3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen til at få et godt år i Danmark. De første tre kvartaler af 2014 har budt på en vækst på 19 pct. i forhold til samme kvartaler sidste år, og 4. kvartal plejer at være det omsætningsmæssige højdepunkt for mange netbutikker, da det er blevet almindeligt for mange danskere at købe nogle af deres julegaver på nettet. Helt nye beregninger fra Dansk Erhverv estimerer, med udgangspunkt i denne vækstrate, at den samlede e-handel i Danmark i 2014 vil lande på ca. 82 mia. kr. Det betyder desuden, at e-handlen estimeret vil udgøre ca. 10 pct. af danskernes privatforbrug, ekskl. boligudgifter, i 2014. Danskernes e-handel vil udgøre 10 pct. af privatforbruget i 2014 Den markante vækst i e-handlen understreger, at det for de fleste fysiske butikker er nødvendigt at være til stede på flere platforme, herunder at have en integreret netbutik, hvis de vil klare sig i konkurrencen i fremtidens detailhandel. Det går fx i øjeblikket stærkt inden for udviklingen af mobilbetalinger, effektive og fleksible fragtløsninger, brug af big data, etc. Dertil kommer, at både butikkerne og netbutikkerne med e- handlens udbredelse er i massiv international konkurrence med udenlandske netbutikker, der blot er et museklik væk for de danske forbrugere. Figur 1 E-handlen i Danmark, 2013, og den estimerede e-handel i Danmark, 2014 90 80 70 69 mia. kr. 82 mia. kr. Dansk Erhverv forventer, at danskerne ved årets udgang vil have e-handlet for ca. 82 mia. kr. i 2014 60 50 40 30 20 10 0 2013 2014 Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af data fra Nets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
K1 2006 K2 2006 K3 2006 K4 2006 K1 2007 K2 2007 K3 2007 K4 2007 K1 2008 K2 2008 K3 2008 K4 2008 K1 2009 K2 2009 K3 2009 K4 2009 K1 2010 K2 2010 K3 2010 K4 2010 K1 2011 K2 2011 K3 2011 K4 2011 K1 2012 K2 2012 K3 2012 K4 2012 K1 2013 K2 2013 K3 2013 K4 2013 K1 2014 K2 2014 K3 2014 DANSK ERHVERVS E-BAROMETER 3. KVARTAL 2014 E-handlen topper i 2. og 4. kvartal Det er velkendt, at der både i det generelle salg af varer i detailhandlen og i salget af services, navnlig rejser, er væsentlige sæsonudsving i danskernes indkøbsmønstre. Dansk Erhverv har derfor undersøgt sæsonudsvingene specifikt inden for e-handlen af både varer og services på baggrund af særudtræk fra Nets, der driver dankortet. Den kvartalsvise udvikling i dankortomsætningen på nettet siden 2006 er vist i nedenstående figur 2. Den overordnede tendens er, at e-handlen år for år er steget markant. Det fremgår desuden, at der er en klar tendens til, at der e-handles mest i årets 2. kvartal (grønne mærker) og 4. kvartal (røde mærker). Et lignende sæsonmønster kender man dels fra den fysiske detailhandel, der omsætter mest op mod jul, og dels fra rejsebranchen, der omsætter mest op mod sommerferien. Danskerne e-handler mest i 2. og 4. kvartal i forbindelse med sommerferie og jul Figur 2 Den kvartalsvise udvikling i e-handlen via dankort, 2006-2014, mia. kr. 14 Dansk e-handel vækster år for år, men der er også tydelige sæsonudsving 12 10 8 6 4 2 0 Kilde: Nets, særudtræk af data til Dansk Erhverv Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i ovenstående figur er tale om dankortomsætningen på nettet, og dermed ikke e-handel via andre betalingsformer end dankort. Det betyder, at de fire kvartaler på et år ikke blot kan lægges sammen for at få den samlede e-handel. Dankortet står imidlertid for langt hovedparten af købene på nettet, hvorfor det synes rimeligt at bruge tendenserne i udviklingen i dankortomsætningen på nettet som rettesnor for den generelle udvikling i e-handlen. DANSK ERHVERV 2
E-handlen er mere end ti-doblet på 10 år Som det fremgår af nedenstående tabel, blev der i 2013 e-handlet for i alt 39 mia. kr. med dankort. Alene fra 2012 til 2013 skete der en stigning i den samlede e-handel med dankort på lidt over 4 mia. kr., svarende til en stigning på knap 13 pct. Over det seneste årti, fra 2003 til 2013, er e-handlen med dankort mere end ti-doblet, når man korrigerer for inflationen. Dette niveau vurderes at være en god indikator for udviklingen i danskernes e-handel generelt. Danskernes e-handel er mere end ti-doblet fra 2003 til 2013 Tabel 1 E-handel med dankort, 2003-2013, faste 2013-kr. Omsætning (mia. kr.) Andel af dankortomsætningen, der er e-handel 2003 3,7 1,7 % 2004 6,4 2,7 % 2005 9,3 3,6 % 2006 13,9 4,9 % 2007 17,5 5,7 % 2008 19,9 6,5 % 2009 22,7 7,6 % 2010 29,0 9,4 % 2011 32,3 10,5 % 2012 35,0 11,2 % 2013 39,2 12,3 % E-handlen udgjorde i 2013 godt 12 pct. af det samlede køb med dankort Kilde: Nets, særudtræk af data til Dansk Erhverv Anm.: Faste 2013-priser, deflateret ud fra forbrugerprisindekset For at få en fornemmelse af den markante vækst, e-handlen har oplevet over det seneste årti, kan Nets tal for dankortomsætningen på nettet sættes i forhold til den samlede dankortomsætning. Som det fremgår af ovenstående tabel, er omfanget af e-handlen med dankort steget år for år. I 2003 foregik blot 1,7 pct. af dankortomsætningen på nettet, mens e-handlen 10 år senere, i 2013, udgjorde 12,3 pct. af dankortomsætningen. E-handlen udgør ca. 10 pct. af danskernes privatforbrug E-handlen har ført til store omvæltninger i detailhandlens struktur i takt med, at en stadig større del af omsætningen flytter over på nettet. Det er derfor illustrativt at estimere e-handlens markedsandel ved at sammenligne danskernes e-handel i Danmark med danskernes privatforbrug. På baggrund af vækstraterne i de første tre kvartaler af 2014 i forhold til 2013 forventer Dansk Erhverv en stigning i e-handlen i Danmark i 2014 på ca. 19 pct. i forhold til 2013. Det svarer til en e-handel i Danmark på godt 65 mia. kr. Dertil kommer en væ- DANSK ERHVERV 3
sentlig e-handel i udenlandske netbutikker. Privatforbruget, ekskl. boligudgifter, på dansk område tegner til at lande på ca. 632 mia. kr. i 2014. Sammenholdes disse estimater for 2014, svarer det til, at danskernes e-handel i Danmark vil udgøre 10 pct. af privatforbruget, ekskl. boligudgifter, i 2014. Figur 3 E-handlens andel af privatforbruget, ekskl. boligudgifter, est. 2014 10% Danskernes e-handel i Danmark udgør 10 pct. af privatforbruget, ekskl. boligudgifter, i 2014 Danskernes e-handel i Danmark 90% Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Nets En anden måde at vurdere e-handlens markedsandel på er at sammenligne e-handlen af varer i Danmark med den samlede detailomsætning i Danmark. En analyse fra Dansk Erhverv fra oktober 2014 viser, at 37 pct. af e-handelsomsætningen er køb af varer, mens den resterende andel er køb af services, især flybilletter og rejser. Med udgangspunkt i Dansk Erhvervs foreløbige estimat af den samlede e-handel i Danmark i 2014 svarer det til, at der købes varer for ca. 24 mia. kr. i danske netbutikker. Sættes dette i forhold til den samlede detailomsætning i 2014, som Økonomi- og Indenrigsministeriet i sin seneste økonomiske prognose forventer, vil lande på 293 mia. kr., udgør e-handlen med varer ca. 8 pct. af markedet for varer i Danmark. Køb af varer udgør 37 pct. af e-handlen i Danmark, mens resten er services, som fx flybilletter og rejser Figur 4 E-handel med varer i Danmark som andel af detailomsætningen, est. 2014 8% E-handlen med varer i Danmark udgør 8 pct. af detailomsætningen i 2014 Danskernes varekøb i danske netbutikker 92% Kilde: Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Nets Uanset om e-handlen i Danmark sættes i forhold til privatforbruget eller detailomsætningen, har e-handlen således en markedsandel i størrelsesordenen 8-10 pct. DANSK ERHVERV 4
Tøj, rejser og elektronik hitter på nettet Der er nogle typer varer og services, som danskerne i høj grad køber på nettet, mens e- handlen endnu ikke har vundet væsentlig indpas i forhold til andre typer. For at belyse danskernes forbrugsmønstre på nettet har Dansk Erhverv gennemført en befolkningsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Nedenstående figur viser, hvor stor en andel af de forbrugere, som har e-handlet inden for de seneste seks måneder, der har angivet den viste vare (angivet med mørkeblå) eller service (angivet med lyseblå) som deres seneste køb. Denne opstilling, hvor der er spurgt ind til det seneste køb, giver et nyttigt tværsnit over, hvor udbredt det er at købe bestemte varer og services. Figur 5 Du bedes tænke på det seneste køb, du har foretaget på nettet. Hvilken type vare eller ydelse var der tale om? Tøj eller sko Rejser/hotelophold Elektronik Flybilletter Fysisk levering af musik, film og spil Bøger eller tidsskrifter Personlig pleje eller lægemidler Udstyr og tøj til sport og fritid Boligtilbehør Oplevelser/underholdning (fx teater, biograf, restaurant) Dagligvarer Tog- eller busbilletter Downloads/streaming af film, musik, spil eller bøger Legetøj Møbler Hårde hvidevarer Andre varer Andre ydelser eller services 5% 4% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 5% 9% 10% 14% 15% 16% Danskerne køber især tøj, rejser og elektronik, når de e-handler Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, juli 2014. n=775. Kun personer, der har e-handlet inden for de seneste 6 måneder Som det fremgår af figur 5 ovenfor, er tøj og sko det hyppigst handlede på nettet, efterfulgt af rejser/hotelophold og elektronik. Også flybilletter bliver ofte købt på nettet. Derimod køber danskerne eksempelvis endnu ikke særligt ofte dagligvarer på nettet. Dette må dog formodes at ændre sig over de kommende år, idet en række dagligvareleverandører har etableret e-handel og udbringningsordninger. Kun 2 pct. af respondenterne angav, at deres senest gennemførte køb på nettet var dagligvarer. Køb af dagligvarer på nettet har endnu ikke vundet indpas blandt danskerne DANSK ERHVERV 5
Alle aldersgrupper har taget e-handlen til sig Mens e-handel for år tilbage var en salgskanal, kun de færreste benyttede sig af, er realiteten i dag det omvendte: Kun de færreste danskere e-handler slet ikke. Ifølge en ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv har mere end tre ud af fire danskere e- handlet inden for de seneste seks måneder. Ikke overraskende er det mere udbredt blandt de yngre aldersgrupper, men i de ældre aldersgrupper er det dog også flertallet, der har handlet på nettet inden for de seneste halve år, jf. nedenstående figur. Mere end tre ud af fire danskere 77 pct. har e- handlet inden for de seneste seks måneder Figur 6 Har du foretaget køb på nettet inden for de seneste seks måneder? Andel, der svarer bekræftende, fordelt på aldersgrupper Flest yngre har e-handlet, men e-handel er udbredt blandt alle aldersgrupper 77% 85% 83% 79% 74% 63% Hele befolkningen 18-35 år 36-45 år 46-55 år 56-65 år 66+ år Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, juli 2014. n=1.005 Beboerne i Region Hovedstaden er de mest e-handlende E-handel er lidt mere udbredt i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. Det fremgår af Dansk Erhvervs befolkningsundersøgelse, hvor 83 pct. af respondenterne bosat i hovedstadsregionen har angivet, at de har e-handlet inden for de seneste seks måneder. E-handel er mest udbredt i Region Hovedstaden, hvor 83 pct. har e-handlet inden for seks måneder i 2014 Til sammenligning har 78 pct. i Region Midtjylland, 75 pct. i Region Sjælland og 73 pct. i Region Nordjylland e-handlet inden for et halvt år. Marginalt færrest har e-handlet i Region Syddanmark, hvor 72 pct. af respondenterne angav, at de har e-handlet inden for de seneste seks måneder. Det er i en vis forstand overraskende, fordi man måske ville forvente, at man i områder med flere mindre byer og landsbysamfund i højere grad vil være tilbøjelig til at e-handle, mens man i hovedstadsområdet har adgang til et større udvalg af butikker. DANSK ERHVERV 6
Har du foretaget køb på nettet inden for de seneste seks måneder? Andel, der svarer bekræftende, fordelt på regioner 77% 83% 75% 72% 78% 73% Hele befolkningen Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, juli 2014. n=1.005 Generelt er e-handel blevet meget populært og anvendes i dag på tværs af alle aldersgrupper såvel som på tværs af landet. DANSK ERHVERV 7
OM DENNE UDGAVE Redaktionen af Dansk Erhvervs E-barometer 3. kvartal November 2014 er afsluttet den 27. november 2014. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til politisk konsulent Marie Louise Thorstensen på mlt@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6729. DANSK ERHVERV 8