E-handlen runder 100 mia. kr.

Transkript

1 K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K K KVARTAL JULI 2016 E-handlen runder 100 mia. kr. AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN E-handlen med dankort fortsatte et stærkt 2016 med en vækst på 16,5 pct. i 2. kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det svarer til en stigning i e-handlen med dankort på 2 mia. kr. Dankortet står for langt hovedparten af danskernes køb på nettet, hvorfor tendenserne i udviklingen i dankortomsætningen på nettet giver en god strømpil for den generelle udvikling i e-handlen. Lægger man e-handlen med internationale betalingskort og andre betalingsformer i ind- og udland sammen med dankortomsætningen på nettet, har danskerne ifølge Dansk Erhvervs beregninger e-handlet for 103 mia. kr. inden for det seneste år. Dermed har e-handlen brudt den magiske grænse og nået et trecifret milliardbeløb på et år. E-handlen voksede med 16,5 pct. fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 E-handlen har brudt den magiske grænse og nået et trecifret milliardbeløb på et år Danskernes samlede e-handel af varer og services, dvs. ikke blot med dankort, men også med andre betalingskort samt i udlandet, beløb sig ifølge Dansk Erhvervs beregninger til 90,4 mia. kr. i i Dermed blev 2015 endnu et godt år for e-handlen, og foreløbig tegner 2016 til at blive endnu bedre. E-handlen udgjorde godt 10 pct. af privatforbruget i 2015, mens e-handlen med varer ligeledes udgjorde godt 10 pct. af den samlede detailomsætning. Figur 1 Den kvartalsvise udvikling i e-handlen med dankort, , mia. kr Trods vedvarende høje vækstrater igennem et årti, er der endnu ingen tegn på en aftagende tendens i e- handelsudviklingen Kilde: Nets, særudtræk af data til Dansk Erhverv og Nets løbende udgivelser Anm.: Løbende priser. Tallene er renset for pengeoverførsler som fx MobilePay

2 Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i figur 1 kun er tale om dankortomsætningen på nettet. Dermed kan de fire kvartaler på et år ikke blot lægges sammen for at få den samlede e-handel. Tallene er renset for MobilePay og lignende mobiloverførsler. Der er en generel tendens i dankortomsætningen på nettet til, at der bliver e-handlet mest i årets 2. kvartal op til sommerferien (grønne mærker) og 4. kvartal op mod jul (røde mærker). I en årrække har det været 2. kvartal, der blev handlet mest i, men i 2015 blev den overhalet af 4. kvartal, jf. figur 1. Det 2. kvartal er altså et af de kvartaler, hvor der traditionelt bliver e-handlet for store beløb, og i år indebar e-handlen en markant stigning i forhold til samme kvartal året før. Med en vækst i e-handlen med dankort på 16,5 pct. fra 12,1 mia. kr. i 2. kvartal 2015 til 14,1 mia. kr. i 2016 fortsætter e-handlen sin hastige vækst. Trods vedvarende høje kvartalsvise vækstrater igennem et årti, er der endnu ingen tegn på en aftagende tendens i e- handelsudviklingen. Figur 2 E-handel med dankort i 2. kvartal 2015 og 2. kvartal ,1 14,1 +16,5 % E-handlen voksede med 16,5 pct. i 2. kvartal 2016 sammenlignet med samme kvartal året før 2015K1 2016K2 Kilde: Nets, særudtræk af data til Dansk Erhverv og Nets løbende udgivelser Anm.: Løbende priser. Tallene er renset for pengeoverførsler som fx MobilePay E-handlen har rundet 100 mia. kr. på et år Ser man på danskernes e-handel over det seneste år, medfører den markante vækst i 2. kvartal 2016, at en milepæl er nået, idet danskerne har e-handlet for 100 mia. kr. på et år. Lægger man danskernes e-handel i 3. og 4. kvartal 2015 sammen med e-handlen i 1. og 2. kvartal 2016, har danskerne over de seneste 12 måneder e-handlet for 50,2 mia. kr. med dankort. Lægger man dertil e-handlen med internationale betalingskort og andre betalingsformer i ind- og udland, har danskernes ifølge Dansk Erhvervs beregninger (jf. metodiske betragtninger side 6) e-handlet for 103 mia. kr. på nettet inden for det seneste år. Derved har e-handlen brudt den magiske grænse og nået et trecifret milliardbeløb. Danskerne har for første gang e-handlet for over 100 mia. kr. på et år DANSK ERHVERV 2

3 E-handel med dankort Der blev i 2015 e-handlet for ca. 46 mia. kr. med dankort, jf. tabel 1 nedenfor. Alene fra 2014 til 2015 skete der en stigning i den samlede e-handel med dankort på over 5 mia. kr. i faste priser. Selv når man korrigerer for inflationen, er e-handlen vokset eksplosivt over de senere år og mangedoblet over det seneste årti. Idet hovedparten af danskernes e-handel foregår med dankort, vurderer Dansk Erhverv, at denne udvikling er en god indikator for udviklingen i danskernes e-handel generelt. I 2015 udgjorde e-handlen med dankort 12,9 pct. af det samlede dankortforbrug, hvilket er en lille stigning fra 12,3 pct. i Tabel 1 E-handel med dankort, , faste 2015-kr. Omsætning (mia. kr.) Andel af det samlede dankortforbrug ,1 4,9% ,1 5,8% ,5 6,6% ,0 7,6% ,3 9,4% ,6 10,5% ,4 11,2% ,9 12,1% ,1 12,3% ,4 12,9% E-handlen er vokset de senere år, og er mangedoblet over det seneste årti Kilde: Nets, særudtræk af data til Dansk Erhverv Anm.: Faste 2015-kr. deflateret ud fra forbrugerprisindekset. Tallene er uden pengeoverførsler fra fx MobilePay Grænsehandlen flytter online En effekt af danskernes stigende e-handel er, at danskerne samtidig køber flere og flere varer i udenlandske netbutikker i stedet for i danske netbutikker eller danske fysiske butikker. Det er velkendt, at danskerne gennem mange år i stor stil har grænsehandlet i Nordtyskland, ikke mindst nydelsesmidler som sodavand, slik, alkohol og tobak, hvor det høje danske moms- og afgiftsniveau samt panten bevirker, at mange danske husstande kan spare penge ved at handle i Tyskland. Den digitale udvikling betyder, at denne traditionelle grænsehandel er blevet suppleret af den digitale grænsehandel. Grænsehandlen med varer i de fysiske butikker falder, mens e-grænsehandlen med varer på nettet stiger Det er ikke alle typiske grænsehandelsvarer, der er lige velegnede til e-handel. Nydelsesmidler, som sodavand, slik, og alkohol, der er pålagt høje afgifter eller pant i Danmark, og derfor traditionelt er populære grænsehandelsvarer, er der ikke den store fordel i at e-handle i udenlandske netbutikker, eftersom netbutikkerne er forpligtet til at opkræve eventuelle danske punktafgifter. Hvis kunden selv arrangerer transporten hjem til Dan- DANSK ERHVERV 3

4 mark af varer, som denne har købt på nettet, er kunden forpligtet til selv at afregne eventuelle danske afgifter af de importerede varer til skattemyndighederne. Med andre ord kan man kun legalt slippe for at betale danske afgifter, når man køber nydelsesmidler, hvis man selv køber varerne i udlandet, og selv transporterer dem hjem. Der er imidlertid en række andre varetyper, som danskerne grænsehandler i et betydeligt omfang, som er langt mere velegnede til e-handel. Det drejer sig blandt andet om elektronik, tøj og kosmetik. Danskernes e-handel i udlandet stiger som nævnt år for år, mens den fysiske grænsehandel er faldet. Dette fald er primært sket inden for de førnævnte varetyper, der er særligt velegnede til e-handel, som fx tøj, elektronik, kosmetik, mv. Ifølge Skatteministeriet udgjorde grænsehandlen i de fysiske butikker knap 9 mia. kr. i 2015, hvilket er et fald på ca. 3 mia. kr. i forhold til Heraf stod varer som bl.a. tøj, elektronik og kosmetik for ca. 2,6 mia. kr. af faldet i grænsehandlen jf. nedenstående tabel. Grænsehandlen med varer i de fysiske butikker falder, mens grænsehandlen med varer på nettet stiger Tabel 2 Danskernes grænsehandel med varer i fysiske butikker, mio. kr Medicin og kosttilskud Kosmetik og parfume Sports- og fritidsudstyr Forbrugerelektronik og it Tøj Tilbehør til biler Boligudstyr og byggematerialer Energikoks Brændsler Ovenstående i alt Nydelsesmidler i alt Danskernes grænsehandel med varer, ekskl. fødevarer og nydelsesmidler, er faldet med ca. 2,6 mia. kr. siden 2013 Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Skatteministeriet, Status over grænsehandel Note: Dagligvarer og kategorien Øvrige (ofte store) indkøb er ikke gengivet, så tabellen viser ikke den samlede fysiske grænsehandel. Den fysiske grænsehandel dækker både over grænsehandel nær den dansk-tyske grænse samt danskeres grænsehandel i øvrige udland. Den fysiske grænsehandel med nydelsesmidler er samtidig faldet med ca. 700 mio. kr. fra 2013 til 2015 som følge af bl.a. afskaffelsen af sodavandsafgiften og nedsættelsen af ølafgiften i forbindelse med Vækstpakken i Ser man over hele perioden fra 2010 til 2015, er grænsehandlen med varer, fraregnet nydelsesmidler og fødevarer, faldet med ca. 3,1 mia. kr. DANSK ERHVERV 4

5 Det ligger således fast, at den fysiske grænsehandel med en række af de mest e-handelsegnede varer er faldet betydeligt samtidig med, at danskernes e-handel, herunder i udlandet, fortsætter sin markante vækst. Meget tyder altså på, at en væsentlig del af grænsehandlen med varer er flyttet fra grænsehandel i fysiske butikker i udlandet til grænsehandel i udenlandske netbutikker. Omfanget af danskernes samlede grænsehandel af varer både i fysiske butikker og på nettet illustrerer således tydeligt, at dansk detailhandel er i skarp international konkurrence og udsat for konkurrenceforvridning. Der er med andre ord behov for et opgør med myten om, at detailhandlen er et hjemmemarkeds-erhverv. Når danskerne vælger at (e-)handle i udlandet, sker det på bekostning af salget i både danske netbutikker og fysiske butikker i Danmark. Det betyder også, at det ikke kun er produktionsarbejdspladser, der i disse år forlader Danmark, men også servicearbejdspladser. En stor del af den fysiske grænsehandel er flyttet online (E-)grænsehandlen illustrerer tydeligt, at dansk detailhandel er i skarp international konkurrence Der er en række faktorer, der påvirker, hvor meget forbrugerne i forskellige lande e- grænsehandler. Det danske hjemmemarked er relativt lille, og danskerne vil givetvis altid lægge en vis andel af deres forbrug i udlandet, idet nogle store eller specialiserede, udenlandske virksomheder fører et sortiment, som dansk detailhandel har svært ved at matche. Der vil derfor altid finde en vis naturlig grænsehandel sted. Andre faktorer er det imidlertid muligt at gøre noget ved. Det er derfor afgørende, at der bliver taget et opgør med de omgåelsesmuligheder, der er for moms. Dansk Erhverv har estimeret, at den danske statskasse går glip af mio. kr. årligt som følge af udenlandske netbutikkers manglende momsafregning, som svækker danske butikkers konkurrenceevne. Det er desuden nødvendigt med et generelt fokus på det høje danske omkostningsniveau således, at det bliver attraktivt for både danske og udenlandske forbrugere at e-handle i Danmark. Derved kan der blive skabt lige konkurrence i e-handlen på tværs af landegrænserne, og dansk e-handel kan blive vendt til en eksportsucces med mulighed for at skabe en række serviceeksportvirksomheder og servicearbejdspladser, til gavn for dansk vækst og beskæftigelse. DANSK ERHVERV 5

6 Metodiske betragtninger Dansk Erhvervs opgørelse af e-handlen Der bliver ikke offentliggjort officiel statistik for e-handlens omfang. Dansk Erhverv har derfor udviklet en metode, der giver et godt estimat for niveau og udvikling i e-handlen. Dette kræver en række beregninger, som kombinerer forskellige datakilder. Dansk Erhverv estimerer volumen af dansk e-handel på baggrund af 1) danskernes e-handel med Dankort (inkl. Visa/Dankort) i Danmark; 2) danskernes e-handel med internationale betalingskort (MasterCard, Visa etc.); 3) danskernes e-handel med andre betalingsformer (fx netbank, PayPal, click&collect og girokort) i Danmark og 4) Danskernes e-handel i udlandet (uanset betalingsform). Omsætningen i e-handlen med Dankort bliver opgjort af Dankort-operatøren Nets. Dette giver den mest opdaterede og aktuelle indikation på udviklingen, og udgør også den vigtigste enkeltstående betalingsform for e-handlen. Derfor følger Dansk Erhverv løbende de månedlige opgørelser for e-handlen med Dankort fra Nets. Bemærk at disse tal bliver offentliggjort renset for mobilbetalinger, der således ikke indgår i e-handelsestimatet. Dankortsystemet opererer kun i Danmark (og enkelte grænsehandelsbutikker), så danskernes e- handel i udlandet sker via visa-systemet, og indgår altså ikke i de tal, som offentliggøres fra Nets. Danskernes e-handel i udlandet opgøres derfor særskilt. Ligeledes bliver danskernes indenlandske e-handel med Dankort suppleret af e-handel via forskellige internationale betalingskort som fx MasterCard, samt i et mindre omfang af andre betalingsformer som fx Paypal. Der bliver ikke regelmæssigt offentliggjort aktuel statistik for disse komponenter af e-handlen e-handel i udlandet, e-handel i Danmark med internationale betalingskort, og e-handel i Danmark med Paypal og lignende betalingssystemer hvorfor Dansk Erhverv estimerer omfanget af disse komponenter ved hjælp af regelmæssige befolkningssurveys. E-handel via internationale betalingskort i Danmark er dog tidligere opgjort af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen baseret på indberetningerne fra udbydere af betalingssystemer. Deres estimat opskrives med den generelle udvikling i e-handlen med Dankort ud fra en forståelse af, at væksten i e-handlen rimeligvis kan antages at være konstant på tværs af disse to betalingsformer. Ved at samle disse fire komponenter, som altså trækker på en række forskellige datakilder, fremkommer et samlet estimat for e-handlens omfang, såvel som fordelingen mellem e-handel i Danmark og i udlandet. DANSK ERHVERV 6

7 OM DENNE UDGAVE Redaktionen af Dansk Erhvervs E-barometer 2. kvartal Juli 2016 er afsluttet den 11. juli KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Marie Louise Thorstensen på eller tlf i Dansk Erhvervs e-barometer, 4. kvartal, 2015 DANSK ERHVERV 7