telefon 33 34 40 00. Kurser Nøgletalsoversigt: http://www.danskerhverv.dk/omdanskerhverv/publikationeroganalyser/analyserogprognoser/ makrooekonomi/sider/noegletalsoversigt.aspx Ansættelsesforholdets ophør opsigelse og bortvisning: http://www.danskerhverv.dk/nyheder/sider/dansk-erhverv-kursus-ansaettelsesforholdetsophoer-opsigelse-og-bortvisning.aspx INCOTERMS nye regler: http://www.danskerhverv.dk/nyheder/sider/dansk-erhvervseminar-incoterms-nye-regler.aspx 10

Lønadministration håndtering af løn og dagpenge: http://www.danskerhverv.dk/nyheder/sider/dansk-erhverv-kursus-loenadministrationhaandtering-af-loen-og-dagpenge.aspx Hvordan bliver Danmark foregangsland på forbrugerområdet?: http://www.danskerhverv.dk/arrangementer/sider/foregangsland-forbrugerpolitik.aspx 11