II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner



Relaterede dokumenter
Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Humanistisk informationsvidenskab. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

Studieordninger 2012 og 2013:

Engelsk mundtlig kommunikation

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Sprogbrug på sociale medier

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Overgangsordning. for kandidatuddannelsen med sidefag i Filosofi (50 ECTS) Overgangsordningen gælder for efteråret 2014

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

DET HUMANISTISKE FAKULTET :52 FAGBESKRIVELSE. Amerikansk politik

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i historie 2010 Rettelserne træder i kraft pr. 1. februar 2014

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.

STUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

14. og 31. Engelsk Sprogbeskrivelse og Analyse. Afløsningsmulighed slettes. Det vil kun være muligt at tage en skriftlig eksamen i kurset

Eksempler på målbeskrivelser:

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

Rettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning.


Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Moderne britiske studier

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Indholdsfortegnelse. Faglig del

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

DET HUMANISTISKE FAKULTET :32 FAGBESKRIVELSE. Litteratur på engelsk: Tekster og kontekster: Engelsk litteratur ca.

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

STUDIEORDNING 2006 Logopædi ODENSE BACHELORUDDANNELSEN CENTRALT FAG OG TILVALG RETTELSESBLAD 2008

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Køn og kærlighed i dag

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagmodul i Kommunikation

Prøveform og prøvebestemmelse

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Dansekultur og procesledelse

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

DET HUMANISTISKE FAKULTET :30 FAGBESKRIVELSE. Forandringskommunikation og ledelse i offentlige og private organisationer

Bedømmelseskriterier

Studieordning for bacheloruddannelsen med centralt fag i humanistisk informationsvidenskab

Studieordning for bacheloruddannelsen med tilvalg i. Webteknologi. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2008

Fagmodul i Dansk. Formål

STUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

STUDIEORDNING 2010 Informations- og kommunikationsvidenskab KOLDING BACHELORUDDANNELSEN

Læreplan Identitet og medborgerskab

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Fagmodul i Psykologi

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske

Rettelsesblad til studieordning for tilvalg i litteraturvidenskab Gælder for studerende indskrevet 1. september 2013 og senere.

Fremgår af semesterplanen for det enkelte bachelorhus.

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Skabelon for læreplan

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Danskfagligt projektorienteret

Transkript:

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen af faget skal den studerende kunne adskille mellem en deskriptiv og en normativ handlingsanalyse og redegøre for forskellen mellem disse to analysetyper; kunne redegøre for de væsentlige begreber inden for disse to felter; kende de vigtigste videnskabelige paradigmer inden for handlingsteorien, være i stand til at identificere en forfatters holdning med hensyn til disse paradigmer i en handlingsteoretisk tekst; kunne anvende handlingsteoretiske analysemetoder, være i stand til at anvende dem for at analysere handlingsteoretiske aspekter af IT-problemer, som bl.a. menneske-maskine-interaktion, agent-systemer, IT-etik osv. c. Undervisningsfagets indhold: Formålet med undervisningen er at give den studerende kendskab til de væsentlige begreber i handlingsanalyse og handlingsforklaring såvel som til de centrale normative begreber brugt i handlingsbedømmelser. Dette vil ske ud fra en betragtning af informationsformidling og informationsanvendelse som former for kommunikative handlinger, der som sådan er underlagt handlingsteoriens begreber. Disse begreber forudsættes også i informationsetikken. Endvidere sigter faget mod at give den studerende kendskab til brugen af handlingsbegreber og deontiske begreber i beskrivelsen af informationssystemer som bestående af forskellige agenter i interaktion med hinanden. I undervisningen analyseres centrale begreber som agent/aktør, intention, forandring, grund, årsag, virkning osv. Endvidere behandler undervisningen en række modeller, som er udviklet i forskellige discipliner (som f.eks. handlingslogik, spil- og beslutningsteori, hermeneutik) for at analysere handlinger. Det vil med konkrete eksempler blive illustreret, hvordan handlingsteoriens metoder og begreber anvendes i informationsvidenskabelige sammenhænge. e. Bedømmelseskriterier: 15

Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og kandidatuddannelsens niveau på det 2. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 4-11, som faget i særlig grad understøtter. Den studerende skal ved prøven vise sit kendskab til de basale begreber og problemstlinger indenfor handlingsteorien og etikken. Desuden skal den studerende demonstrere færdighed i at anvende handlingsteoretiske og etiske begreber for at analysere problemer inden for kommunikation og IT. g. Eksamensbestemmelser: Faget udprøves ved en skriftlig prøve. Normalt undervisningsforløb: Prøveform: Skriftlig prøve, jf. 12 Varighed: 4 timer Computer: Tilladt Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala. Projektbaseret undervisningsforløb: Prøveform: Skriftlig prøve, jf. 12 Varighed: 4 timer Computer: Tilladt Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala. 19. Logik og social analyse (Logic and social analysis) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen af faget skal den studerende kunne anvende de vigtigste formelle værktøjer til at analysere sociale strukturer; kunne bruge disse værktøjer til at opbygge modeller for sociale strukturer såvel som interaktioner inden for sociale grupper; kunne vurdere disse modellers muligheder og begrænsninger; kunne reflektere på de vigtigste analytiske teorier om centrale sociale fænomener som koordination, kollaboration, kommunikation og valg ( social choice ); udvise en forståelse for hvordan disse teorier kan bruges både i kognitive teorier og i udviklingen af software ( society design ); demonstrere færdighed i at anvende handlingsteoretiske og etiske begreber for at analysere problemer inden for kommunikation og IT. 16

c. Undervisningsfagets indhold: Mere komplekse handlinger finder typisk sted i en social kontekst, som på den ene side indskrænker agenternes handlingsmuligheder men på den andre side gør deres handlinger mere effektiv. Formålet med undervisningen er at give den studerende kendskab til socialfilosofiens og socialteoriens teorier om samfund og grupper, deres oprindelse og deres struktur såvel som deres betydning for vores og andres handlinger. Dette vil ske ud fra en informationsvidenskabelig synsvinkel, som er bestemt af tre centrale spørgsmål: (1) Hvilken betydning har den sociale kontekst for informationens strøm? (2) Er det muligt at analysere den samling af kognitive færdigheder som anvendes i informationsbehandlingen som et samfund ( society theory of mind )? (3) Er det muligt at integrere programmer i et samfund, så de bliver mere effektive? Ud fra disse perspektiver behandler kurset den formelle analyse af fænomener, som opfattes som væsentlige for et samfund: sociale konventioner, kommunikation, kooperation og valg. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og kandidatuddannelsens niveau på 2. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencer, især nr. 1-6, 10, 11 og nr. 15, som faget i særlig grad understøtter. Den studerende skal ved prøven vise sit kendskab til de basale begreber og problemstlinger indenfor handlingsteorien og etikken. f. Eksamensbestemmelser: Den studerende skal i en skriftlig fremstilling diskutere et nærmere bestemt socialt fænomen (f.eks.: sociale konventioner, kollaboration, valg, gruppedynamik, osv.). Emnet skal behandles ud fra et analytisk-metodisk synspunkt; der lægges særligt vægt på en fremstilling af de formelle modeller, som anvendes for at analysere det valgte sociale fænomen. Denne skriftlige fremstilling danner grundlag for det mundtlige forsvar og skal afleveres 3 uger før dette. Normalt undervisningsforløb: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 2. semester. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Max. to studerende kan bidrage til opgaven. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 18 normalsider, 2 studerende: max. 16 normalsider. Alle sidetal eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge. 17

Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej. Censur: Intern.prøve med to eksaminatorer Projektbaseret undervisningsforløb: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 2. semester. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Max. 3 studerende kan bidrage til opgaven. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 25 normalsider, 2 studerende: max. 22, 3 studerende: max 20 normalsider. Alle sidetal eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge. Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej 20. Kunstige agenter og multiagentsystemer (Artificial agents and multiagent systems) 18

a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 1. semester. Efter gennemførelsen af faget skal den studerende kunne redegøre for hvilke egenskaber, der gør et program til en intelligent agent ; kunne kende de vigtigste agentarkitekturer; kunne forklare, hvordan forskellige anskuelser fra handlings- og socialteorien afspejler sig i disse arkitekturer og i designbeslutninger for kunstige agenter; kunne planlægge kunstige agenter og samfund af sådanne agenter; have et operationelt kendskab til de vigtigste programmeringsteknikker for kunstige agenter. c. Undervisningsfagets indhold: Kurset forklarer de væsentlige ideer bag agentteknologien og udvikler en fælles teoretisk ramme, inden for hvilken de forskellige agentteknologier kan fremstilles og diskuteres. Disse arkitekturer skal relateres til ideerne fra handlings- og socialteori, som behandledes i uddannelsens første semester. Kurset behandler både hvordan agenter teoretisk opbygges og hvordan de kan realiseres på det programmeringstekniske plan. Der forklares, hvordan en agent beslutter, hvad der skal laves, hvordan flere agenter kan kombineres i et agentsamfund, hvordan et sådan samfunds medlemmer opnår enighed om deres aktioner (koordination og kollaboration) og hvordan de kan kommunikere med hinanden. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og kandidatuddannelsens niveau på 1. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencer, især nr. 1-4, 10, 11, 14 og 15, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelse, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Den studerende skal i en skriftlig fremstilling diskutere et nærmere bestemt emne inden for kunstig-agent-teknologien. Vægten kan ligge såvel på problemets teoretiske aspekter som på programmeringen eller på spørgsmål om praktiske anvendelser inden for erhverv og videnskab. Den skriftlige fremstilling danner grundlag for det mundtlige forsvar og skal afleveres 3 uger før dette. Normalt undervisningsforløb: 19

Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 1. semester. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Max. 2 studerende kan bidrage til opgaven. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 18 normalsider, 2 studerende: max. 16 normalsider. Alle sidetal eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge; henholdsvis 2 uger, hvis det valgte emne indeholder programmeringsopgaver. Ved godkendelsen af det valgte emner fastlægger underviseren tidsfristen og informerer studiesekretæren om det. Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej. Projektbaseret undervisningsforløb: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 1. semester. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Max. 3 studerende kan bidrage til opgaven. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 25 normalsider, 2 studerende: max. 12 normalsider, 3 studerende max 20 normalsider. Alle sidetal eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge; henholdsvis 2 uger, hvis det valgte emne indeholder programmeringsopgaver. Ved godkendelsen af det valgte emner festlægger underviseren tidsfristen og informerer studiesekretæren om denne. 20

Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej. 21. Handling, læring og IT (Action, Learning, and Information Technology) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 3. semester. Efter gennemførelsen af faget forventes den studerende at kunne analysere og vurdere teoretiske beskrivelser af samspillet mellem viden, handling og læring; anvende og vurdere sådanne beskrivelser i en reflekteret stillingtagen til, hvorledes IT kan inddrages i informationsbearbejdelse, kompetenceudvikling og videnshåndtering; analysere og vurdere den filosofiske, læringsteoretiske og organisatoriske betydning af, at viden og handling distribueres mellem mennesker og maskiner i konkret givne sammenhænge. c. Undervisningsfagets indhold: Undervisningen belyser erkendelses-, lærings- og organisationsteoretiske aspekter ved interaktionen mellem menneske og maskine. Der sættes fokus på formelle og uformelle kommunikationsformer og læreprocesser og på distributionen af viden og handling i ITrelaterede sammenhænge. Forholdet mellem menneskelige og maskinelle handlingsmuligheder diskuteres, herunder spørgsmålet om virtuelle aktører kan siges at handle, erkende og lære på samme måde som mennesker. f. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på kandidatuddannelsens 3. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Endvidere lægges der i bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 1, særligt pkt. 1-6, 8-10, 13 og 15. g. Eksamensbestemmelser: 21