STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: 11. april 2003 J. nr.: Fil-navn: Miljøministeriet - Strukturanalyse af mindre opgaver på Miljøministeriets område. I forbindelse med strukturkommissionens arbejde behandles hovedopgaverne på Miljøministeriets område i en særskilt sektoranalyse. Herudover findes der på ministeriets område en række mindre opgaver, der ikke kan forventes at påvirke den fremtidige myndighedsstruktur, men hvor en ændret kommunal struktur vil kunne få konsekvenser for opgavevaretagelsen. Disse mindre opgaver er behandlet i det følgende. 1. Lov om okker. Lovgrundlag, formål og opgaver. Administrationen af okkerbelastning i vandløb, søer eller havet er omfattet af okkerloven. Lovens formål omfatter forebyggelse og bekæmpelse af okkergener i vandløb, søer eller havet. Med loven tilsigtes, at udgrøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet ikke påbegyndes i okkerpotentielle områder uden godkendelse af den kompetente myndighed. Loven administreres p.t. alene af stat og amtsråd. Miljøministeren kan efter okkerloven fastsætte regler om amtsrådenes sagsbehandling og tilsyn, om de oplysninger, der af en ansøger skal tilvejebringes i sager om godkendelse af udgrøftning og dræning samt om udbetaling af erstatning og støtte efter loven. Skov- og Naturstyrelsen kan inden for beløbsrammer fastsat på de årlige bevillingslove yde støtte til bl.a. okkerrensningsforanstaltninger, der fremmer forbedringen af vandkvaliteten i okkerbelastede vandløb m.v. samt fastsætte vilkår for ydelse af støtte. Styrelsen træffer afgørelse i visse typer sager og kan som klagemyndighed bl.a. træffe afgørelse om klager over amtsrådets godkendelser af udgrøftning og dræning og i særlige tilfælde meddele afslag på en ansøgning. Ansøgninger om godkendelse af dræning og udgrøftning i de okkerpotentielle områder behandles af amterne, som bl.a. skal vurdere, om ansøgningen er forenelig med regionplanens målsætninger for det/de vandområder, der ønskes drænet ud til. Amtsrådet træffer afgørelse om godkendelse i sager, hvor der ikke fastsættes vilkår om etablering af okkerrensningsanlæg. Amtet kan endvidere indstille til Skov- og Naturstyrelsen, at der skal meddeles afslag på ansøgningen, eller at der meddeles godkendelse på vilkår af okkerrensning. Amterne fører tilsyn med overholdelsen af loven og beslutninger truffet i medfør af loven. Taksationskommissionen efter Lov om offentlige veje foretager afgørelser i klager over økonomiske spørgsmål om erstatning i afgørelser efter okkerloven. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer. Model 1: Ændrede kommune- og amtsstørrelser. Det er vurderingen, at udgangspunktet for den gældende opgavefordeling grundlæggende ikke vil ændres i tilfælde af ændrede (større) kommune- og amtsstørrelser.
- 2 - Model 2: Reduktion af forvaltningsled fra tre til to. Det vurderes, at større kommuner vil kunne administrere amternes opgaver i forbindelse med okkerloven. Den endelige vurdering af, hvilke myndigheder der vil være bedst egnede til at varetage opgaverne efter okkerloven bør imidlertid vurderes i forhold til, hvor de øvrige vandrelaterede myndigheds- og driftsopgaver placeres i henholdsvis kommune og stat. Det kan betragtes som en fordel for borgerne ved nedlæggelse af amterne, at okkersager med lodsejerinteresser umiddelbart vil komme tættere på den kommunale forvaltning. Storkommuner vil kunne varetage den konkrete forvaltning, hvis den regionale helhedsvurdering foreligger i en mere overordnet planlægning. 2. Lov nr. 111 af 12. marts 1988 om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken. Lovgrundlag, formål og opgaver. Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken har til formål at bevare Tøndermarskens ydre koge og den nedre del af Vidåsystemet som et samlet naturområde af national og international betydning. Lovområdet er EFfuglebeskyttelsesområde og i mindre omfang tillige EF-habitatområde. Ifølge loven er myndighedsopgaverne henlagt til Sønderjyllands Amtsråd og miljøministeren. En række af de opgaver, som er henlagt til miljøministeren, er "engangsopgaver", som er løst. Derudover kan ministeren fastsætte nærmere regler vedr. en række spørgsmål, har dispensationskompetencen på enkelte områder og kompetencen til at nedsætte et rådgivende udvalg. Amtsrådet er tilsynsmyndighed, fastsætter nærmere regler om sejlads og indpumpning af vand, udfører plejeforanstaltninger og er dispensationsmyndighed i øvrigt. De 2 berørte kommuner (Højer Kommune og Tønder Kommune) er ikke tillagt myndighedsopgaver. Folketinget behandler for tiden miljøministerens forslag til ændring af loven. Hovedsigtet med lovændringen er at overføre alle aktuelle opgaver, der ikke indebærer regelfastsættelse, og som i dag ligger hos miljøministeren, til Sønderjyllands Amtsråd. Lovændringen forventes vedtaget inden sommerferien. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer. Model 1: Ændrede kommune- og amtsstørrelser. Det er vurderingen, at udgangspunktet for såvel den opgavefordeling, der gælder i dag, som den opgavefordeling, som forventes gennemført med en snarlig lovændring, grundlæggende ikke vil ændres i tilfælde af ændrede (større) kommune- og amtsstørrelser. Enkelte opgaver kan evt. flyttes fra et storamt til de(n) kommune(r), som Tøndermarsken ligger i. I dag er den faglige ekspertise på det decentrale plan samlet i Sønderjyllands Amt. Foruden den planlægningsmæssige ekspertise, som amtet besidder via den regionale planlægning, er amtet fagligt klædt på til at varetage naturbeskyttelsesmæssi-
- 3 - ge, vandløbsmæssige, landskabsmæssige og rekreative interesser i dets administration. Det er vurderingen, at et storamt i endnu højere grad end i dag af borgerne vil blive opfattet som en central og ikke decentral myndighed. Der vil fysisk være langt til den amtskommunale administration. Den stigende udbredelse af digital forvaltning må dog formodes at formindske betydningen heraf, idet borgernes muligheder for informationssøgning om administrationsgrundlag og arealbindinger lettes. Uanset ændringer i kommune- og amtsstørrelser kan der fortsat være behov for gennemførelse af nationale projekter, ikke mindst af hensyn til opfyldelse af de EU-retlige forpligtelser efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Model 2: Reduktion af forvaltningsled fra tre til to. En nedlæggelse af amterne vil indebære en grundlæggende ændring af forudsætningerne for den eksisterende opgavefordeling mellem stat, amt og kommune på naturbeskyttelsesområdet og dermed også på Tøndermarsklovens område. En endelig vurdering af, hvilke myndigheder, som i en toleddet struktur vil være bedst egnede til at varetage Tøndermarsklovens hensyn og målsætninger, vil derfor være helt afhængig af, hvorledes de styringsmæssige relationer mellem staten og kommunerne håndteres. Tøndermarskloven har i mange henseende samme karakteristika som en fredning. Muligheden for at fravige reglerne ved dispensation har altid været restriktiv, og kompetencen hertil ville - hvis Tøndermarsken havde været fredet efter de almindelige regler - være henlagt til fredningsnævnet med en dommer som formand. Beskyttelsen i loven viger som udgangspunkt ikke for konkrete lokal-interesser. Ved vurderingen af, hvor de opgaver, som i dag løses af Sønderjyllands Amt, mest hensigtsmæssigt løses i en ny toleddet struktur, vil vurderingerne ud fra nærhedsprincippet således skulle suppleres med vurderinger af, om der er tale om beslutninger, som bør træffes på et overordnet politisk niveau, eller om der etableres et sådant overordnet plangrundlag, at kompetencen kan overføres til det kommunale niveau. Tilsynet kan overføres til kommunerne og udøves i tilknytning til andre tilsynsforpligtelser samt administration af det åbne land bl.a. landzone- og byggeadministration. Den endelige vurdering af, hvilke myndigheder der vil være bedst egnet til at varetage opgaver efter Tøndermarskloven bør vurderes i forhold til, hvordan de øvrige opgaver på naturbeskyttelsesområdet placeres og i forhold til, om der fortsat vil være et mere overordnet plangrundlag. 3. Planlovens 40 anvendelse af sommerhuse til beboelse. Lovgrundlag, formål og opgaver. Efter planlovens 40, stk. 1 må en bolig i et sommerhusområde bortset fra kortvarige ferieophold m.v. ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet, jf. 56, stk. 2. I henhold til planlovens 40 stk., 2 kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde dispensere fra forbudet i stk. 1. En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse.
- 4 - Opgavevaretagelsen består i, at kommunerne træffer afgørelse om dispensation, dvs. om der i en konkret sag er tale om et særligt tilfælde, og om tilladelse til helårsbeboelse i et sommerhusområde kan meddeles. Kompetencen ligger hos kommunalbestyrelsen, der som decentral myndighed har bedst kendskab til de konkrete forhold. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan for så vidt angår retlige forhold påklages til Naturklagenævnet, medens den skønsmæssige del af afgørelsen - om der foreligger et særligt tilfælde - endeligt afgøres af kommunalbestyrelsen. Som statslig myndighed vejleder Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen) kommunerne m.v. om forståelsen af bestemmelsen i 40 stk. 1, forståelsen af kortvarige ferieophold (orientering om domme), og i 40 stk. 2, forståelsen af særlige tilfælde (primært kommunernes praksis). Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer. Model 1: Ændrede kommune- og amtsstørrelser. En ændring af kommune/amtsstørrelser vil ikke have konsekvenser, idet opgaven fortsat forudsættes varetaget så decentralt som muligt, dvs. i kommunalt regi. Borgerkontakten varetages mest hensigtsmæssigt i kommunalt regi. Ændring af kommune- og amtsstørrelser giver ikke anledning til ændring af den statslige centrale rådgivning. Model 2: Reduktion af forvaltningsled fra tre til to. En ændring af kommune/amtsstørrelser vil ikke have konsekvenser, idet opgaven samt borgerkontakten fortsat forudsættes varetaget decentralt i kommunalt regi. 4. Lov om sommerhuse og campering m.v. Campingområdet. Lovgrundlag, formål og opgaver. Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom til beboelse, der ikke er helårsbeboelse, kræver tilladelse, jf. 1 i lov om sommerhuse og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989. Tilladelse meddeles efter 2 af miljøministeren, der efter 2, stk. 2, kan bemyndige amtsrådet til efter retningslinier fastsat af ministeren at træffe afgørelse herom. Det er forudsat i lovbemærkningerne, at der er tænkt på en delegation af ministerens beføjelser for så vidt angår tilladelser til campering. Miljøministeren har ved Campingreglementet, jf. bek. nr. 68 af 26. januar 2000 som ændret ved bek. nr. 841 af 4. september 2000 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser, delegeret kompetencen til amtsrådene til at meddele tilladelse til campingpladsvirksomhed og har samtidig fastsat forskrifter om indretning og benyttelse af campingpladser, jf. 3 i loven. Amtsrådene er tilsynsmyndighed i relation til campingreglementet, jf. lovens 10a, stk. 3, jf. stk. 1, og 13 i bekendtgørelsen. Amtsrådets afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet.
- 5 - Amternes opgaver består primært i at træffe afgørelser om bl.a. campingpladsers størrelse (antal campingenheder) samt fastsættelse af forskellige vilkår om campingpladsens udformning og indretning samt benyttelse og placering af de til campingpladsen hørende bygninger. Herudover kan amtet meddele tilladelse til vintercampering, vinteropbevaring, opstilling af hytter, campingvogne og/eller telte til udleje/udlån. Tilsynet består i at påse, at campingpladser har en tilfredsstillende standard, og at de ikke anvendes/udvikler sig til sommerhuslignende områder eller til helårsbeboelse. Miljøministeriet sørger for den overordnede rådgivning og vejledning af amterne om fortolkningsspørgsmål. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer. Model 1: Ændrede kommune- og amtsstørrelser. Amterne varetager i dag de fleste opgaver efter naturbeskyttelsesloven vedrørende administrationen af det åbne land. Dele af administrationen af campingreglementet, nemlig den landskabelige placering af campingpladser, har samme karakter og hænger sammen hermed, og en ændring i amts- og kommunestørrelser vil ikke ændre ved udgangspunktet for den gældende opgavefordeling på dette område, forudsat andre opgaver vedrørende det åbne land fortsat skal løses af amterne. Opgaver, der ikke knytter sig direkte til den landskabelige placering af campingpladser, kan varetages af kommunerne. Model 2: Reduktion af forvaltningsled fra tre til to. Det vurderes, at større kommuner vil kunne administrere de opgaver på campingområdet, der i dag varetages af amterne. Den endelige vurdering af hvilke myndigheder, der vil være bedst egnede til at varetage opgaverne på campingområdet, bør dog vurderes i forhold til, hvordan de øvrige opgaver på naturbeskyttelses- og planområdet placeres og i forhold til en bedømmelse af, hvordan et overordnet plangrundlag udformes. 5. Lov om miljø og genteknologi. Lovgrundlag, formål og opgaver. Lovgrundlaget for genteknologiområdet er lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002 om miljø og genteknologi med tilhørende bekendtgørelser. Loven finder anvendelse på fremstilling og anvendelse af genetisk modificerede organismer beregnet til indesluttet anvendelse og udsætning i miljøet. Lov om miljø og genteknologi med tilhørende bekendtgørelser er primært baseret på en implementering af EU-lovgivning på området; direktiv 90/219/EØF, som senest ændret ved Direktiv 98/81/EF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede organismer og direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Derudover indeholder genteknologilovgivningen regler om transport og import, salg til indesluttet anvendelse og udstilling og formidling af genetisk modificerede organismer samt bestemmelser om, at godkendelser til
- 6 - forskning og storskalaforsøg (udgør sammen med produktion indesluttet anvendelse) gives efter lov om arbejdsmiljø. Loven er i sin struktur bygget op efter miljøbeskyttelsesloven, hvilket tydeligt fremgår af blandt andet lovens tilsynsregler. Genteknologilovgivningens formål er at værne miljø og natur, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i overensstemmelse med etiske værdier og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed i forbindelse med genteknologi. Genteknologilovgivningen er udmøntet i bekendtgørelser, der omhandler forsøgsudsætning, markedsføring og produktion med genetisk modificerede planter, dyr og mikroorganismer. Miljøministeren er godkendelsesmyndighed ifølge lov om miljø og genteknologi på sager om produktion, forsøgsudsætning og markedsføring samt transport og import af genetisk modificerede organismer. For så vidt angår produktion er godkendelseskompetencen delegeret til Skov- og Naturstyrelsen. Amtsrådet fører tilsyn med produktion af genetisk modificerede planter, dyr og mikroorganismer, herunder at loven og bekendtgørelserne overholdes, at vilkår fastsat i medfør af loven overholdes samt at påbud og forbud efterkommes. Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at lovens bestemmelser om forsøgsudsætning overholdes. Amtsrådet fører tilsyn med, at vilkårene i godkendelser til forsøgsudsætning overholdes. Her er altså tale om en delt tilsynsforpligtelse. Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at lovens bestemmelser, samt vilkår fastsat i medfør heraf, om markedsføring af genetisk modificerede organismer, overholdes. Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med transport og import af genetisk modificerede organismer, herunder at bestemmelserne i bekendtgørelsen herom, samt vilkår fastsat efter bekendtgørelsen, overholdes. I Københavns kommune føres tilsynet af Borgerrepræsentationen, i Frederiksberg kommune af kommunalbestyrelsen og i Bornholms kommune af regionsrådet. Konsekvenser af ændringer i kommune og amtsstørrelser samt ændringer i forvaltningsniveauerne. Model 1: Ændrede kommune- og amtsstørrelser. Det er vurderingen, at udgangspunktet for den opgavefordeling, som findes i dag ikke vil ændres som følge af ændrede (større) kommune- og amtsstørrelser, og at det ikke vil være hensigtsmæssigt at flytte godkendelseskompetencen fra de centrale myndigheder. For så vidt angår godkendelser til forsøgsudsætning og markedsføring begrundes dette i, at der er tale om ministerafgørelser. Endvidere er der, for så vidt angår markedsføringssager, tale om en central EU-godkendelsesprocedure, der forudsætter en koordinerende central myndighed. For så vidt angår produktionssager var kompetencen, indtil den seneste lovændring i 2002, tillagt amtsrådet. I praksis har miljøministeren imidlertid siden den første genteknologilov i 1986 indkaldt alle sager om produktion til central godkendelse. Baggrunden herfor er, at der ikke har været et tilstrækkeligt antal sager til, at alle amter har kunnet opbygge det nødvendige faglige vidensgrundlag til at kunne behandle sagerne. For alle tre slags sager gælder i øvrigt, at der er tale om områder, der har ophæng i EU-direktiver. Der er således behov for en koordinerende myndighed, som kan varetage kontakten til Kommissionen og de øvrige medlemslande.
- 7 - Som nævnt ovenfor fører amterne tilsyn med produktionssager og forsøgsudsætninger. Også tilsynsområdet er præget af, at antallet af sager er begrænset og skævt fordelt mellem amterne. Siden 1992 har der været 168 forsøgsudsætninger i Danmark, hvoraf den overvejende del har fundet sted i Storstrøms- og Vestsjællands Amt. I 2002 er der givet 17 godkendelser til produktion fordelt på virksomheder i 4 amter. Der har endnu ikke været givet godkendelse til markedsføring i Danmark efter den fælles EU-procedure. På denne baggrund vurderes det, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at decentralisere tilsynsopgaven yderligere, f.eks. til kommuner. Model 2: Reduktion af forvaltningsled fra tre til to. Det er vurderingen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at overføre amternes tilsynsopgaver til kommunale enheder, der er mindre end de eksisterende amter. Opgaverne vil kunne varetages af staten, som er godkendelsesmyndighed, og som i forvejen har en række tilsynsopgaver efter loven. 6. Kemiske stoffer og produkter Lovgrundlag, formål og opgaver Lov om kemiske stoffer og produkter regulerer import, salg, anvendelse, opbevaring og mærkning af kemiske stoffer og produkter med det formål at forebygge sundheds- og miljøskader. Loven trådte i kraft i 1980 og afløste giftloven og loven om midler til regulering af plantevækst. I 1989 blev der gennemfør en revision af loven med det formål at udvide og ændre loven, således at der ved administrationen af loven skal lægges vægt på at forebygge sundhedsfare og miljøskade i forbindelse med alle faser af det kredsløb, som kemiske stoffer og produkter gennemløber. Kemiske stoffer og produkter anvendes i mange forskellige sammenhænge og til mange forskellige formål. Loven er derfor en rammelov, der skal muliggøre udstedelse af bekendtgørelser som gennem forbud og anvendelsesbegrænsninger kan hindre sundheds- og miljøskader. Det blev ved ændringsloven præciseret, at lovens bestemmelser om anvendelsesbegrænsninger for kemiske stoffer og produkter ikke alene skal rettes mod navngivne enkeltstoffer eller produkter, men også mod stoffer eller produkter defineret ved visse nærmere angivne egenskaber. Kemiske stoffer og produkter er i vidt omfang reguleret i EU-direktiver og loven muliggør, at disse direktiver let kan implementeres i dansk lovgivning. Som eksempler herpå kan nævnes: bekendtgørelserne om kosmetik, cadmium, opbevaring, emballering og mærkning af kemikalier, listen over farlige stoffer, nikkel mv. Derudover har loven hjemlet en række nationale anvendelsesbegrænsninger for kemiske stoffer og produkter, så som bekendtgørelserne om bly, drivhusgasser, phthalater i småbørnsartikler og legetøj, aerosoler, formaldehyd i spånplader mv. Loven har vist sig at være et smidigt redskab til at kunne gennemføre de stadig stigende internationale forpligtelser på kemiområdet, som Danmark er forpligtet til at gennemføre, enten i form af implementering af EU-direktiver eller ved internationale traktater. Miljøstyrelsen, Kemikalieinspektionen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i kemikalielovgivningen. Det drejer sig dels om bekendtgørelser og cirkulærer udstedt i medfør af kemikalieloven (33 i alt) dels om EU-forordninger på kemikalieområdet (4) og dels om bekendtgørelser vedrørende kemiske stoffer udstedt i medfør af anden lovgivning. (2)
- 8 - Ved tilsynsopgavens organisering blev det tillagt afgørende betydning, at der på dette område blev opbygget en tilsynsmyndighed med en stor faglig specialviden. Det blev i den sammenhæng vurderet, at det er mest rationelt i forhold til opgavernes karakter og omfang at samle medarbejdere med indsigt i den teknisk komplicerede lovgivning i en central myndighed. Samtidig er den konkrete regulering på dette lovområde ikke som på f.eks. miljøbeskyttelseslovens område knyttet til lokaliseringen dvs. den faktiske placering af det der skal føres tilsyn med. Kendskab til lokale forhold er ikke af betydning for tilsynet. Af hensyn til farlighed skal kemiske stoffer og produkter opbevares, mærkes og vurderes ens, uanset hvor de købes eller anvendes. Kontrollen forgår ofte i butikker, og det er her underordnet, hvor i landet prøverne udtages. Dog bistår kommunerne ved tilsynet med overholdelsen af mærknings- og opbevaringsregler hos detailhandlere og lignende. For så vidt angår bekæmpelsesmidler er det i dag kommunerne, der fører tilsyn med sprøjtebeviser. Samtidig bistår kommunerne ved tilsynet med reglerne om mærkning og opbevaring samt anvendelse hos detailhandlere og erhvervsmæssige brugere. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer Tilsynet med lov om kemiske stoffer og produkter og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven er ikke velegnet til en uddelegering til de kommunale myndigheder, da tilsynet også af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, skal føres af personale med høj faglig specialviden og at dette tilsyn, skal være ens landet over, da der ikke er egnsspecifikke hensyn at varetage. 7. Rottebekæmpelsen Lovgrundlag, formål og opgaver I følge lov om miljøbeskyttelse er det kommunalbestyrelsens ansvar at gennemføre en effektiv rottebekæmpelse. I den kommunale opgave indgår en forpligtelse til at lade alle faste ejendomme i landzone undersøge for rotter 2 gange årligt, ligesom kommunalbestyrelsen skal sørge for, at kommunens borgere får fornøden orientering om, at rotter skal anmeldes til kommunalbestyrelsen. Selvom det formelle ansvar for rottebekæmpelsen ligger hos kommunalbestyrelsen, påhviler der ejere af fast ejendom en pligt til at sikre og renholde deres ejendomme, så rotters levemuligheder begrænses mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan vælge selv at udføre rottebekæmpelsen ved eget autoriseret personale, eller lade firmaer med autoriserede personer udføre rottebekæmpelse på vegne af kommunalbestyrelsen. Autorisation til rottebekæmpelse opnås efter gennemgået autorisationskursus og bestået prøve, der foranstaltes af Miljøstyrelsen. Den kommunale rottebekæmpelse finansieres enten via de kommunale skatter eller et gebyr, der opkræves som en promillesats af alle faste ejendomme i kommunen. Miljøstyrelsen, rottekonsulenterne fører tilsyn med at kommunalbestyrelserne opfylder deres forpligtelser. Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer Da amtskommunerne ikke varetager rottebekæmpelsen, vil en ændret myndighedsstruktur på det amtskommunale område ikke have betydning for rotteområdet.
- 9 - På det kommunale område vurderes det, at en sammenlægning af flere kommuner heller ikke vil have betydning for rottebekæmpelsen forudsat, at borgernes mulighed for anmeldelse af rotter ikke forringes. En række kommuner har allerede i dag indgået aftaler om fælles opgavevaretagelse. Disse aftaler synes at fungere tilfredsstillende. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at flytte statens ansvar til kommuner eller amter. 8. Udstykningsprocessen i henhold til Udstykningsloven. Lovområdet, formål og opgaver. Kommunalbestyrelsernes deltagelse i udstykningsprocessen følger først og fremmest af bestemmelsen i udstykningslovens 20, hvor det er fastsat, at udstykning og andre matrikulære forandringer ikke må finde sted, såfremt forandringen eller den tilsigtede anvendelse efter det oplyste vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Bestemmelsen påses overholdt af matrikelmyndigheden ved, at der, før matrikulære forandringer godkendes, skal foreligge en erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse ikke vil medføre forhold i strid med lovgivningen. De nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens erklærings form og indhold er fastsat i bekendtgørelse nr. 983 af 4. december 2002 om udstykningskontrollen. Kommunalbestyrelserne berøres endvidere af udstykninger og andre matrikulære forandringer ved, at matrikelmyndigheden efter udstykningslovens 32 skal underrette kommunalbestyrelsen om matrikulære forandringer af hensyn til ajourføring af det fælleskommunale ejendomsdatasystem (ESR). I Københavns og Frederiksberg kommuner er matrikelmyndigheden en del af de kommunale forvaltninger, og disse kommunale matrikelmyndigheder udfører udover registreringen af matrikulære forandringer tillige de matrikulære arbejder, som i den øvrige del af landet udføres af praktiserende landinspektører, jf. udstykningslovens 10, stk. 2 og 3, samt 13, stk. 3. Ifølge udstykningslovens 39 kan hegnssyn pålægge andre end rekvirenten af en skelforretning at betale sagens omkostninger helt eller delvis. Hegnssyn nedsættes efter hegnslovens 27 for hver kommune, og medlemmerne beskikkes ifølge lovens 28 af kommunalbestyrelsen. Sager om fordeling af omkostninger ved skelforretninger berører således ikke kommunalbestyrelsen direkte. Konsekvenserne af en ændret myndighedsstruktur. Varetagelsen af opgaverne vil kun i begrænset omfang blive påvirket af en ændring i myndighedsstrukturen. Det er samtidig vurderingen, at opgavevaretagelsen vil kunne tilrettelægges hensigtsmæssigt i begge de skitserede modeller.
- 10-9. Referencenet (grundlaget for stedbestemmelse og kortlægning). Lovområdet, formål og opgaver. Referencenettet er grundlaget for al stedbestemmelse og kortlægning i Danmark. Uden grundlag i et ensartet landsdækkende referencenet er det ikke muligt at sammenstille eller analysere geografiske data eller højdeinformationer. Kort og Matrikelstyrelsen(KMS) er ansvarlig for opmålingsmæssig vedligeholdelse af det overordnede plane referencenet og det overordnede højdenet, mens det er de lokale myndigheder (amt og kommune), der varetager vedligeholdelsen af det detaljerede højdenet. Bestemmelser om Kort & Matrikelstyrelsens (KMS) forpligtelser vedrørende referencenetet er fastsat i 2, stk. 1, nr. 1, og 3, stk. 1, i lov om Kort & Matrikelstyrelsen. Styrelsen skal efter den førstnævnte bestemmelse varetage dette område, og efter den sidstnævnte varetager styrelsen også efter miljøministerens nærmere bestemmelse koordinationen af offentlig opmåling og kortlægning. Styrelsens koordination af opmåling og kortlægning berører blandt andet den opmåling og kortlægning, som amterne og kommunerne udfører. På området er der et tæt samarbejde imellem KMS og de lokale myndigheder. Alle data vedrørende referencenettene er samlet i en fælles database. Data er i løbet af de sidste 10 år beregningsmæssigt blevet homogeniseret så meget, at det er muligt at bruge alle dele af referencenettet uanset hvilken kommune eller amt, der er tale om. Arbejdet vil de kommende år være fokuseret på to store opgaver. Dels at bringe referencenettet tidsmæssigt ajour, dels at standardisere brugen af referencenettene så data fra disse kan bruges i ensartede internationale sammenhænge. Den første opgave følger af landets vedvarende bevægelser. Som følge af dræninger, opfyldninger og blødbund sker der lokale højdevariationer, så også større områder sætter sig. Referencepunkterne for højdenettet følger disse bevægelser. Uden en fornyet opmåling er det derfor ikke muligt at stole på højdeinformationen fra det enkelte højdereferencepunkt. Den statslige og lokale opgave udføres normalt samtidig, og i løbet af de sidste 10 år er højdenettet blevet nyopmålt i godt 100 af landets kommuner. Ved en ændret struktur skal det sikres, at højdegrundlaget i de nye enheder har en ensartet kvalitet. Den anden hovedopgave er koncentreret om at bringe data fra danske koordinatsystemer ind i internationale koordinatsystemer, dels så moderne satellitbaseret opmålingsteknik kan bruges optimalt i Danmark, dels så data kan sammenstilles på tværs af landegrænser. Opgaven vil i løbet af de kommende år resultere i, at alle danske kort og kortdata vil blive omlagt til nye systemer. På højdeområdet er et skifte på vej til et nyt højdesystem, der igen bringer danske højder i overensstemmelse med middelvandstanden i havet omkring Danmark. Som følge af afsmeltningen af is fra sidste istid sker der en generel vipning af Danmark, en vipning der over de sidste 100 år har ændret højdeforskellen fra nord til syd i Danmark med ca. 20 cm. Skiftet til nyt højdesystem er op til de enkelte lokale myndigheder, men bliver i praksis koordineret så samtlige kommuner i et område skifter til nyt højdesystem samtidigt. Ved en strukturændring skal det sikres, at alle højdeangivelser i de nye enheder er i samme niveau. Konsekvenserne af en ændret myndighedsstruktur. Varetagelsen af opgaverne vil kun i begrænset omfang blive påvirket af en ændring i myndighedsstrukturen. Det er samtidig vurderingen, at opgavevaretagelsen vil kunne tilrettelægges hensigtsmæssigt i begge de skitserede modeller.
- 11-10. Landkortområdet. Lovområdet, formål og opgaver. Kort & Matrikelstyrelsen sikrer de grundlæggende topografiske databaser, så landet er kortlagt på en ensartet måde. Parallelt med KMS s landsdækkende topografiske kortlægning har kommunerne foretaget teknisk kortlægning. Det vil sige detaljerede kort i store målforhold. Disse kort er traditionelt blevet anvendt som administrations og registreringsgrundlag i den enkelte kommunale forvaltning, men er ikke sammenhængende på landsbasis. Bestemmelser om Kort & Matrikelstyrelsens (KMS) forpligtelser vedrørende den topografiske kortlægning er fastsat i 2, stk. 1, nr. 1, og 3, stk. 1, i lov om Kort & Matrikelstyrelsen. Styrelsen skal efter den førstnævnte bestemmelse varetage dette område, og efter den sidstnævnte varetager styrelsen også efter miljøministerens nærmere bestemmelse koordinationen af offentlig opmåling og kortlægning. Styrelsens koordination af opmåling og kortlægning berører blandt andet den opmåling og kortlægning, som kommunerne udfører. Al teknisk og topografisk kortlægning udføres i dag vha. af digitale teknikker, og data lagres og vedligeholdes i databaser. Digital teknikken betyder, at teknisk - og topografisk kortlægning i større og større udstrækning baseres på de samme grunddatasamlinger. Kort & Matrikelstyrelsen har en række forskellige samarbejder med kommuner og sammenslutninger af kommuner om etablering og udnyttelse af fælles datagrundlag. Håndtering af digitale kortsamlinger og anvendelse af disse har betydet, at der er etableret forskellige typer af både forpligtigende og uforpligtigende tværkommunale samarbejder for at sikre en faglig bæredygtighed. Arbejdet med digital forvaltning har også ført til dannelse af et Servicefællesskaberne for geodata, idet geodata er et vigtigt element i fremtidens digitale forvaltning. Digitale kort anvendes som registrerings- og analysegrundlag i hovedparten af kommunerne og af alle amterne. Geodata vil i større og større udstrækning blive en integreret del af den kommunale og amtskommunale forvaltning. Effektivitet og kvalitet i geodata-anvendelsen er generelt stigende i takt med at stat, amter og kommuner anvender et ensartet og standardiseret grundlag til digitale registreringer. Dette datagrundlag er etableret i form af de landsdækkende digitale kortværker. Konsekvenserne af en ændret myndighedsstruktur. Varetagelsen af opgaverne vil kun i begrænset omfang blive påvirket af en ændring i myndighedsstrukturen. Det er samtidig vurderingen, at opgavevaretagelsen vil kunne tilrettelægges hensigtsmæssigt i begge de skitserede modeller.