Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: http://www.ubst.dk ISBN (internet):

Figur 1

Det levende universitet - Vejledning om den nye campuslov 2010 Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: http://www.ubst.dk ISBN (internet): Tryk: Oplag: ISBN Web: 87-90797-50-7 Telefon: 3395 1200 Fax: 3395 1300

Forord Med den nye campuslov får universiteterne den frihed og fleksibilitet i den fysiske planlægning, der skal til for at skabe campusområder, hvor der kan forskes og tænkes døgnet rundt, hvor innovation og erhvervsliv arbejder dør om dør, hvor universitet og by mødes og smelter sammen, og hvor det hele liv kan leves. Universitetet er en vigtig drivkraft i udviklingen af det danske samfund. Måske den vigtigste. Både når det gælder økonomi, teknologi, sundhed og vores forståelse af os selv og vores verden. Sådan har det altid været. Og sådan er det mere nu end nogensinde før, hvor Danmark skal klare sig på viden og innovationskraft, og hvor både Danmark og de danske universiteter er i global konkurrence om at tiltrække de bedste hoveder. Universitetets rolle som udviklingsdynamo og som kulturspreder skal styrkes både i forhold til samfundet som helhed og i forhold til de omkringliggende bymiljøer. Universitetets knowhow, viden og kreativitet skal nå bredt ud. Og erhvervslivet og byen skal inviteres inden for på universitetet til glæde og gavn for universitetet, forskningen, de ansatte og studerende og for Danmark og danskerne. Universiteterne skal have stærke studie- og forskningsmiljøer, gode faciliteter og kultur- og servicetilbud, så de kan tiltrække de bedste forskere og studerende fra indog udland. Og samspillet mellem universitetet, erhvervslivet og byerne skal styrkes. Universiteterne er selv drivkraften i denne udvikling. Men lovgivningen skal selvfølgelig følge med. I vejledningen giver vi en grundig gennemgang af den nye lov, og de muligheder den giver universiteterne. Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med universiteterne om at udvikle spændende og levende forsknings- og læringsmiljøer. Jens Peter Jacobsen Direktør i Universitets- og Bygningsstyrelsen oktober 2010

Indhold Forord 3 Indhold 4 Hvilke muligheder åbner de nye lovændringer for universiteterne? 5 Lovændringerne kort større frihed og nye muligheder 5 Vejledning det betyder loven i praksis 7 Serviceerhverv 8 Nybyggeri og ombygninger 8 Lejeforhold 8 Private bygningsejere 9 Principper for fremleje til serviceerhverv 9 Forskerparker 12 Gæsteforsker- og studenterboliger 13 Indskud i boligfonde ved universitetet 15 Stiftelse og administration af boligfonde 15 Modeller for finansiering af boliger ved universiteterne 16 Studieboliger opført efter almenboligloven 16 Anvisning af udvekslingsstuderende til eksisterende støttede ungdomsboliger 18 Gæsteforskerboliger 19 Gæsteforskerboliger opført af Universitetsog Bygningsstyrelsen 19 Boliger finansieret med private midler 19 Bygningsselvejende universiteter 22 Ofte stillede spørgsmål 23 Læs videre 25 Kontakt 27

Hvilke muligheder åbner de nye lovændringer for Boliger, børnehaver og innovative virksomheder i universitetets bygninger. Studerende og udenlandske forskere, der har hjemadresse på universitetet og skaber et livligt og kreativt studie- og forskningsmiljø døgnet rundt. Forskerparker på campus, hvor de kvikkeste hoveder og mest krøllede hjerner fra universitetet og erhvervslivet arbejder dør om dør med hinanden og udveksler erfaringer og idéer. Universitetet skal ud i verden, og verden skal ind på universitetet. Den nye campuslov giver universitetet større frihed og nye spændende muligheder for at planlægge et moderne og levende campus. Denne vejledning forklarer hvordan. Lovændringerne kort større frihed og nye muligheder De danske universiteter skal have stærke studie- og forskningsmiljøer, gode faciliteter og kultur- og servicetilbud. Attraktive campusmiljøer skal tiltrække de dygtigste forskere og studerende fra hele verden. Samspillet mellem universitetet, byen og erhvervslivet skal styrkes. Det er nødvendigt for, at de danske universiteter fortsat kan være blandt de bedste i verden og levere topforskning og -uddannelse til gavn for Danmark. Med campusloven har universiteterne fået større frihed i den fysiske planlægning og mulighed for at integrere flere funktioner på deres område og i deres bygninger. Universiteterne har bl.a. fået mulighed for at inkludere mindre serviceerhverv f.eks. cafeer og dagsinstitutioner i deres bygninger og skyde penge i forskerboliger og kollegier sammen med private investorer. Samtidig får Universitets- og Bygningsstyrelsen nye muligheder for som bygherre at integrere boliger og forskerparker på campus. Campusloven giver konkret universitetet nye muligheder på tre felter: I relation til etablering af bymæssige servicefunktioner, der kan understøtte et dynamisk studie- og forskningsmiljø på universiteternes campusområder (eksempelvis børnehaver, cafeer og kiosker). I relation til integrering af forskerparkaktiviteter i universiteternes campusområder. I relation til etableringen af boliger til gæsteforskere og studerende på universiteternes campusser. Campusloven blev vedtaget af et enigt Folketing den 4. juni 2010. Loven er en ændringslov, der ændrer lov om teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger mv. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2010. 5

Loven følges op af en række nye hjemler på finansloven, der er beskrevet i campuslovens bemærkninger. I finanslovsforslaget for 2011 er beskrivelsen af byggevirksomheden i Universitets- og Bygningsstyrelsen ændret, så styrelsen kan integrere bygninger til serviceerhverv på campusområderne og bygninger til forskerparker og boligfonde tilknyttet universitetet. Finanslovsforslaget vil, hvis det bliver vedtaget, give de universiteter, der selv ejer deres bygninger tilsvarende muligheder. Nogle af de muligheder, der omtales i denne vejledning, træder således først i kraft den 1. januar 2011 og kun, hvis finanslovsforslaget for 2011 vedtages. Kommende plan for udbygning af Allston-området på Harvard University. Universitetets funktioner vil i udbygningen blive blandet med offentlige og kulturelle formål for at skabe et levende og karakterfuldt miljø. Samtidig overdækkes en stærkt trafikeret vej for at skabe adgang til floden. 6

Vejledning det betyder loven i praksis 7

Vejledning Serviceerhverv Serviceerhverv Campusloven giver mulighed for at etablere byserviceerhverv direkte på universiteternes områder. Det kan være med til at gøre universitetsområderne mere attraktive, både for studerende og ansatte ved universiteterne og for byens øvrige beboere. Betegnelsen serviceerhverv dækker over en bred vifte af tilbud. Det kan for eksempel være caféer og restauranter eller andre mødesteder, der kan understøtte et levende miljø på universitetet. Kiosker, cykelværksteder, møntvaskerier, frisører, små dagligvareforretninger og andre typer af butiksvirksomhed, som kan give de studerende og ansatte større fleksibilitet, fordi ærinder kan ordnes på vej til eller fra undervisning eller arbejde eller i en pause. Eller det kan være daginstitutioner, hvor studerende og ansatte kan få passet deres børn. Mulighederne er mange, og universitetet har stor frihed til selv at udvikle idéer på området. Det eneste krav er, at de integrerede funktioner understøtter universitetets aktiviteter. Det vil sige, at de skal understøtte et dynamisk og levende studie-, forsknings- og videnspredningsmiljø på universitetet. Nybyggeri og ombygninger Hvis universitetet ønsker at opføre en bygning, der skal indeholde lokaler til serviceerhverv, sker det med udgangspunkt i den gældende model for nybyggeri til universiteterne. Universitets- og Bygningsstyrelsen opfører bygningen til brug for universitetet finansieret gennem statens huslejeordning (SEA-ordningen). Universitetet kan herefter fremleje en mindre del af faciliteterne til serviceerhverv. Det er også muligt for universitetet at få finansieret ombygninger til brug for fremleje til serviceerhverv gennem SEA-ordningen. Universitetet kan bestille et byggeri eller en ombygning, der bl.a. er beregnet til servicevirksomheder ved at indsende Skema til brug for igangsættelse af SEA- Byggeprojekt til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Skemaet kan downloades fra Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside www.ubst.dk. Lejeforhold Når et universitet fremlejer til serviceerhverv, skal det ske i henhold til erhvervslejeloven og på markedsvilkår, så der ikke er tale om konkurrenceforvridende støtte. Det betyder, at lejeaftalen skal indgås på de samme vilkår, som gælder på det private ejendomsmarked, og til en kvadratmeterpris, der afspejler prisen i området for tilsvarende faciliteter. Derudover må universitetet ikke understøtte serviceerhvervsaktiviteterne ved at bære et økonomisk tab på fremlejen. Det betyder, at universitetet og Universitets- og Bygningsstyrelsen i fællesskab skal arbejde frem mod, at der kan opnås et lejeniveau, der også er attraktivt for fremlejetager. 8

Vejledning Serviceerhverv Private bygningsejere Lejer universitetet sine bygninger af en anden udlejer end Universitets- og Bygningsstyrelsen, vil universitetets mulighed for at fremleje til serviceerhverv være afhængig af universitetets lejekontrakt med denne udlejer. Også i dette tilfælde skal universitetets fremleje til serviceerhverv ske på markedsvilkår, og lejemålet må ikke være tabsgivende. På Arcada, University of Applied Sciences i Helsinki er underetagen udnyttet til små cafeer. Det skaber en dynamisk atmosfære og muliggør uformelle møder mellem såvel studerende og undervisere. De attraktive rammer gør samtidig universitetet til et sted, de studerende ønsker at opholde sig, også uden for normal undervisning. Principper for fremleje til serviceerhverv Universitetet skal være opmærksom på tre forhold, når det fremlejer faciliteter til brug for serviceerhverv. Der skal være behov for den pågældende serviceaktivitet blandt studerende i tilknytning til deres uddannelse eller blandt ansatte på universitetet i tilknytning til deres arbejde. Det vil sige, at de serviceerhverv, der etableres på campus, først og fremmest skal understøtte universitetets funktion i bred forstand. De tilbud, der etableres, må ikke erstatte allerede eksisterende tilbud i nærområdet. Universitetet er generelt forpligtet til at påse, at hele institutionens drift foregår i overensstemmelse med gældende lovgivning. I den forbindelse er det universitetets pligt at påse, at de aktiviteter, der foregår på universitetet, ikke strider mod konkurrencelovgivningens regler om forbud mod konkurrenceforvridende støtte. 9

Vejledning Serviceerhverv Universitetet opfordres herudover til at være opmærksom på, at der ikke i de aftaler, som i øvrigt indgås med eksterne parter, er vilkår, der i væsentlig grad begrænser mulighederne for at etablere serviceerhverv på campus. Det kan eksempelvis være i forbindelse med aftaler om kantinedrift, hvor det nogle steder indgår som aftalevilkår, at studerende og ansatte ikke må kunne købe mad og drikke andre steder på området. Omvendt kan det overvejes, at lade aftaler om studerende eller andres brug af kantinens faciliteter uden for åbningstiden indgå i en aftale om kantinedrift. Daginstitution på universitetet Oprettelse af daginstitutioner på universitetet skal ske efter dagtilbudslovens regler. Det følger af dagtilbudsloven, at selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner kan oprettes med et særligt formål, hvorved der kan gives fortrinsret til bestemte grupper af børn. Dette skal fremgå af institutionens vedtægter, ligesom det skal fremgå, hvordan pladserne tildeles. Campusloven griber ikke ind i universitetets allerede eksisterende muligheder for at yde støtte efter andre regler, herunder f.eks. støtte til studenteraktiviteter efter universitetslovens 22, folkeuniversiteter efter folkeoplysningslovens 50 og kantinedrift efter Finansministeriets cirkulære om personalekantiner m.fl. Den mulighed, som universitetsloven giver for i begrænset omfang at yde støtte til aktiviteter for studerende, tager alene sigte på studenterdrevne aktiviteter. Det kan for eksempel være studenterdrevne boglader, studentercaféer eller sportsaktiviteter. Brugen af universitetets faciliteter til studenterdrevne aktiviteter vil typisk bero på en brugsoverenskomst eller driftsaftale med brugerne, der kan være studenterforeninger, klubber el.lign. Der er ikke noget til hinder for en model, hvor de samme faciliteter benyttes både til studenteraktiviteter og serviceerhvervsaktiviteter, når blot delingen er klart defineret og afspejler sig i de aftaler, der knytter sig til den konkrete anvendelse af faciliteterne. 10

Vejledning Serviceerhverv Lancaster University udnytter generelt deres lokaler hele døgnet. F.eks. forpagter universitetet en café, der drives kommercielt i dagtimerne, mens en studenterorganisatio n driver cafeén nonprofit i aftentimerne. Dermed understøttes de studerendes brug af universitetet også uden for deres skemalagte undervisningsuge. 11

Vejledning Forskerparker Forskerparker Danmarks otte universiteter har alle allerede i dag forskerparker eller andre former for organiserede klynger af videnstunge virksomheder knyttet til sig. Nogle steder er forskerparkerne placeret i nærheden af eller integreret i universitetets bygninger. Andre steder er der ikke en fysisk forbindelse mellem forskerpark og universitetets faciliteter. En tættere fysisk integration af forskerparkerne og universitetet vil kunne medføre synergieffekter mellem innovationsaktiviteter og universitetets aktiviteter. Det kan være i form af øget involvering af virksomheder i uddannelsesforløb eller i driften af udviklingsprojekter i fællesskab mellem universitetsforskere og virksomheder. Det kan også være i kraft af den fælles tilstedeværelse på campus og den dynamik, den skaber. Campusloven har ikke medført forøgede frihedsgrader for universiteterne med hensyn til placering af forskerparker i nærheden af universiteterne. Til gengæld får Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis forslag til finanslov 2011 bliver vedtaget, mulighed for også at inddrage forskerparkaktiviteter under den statslige huslejeordning. Dermed får Universitets- og Bygningsstyrelsen mulighed for at understøtte den bygningsmæssige integration af disse aktiviteter med universiteternes øvrige aktiviteter ved at udleje arealer direkte til forskerparkerne eller andre organiserede klynger af videnstunge virksomheder. Det er en betingelse, at denne udlejning hviler i sig selv. Efter opførelsen af forskerparken vil det være forskerparken, der står for driften. Det verdensberømte tekniske universitet Massachusets Institute of Technology (MIT) er kendt for sin tætte relation til innovative videnstunge virksomheder. Private virksomheder og forskningsenheder har etableret sig i universitetets randområder. Deres fysiske tilstedeværelse tæt på universitetet giver let adgang til f.eks. studiejob, praktikforløb og udveksling mellem universitet og erhverv. 12

Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger Gæsteforsker- og studenterboliger Med campusloven bliver det muligt at integrere boliger til udenlandske forskere og danske såvel som udenlandske studerende på deres områder. Med loven får universitetet mulighed for at indskyde egne midler i boligfonde, der kan tage initiativ til opførslen af boligerne. Loven giver derimod ikke mulighed for, at universiteterne selv bygger, administrerer eller udlejer boliger til forskere eller studerende. Dog fastholdes den hjemmel på finansloven, som universiteterne allerede har til at dække udgifter til tomgangshusleje og andre udgifter i forbindelse med reservation af boliger til udenlandske studerende og forskere. 13

Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger 5 gode råd til at mindske tomgangsudgifterne i forbindelse med reservation af boliger Universiteterne må som hidtil benytte deres ordinære bevillinger til at betale depositum, garanti og tomgangsleje i forbindelse med reservation af boliger til udenlandske studerende, gæstelærere og forskere. Herunder er samlet fem gode råd, der kan inspirere til at mindske disse udgifter: 1) Opskrivning i indstillingssystem og behandling af ansøgning Opskrivningen af ansøgere og indstilling til boliger kan med fordel understøttes af et online IT-system, der sikrer adgangen for de studerende, aflaster de administrative medarbejdere og optimerer den samlede proces til fordel for ansøgere og universitet. 2) Prioriter god rådgivning God rådgivning mindsker fejl i ansøgningerne. Der bør derfor laves gode online-vejledninger til de boligsøgende. Det kan dog næppe helt afløse en mundtlig rådgivning. 3) Tilbud om bolig Der er flere muligheder for at optimere processen omkring udformningen af tilbud om bolig. Der bør fokuseres på den tid, ansøgerne har til at svare, på det efterfølgende administrative arbejde med udfærdigelse af kontrakt, tidspunktet for meddelelse til den studerende om studieoptag osv. En hurtig proces kræver blandt andet opdaterede ansøgninger f.eks. via krav om fornyelse af ansøgning hver måned. 4) Valg af administrator Størstedelen af administratorerne på boligområdet har deres primære lejere blandt ikke-studerende. Ikke-studerende beboere flytter sjældent, mens fraflytningen på et kollegium årligt er 40-50 pct. Det kan indgå som kriterium i forbindelse med valg af administrator, om denne har erfaring med målgruppen af både danske og internationale studerende. 5) Særlig indsats i forbindelse med internationale studerende Sørg for tidlig opskrivning, så der kan opereres med venteliste. Benyt dynamisk værelsesfordeling, hvor et antal af værelser i stedet for bestemte værelser - er til internationale studerende. Det sikre en mere fleksibel udnyttelse. Brug værelser i sommerperioden, f.eks. til sommerskolestuderende. 14

Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger ETH Zürich planlægger at bygge 1000 boliger på universitetets campus i Zürich. En del af disse boliger bliver indrettet som 4- værelsesboliger, som både kan bruges som bofællesskaber til studerende og gæsteforskerboliger. Boligerne bliver et vigtigt konkurrenceparameter i universitets arbejde på at tiltrække og fastholde de bedste internationale forskere og studerende. Boligerne skal drives af byens boligselskab. Indskud i boligfonde ved universitetet Universitetets engagement i opførsel og udleje af boliger til studerende og udenlandske forskere skal gå igennem boligfonde tilknyttet universitetet. Et universitet kan indskyde penge i en boligfond, hvis fonden har til formål at etablere universitetsnære boliger med henblik på udlejning i nærmere afgrænsede perioder til studerende eller gæsteforskere. Universitetets samlede indskud må på ethvert tidspunkt ikke overstige det højeste af følgende beløb: 5 mio. kr. eller 3 pct. af universitetets uddannelsestilskud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen i det finansår, hvori indskuddet foretages. Hvis universitetets uddannelsestilskud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen falder, efter at der er foretaget maksimalt indskud op til de anførte grænser, skal institutionen ikke nedbringe sit indskud, men der kan først foretages nyt indskud, hvis universitetets uddannelsestilskud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget så meget, at indskudsgrænsen ikke udnyttes fuldt ud. Det er muligt for flere universiteter at skyde penge i en fælles boligfond, ligesom det er muligt for flere universiteters boligfonde at gå sammen om et fælles kollegieprojekt. Når flere universiteter er involveret, aftales fordelingen af retten til at reservere boliger til udenlandske studerende mellem universiteterne. Stiftelse og administration af boligfonde En boligfond knyttet til et universitet kan ikke stiftes af universitetet selv. Fonden skal enten stiftes af en ekstern gavegiver eller af universitetet på vegne af en gavegiver. Denne regel sikrer, at universitetet kan trække sine indskud i fonden tilbage, hvis de 15

Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger ikke benyttes til deres formål. Det ville ikke være muligt, hvis universitetet selv havde stiftet fonden. Der kan oprettes flere boligfonde ved samme universitet, hvis det er hensigtsmæssigt. Universitetet kan afholde udgifter til at administrere fonde. Det er derimod ikke hensigten, at universitetet skal administrere og drive kollegier og gæsteforskerboliger. Benytter universiteterne sig af deres mulighed for gennem en boligfond at investere i boliger til udenlandske og danske studerende, skal dette ske efter reglerne i lov om almene boliger. Der er omvendt ingen begrænsning i mulighederne for at lade fonden tilvejebringe boliger til gæsteforskere på baggrund af indskud fra universitetet. Campusloven ændrer ikke ved de muligheder, som universiteterne allerede har for at stifte fonde for gavemidler. Kollegierne i Universitetsparken i Århus er fra 1935 og stadig på linje med visionerne for et dynamisk universitetscampus. Deres beboere bidrager med deres tilstedeværelse til skabelsen af et levende miljø i universitetsparken. Kollegierne er forbeholdt studerende ved Aarhus Universitet. Modeller for finansiering af boliger ved universiteterne Campusloven giver universiteterne en række nye muligheder for at bygge boliger til studerende og udenlandske forskere. Først beskrives den mulighed for at udvikle universitetsnære ungdomsboliger efter almenboligloven, som campusloven har skabt. Dernæst mulighederne for at tilvejebringe forskerboliger og studenterboliger gennem private donationer og gennem SEA-ordningen. Studieboliger opført efter almenboligloven Med campusloven kan universiteterne gennem boligfonde medvirke til at oprette universitetsnære selvejende almene ungdomsboliginstitutioner, hvis regelgrundlag er tilpasset universiteternes behov. 16

Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger Ungdomsboliger efter denne ordning finansieres ved 20 pct. grundkapital fra universitetets fond, dvs. et lån. Tilskuddet kan fortolkes som et lån fra fonden med 50- årig afdrags- og rentefrihed. Beboertilskud finansierer 2 pct., mens kreditforeningslån finansierer de resterende 78 pct. Staten stiller garanti for lånet og bidrager med tilskud til dets afvikling. Statens ydelsesstøtte beregnes som forskellen mellem 2,8 pct. af den totale anskaffelsessum og de årlige ydelser på kreditforeningslånet. Lånetypen fastlægges af socialministeren. I de tilfælde, hvor afdraget på lånet er mindre end 2,8 pct. af anskaffelsessummen, bidrager staten ikke med ydelsesstøtte. Loft over kvadratmeterprisen i almene ungdomsboliger Socialministeriet har fastsat et loft over kvadratmeterprisen i nybyggede almene ungdomsboliger. Maksimumbeløbet for almene boliger, der skal sikre rimelige huslejer, reguleres én gang om året i henhold til stigningen i nettoprisindekset. De gældende maksimumbeløb for almene ungdomsboliger (herunder selvejende almene ungdomsboliger) er i 2010: Hovedstadsregion Århus, Skanderborg, Odder, Holbæk, Ringsted, Slagelse, Sorø, Næstved og Faxe Kommuner Odense Silkeborg, Vejle, Fredericia, Kolding og Horsens Kommuner Øvrig provins 24.360 kr. 21.310 kr. 21.310 kr. 20.110 kr. I tillæg hertil ydes der endvidere et energitillæg til maksimumbeløbet som følge af skærpede energikrav. Energitillægget udgør for projekter med påbegyndelse i 2010: 900 kr.pr.m2 for lavt byggeri (uden vandret lejlighedsskel). 1.020 kr.pr.m2 for etagebyggeri. Såfremt boligerne opføres på lejet grund, reduceres ovennævnte maksimumbeløb med 20 pct. Det er kommunen, der giver tilsagn om ydelsesstøtte og den statslige garanti for lån til opførelse af almene ungdomsboliger. Kommunen kan herudover yde ungdomsboligbidrag til nedbringelse af huslejen i ungdomsboligerne. I 2010 var det årlige ungdomsboligbidrag 168 kr. per kvadratmeter bruttoetageareal. 17

Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger Huslejen i kollegiet fastsættes på grundlag af det såkaldte balancelejeprincip, der er baseret på, at huslejen skal dække den løbende drift af kollegiet. Opføres kollegiet på en grund lejet af Universitets- og Bygningsstyrelsen, vil der skulle betales grundleje til styrelsen. Et universitet, der gennem en boligfond har finansieret opførslen af universitetsnære ungdomsboliger efter almenboliglovgivningen, har mulighed for at reservere op til 50 pct. af boligerne til egne udenlandske studerende. Kommunerne har derimod ingen anvisningsret til boligerne i byggeriet. Etablering af universitetsnære ungdomsboliger trin for trin 1. Initiativtagerne ansøger kommunen om godkendelse som selvejende almen ungdomsboliginstitution. 2. Initiativtagerne (den selvejende ungdomsboliginstitution under dannelse) sikrer, at der er tilvejebragt grundkapital via en universitetsboligfond. 3. Kommunen meddeler tilsagn om støtte (ydelsesstøtte og garanti) til den selvejende almene ungdomsboliginstitution til etablering af boligerne. 4. Byggeriet projekteres og gennemføres under initiativtagernes ledelse. Der kan eventuelt indgås aftale med en bygherrerådgiver eller en ekstern byggeadministrator. Udførelse af byggearbejderne skal udbydes. Byggeriet finansieres ved grundkapitalen og et kortvarigt byggelån. 5. Byggeriet tages i brug. Der indgås evt. aftale med en ekstern administrator. Den endelige lånefinansiering tilvejebringes. 6. Senest 6 måneder efter ibrugtagning afholdes afdelingsmøde (beboermøde) med henblik på valg af beboerrepræsentanter til bestyrelsen med henblik på nedsættelse af en endelig bestyrelse bestående af repræsentanter for kommune, beboere og universitet(er). Anvisning af udvekslingsstuderende til eksisterende støttede ungdomsboliger Campusloven forbedrer muligheden for at reservere ungdomsboliger til udvekslingsstuderende i de øvrige almene boliger. På baggrund af campusloven kan kommunalbestyrelsen efter en fælles anmodning fra blot en uddannelsesinstitution og en af de almene boligorganisationer, selvejende almene ungdomsboliginstitutioner eller selvejende ungdomsboliginstitutioner beslutte at reservere boliger til udvekslingsstuderende efter fælles indstilling. Samlet set kan op til 10 pct. af kommunens støttede ungdomsboliger reserveres til udvekslingsstuderende. De ovenfor nævnte boliger opført efter reglerne om universitetsnære ungdomsboliger tæller ikke med i disse 10 pct. 18

Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger Gæsteforskerboliger Universiteterne kan frit igennem en boligfond tilknyttet universitetet indskyde penge i forskerboligprojekter. Når forskerboligerne opføres i forbindelse med universiteternes øvrige bygninger, skal de være adskilt i separate lejemål eller ejerlejligheder. Det samme gælder, når gæsteboliger opføres i sammenhæng med campusnære ungdomsboliger opført efter almenboliglovgivningen. Gæsteforskerboliger opført af Universitets- og Bygningsstyrelsen I finanslovsforslaget for 2011 er reglerne for Universitets- og Bygningsstyrelsens ejendomsvirksomhed blevet justeret, så ejendomsvirksomheden bedre kan understøtte udviklingen af integrerede universitetscampus. Blandt andet får styrelsen mulighed for at opføre boliger til udenlandske forskere. Hjemlen vil give boligfonde tilknyttet universitetet mulighed for at få opført gæsteforskerboliger integreret i universiteternes byggerier og områder. Boligfonden vil igennem SEA-ordningen være lejer af boligerne og skulle stå for videreudlejning af dem. Administration og drift af gæsteforskerboliger skal holdes adskilt fra universitetets aktiviteter. I tilfælde af, at Universitets- og Bygningsstyrelsen opfører forskerboliger til en fond ved universitetet, er ansvaret for administration og drift fondens. Hvor boliger opført under denne ordning er integreret i universiteternes bygninger, skal de være organiserede i særskilte lejeenheder. Der er ingen begrænsning i universitetets mulighed for at reservere og anvise boliger opført efter denne ordning til deres udenlandske forskere. Huslejen i Universitets- og Bygningsstyrelsens byggerier til disse nye formål beregnes som ved øvrigt byggeri i SEA-ordningen. Boliger finansieret med private midler Universiteterne har frie rammer til gennem deres fonde at søge private midler til at bygge studenterboliger og gæsteboliger til forskere. Campusloven fastsætter ingen begrænsninger i universiteternes mulighed for at reservere og anvise sådanne studenter- eller gæsteforskerboliger til deres egne studerende og gæsteforskere. Boligerne kan integreres i universiteternes områder ved, at fonden lejer grunden af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Ifølge udstykningsloven er det dog kun muligt at udleje grunden i 30 år, hvis arealet udgør en del af en samlet fast ejendom, og 10 år i de tilfælde, hvor arealet udgør en del af en umatrikuleret ejendom. Efter udløbet af denne lejeperiode vil lejekontrakten skulle genforhandles. I dette tilfælde vil der skulle betales grundleje til Universitets- og Bygningsstyrelsen. 19

Vejledning Gæsteforsker- og studenterboliger Universitets og Bygningsstyrelsen kan også frasælge grunde til formålet. Dette sker gennem et offentligt udbud, fordi styrelsen ikke har hjemmel til at frasælge grunde uden at afholde et offentligt udbud. Som beskrevet ovenfor har universiteterne endvidere mulighed for gennem deres boligfonde at benytte en begrænset del af deres midler til at medfinansiere boliger til udenlandske forskere. 20

21

Bygningsselvejende universiteter For at skabe ensartede gode vilkår for Danmarks otte universiteters udvikling af dynamiske og integrerede campusområder, er der på forslaget til Finanslov 2011, som nummer 175, optaget en ny tekstanmærkning vedrørende Handelshøjskolen i København og Danmarks Tekniske Universitet. De to universiteter ejer størstedelen af deres bygninger selv og har derfor brug for den nye tekstanmærkning for at blive sidestillet med de øvrige universiteter, der primært lejer deres bygninger af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Tekstanmærkningen bemyndiger videnskabsministeren til at lade de to universiteter udleje deres faciliteter til boliger, serviceerhverv og forskerparkaktiviteter. Ligesom det er tilfældet for de universiteter, der lejer deres bygninger, må udleje til disse aktiviteter kun foregå, hvor det er relevant for universitetets øvrige aktiviteter og på markedsvilkår. Endelig må universitetet ikke understøtte aktiviteterne ved at bære et økonomisk tab på udlejen til dem. 22

Ofte stillede spørgsmål Hvad er campusloven? Campusloven er en ændringslov (L 730), der ændrer lov om teknologioverførsel mv. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger mv. Ændringerne trådte i kraft den 1. juli 2010. Ændringsloven følges op af ændrede vilkår for Universitets- og Bygningsstyrelsen på Forslag til Finanslov for 2011. De ændrede vilkår træder i kraft 1. januar 2011, hvis finanslovsforslaget vedtages. Samlet giver campusloven universitetet bedre mulighed for at: Etablere bymæssige servicefunktioner, der kan understøtte et dynamisk studie- og forskningsmiljø, på universiteternes campusområder (for eksempel børnehaver, caféer og kiosker). Integrere forskerparkaktiviteter i universiteternes campusområder. Etablere boliger til gæsteforskere og studerende på universiteternes campusser. Hvad dækker begrebet serviceerhverv i campusloven? Det kan f.eks. være caféer, kiosker, cykelværksteder, frisører, butikker og daginstitutioner. Mulighederne er mange og universitetet har stor frihed til at komme med gode forslag. Det eneste krav er, at det skal understøtte et dynamisk og levende studie-, forsknings- og videnspredningsmiljø på universitetet. Kontakt Universitets- og Bygningsstyrelsen for nærmere afklaring fra sag til sag. Hvordan kommer vi i gang med at opføre et byggeri til serviceerhverv? Universitetet skal blot udfylde og indsende Skema til brug for igangsættelse af SEA- Byggeprojekt til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Skemaet downloades på hjemmesiden www.ubst.dk. Universitetet er selvfølgelig også velkommen til at ringe eller skrive til styrelsen for en nærmere drøftelse. Hvordan beregnes lejen til UBST? Huslejen til UBST beregnes som normal SEA-husleje. Hvilken betydning har en donation på huslejen i SEA-ordningen? Hvis universitetet modtager en donation, vil denne blive fratrukket opførelsesomkostningerne og vil derfor være med til at mindske universitetets huslejebetaling. Hvad er en forskerpark i campuslovens optik? Forskerpark bruges som en rammebetegnelse for en organisation, der ofte i tilknytning til et universitet - formidler lokaler til videnstunge- og innovative virksomheder. Ved at etablere sig i forskerparker nyder virksomheder godt af tætte relationer til såvel universitet som til andre innovative virksomheder. Kan universitetet leje ud til forskerparkaktiviteter? Nej. Forskerparkerne lejer af Universitets- og Bygningsstyrelsen, som har mulighed for at integrere forskerparken i universiteternes bygninger og campus. For de to universiteter, der ejer deres egne bygninger, gælder dog, at de selv kan leje ud til forskerparker. 23

Hvad er de vigtigste fordele ved at opføre studenter boliger efter de nye regler om campusnære almene ungdomsboliger? Ordningen giver adgang til flere former for offentlig støtte. For det første er der i ordningen en høj grad af statslig støtte gennem sikkerhedsstilling og ydelsesstøtte til afvikling af byggelånet. Dernæst er det muligt at få støtte fra kommunen til nedbringelse af huslejen. Endelig har universitetet mulighed for selv at skyde penge i denne nye type ungdomsboliger. Hvornår skal studenterboliger opføres efter de nye regler for campusnære almene ungdomsboliger? Hvis penge fra universitetet indgår i et kollegieprojekt, skal de nye regler følges. Det er dog også muligt at benytte reglerne med udelukkende private donationer som indskud. Universitetet kan reservere op til halvdelen af boligerne til udenlandske studerende. Skal gæsteforskerboliger opføres som almene boliger? Med campusloven har universitetet som noget nyt mulighed for at skyde penge i udviklingen af gæsteforskerboliger. Der er herudover hverken støtteordninger eller særlige krav på området. Hvordan undgår vi, at mulighederne i campusloven strander i rigide lokalplaner? Det er vigtigt at involvere planmyndigheden tidligt i processen. I Universitets- og Bygningsstyrelsen har vi et godt forhold til de kommuner, vores bygninger ligger i. Vi går gerne i dialog med kommunerne om nye muligheder efterspurgt af vores aftagere på universiteterne. 24

Læs videre Lovstof: Campusloven - Lov om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner Lov om almene boliger Universitetsloven Erhvervslejeloven Folkeoplysningsloven Projekt campus på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: Projektets hjemmeside Campus og Studiemiljø - fysiske rammer til morgendagens universiteter 25

26

Kontakt Hvis du vil have yderligere information, er du velkommen til at kontakte: Campusloven overordnet: Fuldmægtig Jakob Williams Ørberg, Institutionspolitisk kontor, jwr@ubst.dk, 3395 1336 Statens huslejeordning og Universitets- og Bygningsstyrelsens byggerier: Fuldmægtig Louise Seerup, Kontoret for Udlejning og Marked, lose@ubst.dk, 72265623

< I denne vejledning kan du læse om, hvordan den nye campuslov giver universiteterne og Universitets- og Bygningsstyrelsen større frihed og spændende muligheder for at integrere bymæssige servicefunktioner, forskerparkaktiviteter og boliger til gæsteforskere og studerende på universiteternes campusområder. Campusloven understøtter udviklingen af attraktive studie- og forskningsmiljøer og styrker samspillet mellem universitetet, erhvervslivet og dets omgivelser. Universitets- og Bygningsstyrelsen arbejder for at skabe spændende og attraktive uddannelses- og forskningsmiljøer gennem optimale organisatoriske, juridiske, fysiske og økonomiske rammer.universitets- og Bygningsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Læs mere om Universitets- og Bygningsstyrelsen på www.ubst.dk