MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10



Relaterede dokumenter
MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

Vejledning til bygningssimulering med BSim

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

MicroShade. Redefining Solar Shading

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

Dagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19, juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

ANALYSE: LYS GRUPPE

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri.

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

S O L A F S K Æ R M N I N G

Sapa Solar BIPV. Bygningsintegrerede solceller

Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug Journal nr Side 1 af 13

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Anneks 18 m². Skur 9 m²

Dokumentation. Vejr10

H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1

Projektering af dagslys i byggeri

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

Vinduer til Fremtiden

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Sapa Solafskærmning Kombinerer funktion og design

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Dansk Center for Lys

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

SKOVLYSKOLEN RENOVERING. Skovlyskolen. Temperaturmålinger i klasselokaler

Integrerede persienner. Cumulus. Den optimale persienne løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

BILAG 16 SOLCELLER direkte årlig udnyttelse af solcellestrøm Boliger uden elopvarmning

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i energioptimerede bygninger

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Kursus i energiregler og energiberegninger

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Flemming Hoff Jakobsen

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

LivingLab by DOVISTA

Be10 model: Kvadrat tilbygning uden mek vent i trappe Dato Opvarmet bruttoareal 156,5 m² Varmekapacitet 120,0 Wh/K m²

DEN GRØNNE AMBASSADE

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

OUTDOOR LIVING (ODL) Først med integrerede screens PATENTANMELDT 2013

Løsninger der skaber værdi

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

SAPA GLASTAG 5050 Frihed til design

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den nye håndbog HB2016

150/MICRO 300/GS 250/AIR MO.SP MODUL

Sapa Glastag Frihed til design

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Notat vedr. Indlejret energi

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Indhold. CFBO Banebyen Viborg Støjforhold. 1 Indledning 2. 2 Formål 2. 3 Planlagt byggeri på området 3. 4 Grænseværdier for trafikstøj 3

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1

SHADOW - Hovedresultat

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

Jysk Trykprøvning A/S

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Beregningstabel - juni en verden af limtræ

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1

Transkript:

Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet i SBI-anvisning 213: Bygningers energibehov. Solindfaldet gennem et vindue skal bestemmes på grundlag af vinduets areal og g -værdi og solindfaldsvinklens gennemsnitlige påvirkning på månedsbasis. termoruder er et facade- og tagglasprodukt med indbygget kraftig solafskærmning baseret på det patenterede bånd. Solafskærmningen er opbygget af mikroskopiske lameller, som skærmer sollyset progressivt: Kraftig afskærmning når solen står højt på himlen, og moderat når solen står lavere. har således en variabel g-værdi. I Be1 er det ikke muligt at regne med en variabel g-værdi. For at få en retvisende beregning af energitransmissionen anvendes de tilgængelige parametre i Be1: Vinkel til udhæng, vinkel til lamel samt vinkel til horisont. Metoden, der beskrives i følgende simple fremgangsmåde, giver en retvisende beregning af energitransmissionen gennem Micro- Shade termoruder for orienteringerne øst, syd og vest og tager højde for årstidernes skiftende lyspåvirkning. I tilfælde, hvor der anvendes solafskærmning mod nord, kan metoden ligeledes anvendes, dog bliver energitransmissionen overestimeret med op mod 2 %, og det anbefales at supplere beregningerne med BSim beregninger eller lignende.

2 Mikro-lameller Mikro-lamellerne i bånd er konstrueret som et tredimensionalt netværk, der giver effektiv afskærmning både vertikalt og horisontalt. af vinduet, der fuldstændig kan afskære det direkte solindfald. Det samme gælder ved solindfald fra høj eller lav azimut-vinkel (solens vinkel i forhold til syd). Derudover anvendes vinkel til horisont for ruder i tage. Der er ingen direkte analogi til den tekniske opbygning af, men den skal anvendes for at opnå en retvisende beregning af energitransmissionen. Vinkel til til udhæng Vinkel til lamel Vinkel til lamel Vinkel til horisont

3 Beregningsprocedure Be1 indeholder rutiner, der medregner effekten af skygger fra tagudhæng, afskygning fra siden og samt skygger mod horisont, når varmetransmission igennem vinduer skal beregnes. I Be1 skal solenergitransmittansen gennem temoruder beregnes ved, at man både medtager rudens solenergitransmittans (g Be1 -værdi) og angivelsen af værdier for tagudhæng, sideskygger og horisont svarende til værdierne angivet i Tabel A-E. Solafskærmningsfaktoren Fc skal ikke benyttes til beregning af termoruder, medmindre der anvendes anden solafskærmning end på bygningen. Rotation For at opnå den maksimale afskærm- Tabel A: Facader - lodrette vinduer, 9 r ningseffekt (laveste g-værdi) roteres ved visse taghældninger og orienteringer. Dette er angivet i tabellerne med *. g Be1 -værdi MS-A,41 /,32 MS-D,36 /,28 Tabel B: Tag - taghældning 1 r g Be1 -værdi,35 /,28 16 5,32 /,25 16 5,24 /,18 18 15,25 /,19 14 * Rotation af

4 Tabel C: Tag - taghældning r g Be1 -værdi,38 /,31 1,4 /,28 1,28 /,22 14,27 /,21 * Rotation af Tabel D: Tag - taghældning 45 r g Be1 -værdi,4 /,31 2,35 /,28 15,34 /,28 55,35 /,28 * Rotation af Tabel E: Tag - taghældning 6 r g Be1 -værdi,4 /,34 22,5,38 /,32,37 /, 55, /,24 * Rotation af Såfremt den aktuelle taghældning afviger fra taghældningerne i tabel B-E, anvendes den tabel, hvor taghældningen kommer nærmest.

5 Be1 skema: Vinduer og døre angives i dette skema som almindeligt facadeglas i forbindelse med antal, orientering, hældning mv. Følgende : (U-værdien) angives. Almindeligvis er U-værdien af en 2-lags lavenergitermorude med 1,1 W/m 2 og for en 3-lags lavenergitermorude,7 W/m 2 men dette kan skal bemærkes, at U-værdien forringes ved hældning af vinduet. Rudens solvarmetransmittans (g Be1 -værdi) angives jf. tabel A-E. Bemærk, at g Be1 -værdien ikke svarer til g - værdien for typen, som angivet i databladene, for de respektive typer. Såfremt anvendes i en rude, som afviger væsentligt fra en standard 2- eller 3-lags rude, anbefales det at kontakte MicroShade A/S. Be1 skema: r Vindueshul (%) angives som sædvanligt. Følgende tre : lamellernes progressive afskærmning i det vertikale plan fungerer på samme måde som f.eks. et tagudhæng over et vindue. Mikrolamellerne i kan nemlig sammenlignes med en række små mikroudhæng. I Be1 angives et udhæng fra et tag med en vinkel fra midten af vinduet til forkanten af udhænget. For termoruder angives en udhængsvinkel jf. tabel A-E. til og til lamellernes solafskærmning i det horisontale plan kan sammenlignes med en genstand, der skygger til eller til for et vindue som beskrevet i Be1. For termoruder angives skyggevinklen til og jf. tabel A-E. Horisont Der er ingen direkte analogi til den tekniske opbygning af, men horisontvinklen skal anvendes for at opnå en retvisende beregning af energitransmissionen. For termoruder angives horisontvinklen jf. tabel B-E. Be1-skema: Belysning Hvis energiforbruget til belysning indgår i energirammeberegningen, skal dagslysmængden i den pågældende bygning vurderes. Beregning eller vurdering af dagslysfaktoren ved anvendelse af foretages på samme vis som for andre glastyper. Hvis bygningen har reelle tagudhæng med en større udhængsvinkel end angivet for, skal den største værdi angives for de vinduer, der er påvirket af udhængene. Dette gælder tilsvarende for reelle sideskygger fra og samt skyggende genstande foran vinduerne angivet ved horisontvinklen. Hvis du har spørgsmål til Be1 beregninger med, er du velkommen til at kontakte MicroShade A/S. Alle oplysninger er vejledende. Ret til ændringer forbeholdes. Ingen af de foreliggende informationer er bindende for MicroShade A/S. MicroShade A/S Gregersensvej 1F 26 Taastrup Denmark Tel: +45 7214 support@microshade.dk www.microshade.dk