Hedensted Renseanlæg

Spildevandsplan 2008-2015 Hedensted Renseanlæg Maj 2009 1

Hedensted Kommunes Spildevandsplan 2008-2015 Udgiver: Hedensted Kommune Teknisk Afdeling Udgivelsesår: 2009 Titel: Spildevandsplan 2008-2015 Tekst og layout: Hedensted Kommune Teknisk Afdeling EnviDan Kort og grafik: Tryk: EnviDan Hedensted Kommune Teknisk Afdeling Vedtaget: den 29.04.2009 2

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 LÆSEVEJLEDNING...5 2 INDLEDNING...6 3 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG...8 4 RECIPIENTERS MÅLSÆTNING OG KVALITET...10 5 MÅLSÆTNINGER...12 5.1 Overordnede målsætninger...12 5.2 Konkretisering af målsætninger...13 6 SPILDEVANDSSTRUKTUR...15 7 KLOAKOPLANDE...17 8 RENSEANLÆG...30 8.1 Offentlige renseanlæg...30 8.2 Private renseanlæg...34 9 SLAMHÅNDTERING...35 10 LEDNINGSANLÆG...36 10.1 Ledningsregistrering...36 10.2 Kloakfornyelse...37 10.3 Nykloakering...39 11 BYGVÆRKER...40 11.1 Pumpestationer...40 11.2 Overløbsbygværker...40 11.3 Bassinanlæg...41 12 UDLØB OG VEJAREALER...42 12.1 Udløb...42 12.2 Vejarealer...43 13 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND...44 14 ADMINISTRATIVE FORHOLD...52 14.1 Betalingsvedtægt...52 14.2 Tømningsordning...53 14.3 Udtræden af kloakforsyningen...53 14.4 Tilslutningsret og pligt...54 14.5 Manglende tilslutning...54 14.6 Afledningsforhold...54 14.7 Fra fælleskloak til separatsystem...54 14.8 Tilslutningstilladelser...54 14.9 Offentlig og privat kloak...54 14.10 Kloakanlæg på privat areal...55 14.11 Dimensionering af ledningsanlæg...56 14.12 Dimensionering af bassinanlæg...57 15 TIDS- OG ØKONOMIPLAN...58 16 MILJØVURDERING...62 3

Bilagsoversigt: Bilag 1: Oplandsskemaer Tegningsliste: Kort nr. 1.01: Oversigtskort 1:50.000 Kort nr. 2.01: Detailkort, Åle og Hjortsvang 1:5.000 Kort nr. 2.02: Detailkort, Rask Mølle, Skovby, Boring og Honum Kort nr. 2.03: Detailkort, Flemming, Hornborg og Hvirring Kort nr. 2.04: Detailkort, Uldum Kort nr. 2.05: Detailkort, Kalhave, Haurum og Bøgballe Kort nr. 2.06: Detailkort, Lindved og V. Ørum Kort nr. 2.07: Detailkort, Tørring Kort nr. 2.08: Detailkort, Ølholm og Hesselballe Kort nr. 2.09: Detailkort, Korning og Eriknauer Kort nr. 2.10: Detailkort, Ølsted, Ølstedbro og Bottrup Kort nr. 2.11: Detailkort, Spettrup, S. Dalby, Ny Sebberup Kort nr. 2.12: Detailkort, Ørum Kort nr. 2.13: Detailkort, Daugård og Daugård Stationsby Kort nr. 2.14: Detailkort, Gammel Sole og Båstrup Kort nr. 2.15: Detailkort, Øster Snede og Kragelund Kort nr. 2.16: Detailkort, Løsning Nord Kort nr. 2.17: Detailkort, Løsning Syd Kort nr. 2.18: Detailkort, Hedensted Nordøst Kort nr. 2.19: Detailkort, Hedensted Sydvest Kort nr. 2.20: Detailkort, Hedensted Sydøst Kort nr. 2.21: Detailkort, Stenderup og Bjerre Kort nr. 2.22: Detailkort, Hornsyld Kort nr. 2.23: Detailkort, Stouby, Gammelby m.m. Kort nr. 2.24: Detailkort, Glud, Østrup og Snaptun Kort nr. 2.25: Detailkort, Skjold, Brund, Møgelkær og Nebel Kort nr. 2.26: Detailkort, Rårup, Gramrode og Åstrup Kort nr. 2.27: Detailkort, As Vig, Overby, Hosby og Klejs Kort nr. 2.28: Detailkort, Barrit, Hyrup og Vrigsted Kort nr. 2.29: Detailkort, Juelsminde Kort nr. 3.01: Det åbne land, status Kort nr. 3.02: Det åbne land, nedsivningsforhold Kort nr. 3.03: Det åbne land, plan 4

1 LÆSEVEJLEDNING Denne spildevandsplan er opbygget af flere elementer, der hver for sig henvender sig specielt til enkelte målgrupper. I kapitel 2, Indledning er beskrevet hvad en spildevandsplan er samt hvordan den passer sammen med anden planlægning (kommuneplaner, regionplan etc.). Spildevandsplanens lov- og planlægningsgrundlag er beskrevet i kapitel 3, recipient oversigt i kapitel 4 mens kapitel 5 beskriver de specifikke målsætninger for Kloakforsyningen arbejde. I kapitel 6 til 12 beskrives de nuværende forhold og planlagte indsatsområder indenfor kloakering, renseanlæg, udløb etc. Her udstikkes rammerne for Kloakforsyningens arbejde i den kommende planperiode 2008-2015. Kapitel 13 omfatter de nuværende og fremtidige tiltag for forbedring af spildevandshåndteringen udenfor de kloakerede områder. I kapitel 14 er beskrevet de administrative forhold (betalingsvedtægt, forhold mellem privat og offentlig kloak m.m.). Tidsfølgen for den samlede indsats, og økonomien forbundet hermed, er beskrevet i kapitel 15. En skematisk læsevejledning fremgår af nedenstående tabel. Hvilke dele af planen er interessant for dig? Er du Borger bosat i område, der er kloakeret Borger bosat i landområde udenfor offentlig kloak Miljømyndighed Politiker Mest relevante kapitler for dig o Kapitel 7: Kloakoplande o Kapitel 14: Administrative forhold o Kapitel 15: Tids- og økonomiplan o Kapitel 13: Spildevandshåndtering i det åbne land o Kapitel 14: Administrative forhold o Kapitel 15: Tids- og økonomiplan o Kapitel 5: Målsætninger o Kapitel 6: Spildevandsstruktur o Kapitel 8: Renseanlæg o Kapitel 11: Bygværker o Kapitel 12: Udløb og vejvand o Kapitel 13: Spildevandshåndtering i det åbne land o Kapitel 14: Administrative forhold o Kapitel 15: Tids- og økonomiplan o Kapitel 5: Målsætninger o Kapitel 6: Spildevandsstruktur o Kapitel 13: Spildevandshåndtering i det åbne land o Kapitel 14: Administrative forhold o Kapitel 15: Tids- og økonomiplan 5

2 INDLEDNING Spildevandsplan 2008-2015 Spildevandsplan 2008-2015 har til formål at sammenfatte viden om spildevandsområdet fra de tidligere Tørring-Uldum, Hedensted og Juelsminde Kommuner og sikre et fælles grundlag for de kommende års spildevandshåndtering i den nye Hedensted Kommune. Spildevandsplanen giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen. Vidste du, at de første spildevandsplaner i Tørring-Uldum, Hedensted og Juelsminde er fra 1970'erne. erne er løbende ajourført via revisioner eller tillæg. Hvad er en spildevandsplan? Kommunen skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan, som skal indeholde oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold indenfor spildevandsområdet. En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen. Spildevandsplanen er juridisk grundlag for o At indhente tilladelse til udledning af renset spildevand, overløbsvand og separat regnvand til vandløb, søer og kystvande. o At udbygge og vedligeholde de offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, region- og kommuneplan samt borgernes afledningssikkerhed. o At grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag herfor. o At meddele påbud om forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejendomme. o At Hedensted Kommunes Byråd kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelser m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg. Byrådet er forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de anlæg, der er medtaget i planen. For borgere og virksomheder er planen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på kloakområdet. Spildevandsplanens indhold I spildevandsplanen beskrives de eksisterende forhold samt de kommende års aktiviteter. Elementer i spildevandsplanen o Målsætninger for håndteringen af spildevandet. o Renseanlæg. o Kloaksystem og kloakfornyelse. o Slamhåndtering. o Spildevandsrensning i det åbne land. o Administrative forhold o Budget- og tidsplan for anlægsprojekter. Ud over nærværende tekstdel består spildevandsplanen af en kortdel med tilhørende skemaer. Kortdelen omfatter tre typer planer: En oversigtsplan samt detailplaner for henholdsvis de kloakerede byområder og de udpegede områder i det åbne land. Oversigtsplanen viser kommunen i sin helhed med den rensestruktur, der forbinder hvert enkelt kloakeret byområde til et renseanlæg. Detailplanerne for de kloakerede byområder angiver, hvilke ejendomme der er kloakeret og med hvilket kloakeringsprincip. Endvidere fremgår alle kendte udledninger til recipienterne. Detailplanerne for det åbne land viser, hvor husspildevandet skal renses til et bestemt niveau, og hvilke ejendomme der forventes at være omfattet af de pågældende krav. Skemadelen indeholder en dokumentation af de oplysninger, som er illustreret i kortene. Af skemadelen fremgår blandt andet type og mængde af udledninger til recipienterne fra de kloakerede byområder. 6

Forhold til øvrige spildevandsplaner Med vedtagelsen af Spildevandsplan 2008-2015 ophæves de 3 gamle kommuners spildevandsplaner med tilhørende tillæg. Spildevandsplan 2008-2015 indeholder en ny samlet prioritering af investeringsplaner og samordning af målsætninger m.v. fra de oprindelige 3 spildevandsplaner. Spildevandsplaner med tilhørende tillæg der ophæves o Tørring-Uldum Kommunes Spildevandsplan 1999-2002. o Hedensted Kommunes Spildevandsplan 1996-1999. o Juelsminde Kommunes Spildevandsplan 1999-2003. Spildevandsplanens vedtagelse Forslaget til spildevandsplanen er vedtaget af byrådet den 17.12.2008. Efterfølgende blev spildevandsplanen offentliggjort i perioden den 14.01.09 til den 11.03.09 med mulighed for kommentarer og indsigelser fra borgere og virksomheder. Spildevandsplanen blev herefter endeligt vedtaget af Byrådet den 29.04.09. Forsyningens rolle Hedensted Kommunes forsyningsafdeling har til formål at gennemføre tiltagene indenfor renseanlæg, kloak og slam. Forsyningen overgår pr. 1. januar 2010 til selvstændig drift. Revision af spildevandsplanen Spildevandsplanen omfatter plantiltag og visioner for de kommende 8 år (2008-2015). Spildevandsplanen følger samme tidsramme som kommuneplanerne. Derudover følger spildevandsplanen tidsrammerne i Miljømålsloven, hvor målsætninger i recipienterne påregnes overholdt efter 2015. Spildevandsplanen vil blive vedligeholdt gennem tillæg. Hedensted Kommuneplan påregnes vedtaget i 2009 og i forlængelse heraf vil forsyningen vurdere behovet for en revision af spildevandsplanen. 7

3 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG Lovgivning Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. grundlag Spildevandsplanen indgår i det lovbestemte planhierarki, der sikrer, at statslige, regionale og kommunale planer ikke er modstridende. Det er derfor sikret, at spildevandplanen ikke er i modstrid med de gældende planer, der udstikker retningslinier, der er af betydning for planlægningen på spildevandsområdet. Forhold til regionplan Regionplanen var Amtsrådets overordnede plan for udviklingen i amtet og for beskyttelse af natur og miljø. Regionplan 2005 er vedtaget af Vejle Amtsråd den 25. november 2005, og er gældende frem til 2009, hvor den afløses af kommuneplanen for Hedensted Kommune. Regionplanen indeholder retningslinier, som er bindende for kommunernes planlægning. Derudover er der i regionplanen angivet en række opfordringer til kommunerne om blandt andet spildevandshåndtering. I henhold til lovgivningen må spildevandsplanen ikke stride mod regionplanen. Forhold til kommuneplaner Kommuneplanen er en langsigtet plan, som angiver visioner og mål for de kommende år. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en samlet kommuneplan. Der tages således udgangspunkt i de 3 kommuneplaner fra før kommunesammenlægningen. Lokalplaner En lokalplan indeholder bestemmelser om bebyggelsens udstrækning og karakter og har dermed betydning for mængden af regnog spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan derfor medføre behov for mindre tilpasninger af spildevandsplanen. Vandforsyningsplaner Vandforsyningsplanen beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen, skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en samlet vandforsyningsplan for Hedensted Kommune. Udsnit af love og bekendtgørelser indenfor spildevandsplanlægning o Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006. o Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. o Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007. o Lov om miljømål, jf. lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006 ( Miljømålsloven ). o Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 1398 af 22. oktober 2007. o Bekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 om afgift af spildevand. o Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via Miljømålsloven ). o Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III). Regional planlægning o Regionplan 2005 for Vejle Amt. Kommunal planlægning o Tørring-Uldum Kommuneplan 1996. o Hedensted Kommuneplan 2001-2013. o Juelsminde Kommuneplan 2004-2016. 8

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 1757 af 22. december 2006 32. Byrådet udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. en skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor byrådet er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Retningslinier og opfordringer i Regionplan 2005 Målsætning Spildevand fra kommunale og private renseanlæg må ikke hindre, at kvalitetsmålsætningerne for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes. Retningslinie - Større kommunale renseanlæg For kommunale anlæg, som hindrer en opfyldelse af målsætningen for vandområderne, skal der enten stilles krav om forbedret rensning eller ske en afskæring af spildevandet. Opfordring - Udspredning af spildevandsslam Der bør ikke træffes aftaler om udspredning af slam fra renseanlæg m.m. på landbrugsjorder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Retningslinie - Større, private renseanlæg For større, private spildevandsanlæg, som hindrer en opfyldelse af målsætningerne for vandområderne eller er årsag til dårlig badevandskvalitet, skal der stilles krav om forbedret rensning. Retningslinie - Spildevandshåndtering i det åbne land I oplandet til vandløb, søer eller fjord og hav, hvor målsætningen ikke er opfyldt eller hvor der forekommer dårlig badevandskvalitet, og hvor spildevandsudledningen fra ejendomme udgør en væsentlig årsag, skal der ske en reduktion, som fastlægges i de kommunale spildevandsplaner, se kort med oplande udpeget til spildevandsrensning. Retningslinie - Nedsivningsanlæg I områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker må der ikke etableres nedsivningsanlæg med en belastning på over 30 PE, samt anlæg til nedsivning af processspildevand og overfladevand fra offentlige veje og parkeringsarealer for mere end 20 biler. Opfordring - Nedsivningsanlæg Under henvisning til risikoen for grundvandsforurening bør der ikke etableres nedsivningsanlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker. Retningslinie - Reduktion af vandføring Kommunerne skal ved nye regnudledninger etablere foranstaltninger, der reducerer vandføringen, inden udledning finder sted til en recipient. Retningslinie - Nye fælleskloakerede oplande Der må ikke gives tilladelse til overløb fra nye fælleskloakerede oplande. Retningslinie - Eksisterende fælleskloakerede oplande Der skal ved revisioner af tilladelser til overløb fra eksisterende fælleskloakerede oplande sættes fokus på den nuværende recipientpåvirkning og om nødvendigt ske en skærpelse i overløbsfrekvensen eller etableres sparebassiner. Dette gælder specielt for udledninger fra oplande i Gudenåen. 9

4 RECIPIENTERS MÅLSÆTNING OG KVALITET Der er i Hedensted Kommune over 400 målsatte recipienter. Betegnelsen recipienter omfatter: o Vandløb (åer, bække og grøfter). o Søer. o Fjorde. o Kystvande. Målsætningerne inddeles i forskellige kategorier afhængig af, hvilken miljøtilstand, der tilstræbes i recipienterne. Målsætninger for vandløb: A: Skærpet målsætning. B1, B2 og B3: Fiskevandsmålsætning C, D, E og F Lempet målsætning Amterne fastsætter målsætningerne for recipienternes miljøkvalitet efter planlovens bestemmelser. Målsatte recipienter i Hedensted Kommune. Som en del af Vandrammedirektivet har amterne udarbejdet en basisanalyse for det målsatte overfladevand (vandløb, søer og kystvande). Basisanalysen har til formål at udpege de vandområder, hvor der er risiko for, at recipientmålsætningen ikke kan overholdes senest ved udgangen af 2015. Vidste du, at EU s Vandrammedirektiv trådte i kraft den 22. december 2000. Direktivets overordnede mål er, at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst en "god tilstand", hvilket betyder, at der skal være en god økologisk og kemisk tilstand i recipienterne. Det indebærer først og fremmest, at der skal være gode livsbetingelser for dyr og planter. 10

I Basisanalysen er alle målsatte recipienter placeret i en af følgende kategorier: Kategori I II Definition De vandområder, hvor det forventes, at målene i regionplanen nås inden 2015 De vandområder, hvor det forventes, at målene i regionplanen ikke nås inden 2015 I 2006 offentliggjorde Vejle Amt basisanalysen for vanddistrikt 60, der omfatter oplandet til Kolding Fjord, Horsens Fjord og Vejle Fjord samt tilhørende kystvande. Heri indgår også recipienter i Hedensted Kommune. Vejle Amts basisanalyse for oplande til Kolding Fjord, Horsens Fjord, Vejle Fjord og tilhørende kystvande. 1.147 km. vandløb o 18 % af vandløbene i kategori I. o 82 % af vandløbene i kategori II. - Ca. 50 % pga. faunaspærringer. - 23 % pga. dårlig fysisk tilstand. - 11 % pga. miljøfarlige stoffer. - 14 % pga. forurening. 16 søer o 0 % af søerne i kategori I. o 100 % af søerne i kategori II. - Alle påvirket af næringsstoffer. - 3 påvirket af miljøfremmede stoffer. - 3 påvirket ved opstemning. 7 marine vandområder o 0 % af marine vandområder i kategori I. o 100 % af marine vandområder i kategori II. - Alle påvirket af næringsstoffer. - Alle påvirket af miljøfarlige stoffer og muslingeskrab. Vandløb ved Hjortsvang. Som det fremgår af basisplanen forventes kun en mindre af vandområderne at kunne nå målene i regionplanen inden 2015. Baggrunden for den forventede manglende målopfyldelse kan relateres til bl.a. udledning af spildevand, men også til en lang række andre faktorer, som ligger uden for kloakforsyningens råderum. Faktorer, der indvirker på vandområder: o Spildevandsudledning (reguleres via spildevandsplanen). o Påvirkning fra næringsstoffer (reguleres delvist via spildevandsplanen). o Dyrkning / landbrug. o Faunaspærringer. o Dårlig fysisk tilstand. o Opstemning. o Miljøfremmede / miljøfarlige stoffer. o Fysiske forandringer (eks. muslingeskrab) Spildevandsplanen skal forholde sig til recipienternes aktuelle forhold og redegøre for planlagte tiltag indenfor kloakforsyningen, som kan sikre et fremtidigt godt vandmiljø i regionen. Kloakforsyningen vil i planperioden bl.a. gennemføre følgende tiltag: Tiltag til forbedring af recipienter: o Optimering af renseanlæggene. o Nedlæggelse af Bråskov og Stouby Renseanlæg. o Etablering af bassinanlæg ved udløb, hvor udledningen hindrer en opfyldelse af recipientmålsætningen. o Renovering af kloaksystemet, så ind- og udsivning reduceres. o Omlægning af kloaksystem fra fællessystem til separatsystem ved en række udvalgte byer. o Nykloakering udføres som udgangspunkt som separatsystem. o Kloakering af en lang række ejendomme i det åbne land. o Påbud om forbedret rensning ved ukloakerede ejendomme i nødvendigt omfang. De angivne tiltag til forbedring af recipienterne beskrives nærmere i den følgende plan. 11

5 MÅLSÆTNINGER 5.1 OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER Hedensted Kommunes Kloakforsyning har fastlagt en række målsætninger for spildevandshåndteringen i kommunen. Målsætninger for spildevandshåndteringen Forsyningspligt Målsætningerne afstikker de overordnede rammer for de kommende års aktiviteter og virke. o Kloakforsyningen skal opretholde forsyningssikkerheden over for tilsluttede ejendomme. Arbejdsmiljø o Arbejdsmiljøet i kloakforsyningen skal være godt. Serviceniveau over for borgere og virksomheder o Borgerne skal generelt opleve et højt serviceniveau i forbindelse med henvendelser. o Forsyningen vil arbejde for, at borgerne er velinformeret om aktuelle arbejder. Teknisk funktion af kloaksystemet o Spilde- og regnvand skal bortledes hurtigt og sikkert, hvis det er teknisk og økonomisk muligt. o Nye ledninger skal dimensioneres under hensyntagen til de varslede klimaforandringer. o Det skal sikres, at nye ledningsanlæg får en forventet levetid på min. 100 år. o Lugtgener skal afhjælpes, hvis det er teknisk og økonomisk muligt. o Rottegener skal afhjælpes. o Ud- og indsivning fra kloakledninger skal reduceres. Kloakeringsprincip o Nykloakering skal som udgangspunkt ske efter separatprincippet. Spildevand skal som udgangspunkt afledes til en spildevandsledning. Tag- og overfladevand skal enten afledes til en regnvandsledning/markdræn eller bortskaffes lokalt ved nedsivning på egen grund, såfremt dette er muligt. o Ved kloakfornyelse i fælleskloakerede områder skal det vurderes, om det er økonomisk og miljømæssigt hensigtsmæssigt at omlægge kloaksystemet til separatsystem. Renseanlæg o Kvaliteten af det rensede spildevand og slammet skal være bedst mulig. o Kvaliteten af spildevandsslammet skal overholde grænseværdierne for udbringning på landbrugsjord. o Der skal opnås en renseanlægsstruktur, der er økonomisk og miljømæssigt bedst mulig. Udledninger fra afløbssystemet o Kommunens spildevandsplan samt spildevandsudledning og indgreb i vandløbenes fysiske forhold skal stemme overens med de opsatte mål for vandløb og søer. Spildevandshåndtering ved ukloakerede ejendomme i det åbne land o Det skal overvejes at tilslutte ejendomme langs fremtidige trykledninger til det offentlige kloaksystem, såfremt det er økonomisk eller miljømæssigt fordelagtigt. o Rensning af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land skal leve op til renseniveauet angivet i Vejle Amts Regionplan 2005. Økonomi o De økonomiske midler skal anvendes ud fra en samlet vurdering af tekniske muligheder, hensyn til miljøet og omkostningerne ved de enkelte løsninger. Anlægsprojekterne prioriteres ud fra disse mål. 12

5.2 KONKRETISERING AF MÅLSÆTNINGER De overordnede målsætninger er suppleret med en række funktionskrav, der har til formål at konkretisere de overordnede målsætninger, således at disse bliver målbare. Forsyningspligt I henhold til lovgivningen er kloakforsyningen forpligtiget til at modtage og håndtere spildevand fra samtlige tilsluttede ejendomme, vejarealer og private ledningsanlæg, der er tilsluttet det offentlige kloaknet. Kloakforsyningen er endvidere forpligtiget til at drive anlæg ved ejendomme i ukloakerede områder, når ejendommene er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen. Arbejdsmiljø Målsætningen er opfyldt, hvis: o De gældende love, cirkulærer og bekendtgørelser vedrørende kloak- og renseanlægsarbejde overholdes til fulde. Serviceniveau Målsætningen er opfyldt, hvis: o o o o Forsyningens og kundernes (borgere og virksomheder) rettigheder og pligter tydeliggøres i den konkrete sag. Generel og let forståelig information om Forsyningen forefindes på kommunens hjemmeside og i foldere. Der bliver orienteret om aktuelle projekter på kommunens hjemmeside og i dagblade eller ugeaviser. Husejere, der bliver direkte berørt af kloakrenoveringer og andre anlægsprojekter, skal kontaktes og/eller indbydes til borgermøde, så de har mulighed for at fremkomme med egne ønsker. Skitse af pumpestation ved Vejlefjord Centeret. 13

Teknisk funktion af kloaksystemet Målsætningerne er opfyldt, hvis: o Gældende anbefalinger i Skrift nr. 27 fra Spildevandskomiteen vedr. gentagelsesperioder for opstuvning i kloaksystemet til terræn er overholdt ved nye ledningsanlæg. o o o o Ledninger, brønde og bygværker er velfungerende og intakte, så der ikke sker sammenbrud under normal påvirkning. Brønddæksler skal så vidt muligt være frilagte. Indsivningen i spildevands- og fællesledninger udgør maksimalt 50 % af spildevandsmængden i tørvejr. Nyanlæg skal etableres som selvrensende i det omfang, det er muligt. o o o o Nye ledninger skal opfylde tæthedskravene angivet i gældende dansk standard. Rotteproblemer i det offentlige kloaksystem påbegyndes afhjulpet indenfor 1 arbejdsuge efter anmeldelsen. Lugtgener skal, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, påbegyndes afhjulpet inden for 1 arbejdsuge efter anmeldelsen. Fejlkoblinger i separatsystemer opspores og påbegyndes udbedret inden for en måned efter, at de er konstateret. Kloakeringsprincip Målsætningen er opfyldt, hvis: o Procentdelen af fællessystem i kommunen falder i perioden 2008 til 2015. Renseanlæg Målsætningen er opfyldt, hvis: o o Det rensede spildevand fra de offentlige renseanlæg minimum overholder gældende kravværdier. Mængden af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der tilledes kloakanlægget, er minimeret. Større enkeltkilder opspores, og tilledningen standses eller nedbringes til et miljømæssigt acceptabelt niveau i samarbejde med Hedensted Kommune. Indkørsel til Juelsminde Centralrenseanlæg Udledninger fra afløbssystemet Målsætningen er opfyldt, hvis: o Udledningen fra regnvandsudløb, bassiner og overløbsbygværker ikke er en hindring for opnåelse af vandkvalitetsmålsætningen. Spildevandshåndtering i det åbne land Målsætningen er opfyldt, hvis: o Spildevandsrensningen på enkeltejendomme beliggende i de af amtet udpegede oplande inden udgangen af 2012 forbedres i henhold til renseklasserne angivet i Regionplan 2005. Økonomi o Udskiftning af kloaksystemet koordineres med andre ledningsejere og vej- og belægningsarbejde med det formål at sanering af kloakken ved opgravning så vidt muligt sker, hvor der alligevel foregår opgravning. o Fornyelse af kloaksystemet gennemføres, så der opnås den bedst mulige totaløkonomi. 14

6 SPILDEVANDSSTRUKTUR Gennem de seneste år er der gennemført en fortsat centralisering af spildevandsrensningen, hvor renseanlæggene i Møgelkær, Ølsted, Lindved og Uldum er blevet nedlagt og spildevandet herfra ledt til større og nyere anlæg. Der er i dag 7 offentlige renseanlæg i kommunen. De største anlæg er Juelsminde og Hedensted Renseanlæg, der kan håndtere spildevandet fra 15-20.000 personer. Det mindste anlæg ligger i Korning og kan håndtere spildevandet fra 1.000 personer. I nedenstående er vist renseanlæggene, samt oplandsgrænser (rød stiplet linie). Åle RA Tørring RA Korning RA Bråskov RA Hedensted RA Juelsminde RA Stouby RA Spildevandsstruktur i Hedensted Kommune. Hedensted Kommune gennemgik i 2007 de enkelte renseanlæg med henblik på at få fastlagt fysisk tilstand, recipientpåvirkning, renseeffekt etc. for renseanlæggene er følgende: Juelsminde Anlæg med restlevetid 15-20 år og med udløb til stor recipient. Anlæg er fuldt belastet. Hedensted Anlæg med høj restlevetid (> 20 år) og med udløb til stor recipient. Anlæg er fuldt belastet. Åle Anlæg med høj restlevetid (> 20 år) og med udløb til stor recipient. Anlæg er ½ belastet. Tørring Anlæg med restlevetid på 15-20 år og med udløb til stor recipient. Anlæg er ½ belastet. Bråskov Anlæg med lav restlevetid (1-5 år) og med udløb til lille recipient. Anlæg er lavt belastet. Stouby Anlæg med lav restlevetid (1-5 år) og med udløb til lille recipient. Anlæg er 75 % belastet. Korning Anlæg med lav restlevetid (5-10 år) og med udløb til lille recipient. Anlæg er lavt belastet. for offentlige renseanlæg i Hedensted Kommune. 15

På baggrund af den foretagne vurdering af renseanlæggene har Hedensted Kommune udarbejdet følgende strategiplan for den fremtidige renseanlægsstruktur i Hedensted Kommune. Fremtidig renseanlægsstruktur Bråskov og Stouby Renseanlæg Nedlægges i planperioden (2008-2015) og spildevand indpumpes til Hedensted Renseanlæg. Renseanlæggene er nedslidte og stod foran en dyr renovering, såfremt de skulle være i drift fremover. Indpumpningen til Hedensted Renseanlæg vil give driftsbesparelser, bedre rensning af spildevandet og det rensede spildevand vil blive udledt til større og mere robuste vandområder. Hedensted Renseanlæg Hedensted Renseanlæg planlægges udbygget, så den fremtidige spildevandsbelastning fra oplandet også kan håndteres (nye bolig- og industriområder). Korning og Tørring Renseanlæg Renseanlæggene har en middel restlevetid. Ud fra driftsøkonomiske og/eller miljømæssige hensyn skal det efter planperioden vurderes, om disse anlæg skal nedlægges. Det ligger dog uden for denne spildevandsplans tidshorisont. Beslutningen om centraliseringen er baseret på en økonomisk og miljømæssig vurdering. Ved nedlæggelse af renseanlæggene og indpumpning til et større anlæg opnås en bedre rensning af spildevandet, driftsbesparelser og det rensede spildevand vil blive udledt til større og mere robuste vandområder. Den overordnede spildevandsstruktur baseres i planperioden således på 5 offentlige renseanlæg. Vidste du, at de kommunale renseanlæg i 2006 dagligt behandlede spildevand med en belastning svarende til 54.000 personer. Belastningen på renseanlæggene forventes generelt at stige i planperioden 2008-2015 grundet udbygning af bolig- og industriområder i de større byer samt kloakering af en lang række ejendomme i det åbne land. Tørring Renseanlæg. 16

7 KLOAKOPLANDE I det følgende er angivet en kort beskrivelse af kloakoplandene i kommunen opdelt på byniveau. For hver hovedkloakopland angives renseanlæg (der afledes til), kloaksystem, oplandsareal samt, hvilken recipient, der afledes direkte til fra oplandet. Definitioner på forskellige typer kloaksystem Separatsystem: 2 strenget kloaksystem med regn- og spildevandsledning for separat afledning Spildevandssystem: 1 strenget kloaksystem for spildevand. Overfladevand afledes lokalt Fællessystem: 1 strenget kloaksystem, hvor regn- og spildevand afledes i samme ledning AS VIG OG PØT SOMMERHUSOMRÅDE Kort nr. 2.27 Juelsminde Renseanlæg Hovedsageligt spildevandssystem (95 %) 192 hektar Kællingegrøft As Vig er generelt set uden regnvandssystem. Overfladevand nedsives lokalt i faskiner As Vig og Pøt blev kloakeret i 1972 og 1988. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. BARRIT OG BARRIT STATION Kort nr. 2.28 Juelsminde Renseanlæg Separatsystem o 2 erhvervsområder (separatsystem, 7 ha) o 1 område i det åbne land (spildevandssystem, 2 ha) Det er hensigten at kloakere en række ejendomme nord for Barrit Stationsby i forbindelse med tiltag i det åbne land. BJERRE Kort nr. 2.21 Bråskov Renseanlæg Hovedsageligt fællessystem (85 %) 44 hektar Bjerre Bæk Harredal Bæk Bjerre er kloakeret i 1967. Det gamle renseanlæg ved Dalvej fungerer som sparebassin og pumpestation. I 1970 erne blev Bjerre Herreds Ungdomsskole tilsluttet via en privat pumpeledning. Der etableres 2 nye kloakoplande i Bjerre. o 1 boligområde (spildevandssystem, 1 ha) o 1 område i det åbne land (spildevandssystem, 1 ha) I forbindelse med et kommende vådområdeprojekt ved Skjold Ådal er det hensigten at undersøge mulighederne for at reducere udledningen af vand fra kloaksystemet i Bjerre. Herunder overvejes, hvorvidt der skal etableres større bassinanlæg ved pumpestationen i Bjerre eller om Bjerre by skal separatkloakeres. 88 hektar Lillebælt Avnsbæk Sønderskov Bæk Søkærgrøften Barrit er kloakeret i 1978-80. Der etableres 3 nye kloakoplande i Barrit og Barrit Stationsby. BORING Kort nr. 2.02 Åle Renseanlæg Separatsystem 8 hektar Boring Søgrøft 17

Boring blev separatkloakeret i 1988. Spildevandet føres til sportspladsen i Rask Mølle før indpumpning til Åle Renseanlæg. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. BOTTRUP Kort nr. 2.10 BØGBALLE Kort nr. 2.05 Åle Renseanlæg Spildevandssystem 36 hektar Overfladevand håndteres lokalt - Lokal rensning Ukloakeret Afledning håndteres lokalt til tilløb til Ølsted Å o 1 område i det åbne land (spildevandssystem, 19 ha) Bøgballe blev spildevandskloakeret i 2001. o 3 områder i det åbne land (spildevandssystem, 11 ha) I forbindelse med forbedringen af spildevandsforholdene i det åbne land etableres 3 nye kloakoplande, der alle omfatter spildevandskloakering af eksisterende ejendomme, der i dag har egen rensning. I forbindelse med forbedringen af spildevandsforholdene i det åbne land spildevandskloakeres ca. 45 ejendomme ved Bottrup. Spildevandet indpumpes til Ølsted og videre til Hedensted Renseanlæg. Overfladevand afledes lokalt. BRUND Kort nr. 2.25 BÅSTRUP Kort nr. 2.14 Hedensted Renseanlæg Spildevandssystem. Overfladevand afledes lokalt via privat regnvandssystem 23 hektar Juelsminde Renseanlæg Spildevandssystem 10 hektar Lokal grøft Overfladevand håndteres lokalt Båstrup blev kloakeret i 2005 som et led i forbedringen af spildevandsforholdene i det åbne land. Spildevandet pumpes til Hedensted Renseanlæg. Brund er kloakeret i 1994. Ejendommene er spildevandskloakeret og overfladevand afledes lokalt på egen grund. Vejvand afledes via regnvandssystem til udløb UBR1. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. 18

DAUGÅRD Kort nr. 2.13 Hedensted Renseanlæg 85 % separatsystem 15 % fællessystem 92 hektar Bregnballe Bæk Ulbæk Harpedal Bæk Tilløb til Rohden Å lokalt Fakkegrav Badehotel er tilsluttet Stouby Renseanlæg i 2007. Kloaksystemet indenfor oplandet er privatejet. o 1 område i det åbne land (spildevandssystem, 0,1 ha) En enkelt ejendom kloakeres i planperioden. Daugård blev kloakeret i 1960erne. Der etableres 3 nye kloakoplande i Daugård. o 2 boligområder (separatsystem, 6 ha) o 1 erhvervsområde (separatsystem, 5 ha) ERIKNAUER Kort nr. 2.09 Korning Renseanlæg Spildevandssystem 9 hektar Ølsted Å Eriknauer blev spildevandskloakeret i 1997. Vejvand afledes via regnvandssystem til udløb UEN1. o 1 område i det åbne land (spildevandssystem, 9 ha) I forbindelse med forbedringen af spildevandsforholdene i det åbne land spildevandskloakeres en række ejendomme syd og vest for Eriknauer. FAKKEGRAV BADEHOTEL OG OPLAND Kort nr. 2.23 Stouby Renseanlæg Spildevandssystem 8 hektar Overfladevand håndteres FLEMMING Kort nr. 2.03 Åle Renseanlæg Fællessystem 19 hektar Tilløb til Hulbæk Møllebækken Flemming er kloakeret i slutningen af 1960 erne. o 1 område i det åbne land (spildevandssystem, 1 ha) Det er hensigten at omlægge kloaksystemet fra fællessystem til separatsystem. I den forbindelse pålægges ejendommene i oplandet ligeledes at separatkloakere på egen grund. Yderligere etableres et nyt kloakopland i forbindelse med forbedringen af rensningen i det åbne land. GAMMEL SOLE Kort nr. 2.14 Hedensted Renseanlæg 65 % separatsystem 25 % fællessystem 10 % spildevandssystem 28 hektar Solbæk I 1977-78 blev en del af kloaksystemet i byen omlagt til separatsystem. Fællessystemet er af ældre dato. 19

En del af regnvandssystemet ind gennem byen er et ældre drænsystem. Virksomheden Sole Mink er tilsluttet kloaksystemet i Gammel Sole via privat ledning. Juelsminde Renseanlæg 50 % separatsystem 50 % spildevandssystem 10 hektar Egelund Å o 1 område i det åbne land (spildevandssystem, 8 ha) I forbindelse med forbedring af spildevandsforholdene i det åbne land spildevandskloakeres en række ejendomme vest for byen. GAMMELBY Kort nr. 2.23 Stouby Renseanlæg Hovedsageligt separatsystem 11 hektar Lammebæk Gammelby blev separatkloakeret i 2005-6. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. GLUD Kort nr. 2.24 Juelsminde Renseanlæg Separatsystem 47 hektar Glud Bæk Glud er fælleskloakeret i 1967 og omlagt til separatsystem i 2006. o 2 boligområder (separatsystem, 6 ha) Der etableres 2 nye kloakoplande i Glud. Den ene er en tilslutning af en række ejendomme ved Glud Kirkevej til det eksisterende kloaksystem i planperioden. Gramrode blev kloakeret i 1994. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. HAURUM Kort nr. 2.05 Åle Renseanlæg Spildevandssystem 10 hektar Overfladevand håndteres lokalt Haurum blev kloakeret i 2001-2. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. HEDENSTED Kort nr. 2.18, 2.19 og 2.20 Hedensted Renseanlæg 70 % separatsystem 25 % fællessystem 5 % spildevandssystem 800 hektar Torup Bæk Tagkær Grøft Tilløb til Gesager Å Gesager Å Dalby Bæk I 1955 blev de første områder kloakeret i Hedensted, siden da er der løbende blevet kloakeret i byen. Der etableres 17 nye kloakoplande i Hedensted. GRAMRODE Kort nr. 2.26 20

o 8 boligområder (separatsystem, 131 ha) o 2 erhvervsområder (separatsystem, 129 ha) o 7 oplande i det åbne land (spildevandssystem, 42 ha) Hjortsvang blev kloakeret i 1990. o 1 område i det åbne land (spildevandssystem, 2 ha) Ved overgangen til 2008 er etableret et bassin til forsinkelse af overfladevandet før udledning til Åle-Hjortsvang Bæk. I forbindelse med forbedringen af spildevandsforholdene i det åbne land spildevandskloakeres en række ejendomme vest og syd for byen. HONUM Kort nr. 2.02 HESSELBALLE Kort nr. 2.08 Pumpestation ved Bygmarken i Hedensted. Åle Renseanlæg Hovedsageligt separatsystem (ca. 95 %) 13 hektar Tørring Renseanlæg Spildevandssystem Møllebækken Honum Bæk Honum blev kloakeret i 1992. 5 hektar Overfladevand håndteres lokalt Hesselballe blev kloakeret i 2002-4. o 2 områder i det åbne land (spildevandssystem, 1 ha) I forbindelse med forbedringen af spildevandsforholdene i det åbne land etableres 2 nye kloakoplande, der begge omfatter spildevandskloakering af eksisterende ejendomme, der i dag har egen rensning. HJORTSVANG Kort nr. 2.01 o 3 områder i det åbne land (spildevandssystem, 3 ha) I forbindelse med forbedringen af spildevandsforholdene i det åbne land etableres 3 nye kloakoplande, der alle omfatter spildevandskloakering af eksisterende ejendomme, der i dag har egen rensning. HORNBORG Kort nr. 2.03 Åle Renseanlæg Fællessystem 25 hektar Åle Renseanlæg Hovedsageligt separatsystem (ca. 80 %) 16 hektar Åle-Hjortsvang Bæk Møllebækken Hornborg er kloakeret i slutningen af 1960 erne. Det er hensigten i planperioden at omlægge kloaksystemet fra fællessystem til separat- 21

system. I den forbindelse pålægges ejendommene i oplandet ligeledes at separatkloakere på egen grund. HORNSYLD OG BRÅSKOV Kort nr. 2.22 Bråskov Renseanlæg Separatsystem 164 hektar Smedebæk Bråskov Bæk Bjørnkær Grøft 26 hektar Honum Bæk Kloaksystemet er etableret i starten af 1960 erne. o 2 områder i det åbne land (spildevandssystem, 10 ha) I forbindelse med forbedringen af spildevandsforholdene i det åbne land etableres 2 nye kloakoplande, der alle omfatter spildevandskloakering af eksisterende ejendomme, der i dag har egen rensning. Hornsyld og Bråskov blev separatkloakeret i 1972-74. Der etableres 2 nye kloakoplande i byen. o 1 boligområde (separatsystem, 11 ha) o 1 erhvervsområde (separatsystem, 2 ha) HYRUP Kort nr. 2.28 Juelsminde Renseanlæg Separatsystem 19 hektar Hyrup Bæk HOSBY Kort nr. 2.27 Juelsminde Renseanlæg Spildevandssystem. Overfladevand afledes lokalt via privat regnvandssystem 28 hektar Hyrup blev oprindeligt fælleskloakeret i 1940 erne. I 2001 blev byen separatkloakeret. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. JUELSMINDE OG KLAKRING Kort nr. 2.29 Håbets Landkanal Hosby blev kloakeret i 1972. Regnvandssystem er privatejet. o 1 boligområde (separatsystem, 8 ha) Der etableres et nyt kloakopland nord for byen. Området påregnes separatkloakeret. HVIRRING Kort nr. 2.03 Juelsminde Renseanlæg Hovedsageligt separatkloakeret (ca. 85 %). 352 hektar Kattegat Hellebjerg Møllebæk Lokal sø eller kanal Klakring by er kloakeret i 1988-89. Juelsminde midtby er kloakrenoveret i 1995-99, mens området ved skolen og hallen er kloakeret i 1960-65. Enkelte steder i Juelsminde har områderne eget privat regnvandssystem. Åle Renseanlæg Hovedsageligt fællessystem (ca. 90 %) 22

Der etableres 5 nye kloakoplande i byen. o 3 boligområder (separatsystem, 102 ha) o 1 erhvervsområde (separatsystem, 33 ha) o 1 område i det åbne land (spildevandssystem, 1 ha) KALHAVE Kort nr. 2.05 Åle Renseanlæg Hovedsageligt separatsystem (ca. 85 %). 13 hektar Møllebækken Kalhave blev separatkloakeret i 1991. Efterfølgende er 2 ejendomme tilsluttet for spildevand. I 2008 er genbrugspladsen ved Kalhave blevet tilsluttet kloaksystemet. o 1 område i det åbne land (spildevandssystem, 1 ha) I forbindelse med forbedringen af spildevandsforholdene i det åbne land spildevandskloakeres en enkelt ejendom ved Kalhave. Derudover forventes ikke ændringer i kloakforholdene. KLEJS Kort nr. 2.27 Juelsminde Renseanlæg 55 % separatsystem 45 % spildevandssystem 9 hektar Tilløb til As-Rårup Skelbæk Kloaksystemet er etableret i 1992. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. KORNING Kort nr. 2.09 Korning Renseanlæ Hovedsageligt fællessystem (ca. 85 %). 25 hektar Korning Bæk Korning blev kloakeret i 1965. Der etableres 6 nye kloakoplande ved byen. o 2 boligområder (separatsystem, 5 ha) o 4 oplande i det åbne land (spildevandssystem, 16 ha) LINDVED Kort nr. 2.06 Åle Renseanlæg 55 % fællessystem 40 % separatsystem 5 % spildevandssystem 98 hektar Lindved Bæk Fruensmøllested Bæk Sole Bæk Midtbyen er fælleskloakeret i 1970. Efterfølgende udstykninger er blevet separatkloakeret. I 2005 blev Lindved Renseanlæg nedlagt og fremover afledes spildevandet til Åle Renseanlæg. Det er hensigten i planperioden at omlægge den fælleskloakerede del af byen til separatsystem. I den forbindelse pålægges ejendommene i oplandet ligeledes at separatkloakere på egen grund. Derudover påregnes etableret 6 nye kloakoplande. o 1 boligområde (separatsystem, 17 ha) o 5 oplande med kloakering af enkeltejendomme i det åbne land (spildevandssystem, 16 ha) 23

LØGBALLE CAMPING Kort nr. 2.28 Juelsminde Renseanlæg Spildevandssystem Kloaksystemet i Møgelkær er privatejet. I 2005 blev kloaksystemet tilsluttet Juelsminde Renseanlæg. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. 1 hektar Overfladevand håndteres lokalt NEBEL Kort nr. 2.25 Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. Kloaksystemet indenfor oplandet er privatejet. Juelsminde Renseanlæg Spildevandssystem 8 hektar LØSNING Kort nr. 2.16 og 2.17 Hedensted Renseanlæg 40 % separatsystem 30 % fællessystem 30 % spildevandssystem 285 hektar Gesager Å Tilløb til Gesager Å Lokal sø Pilebæk Løsning blev kloakeret i 1950erne og senere udbygget. En del ejendomme i midtbyen har nedsivning af overfladevand, disse ejendomme håndterer således overfladevand på egen grund. Der etableres 11 nye kloakoplande i byen. o o o 1 boligområde (spildevandssystem, 1 ha) 1 erhvervsområde (spildevandssystem, 11 ha) 6 erhvervsområder (separatsystem, 180 ha) o 3 oplande i det åbne land (spildevandssystem, 16 ha) Skjold Å Nebel blev kloakeret i 1979. Ejendommene i Nebel er spildevandskloakeret og overfladevand afledes lokalt på egen grund. Vejvand afledes via regnvandssystem til udløb UNE1. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. NY SEBBERUP Kort nr. 2.11 Hedensted Renseanlæg Fællessystem 5 hektar Tilløb til Ølsted Å o 1 område i det åbne land (spildevandssystem, 1 ha) Ny Sebberup blev kloakeret i 1962. I forbindelse med forbedringen af spildevandsforholdene i det åbne land påregnes kloakeret en række ejendomme syd og vest for byen. MØGELKÆR Kort nr. 2.25 Juelsminde Renseanlæg Separatsystem 14 hektar Skjold Å OVERBY Kort nr. 2.27 Juelsminde Renseanlæg Spildevandssystem 11 hektar Overfladevand afledes lokalt 24

Overby blev kloakeret i 1970. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. RASK MØLLE Kort nr. 2.02 Åle Renseanlæg 65 % separatsystem 30 % fællessystem 5 % spildevandssystem 65 hektar Boring Søgrøft Møllebækken Hovedparten af kloaksystemet i midtbyen er etableret i 1960 erne. Der etableres et nyt kloakopland i Rask Mølle. o 1 boligområde (separatsystem, 16 ha) Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. SKJOLD SKOLE Kort nr. 2.25 Juelsminde Renseanlæg Spildevandssystem 4 hektar Overfladevand afledes lokalt til Skjold Å Skjold Skole er spildevandskloakeret i 1994. o 1 boligområde (separatsystem, 4 ha) Der påregnes etableret et boligområde (spildevandskloakeres). SKOVBY Kort nr. 2.02 RÅRUP Kort nr. 2.26 Åle Renseanlæg Spildevandssystem Juelsminde Renseanlæg 85 % separatsystem 15 % spildevandssystem 53 hektar Rårup Å 7 hektar Overfladevand afledes lokalt Skovby er spildevandskloakeret i 1992 og består af Rask Hovedgård og omkringliggende ejendomme. Rårup blev separatkloakeret i 1974. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. SNAPTUN Kort nr. 2.24 SKJOLD BY Kort nr. 2.25 Juelsminde Renseanlæg Juelsminde Renseanlæg Hovedsageligt separatsystem (75 %) 50 hektar Spildevandssystem. Overfladevand afledes lokalt via privat regnvandssystem 21 hektar Skjold Å Skjold by er kloakeret i 1994. Hjarnøsund Snaptun er oprindeligt fælleskloakeret i 1968. Separatkloakering af Snaptun er færdiggjort i 2008. I den vestlige del af byen har et område privat regnvandssystem. 25

Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. SPETTRUP Kort nr. 2.11 Hedensted Renseanlæg Spildevandssystem 8 hektar Overfladevand afledes lokalt Spettrup blev spildevandskloakeret i 2005 i forbindelse med etableringen af transportledningen fra Ølsted til Hedensted. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. STENDERUP Kort nr. 2.21 Bråskov Renseanlæg 65 % separatsystem 35 % spildevandssystem 53 hektar Stenderup Bæk Tilløb til Ølsted Å Stenderup blev separatkloakeret i 1974-75. I områderne omkring kirken og i Vandborg blev dog kun etableret nye spildevandsledninger. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. STORE DALBY Kort nr. 2.11 Hedensted Renseanlæg Spildevandssystem 11 hektar Overfladevand afledes lokalt Store Dalby blev spildevandskloakeret i 2005 i forbindelse med etableringen af transportledningen fra Ølsted til Hedensted. STOUBY Kort nr. 2.23 Pumpestation i Store Dalby. Stouby Renseanlæg Separatsystem 57 hektar Lammebæk Bobæk Stouby blev separatkloakeret i 2005-6. Der etableres 2 nye kloakoplande i byen. o 1 boligområde (separatsystem, 4 ha) o Kloakering af enkeltejendom (spildevandssystem, 0,4 ha) TØRRING Kort nr. 2.07 Tørring Renseanlæg 80 % separatsystem 10 % fællessystem 10 % spildevandssystem 203 hektar Gudenåen Melhedegrøften Slårup Å Tørring er blevet kloakeret i 1970 og 1980. Der etableres 12 nye kloakoplande. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. 26

o 3 oplande til boligformål (separatsystem, 9 ha) o 3 oplande til erhvervsformål (separatsystem, 7 ha) o 4 oplande med kloakering af enkeltejendomme i det åbne land (spildevandssystem, 12 ha) ULDUM Kort nr. 2.04 Åle Renseanlæg 60 % separatsystem 35 % fællessystem 5 % spildevandssystem 169 hektar Uldum Lilleå Bøgballe Bæk Uldum blev kloakeret i 1967. Der er gennem de seneste år gennemført en række kloakrenoveringer i specielt sydbyen. I 2005 blev Uldum Renseanlæg nedlagt og fremover afledes spildevandet til Åle Renseanlæg. Der etableres 4 nye kloakoplande. o 1 erhvervsområde (separatsystem, 6,66 ha) o 1 område til offentlige formål (separatsystem, 7,45 ha) o 2 oplande med kloakering af enkeltejendomme i det åbne land (spildevandssystem, 4 ha) I forbindelse med forbedringen af spildevandsforholdene i det åbne land er det hensigten at spildevandskloakere ejendomme beliggende tæt ved transportledningen mellem Lindved og Vester Ørum. VEJLEFJORD CENTER OG OPLAND Kort nr. 2.23 Stouby Renseanlæg Spildevandssystem 16 hektar Overfladevand afledes lokalt Vejlefjord Center er tilsluttet Stouby Renseanlæg i 2007 via afskærende trykledning. Kloaksystemet indenfor oplandet er privatejet. o 1 boligområde (separatsystem, 1 ha) 3 ejendomme påregnes kloakeret i planperioden. VRIGSTED Kort nr. 2.28 Juelsminde Renseanlæg Hovedsageligt separatsystem (80 %) 15 hektar Fiskebæk VESTER ØRUM Kort nr. 2.06 Åle Renseanlæg Spildevandssystem 12 hektar Vrigsted blev oprindeligt fælleskloakeret i 1940 erne. I 2001 blev byen separatkloakeret. Ejendomme i den sydlige del af byen afleder overfladevand lokalt via privat regnvandssystem. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. Overfladevand afledes lokalt Vester Ørum blev kloakeret i 2003-4. o 1 opland med kloakering af enkeltejendomme i det åbne land (spildevandssystem, 6 ha) ØLHOLM Kort nr. 2.08 Tørring Renseanlæg Separatsystem. 75 hektar 27

Gudenåen Ølholm Bæk Kloaksystemet er etableret i 1970 erne. Der etableres 11 nye kloakoplande i Ølholm. o 5 oplande til boligformål (separatsystem, 14 ha) o 2 oplande til erhvervsformål (separatsystem, 13 ha) o 4 oplande med kloakering af enkeltejendomme i det åbne land (spildevandssystem, 8 ha) ØLSTED Kort nr. 2.10 Hedensted Renseanlæg 60 % fællessystem 40 % separatsystem 56 hektar Ølsted Å Tranekær Grøft Ølsted blev kloakeret i 1968 og er løbende blevet udbygget. I planperioden gennemføres fuld separatkloakering i opland ØD2. Der etableres endvidere 6 nye kloakoplande i Ølsted. o 1 opland til boligformål (separatsystem, 2 ha) o 5 oplande med kloakering af enkeltejendomme i det åbne land (spildevandssystem, 10 ha) ØLSTED NEDERHOLM Kort nr. 2.11 Hedensted Renseanlæg Spildevandssystem 5 hektar Overfladevand afledes lokalt Ølsted Nederholm blev spildevandskloakeret i 2005 i forbindelse med etableringen af transportledningen fra Ølsted til Hedensted. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. ØRUM Kort nr. 2.12 Hedensted Renseanlæg. 65 % separatsystem 35 % spildevandssystem 15 hektar Ørum Bæk Rohden Å Ørum blev kloakeret i 1994. Der etableres 3 nye kloakoplande i Ørum. o 1 opland til erhvervsformål (spildevandssystem, 9 ha) o 2 oplande med kloakering af enkeltejendomme i det åbne land (spildevandssystem, 15 ha) ØSTER SNEDE OG KRAGELUND Kort nr. 2.15 Hedensted Renseanlæg 70 % separatsystem 30 % fællessystem 92 hektar Øster Snede Bæk Tilløb til Gesager Å. Øster Snede og Kragelund blev kloakeret i 1960erne og er løbende blevet udbygget. Der etableres 7 nye kloakoplande i Øster Snede og Kragelund. o 1 boligområde (separatsystem, 3 ha) o 1 offentligt område (separatsystem, 8 ha) o 5 oplande med kloakering af enkeltejendomme i det åbne land (spildevandssystem, 14 ha) ØSTRUP Kort nr. 2.24 28

Juelsminde Renseanlæg Spildevandssystem 11 hektar Glud Bæk Østrup er kloakeret i 1995. Regnvandssystemet er privatejet. Åstrup blev kloakeret i 1974. Ejendommene er spildevandskloakeret og overfladevand afledes lokalt på egen grund. Vejvand afledes via regnvandssystem til udløb UÅS1. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. Der forventes ikke ændringer i kloakforhold. ÅLE Kort nr. 2.01 Åle Renseanlæg 50 % fællessystem 40 % separatsystem 10 % spildevandssystem 42 hektar Gudenåen Åle Bæk Åle blev kloakeret i 1975. Det er hensigten i planperioden at omlægge den fælleskloakerede del af byen til separatsystem. I den forbindelse pålægges ejendommene i oplandet ligeledes at separatkloakere på egen grund. Derudover påregnes etableret 3 nye kloakoplande. o 1 boligområde (spildevandssystem, 2 ha) o 2 oplande med kloakering af enkeltejendomme i det åbne land (spildevandssystem, 3 ha) ÅSTRUP Kort nr. 2.26 Juelsminde Renseanlæg Spildevandssystem 11 hektar Tilløb til Skjold Å 29

8 RENSEANLÆG 8.1 OFFENTLIGE RENSEANLÆG Der er 7 offentlige renseanlæg i kommunen over 30 PE. Anlæggene ejes af kloakforsyningen, der ligeledes forestår drift og administration af anlæggene. Personenheder [PE]. 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Kapacitet Belastning Anlægsdele o Ristebygværk (fjerner sten, papir m.m.). o Sand- og fedtfang (fjerner sand og fedt). o Procestank (renser spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor). o Efterklaringstanke (adskiller det rensede vand fra det biologiske slam). o Slamafvanding (fjerner vand i slammet). Det rensede spildevand fra anlægget udledes via en havledning til Sandbjerg Vig. Anlæggets udlederkrav overholdes. 0 Juelsminde Hedensted Åle Bråskov Tørring Stouby Korning Kapacitet og belastning på de offentlige renseanlæg. Vidste du, at et renseanlægs kapacitet og belastning beskrives ud fra betegnelsen PE (PersonEnhed). 1 PE angiver den mængde af stof og vand, som 1 person bidrager med i spildevand på en dag. JUELSMINDE CENTRALRENSEANLÆG Juelsminde Centralrenseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstofog fosforfjernelse. Anlægget er opført i 1989-90 og udbygget i 1998, 2004 og 2007. Anlægget har en godkendt kapacitet til at kunne håndtere spildevandet fra 22.000 personer. Den gennemsnitlige belastning er ca. 21.000 PE, hvoraf de ca. 3.000 PE stammer fra håndtering af slam fra septiktanke via tømningsordningen. Renseanlægget får spildevand fra Juelsminde, Snaptun, Glud, Østrup, Nebel, Møgelkær, Skjold, Skjold Skole, Brund, As Vig, Rårup, Gramrode, Klejs, Åstrup, Overby, Hosby, Barrit, Barrit St. by, Vrigsted og Hyrup. Juelsminde Centralrenseanlæg. Renseanlægget er i dag generelt fuldt belastet og periodevis overbelastet. Renseanlægget modtager samtidig septisk slam fra 2.600 ukloakerede ejendomme i kommunen. For at reducere belastningen på renseanlægget er det hensigten i planperioden at regulere tilførsel af septisk slam til Juelsminde Centralrenseanlæg og formentligt køre det til Hedensted Renseanlæg for videre håndtering. I forbindelse med den løbende renovering og optimering påregnes endvidere gennemført følgende: lagte tiltag på renseanlægget o Udskiftning af slampresse (starten af 2008). o Rotoraksler udskiftes på ældre rotorer. 30

o Montage af nye on-line målere. o Etablering af sandcontainer. o Diverse tiltag (gangbro, kontraklapper). Vidste du, at de offentlige renseanlæg i kommunen i 2006 rensede 5,4 mia. liter vand. HEDENSTED RENSEANLÆG Hedensted Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Anlægget er opført i 1976-77 og udbygget i årene fra 1993 og frem til 2005. Anlægget har en godkendt kapacitet på 15.000 PE. På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige belastning ca. 22.000 PE, hvoraf de ca. 2.000 PE stammer fra håndtering af septisk slam via tømningsordningen. Anlægsdele o Ristebygværk (fjerner sten, papir m.m.). o Sand- og fedtfang (fjerner sand og fedt). o Proceskanaler (renser spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor). o Efterklaringstanke (adskiller det rensede vand fra det biologiske slam). o Slamafvanding (fjerner vand i slammet). Renseanlægget modtager spildevand fra Hedensted, Løsning, Kragelund, Øster Snede, Gammel Sole, Båstrup, Ølsted, Ølstedbro, Ølsted Nederholm, Ny Sebberup, Spettrup, Store Dalby, Ørum, Daugård og Daugård St. by. Det rensede spildevand fra anlægget udledes til Rohden Å. Anlæggets udlederkrav overholdes. Anlægget er i dag generelt overbelastet. I forbindelse med nedlæggelsen af Stouby og Bråskov Renseanlæg er det hensigten at udvide Hedensted Renseanlæg, så kapaciteten øges fra 15.000 PE til 45.000 PE. Udbygning af Hedensted Renseanlæg Belastning 2006-7: Stouby Bråskov Nyudstykninger m.m. Reserve (18 %): Samlet: 22.000 PE 1.200 PE 3.600 PE 10.000 PE 8.200 PE 45.000 PE I forbindelse med den løbende renovering og optimering påregnes endvidere gennemført følgende: lagte tiltag på renseanlægget o Montage af on-line målere (starten af 2008). o Rotoraksler udskiftes på rotorer. ÅLE RENSEANLÆG Åle Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Renseanlægget er nyrenoveret og udbygget i 2005. Anlægget har en godkendt kapacitet på 7.500 PE. Den gennemsnitlige belastning af renseanlægget er ca. 3.700 PE. Renset spildevand på Åle Renseanlæg. Renseanlægget modtager spildevand fra Åle, Rask Mølle, Uldum, Hjortsvang, Skovby, Hvirring, Honum, Flemming, Hornborg, Haurum, Kalhave, Vester Ørum, Bøgballe og Lindved. Det rensede spildevand fra anlægget udledes til Gudenåen. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. 31

Anlægsdele o Ristebygværk (fjerner sten, papir m.m.). o Sand- og fedtfang (fjerner sand og fedt). o 3-delt procestank (renser spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor). o Efterklaringstank (adskiller det rensede vand fra det biologiske slam). o Slammineraliseringsanlæg (afdræner og nedbryder slammet i jordbede). I de kommende år er det hensigten at gennemføre følgende: lagte tiltag på renseanlægget o Montage af on-line måler og indkøring af revideret styring (starten af 2008). BRÅSKOV RENSEANLÆG Bråskov Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Anlægget er etableret i starten af 1970 erne og udbygget i 1988 med efterklaringstank og ekstra proceskanal. Endvidere er etableret slamafvander i 1995. Anlægget har en godkendt kapacitet på 7.000 PE, og har i dag en gennemsnitlig belastning på ca. 2.400 PE. Anlægsdele o Ristebygværk (fjerner sten, papir m.m.). o Sandfang (fjerner sand). o 2 proceskanaler (renser spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor). o Efterklaringstank (adskiller det rensede vand fra det biologiske slam). o Forafvander for slam (fjerner vand i slammet). Renseanlægget modtager spildevand fra Bråskov, Hornsyld, Bjerre og Stenderup. Det rensede spildevand fra anlægget udledes til Smedebækken. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Anlægget er nedslidt og har udledning til en lille recipient. Det er derfor hensigten at nedlægge anlægget i planperioden og indpumpe spildevandet til Hedensted Renseanlæg for videre håndtering. TØRRING RENSEANLÆG Tørring Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Anlægget er opført i 1978 og udvidet med ekstra procestank og efterklaringstank i 1994. Anlægget har en godkendt kapacitet på 6.000 PE, og har på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig belastning på ca. 3.600 PE. Der modtages spildevand fra Tørring, Ølholm og Hesselballe. Anlægsdele o Ristebygværk (fjerner sten, papir m.m.). o Sand- og fedtfang (fjerner sand og fedt). o 2 procestanke (renser spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor). o 2 efterklaringstanke (adskiller det rensede vand fra det biologiske slam). o Slammineraliseringsanlæg (afdræner og nedbryder slammet i jordbede). Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Gudenåen. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. I forbindelse med den løbende renovering og optimering påregnes gennemført følgende: lagte tiltag på renseanlægget o Montage af on-line måler (starten af 2008). o Renovering af betonkant i sandfang og procestank 1. o Renovering af efterklaringstank 1. o Renovering af sparebassin. o Diverse tiltag (pumper, rotorer). o SRO anlæg i 2009 Det er hensigten at bibeholde driften af renseanlægget i planperioden. Efter 2015 skal det endeligt fastlægges, hvorvidt anlægget skal nedlægges og spildevandet indpumpes til Åle Renseanlæg for videre behandling. 32

STOUBY RENSEANLÆG Stouby Renseanlæg er et mekanisk, biologisk anlæg med kemisk fosforfjernelse. Renseanlægget er opført i 1968 og udbygget i 1980. Anlægget har en godkendt kapacitet på 1.600 PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 1.200 PE. Der modtages spildevand fra Stouby, Gammelby, Vejlefjord Center og Fakkegrav Badehotel. Anlægsdele o Ristebygværk (fjerner sten, papir m.m.). o Sandfang (fjerner sand). o Procestank (renser spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor). o Efterklaringstank (adskiller det rensede vand fra det biologiske slam). Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Lammebækken. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Stouby Renseanlæg. Anlægget påregnes nedlagt i planperioden og spildevandet indpumpet til Hedensted Renseanlæg for videre håndtering. KORNING RENSEANLÆG Korning Renseanlæg er et mekanisk, biologisk anlæg med kemisk fosforfjernelse. Renseanlægget er opført i 1981 og udbygget i 1990. Anlægget har en godkendt kapacitet på 1.000 PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 200 PE. Der modtages spildevand fra Korning og Eriknauer. Anlægsdele o Ristebygværk (fjerner sten, papir m.m.). o Sandfang (fjerner sand). o Proces- og efterklaringskanal. Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Korning Bæk. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Der påregnes gennemført følgende: lagte tiltag på renseanlægget o Ny rist og ristegodspresse. o Renovering af rotorer. Det er hensigten at bibeholde driften af renseanlægget i planperioden. Renseanlægget har en forventet restlevetid på 5-10 år. Det er derfor hensigten i slutningen af planperioden at få fastlagt den fremtidige håndtering af spildevandet på renseanlægget. Hedensted Kommune udarbejdede i 2007 en strategiplan for den fremtidige renseanlægsstruktur. Heri lægges op til, at renseanlægget efter 2015 nedlægges og spildevandet pumpes til Horsens, Åle eller Hedensted Renseanlæg. 33

8.2 PRIVATE RENSEANLÆG Private renseanlæg omfatter anlæg, hvor drift og vedligeholdelse afholdes af private. Hedensted Kommune er myndighed overfor renseanlæggene. Der er 7 private renseanlæg over 30 PE. Anlæg Castbjerggård DAKA Hjarnø Camping Rosenvold Camping Vejle Fjord Camping Vejlefjord Skole Sole Minkfoder Rensning Mekanisk, biologisk Mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstoffjernelse Mekanisk Nedsivning Nedsivning Nedsivning Mekanisk, biologisk Endvidere er færdigmeldt et privat fælles spildevandsanlæg under 30 PE i det åbne land (hvor 2 eller flere ejendomme er gået sammen om afledning til et fælles renseanlæg typisk pileanlæg, minirenseanlæg etc.). Ejendomme Skovhusvej 17 og 19 Rensning Nedsivning I forbindelse med etablering af trykledningen fra Bråskov til Hedensted er det hensigten at tilslutte Castbjerggård Renseanlæg. Der overvejes endvidere kloakering af Hjarnø efter 2015. Endvidere har en række ejendomme i det åbne land oplyst, at der planlægges etableret private fælles spildevandsanlæg under 30 PE. Anlæggene er primo 2008 ikke færdigmeldte. Ejendomme Stubberup Skovvej 8, 10, 23, 27, 33, 35 og 37 Aldumvej 14, 16 og 18 Bjerremosevej 13 og 20 Båstrupvej 8, 10 og 21 Horsensvej 48, 50, 52 og 54 Lystrupvej 22, 24, 27 og 29 Fælledvej 13 og 15 Bredalvej 15 og Gesagervej 20 Hovedvejen 110 og 118 Langagervej 4, 6, 8, 9, 10 og samt Kærvejen 47 lagt rensning Pileanlæg Pileanlæg Pileanlæg Pileanlæg Minibiologisk renseanlæg Pileanlæg Pileanlæg Pileanlæg Pileanlæg Pileanlæg 34

9 SLAMHÅNDTERING Ved rensning af spildevandet på renseanlæggene dannes slam. Slam er den partikulære del af det organiske stof, kvælstof og fosfor, der frasorteres i efterklaringstankene. Traditionelt er slammet blevet behandlet meget forskelligt på de 7 offentlige renseanlæg. Ved indgangen til 2007 varierer slutdeponeringen af slammet således fra udbringning på landbrugsjord over udpumpning til slammineraliseringsanlæg. Slammet på de offentlige renseanlæg overholder gældende miljøkrav for udbringning på landbrugsjord. Miljøkravene omfatter krav til maksimalt indhold af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slammet. Slammineraliseringsanlæg på Åle Renseanlæg. På Juelsminde Centralrenseanlæg afvandes slammet på en dekantercentrifuge. Derefter opbevares det som udgangspunkt på eget slamlager før det udbringes på landbrugsjord. Hedensted Renseanlæg afvander slammet på centrifuge Derefter transporteres det til eksternt slamlager før det udbringes på landbrugsjord. Vidste du, at der årligt produceres ca. 6.300 tons slam på de offentlige renseanlæg i Hedensted Kommune. På Åle og Tørring Renseanlæg afledes slammet til et slammineraliseringsanlæg. Anlægget består af nogle parallelle jordbassiner med membranbund. Slammet ledes ud i bassinerne, der er tilplantet med tagrør. I bassinet afdrænes og nedbrydes slammet. Efter en årrække tømmes bassinerne og slammet køres på landbrugsjord. På Bråskov Renseanlæg forafvandes slammet på en sibåndspresse til 5 % TS. Derefter transporteres det til Hedensted Renseanlæg for videre håndtering. På Stouby Renseanlæg afhentes slammet opkoncentreret og transporteres til Hedensted Renseanlæg for videre håndtering. Korning Renseanlæg opkoncentrerer slammet i en tank før det køres til Hedensted Renseanlæg for videre håndtering. Hedensted Kommune vil i starten af planperioden udarbejde en samlet slamdisponeringsplan, der har til formål at fastlægge den fremtidige håndtering af slammet i kommunen. Fokuspunkter i slamdisponeringsplanen o Fremtidige krav til slutdeponering af slam. o Tiltag ved slamlager i Juelsminde. o Tiltag ved slammineraliseringsanlæg i Åle og Tørring. o Håndtering af septisk slam. Centrifuge på Hedensted Renseanlæg. 35

Hedensted Kommune - Spildevandsplan 2008-2015 10 LEDNINGSANLÆG Kloakregistreringsniveau i 2007 Kommunale brønde, bygværker og kloakledninger er ved at blive registreret i afløbsdatabasen DanDas. I DanDas beskrives bl.a. hver enkelt brønds placering og koter (dæksel- og bundkote) samt hver enkelt lednings placering, størrelse og anlægsår. Hedensted Kommune er i gang med en omfattende samling og kvalitetssikring af alle tilgængelige oplysninger om det offentlige kloaksystem i de tidligere Tørring-Uldum, Hedensted og Juelsminde kommuner. Der er over 660 km. offentlig kloaksystem. De steder, hvor der er foretaget TVinspektion af et ledningsanlæg registreres dette i databasen. Herved fås placering af stikledninger (til vejbrønde og ejendomme) samt ledninger og brøndes fysiske tilstand. Længde [km]. 300 200 Samling og registrering af eksisterende ledningsoplysninger er som nævnt igangsat i 2007, og skal færdiggøres primo 2008. 100 Trykledning Fællesledning Regnvandsledning Spildevandsledning 0 I planperioden skal arbejdet videreføres ved en fortsat forædling gennem løbende opmåling, TV-inspektioner, brøndrapportering mv. Konkret skal der i planperioden gennemføres følgende: lagte tiltag Ledningsanlæg i Hedensted Kommune. o Fastlæggelse af fremtidige rammer for kloakdatabase (hvad skal registreres og af hvem). Hovedparten af kloaksystemet er etableret i perioden 1960'erne til 1980'erne. o Uddannelse af personale til håndtering og vedligeholdelse af kloakdatabase. Vidste du, at Det koster ca. 4.000 kr. at forny én meter ø400 mm kloakledning, mens én meter ø200 mm koster ca. 2.500 kr. at forny (2008-priser ekskl. moms). o Fastlæggelse og beskrivelse af fremtidigt nummereringssystem for brønde og bygværker. o Løbende opdatering og vedligeholdelse af kloakdatabasen. 10.1 LEDNINGSREGISTRERING Ledningsregistreringen i de 3 gamle kommuner varierede fra at være stort set fuldt registreret i en database til registrering på ældre papirstegninger. o Løbende indregistrering af data fra TVinspektion af kloaksystemet. Med henblik på at sikre et godt overblik, ensartet administrationsgrundlag og en opdateret viden om kloaksystemet har Hedensted Kommune i 2007 påbegyndt indsamling af kloakdata samt efterfølgende registrering og indtegning heraf i en specialopbygget kloakdatabase. Inspektion af ledningsanlæg. 36

10.2 KLOAKFORNYELSE Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal Hedensted Kommune redegøre for indsatsen vedrørende fornyelse af kloaksystemet. Kloakfornyelse dækker over tiltag til forbedring og optimering af kloaksystemet. Dette omfatter bl.a. gravefri renovering (strømpeforing), udskiftning af ledninger ved opgravning, separering af fællesledninger, punktreparationer m.v. Vidste du, at Kloaksystemet (ledninger og brønde) i Hedensted Kommune har en samlet værdi på 2,5-3 mia. kr. Før et konkret kloakrenoveringsprojekt i et enkelt område opstartes, gennemføres en planlægningsfase, hvor kloaksystemet TVinspiceres og eventuelle driftsforhold belyses (eksempelvis rotte- og lugtgener). På basis af TV-inspektionen og driftsforholdene fastlægges omfanget af kloakfornyelsen og metodevalg i en kloakfornyelsesplan, hvorefter selve kloakrenoveringen påbegyndes. Kloakfornyelsesplan Samler data om den fysiske tilstand af kloaksystemet fra TV-inspektionen med driftsdata (opstuvning af vand til terræn under regn, nedsunkne vejdæksler m.m.). Ud fra disse data samt ud fra Hedensted Kommunes kriterier for kloakfornyelse fastlægges tiltag i kloaksystemet. Dette kan omfatte opgravning, strømpeforing, separering m.m. Gennem de seneste år er en del af de ældre kloaksystemer i kommunen blevet undersøgt ved TV-inspektion, målinger, spørgeskemaer etc. Kloakfornyelsesplaner de seneste år o Kloakfornyelsesplan for Rask Mølle. o Kloakfornyelsesplan for Uldum. o Kloakfornyelsesplan for Tørring. o Kloakfornyelsesplan for Snaptun. Dette omfatter bl.a. følgende: Kloakfornyelse de seneste år o Separatkloakering i del af midtbyen i Hedensted. o Separatkloakering i Snaptun. o Renovering af ledningsanlæg i Uldum. o Renovering af ledningsanlæg i Tørring. o Separatkloakering i Glud Hedensted Kommune vil i de kommende år fortsat sætte fokus på fornyelsen af kloaksystemet. Dette vil ske ved gennemførelse af følgende: Tiltag i planperioden o Udarbejdelse af handlingsplan med tidsplan/prioritering af kommende kloakfornyelsesarbejder. o TV-inspektion og udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner for de resterende ældre ledningsanlæg i kommunen. o Løbende revision af tidsplan/prioritering af kloakfornyelsesarbejder i takt med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplaner. o Fornyelse af kloaksystemet, hvor dette er nødvendigt. I takt med, at kendskabet til kloaksystemets tilstand og serviceniveau øges gennem udarbejdelsen af kloakfornyelsesplanerne for de enkelte kloakoplande, bliver den prioriterede rækkefølge for igangsættelse af kloakfornyelsesprojekterne løbende opdateret. Prioritering af kloakoplande der skal kloakfornyes fastlægges løbende ud fra: o Aktuel tilstand af kloaksystemet. o Aktuelle problemer i kloakoplandet (opstuvning af vand til terræn under regn, indsivning, lugt etc.). o Andre tiltag i oplandet (vejrenovering, andre ledningsejeres ønske om at lægge vandrør, el, telefon, kabler etc.) Sideløbende med undersøgelserne af kloaksystemet er der gennem de seneste år gennemført en renovering af kloaksystemet. 37

TV-inspektion af kloaksystem ED TV-inspektion af kloaksystem Kapacitetsundersøgelse Kapacitetsundersøgelse Driftserfaringer Driftserfaringer Kloakfornyelsesplan Kloakfornyelse Kloakfornyelse Driftserfaringer Driftserfaringer omfatter bl.a.: o Ind- og udsivning i kloakken. o Nedslidte veje og dæksler. o Rottegener. o Lugtgener. o Opstuvning af kloakvand til terræn eller kælder. Driftserfaringerne findes ud fra viden om kloaksystemet samt ud fra spørgeskemaundersøgelser i kloakoplandene. Procedure ved kloakfornyelse. Foreløbig prioriteringsliste for kloakfornyelse 1. prioritetsoplande (i vilkårlig rækkefølge) o Bjerre o Hedensted o Rask Mølle o Tørring o Åle 2. prioritetsoplande (i vilkårlig rækkefølge) o Flemming o Hornborg o Lindved o Løsning 3. prioritetsoplande o Øvrige byer (typisk byer med kloaksystem af nyere dato). Økonomi ved kloakfornyelse Typisk har ledningsanlæg en forventet levetid på 75-100 år. Levetiden kan dog variere en del og afhænger af en lang række parametre som råmaterialers kvalitet, spildevandets sammensætning, placering af ledninger m.m. Således er dele af kloaksystemet i eksempelvis de ældre danske købstæder typisk over 100 år gamle og stadig i en god kvalitet, mens den del af kloaksystemet, der blev etableret i 1960 erne for en vis del allerede nu er renoveringsmodent. I nedenstående er skitseret den beregningsmæssige sammenhæng mellem årligt bidrag til kloakfornyelse og nødvendige levetid af kloaksystemet i Hedensted Kommune. Kloakfornyelse [mio. kr./år]. 200 175 150 125 100 75 50 25 0 0 25 50 75 100 Levetid [år]. 125 150 Kloakfornyelse i Hedensted Kommune. Hovedparten af kloaksystemet i Hedensted Kommune er etableret efter 1960. Der kan således forventes et væsentligt renoveringsbehov fra 2030 og frem. Med henblik på at imødegå dette påregner Hedensted Kommune i planperioden samlet at afsætte 110 mio. kr. til kloakfornyelse. 38

Separatkloakering af fællessystem I forbindelse med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplanerne vurderes om det er miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt at separere fælleskloakerede områder muligvis i kombination med lokal afledning af regnvand (eksempelvis ved nedsivning). Ved en separering afledes alt regn- og overfladevand fra området til regnvandsledningen. I disse oplande skal de ejendomme, der har udløb til kloaksystemet, også separere regn- og spildevandet på egen grund. Grundejerne skal selv afholde udgifter til separatkloakering på egen grund. Hedensted Kommune vil i forbindelse med de enkelte kloakfornyelser orientere de berørte grundejere nærmere om hvad grundejerne skal gøre og tidspunkt herfor. I planperioden er det hensigten at omlægge kloaksystemet i 4 byer fra 1-strenget fælleskloak til 2-strenget separatkloak. Oplande hvor kloaksystemet skal omlægges fra fællessystem til separatsystem o Flemming (opland FL1). o Hornborg (opland HR1). o Lindved (opland LI1). o Åle (opland ÅL1). Kloakarbejder ved Løsning. 10.3 NYKLOAKERING Al nykloakering sker som udgangspunkt efter separatkloakeringsprincippet. Såfremt det er økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt, kan tag- og regnvand bortskaffes lokalt af grundejeren selv f.eks. ved nedsivning på egen grund eller ved udledning til nærmeste recipient. Al ny kloak skal dimensioneres således, det lever op til Hedensted Kommunes serviceniveau. Kloaksystemer projekteret og udført af private bygherrer, og som efterfølgende skal overtages af Hedensted Kommune, skal sendes til godkendelse hos Forsyningen inden anlægsarbejdet igangsættes. Er dette ikke sket kan Hedensted Kommune kræve anlæg ændret eller afvise at overtage systemet. Nye oplande til kloakering i Hedensted Kommune o 2 oplande i Barrit. o 1 oplande i Bjerre. o 2 oplande i Daugård. o 2 oplande i Glud. o 10 oplande i Hedensted. o 2 oplande i Hornsyld. o 1 opland i Hosby. o 4 oplande i Juelsminde. o 2 oplande i Korning. o 1 opland i Lindved. o 8 oplande i Løsning. o 1 opland i Rask Mølle. o 1 opland i Skjold. o 1 opland i Stouby. o 8 oplande i Tørring. o 2 oplande i Uldum. o 1 opland i Ølsted. o 7 oplande i Ølholm. o 1 opland i Ørum. o 2 oplande i Øster Snede. o 1 opland i Åle. Udover ovenstående kloakeres en række ejendomme i det åbne land. Udbygning af de nye kloakoplande vil ske i takt med behovet herfor. 39

11 BYGVÆRKER Bygværker omfatter pumpestationer, bassinanlæg og overløbsbygværker. 11.1 PUMPESTATIONER Der er samlet ca. 280 pumpestationer i kommunen inkluderet mindre pumpestationer ved enkeltejendomme. 11.2 OVERLØBSBYGVÆRKER Overløbsbygværker har til formål at aflaste vand til nærmeste recipient, hvis kloaksystemet under regn er ved at blive overbelastet. Overløbsbygværker er placeret i fælleskloakerede oplande. Kloaksystem (fællessystem - både regn- og spildevand) Skumskærm Vandret rist Overløb til recipient Eksempel på overløbsbygværk (snit). Funktion: Et overløbsbygværk regulerer vandmængden i kloaksystemet under regn bl.a. for at undgå oversvømmelser. Pumpestation i Spettrup. I starten af planperioden er det hensigten at videreføre inspektion og renovering af pumpestationerne. I forbindelse med etablering af transportanlæggene Stouby-Ørum og Bråskov-Ørum påregnes etableret en række større pumpestationer. Ved kloakeringen af ejendomme i det åbne land samt ved nykloakeringer vil der ligeledes i et vist omfang være behov for etablering af mindre pumpestationer. Det samlede omfang af ovenstående er endnu ikke kendt. Når kloaksystemet er fyldt (typisk ved større regnhændelser) løber den overskydende vandmængde således gennem risten og ud i recipienten. Der er i alt 35 overløbsbygværker i kommunen. Ved 12 af overløbene er der endvidere tilsluttet bassinanlæg (sparebassin). Når kloaksystemet under regn er ved at blive overbelastet aflastes vandet til bassinanlægget i stedet for til recipienten. Bassinanlæggene kan dermed reducere antallet og mængden af aflastninger fra overløbsbygværkerne til recipienten. Overløbsbygværkerne er forsynet med rist og skumkant. Gennem de seneste år er der gennemført en række tiltag til at reducere udledningen fra overløbsbygværkerne. Tiltag ved overløbsbygværkerne de seneste år o Bassinanlæg ved overløbsbygværk i Uldum. o Bassinanlæg ved overløbsbygværk i Flemming og Hornborg. o Bassinanlæg ved overløbsbygværk i Ølsted. o Separatkloakering af del af fællessystemet i Hedensted og Rask Mølle. 40

Der påregnes gennemført følgende tiltag i planperioden: Fremtidige tiltag ved overløbsbygværker o Overløb i Åle nedlægges grundet separatkloakering. o Overløb i Flemming nedlægges grundet separatkloakering. o Overløb i Hornborg nedlægges grundet separatkloakering. o Overløb i Lindved nedlægges grundet separatkloakering. o Overløb i Ølsted reduceres grundet separatkloakering i del af oplandet. o Etablering af større sparebassin i Hedensted ved Hestehaven. o Tiltag ved overløb i Bjerre. I planperioden vil Hedensted Kommune endvidere sætte fokus på de resterende overløbsbygværker med henblik på at optimere disse og reducere udledningen herfra til vandløb, søer etc. Overordnet plan for overløbsbygværker o Fastlægge renoveringsbehov ved de enkelte overløbsbygværker. o Fastlægge ved hvilke overløb, der skal opsættes måleudstyr til måling af antal aflastninger og varighed. o Fastlægge ved hvilke overløb, der skal etableres bassinanlæg for at reducere udledningen (se afsnit om bassinanlæg). 11.3 BASSINANLÆG Bassiner har til formål at opsamle regnog/eller spildevand. Der findes overordnet 2 typer bassinbygværker. Forsinkelsesbassin Formål: Hvor: Opsamle og neddrosle udledningen af regnvand fra kloakken, så der ikke sker erosion og oversvømmelse i vandløbet. Ved regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande eller overløb til typisk små vandløb, hvor der er risiko for oversvømmelse eller erosion af vandløbsbrinker. Sparebassin Formål: Hvor: Opsamle det sammenblandede spildevand og regnvand fra fællessystemet, så dette vand senere kan ledes til et renseanlæg og ikke til nærmeste vandløb eller sø. Ved overløb til vandløb, søer eller kystvand. Begge bassintyper bevirker, at udledningen af næringssalte og organisk stof fra kloaksystemet til recipienterne reduceres. I starten af planperioden udarbejdes en samlet plan for bassinanlæg. for bassinanlæg o Procedure for dimensionering af bassiner. o Funktionskrav bl.a. vedrørende renholdelsessystem, tilgangsmulighed etc. o Visuelle og rekreative krav bl.a. vedrørende beplantning omkring bassinet, tørt/vådt bassin, lukket/åbent bassin etc. Hedensted Kommune vil etablere nye bassinanlæg, når følgende er gældende. Nye forsinkelsesbassiner etableres ved o Nykloakeringer (separatsystem) med udløb til vandløb. o Omlægning fra fællessystem til separatsystem og med udløb til vandløb. o Eksisterende udløb, hvor basisplan for recipienter angiver, at vandløbet ikke opfylder recipientmålsætningen og Hedensted Kommune i samarbejde med Miljøcenter Århus vurderer, at udledningen hindrer en opfyldelse af målsætningen. Nye sparebassiner etableres ved o Overløb, hvor basisplan for recipienter angiver, at vandløb, sø eller kystvand ikke opfylder recipientmålsætningen og Hedensted Kommune i samarbejde med Miljøcenter Århus vurderer, at udledningen hindrer en opfyldelse af målsætningen.. 41

12 UDLØB OG VEJAREALER 12.1 UDLØB Der er i alt 243 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf hovedparten er regnvandsudløb. Udløb o 7 udløb fra renseanlæg. o 201 udløb af regnvand (separatsystem). o 35 udløb fra overløb (fællessystem). Som en del af Vandrammedirektivet har Århus og Vejle Amter udarbejdet en basisanalyse for vandløb, søer og kystvande i Hedensted Kommune. Basisanalysen har til formål at udpege de vandområder, hvor der er risiko for, at recipientmålsætningen ikke kan overholdes senest ved udgangen af 2015. Ud fra amternes analyser er alle målsatte vandløb, søer og kystvande placeret i en af følgende kategorier: Kategori I II Definition De vandområder, hvor det forventes, at målene i regionplanen nås inden 2015 De vandområder, hvor det forventes, at målene i regionplanen ikke nås inden 2015 Kategori I omfatter recipienter, hvor målsætningen forventes overholdt. Kategori II er recipienter, hvor målsætningen ikke forventes overholdt. Baggrunden for den forventede manglende målopfyldelse kan relateres til en lang række andre faktorer. Faktorer, der indvirker på vandområder: o Spildevandsudledning. o Påvirkning fra næringsstoffer. o Dyrkning / landbrug. o Faunaspærringer. o Dårlig fysisk tilstand. o Opstemning. o Miljøfremmede / miljøfarlige stoffer. o Fysiske forandringer (eks. muslingeskrab) I det følgende er angivet data fra basisanalysen for de recipienter, der sker udledning til fra det kommunale kloaksystem. Recipient Kategori Kloakopland Avnsbæk II Barrit Bjerre Bæk II Bjerre Bjørnkær grøft II Hornsyld Bobæk II Stouby Boring Søgrøft II Boring og Rask Mølle Bregnballe Bæk II Daugård Bråskov Bæk II Hornsyld Bøgballe Bæk II Uldum Dalby Bæk II Hedensted Egelund Å I Gramrode Fiskebæk II Vrigsted Fruensmøllested II Lindved Bæk Gesager Å II Barrit, Løsning og Hedensted Glud Bæk II Glud og Østrup Grøft ved Barrit Ukendt Barrit Grøft ved Brund Ukendt Brund Grøft ved Stouby Ukendt Stouby Gudenåen II Tørring, Ølholm og Åle Harpedal Bæk II Daugård Harredal Bæk II Bjerre Hellebjerg Møllebæk II Juelsminde Hjarnøsund II Snaptun Honum Bæk II Honum og Hvirring Hyrup Bæk II Hyrup Håbets Kanal II Hosby Kanal i Juelsminde Ukendt Juelsminde Kattegat II Juelsminde Korning Bæk II Korning Kællingegrøft II Glud, As Vig og Pøt Lammebæk I Gammelby og Stouby Lillebælt II Barrit Lindved Bæk II Lindved Lokal sø i Hedensted Ukendt Løsning Melhedegrøften II Tørring Moseskel Grøft II Uldum Møllebækken II Hornborg, Honum, Kalhave og Rask Mølle Pilebæk II Løsning Rohden Å II Daugård og Ørum Rårup Å II Rårup 42

Recipient Kategori Kloakopland Sandbjerg Vig II Juelsminde Skjold Å I Møgelkær, Nebel og Skjold Slårup Å II Tørring Smedebæk II Hornsyld Solbæk II Gammel Sole og Løsning Sole Bæk II Lindved Stenderup Bæk II Stenderup Sø i Juelsminde II Juelsminde Søkærgrøften II Barrit og Barrit Stationsby Sønderskov Bæk II Barrit Tagkær Grøft II Hedensted Tilløb til As-Rårup II Klejs Skelbæk Tilløb til Gesager Å II Hedensted, Løsning og Øster Snede Tilløb til Hulbæk II Flemming Tilløb til Rohden Å II Daugård Tilløb til Skjold Å II Åstrup Tilløb til Ølsted Å II Ny Sebberup og Stenderup Torup Bæk II Hedensted Tranekær Grøft II Ølsted Ulbæk II Daugård Uldum Lilleå II Uldum Ølholm Bæk II Ølholm Ølsted Å II Ølsted og Eriknauer Ørum Bæk I Ørum Øster Snede Bæk II Øster Snede Åle Bæk II Åle Åle-Hjortsv. Bæk II Hjortsvang Som det fremgår af tabellen opfylder hovedparten af recipienterne ved kloakudløbene ikke den opsatte målsætning. Hedensted Kommune vil i starten af planperioden udarbejde en handlingsplan for udløbene for at sikre, at udløbene ikke er skyld i den manglende opfyldelse af recipienternes målsætning. Handlingsplan o Fastlægge baggrund for, at målsætning ved de enkelte recipienter ikke kan overholdes (grund kan være spærring, næringssalte, udløb, okker, grødeskæring etc.). o Vurdere tiltag ved hver enkelt udløb (erosionssikring, bassinanlæg, olieudskiller). o Komme med forslag til øvrige tiltag (fjerne spærringer, regulere grødeskæring og bræmmer, etablere våde enge etc.). Efterfølgende er det hensigten at Hedensted Kloakforsyning sammen med Hedensted Kommune og Miljøcenter Århus sammen fastlægger en endelig plan for tiltag ved de udpegede recipienter. Mulige tiltag ved recipienter o Forbedre rensning ved ukloakerede ejendomme beliggende ved recipienten. o Etablere bassinanlæg ved kommunale udløb. o Fjerne spærringer. o Regulere vandløb, bræmmer eller grødeskæring. o Etablere våde enge. 12.2 VEJAREALER Vejarealer, der er beliggende inden for kloakoplandene, afvandes som udgangspunkt til Hedensted Kommunes kloaksystem. Vejarealer, der er beliggende uden for de i spildevandsplanen afgrænsede kloakoplande, afvandes enten til Hedensted Kommunes kloaksystem via afvandingsanlæg eller afledes separat til recipienten enten via nedsivning til jorden eller udløb til lokale vandløb, søer m.m. Anlæg, der udelukkende har til formål at afvande vejanlæg, betragtes ikke som Forsyningens anlæg, hverken i eller udenfor kloakerede områder. Der er ikke planlagt ændringer i forhold til status. Ved etablering af nye kloakoplande skal regnvand fra vejarealer, hvor det er hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, afledes via vejgrøfter eller lignende, hvorfra det enten nedsives eller afledes til nærmeste recipient. 43

13 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND I en række søer og vandløb i kommunen er spildevand fra ukloakerede ejendomme en væsentlig årsag til, at vandkvalitetsmålsætningen ikke kan overholdes. Dette skyldes blandt andet spildevandets høje indhold af organisk stof, ammoniak, næringssalte og bakterier. For at mindske forureningen af vandområderne vedtog Folketinget i 1997 en lov om forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme på landet. Miljøministeriet har fulgt op på denne lovgivning ved brev af den 3. november 2006, hvori ministeren opfordrer til, at tidshorisonten for forbedringer i det åbne land ikke strækker sig længere end til udgangen af 2012. Udpegning af vandområder I henhold til lovgivningen var det amterne, der skulle udpege de vandområder, hvor spildevandsbelastningen fra den spredte bebyggelse i oplandet hindrer, at målsætningen kan opfyldes. I Regionplan 2005 er udpeget en række områder i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendomme. De udpegede områder er opdelt i 4 kategorier alt efter, hvor godt spildevandet skal renses på de ukloakerede ejendomme. Renseklasse SOP Spildevandet skal renses for organisk stof, fosfor og ammoniak. Der er skærpede krav til rensning af organisk stof. Anvendes typisk ved mindre vandløb med lille vandføring, og hvor der er nedstrømsliggende søer med manglende opfyldelse af målsætningen. Renseklasse SO Spildevandet skal renses for organisk stof og ammoniak. Der er skærpede krav til rensning af organisk stof. Anvendes typisk ved mindre vandløb med lille vandføring, og hvor der ikke er nedstrømsliggende søer med manglende opfyldelse af målsætningen. Renseklasse OP Spildevandet skal renses for organisk stof og fosfor. Anvendes typisk ved direkte afledning til søer eller afledning til vandløb med udledning i en sø, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Renseklasse O Spildevandet skal renses for organisk stof. Anvendes typisk ved større vandløb med stor vandføring, og hvor der ikke er nedstrømsliggende søer med manglende opfyldelse af målsætningen. Landskab ved Åle. Påbud om tilslutning til det offentlige kloaksystem Hedensted Kommune har mulighed for at påbyde ejendomme udenfor kloakoplande tilslutning til kloakforsyningen. Dette anvendes typisk i tilfælde af nykloakering i området eller ved etablering af transportanlæg. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven fastlægger byrådet i spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres. Herefter er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen. Byrådet afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Ved tilslutning afledes spildevandet fra ejendommen til det offentlige kloaksystem mod betaling af tilslutningsbidrag og årlig vandafledningsbidrag. Hedensted Kommune vil kloakere ejendomme i det åbne land i det omfang, det er øko- 44

nomisk og miljømæssigt mest hensigtsmæssigt. Påbud om forbedret rensning Såfremt en kloakering i området ikke er forestående har byrådet beføjelse til at påbyde nødvendige forbedringer eller fornyelse af anlæg under 30 PE. Der meddeles påbud om forbedret rensning såfremt følgende er opfyldt o Vandområdet er udpeget i regionplanen til at skulle have en bedre vandkvalitet. o Ejendommens udledningssted er dokumenteret. o Ejendommen bidrager til en forurening af det pågældende vandområde. Inden kommunen meddeler påbud til grundejerne varsles dette i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Herefter meddeles påbud om forbedret rensning. I forbindelse med udstedelse af påbud skal kommunen tilbyde grundejerne mulighed for kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen samt orientere grundejeren om, hvordan kommunen vil sikre, at rensekravet bliver opfyldt, hvis grundejeren tager imod tilbudet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen (altså hvilken renseløsning kommunen vil vælge). Udenfor særligt følsomme vandområder Spildevandsforholdene udenfor de udpegede renseklasseoplande, vil ikke blive reguleret gennem påbud om forbedret spildevandsrensning. I disse områder tilstræber og anbefaler Hedensted Kommune, at der ved nye ejendomme og ved nyetablering af lokale renseanlæg anvendes tidssvarende rensemetoder. Med en tidssvarende rensning menes rensemetoder, der er mere effektive end mekaniske anlæg (septiktanke, bundfældningstanke etc.). Dette kunne være pileanlæg, sandfilteranlæg, rodzoneanlæg etc. Vidste du, at et mekanisk anlæg højest kan fjerne op til 30 % af det organisk stof og højest 5 10 % af næringssaltene (kvælstof og fosfor). Hvad kan grundejerne gøre? Når den enkelte grundejer har modtaget et påbud om forbedring eller fornyelse af spildevandsrensningen har vedkommende 2 muligheder: Muligheder o Grundejeren sørger selv for at etablere en forbedret rensning, der overholder krav til renseklasse. o Grundejeren tager imod tilbudet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Ved løsning 1 er grundejeren selv ansvarlig for at opfylde påbudet og afholder selv alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af renseløsningen. Hvis et påbud ikke efterleves kan kommunen kræve, at forholdet bringes til ophør. Sker dette ikke, kan der indgives politianmeldelse. Ved løsning 2 skal grundejeren betale et tilslutningsbidrag og et årligt vandafledningsbidrag. Hertil kommer udgifter i form af eksempelvis ombygning/renovering af bundfældningstank, så gældende krav opfyldes, samt strøm og vand til den valgte renseløsning og forsikring af anlægget. Til gengæld skal kloakforsyningen etablere og drive en renseløsning, der opfylder rensekravet. Hvis grundejeren ønsker en anden renseløsning end den, der er foreslået i forbindelse med tilbudet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, så skal kloakforsyningen efterkomme grundejerens ønske mod, at denne selv afholder eventuelle meromkostninger. Eksempler på rensemetoder Til lokal håndtering af spildevandet findes en række spildevandsanlæg, der opfylder rensekravene i de enkelte renseklasser. Rensemetode Renseklasse SOP SO OP O Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Samletank Pileanlæg Sandfilter Beplantet filteranlæg Rodzoneanlæg Spildevandsanlæg, som opfylder renseklasser. 45

Nedsivningsanlæg Et nedsivningsanlæg fungerer ved at lade forrenset spildevand sive gennem et fordelerlag og ned i jorden. Nedsivningsanlæg kan etableres i områder, hvor nedsivning kan ske uden risiko for forurening af vandboringer og grundvandet. Der er afstandskrav fra et nedsivningsanlæg til drikkevandsboringer og -brønde på 300 meter og 150 meter til markvandingsboringer. Efter konkret vurdering kan der dog dispenseres ned til 75 meter. Endelig skal jordbundsforholdene være egnet til nedsivning, og der er minimumskrav om afstanden til grundvandet. Disse forhold skal undersøges i hvert enkelt tilfælde. Kommunen kan give tilladelse til nedsivning af spildevand, når en række krav er opfyldt. Krav til etablering af nedsivningsanlæg o Afstandskrav til grundvand, vandindvindinger, vandløb m.m. er overholdt. o Der er udført undersøgelser, der viser, at jordbunden er egnet til nedsivning. o Nedsivningsanlægget udføres i henhold til gældende retningslinier. I Regionplan 2005 er angivet følgende vedrørende nedsivningsanlæg: I områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker må der ikke etableres nedsivningsanlæg med en belastning på over 30 PE, samt anlæg til nedsivning af processspildevand og overfladevand fra offentlige veje og parkeringsarealer for mere end 20 biler. Under henvisning til risikoen for grundvandsforurening bør der ikke etableres nedsivningsanlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker. Samletanke En samletank for husspildevand er en lukket beholder på typisk 6-10 m 3, hvortil spildevand fra huset føres og opsamles. Samletanken tømmes regelmæssigt og spildevandet køres til et renseanlæg. Pileanlæg Et pileanlæg er opbygget som et tæt bassin med membranbund tilplantet med pil. Pileanlægget fungerer ved, at pilen optager og fordamper spildevandet. Det organiske stof og næringssaltene i spildevandet optages i pilen. Biologisk sandfilteranlæg Sandfiltre er i princippet opbygget som nedsivningsanlæg, hvor vandet renses ved at sive gennem et tykt lag sand med membran i bunden for opsamling af spildevandet i drænsystem. Det nedsivede vand ledes til recipienten. Biologiske sandfilteranlæg kan kun anvendes i oplande, hvor der ikke stilles krav til fosforfjernelse. Beplantet filteranlæg Anlægget består af et beplantet bassin med tagrør. Spildevandet ledes gennem filteret før udledning til recipienten. Anlægget kan kun anvendes i oplande, hvor der ikke stilles krav til fosforfjernelse. Rodzoneanlæg Et rodzoneanlæg består af et beplantet bassin. I rodzonen sker der en omsætning af det organiske stof, og det rensede spildevand ledes til recipienten. Rodzoneanlæg kan kun anvendes i oplande, hvor der ikke stilles krav til fosfor- og ammoniumfjernelse. Typegodkendt minirenseanlæg Minirenseanlæg fås i mange varianter til forskellige rensekrav og er i praksis små kopier af de offentlige renseanlæg. Efter bundfældning sker der en biologisk rensning af det organiske materiale og evt. en fosforfjernelse ved kemisk fældning. 46

Der er ca. 4.300 ejendomme i kommunen, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. Pileanlæg Minirenseanlæg Sandfilter/rodzone Samletank Pileanlæg Minirenseanlæg Intet afløb Godkendt nedsivningsanlæg Anden type afløb Bundfældningstank Intet af løb Godkendt nedsivningsanlæg Anden type afløb Bundfældningstank Nedsivningsanlæg 0 200 400 600 800 1.000 Nedsivningsanlæg Antal [stk]. 0 200 400 600 800 1.000 1.200 1.400 1.600 1.800 2.000 2.200 Antal [stk]. Ukloakerede ejendomme i udpegede renseklasseoplande. Ukloakerede ejendomme i Hedensted Kommune. Af kommunens areal på 545 km 2 er de 285 km 2 (ca. 52 %) udpeget i regionplanen som renseklasseoplande, hvor rensningen af spildevand fra enkeltejendomme skal forbedres. I de oplande, der er udpeget af Vejle Amt, er der i alt ca. 1.900 ejendomme med egen udledning, nedsivning, samletank etc. Registreringen af afløbsforholdene er baseret på oplysninger fra registrering af afløbsforholdene på ejendommene samt fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Vidste du, at Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. Registret blev oprettet i 1977. Grundejerne er selv forpligtiget til at indberette nye oplysninger. Renseklasseoplande Renseklasseopland SOP Renseklasseopland SO Renseklasseopland OP Renseklasseopland O Udpegede områder i Regionplanen for Vejle Amt. 47

Hedensted Kommune har gennem de seneste år gennemført et større registreringsarbejde med besøg på de enkelte ejendomme for inspektion af den lokale renseløsning. I forbindelse med registreringen af afløbsforholdene er det observeret, at der i kommunen er enkelte ejendomme med ulovlige anlæg. Ulovlige anlæg o Anlæg med udledning ovenpå jorden. o Nyanlæg etableret uden tilladelse. o Anlæg der bevirker uhygiejniske forhold. Registreringen af afløbsforholdene er endvidere basis for den påbegyndte udsendelse af påbud om forbedret rensning i nødvendigt omfang. Endvidere har Hedensted Kommune i de seneste år gennemført en række kloakeringer af ejendomme i det åbne land med henblik på at reducere belastningen til de nærmeste vandløb og søer. Kloakering af ejendomme o Kloakering af Båstrup. o Kloakering af Bøgballe. o Kloakering af Ølsted Nederholm. o Kloakering af Spettrup. o Kloakering af Store Dalby. o Kloakering af Hesselballe. o Kloakering af Vester Ørum. o Kloakering af Melhedevej, Egholmvej og S. Fælledvej ved Tørring. o Kloakering af Haurumvej ved Haurum. o Kloakering af Fruens vej i Skovby. o Kloakering af Møgelbjergvej i Hvirring. Hedensted Kommune vil i planperioden fortsat arbejde for at forbedre spildevandsrensningen fra enkeltejendommene beliggende i de af amtet udpegede oplande. Det er hensigten at efterleve Miljøministerens opfordring til, at gennemføre de nødvendige tiltag inden udgangen af 2012. Tiltagene omfatter kloakering af en række ejendomme samt påbud om forbedret rensning til øvrige ejendomme i nødvendigt omfang. Vidste du, at der i 2001 var ca. 350.000 ukloakerede ejendomme i Danmark (helårsboliger og fritidshuse). På ca. halvdelen af ejendommene blev spildevandet bortskaffet ved nedsivning. I planperioden vil Hedensted Kommune gennemføre følgende tiltag: Tiltag i planperioden o Registrering af afløbsforholdene på de resterende ukloakerede ejendomme i nødvendigt omfang. o Krav om lovliggørelse af afløbsforholdene på ejendomme med ulovlige anlæg. o Koordinering og samling af data, registreringer, påbud og forbedret rensetiltag fra ukloakerede ejendomme. o Kloakering af udvalgte ejendomme i det åbne land. o Påbud til ejendomme i nødvendigt omfang om forbedret lokal rensning. Ulovlige anlæg Hedensted Kommune vil fortsat reducere andelen af ulovlige anlæg. Koordinering og samling af data I starten af planperioden etableres en samlet database over de ukloakerede ejendomme i kommunen. I databasen samles den aktuelle viden om afløbsforholdene på de enkelte ejendomme samt de forventede krav til rensning. Databasen har til formål at forenkle og ensarte sagsgangen. Fremtidige kloakanlæg I de kommende år er det hensigten at kloakere ca. 580 ejendomme i det åbne land. Ejendommene spildevandskloakeres som udgangspunkt, og skal så fortsat selv håndtere regnvand på egen grund mod en reduktion i tilslutningsbidraget. 48

Kloakeringerne foretages efter følgende: Procedure ved kloakering i det åbne land o Udsendelse af orienteringsbrev til lodsejere med information om kloakering og tidsfrist for ejendommenes tilslutning. o Afklaring af spørgsmål, ønsker m.v. o Detailprojektering af off. kloaksystem. o Etablering af offentligt kloaksystem. o Tilslutning af spildevand fra ejendom. I det følgende er angivet de ejendomme, der påregnes kloakeret. Det skal noteres, at den angivne liste er vejledende. I forbindelse med detailprojekteringen kan færre eller flere ejendomme blive omfattet af kloakeringen. Vejnavn Husnummer Tidsplan Agertoften 5 og 6 2009 Aldumvej 5, 7, 8 og 9 2011 Birkehøjsvej 5, 7, 8, 10, 12, 15 og 21 2009 Bjerremosevej 5 2010 Bjerrevej 306 og 308 2013 Boestholtvej 1 Note 1 Borgergade 63 2012 Bottrupvej 25, 29, 30, 31, 33, 35, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 48, 49, 50, 51, 53, 57, 63, 77 og 81 2010 Bredalvej 70 og 72 2011 Brædstrupvej 49 2012 Brølbæk 25, 27, 28, 30, 32 og 2011 34 Bugten 1A, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 2008-12 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 21, 22, 23, 24, 25 og 26 Bækvej 13, 15 og 17 2012 Bøgballevej 22, 26, 28 og 30 2012 Bøgballevej 77, 89, 93, 97, 99, 2010 104, 106, 108, 110, 111, 112, 114, 115, 116, 118, 120, 122, 124, 126 og 128 Constantiavej 39 Note 1 Dakavej 2 Note 1 Daugårdvej 32 2014 Elmegårdsvej 1, 2 og 4 2010 Enggårdsvej v. Kragelund 27, 29, 32, 34, 35, 39, 47, 49 og 51 2012 Engholmvej 4, 11 og 15 2012 Fakkegravvej 38 2015 Vejnavn Husnummer Tidsplan Frederikslystvej 42, 44, 46, 50, 61, 2010 66, 67, 68, 70, 71, 72, 73, 75, 76, 77, 83 og 91 Fruens Kirkevej 19 2012 Fælledvej 30, 32 og 34 2012 Gedevejlevej 18 2011 Gesagervej 60 og 64 Note 1 Gesagervej 45 Note 1 Gl. Præstegårdsvej 16, 18, 20, 29 og 31 2012 Gl. Vejlevej 50, 52, 54 og 56 Note 1 Glud Kirkevej 29, 44, 44K, 46 og 2008 48 Gretbjergvej 5 Note 1 Hedensted Skovvej 14 Note 1 Herredsvej 29 2012 Hestehaven 11 Note 1 Holmdalsvej 15, 17 og 18 2011 Honum Skovvej 9 2012 Honumvej 21, 24, 27 og 48 2012 Hornumkærvej 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 23 og 25 2009 Horsensvej 5 2012 Hostrupgårdvej 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 8 2009 Hostrupvej 1, 2 og 4 2009 Hovedvejen 145 2010 Hovedvejen 146 og 154 2010 Hovedvejen 83, 84, 93, 102 og 2011 106 Hovedvejen 2 og 7 2008 Hovvej 4, 5, 6 og 8 2010 Hovvej 9 og 30 2012 Højmarksvej 30B og 32 Note 1 Klaksmøllevej 12, 17, 18, 19, 22, 23, 24 og 36 Klakring Sta. vej 37 2012 Note 1 Kokborgvej 4 Note 1 Korning Nørremark 1 og 3 2012 Korning Nørremark 14, 15, 18, 22A, 24, 2012 26 og 47 Korningvej 92 2012 Korningvej 36, 45, 49, 53, 57, 61, 63, 65 og 75 2012 Krollerupvej 32, 34, 37, 39, 40, 2012 68, 72 og 74 Kyperstien 1 og 2 2011 Kærvej 31, 37, 39, 47, 48, 51, 55, 56, 57 og 58 2011 49

Vejnavn Husnummer Tidsplan Kærvejen 33, 34, 35, 36, 37 og 38 2010 Lindbækvej 16 2012 Lindvedvej 56, 57, 59 og 61 2012 Li Dalbyvej 2, 4, 5, 8 og 10 Note 1 Lundbovej 10 2013 Lykkegårdsvej 1, 5, 9, 16, 22 og 26 2012 Merringvej 34, 36, 93, 99, 101 og 111 2012 Mosevænget 9 og 10 2008 Nordre Fælledvej 3, 8, 10, 11, 13, 15 og 17 2008 Ny Kirkevej 11A 2010 Nørre Snedevej 80, 82, 82A, 83, 84, 88, 90, 92, 94, 98, 99, 100, 101, 103 OG 104 2008 Nørrehedevej 2, 6, 9 og 11 2012 Overholmvej 14 2012 Overholmvej 40 2012 Overmarksvej 1 2011 Pebringsvej 5, 6, 7, 9, 11 og 19 2012 Petersmindevej 10 Note 1 Præstevej 10 og 13 2011 Raskvej 2008 31, 37, 45, 47 og 48 Ribevej v. Ølholm 17, 18, 19 og 20 2011 Ribevej v. Hedensted Ribevej v. Hedensted 63A og 63 B Note 1 16, 18, 19, 20, 29, 35, 37A, 37B, 45A, 45B, 47 og 49 Note 1 Sanatorievej 17, 22 og 23 2015 Sindballevej 28, 30, 31, 33, 34, 36 og 38 2011 Skanderborgvej 10 og 16 2011 Skanderborgvej 75 2008 Skolevej 10 Note 1 Skovbjergvej 1, 2, 5 og 7 2010 Skovhavevej 2, 6 og 12 2010 Skovhusevej 1, 3, 7, 8, 9, 11, 15, 2012 20 og 22 Skovhussvinget 2, 4, 5, 6, 7 og 12 2008 Skovvangen 1, 9, 11, 15 og 25 Note 1 Solbuen 6 og 8 2011 Stenderupvej 18 og 27 2013 Stubberup Skovvej 9, 11 og 13 Note 1 Sverrigsvej 10 og 12 Note 1 Sønderskovvej 5A, 5B og 5C 2009 Vejnavn Husnummer Tidsplan Søndre Fælledvej 29 og 30 2008 Teglværksvej 11 2012 Teglværksvej 49 og 51 2010 Toftevej 20 2008 Toftegårdsvej 40 og 42 2008-12 Torupvej 23, 25, 27, 52, 54, 56 og 58 2011 Torvegade 121 2008 Tranebovej 8, 14 og 16 Note 1 Troldhøjvej 4, 5, 6A, 6B, 7, 9, 10, 12, 13, 15, 17, 18, 21, 22, 31 og 33 2011 Tykmosevej 6 og 8 2012 Uldum Hedevej 18 2010 Uldumvej 29 2011 Ulkærvej 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 14, 15, 18, 19, 20, 22 og 23 2012 Ussingvej 17 2012 Vandmøllevej 35 2012 Vandmøllevej 65, 70, 71, 73, 74 og 76 Vejlevej 90, 92, 94, 95, 97, 99 og 101 Vesterbyvej 3, 4, 7A, 7B, 13, 14, 17, 20, 27, 28, 30A, 30B, 36 og 38 Viborg Hovedvej 22, 23, 26, 28, 29, 30, 32, 34, 36, 38, 39, 40, 41, 42 og 43 2012 2011 2011 2009 Viborg Hovedvej 45 2012 Viborg Hovedvej 61, 63, 64 og 66 2011 Viborg Hovedvej 81, 81A, 81B og 83 2008 Ølholm Kærvej 6 2012 Ørum Skovvej 1, 2 og 2A 2011 Ørumvej 45, 47, 53, 55, 57, 61, 69, 106, 122, 128, 136 og 138 Østerbakkevej 3, 4, 5, 6, 7, 9, 15 og 17 2009 2010 Østergårdsvej 6, 8, 9, 10 og 12 2008 Åruplunden 14 2012 Årupvej 24 Note 1 Note 1: Tidsplan er ikke fastlagt og afventer byudvikling. Hvis ejendommene er beliggende indenfor renseklasseopland kloakeres dog senest 2012. 50

Registrering af afløbsforholdene Der er gennem årene løbende foretaget en registrering af afløbsforholdene på en stor del af de ukloakerede ejendomme. Denne registrering videreføres i planperioden, hvor kommunen vil besøge de resterende ejendomme, hvor der er tvivl om afløbsforholdene eller hvor afløbsforholdene - i henhold til kommunens nuværende information - må forventes ikke at overholde krav til forbedret rensning. Besøget har til formål at få dokumenteret dels tilstanden og typen af afløbsinstallationen, og dels hvor det rensede spildevand udledes. Registrering af afløbsforholdene foretages i perioden frem til udgangen af 2011. Påbud om forbedret rensning På baggrund af registreringen af afløbsforholdene på de enkelte ejendomme fastlægger Hedensted Kommune, hvilke ejendomme, der skal påbydes en bedre rensning lokalt. Påbud om forbedret rensning i fornødent omfang gennemføres i perioden frem til udgangen af 2012. Procedure for påbud om forbedret rensning på egen grund o Udsendelse af spørgeskemaundersøgelse og orienteringsbrev. Indeholder baggrund for orientering og spørgeskema om spildevandsforhold på ejendommen. o Vurdering om behov for besøg på ejendommen. o Udsendelse af brev til lodsejer om anmodning om besøg o Besøg for afklaring af afløbsforholdene. o Vurdering af behov for forbedret rensning. o Varsling om forbedret rensning i fornødent omfang. o Påbud om forbedret rensning i fornødent omfang. Herunder tilbud om eventuelt kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. o Etablering af forbedret rensning enten som et fortsat privat anlæg eller som et offentligt anlæg indenfor kloakforsyningen. o Godkendelse af etableret anlæg. Note: Ovenstående omfatter kun ejendomme indenfor de udpegede renseklasseoplande, der ikke skal kloakeres og hvor Hedensted Kommune vurderer, at de nuværende afløbsforhold ikke overholder rensekrav for renseklasseoplandene. Samlet forventet effekt i det åbne land I nedenstående er angivet de forventede tiltag ved de ca. 4.300 ejendomme beliggende i kommunen. Ejendom har godkendt anlæg Landskab nord for Juelsminde Centralrenseanlæg. Ejendom har fået påbud Forhold skal undersøges nærmere Forventet påbud til lodsejer om forbedret lokal rensning lægges kloakeret Ingen tiltag (renseklasse overholdes) 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 Antal [stk]. Forventede tiltag ved ejendomme i det åbne land i Hedensted Kommune. 51

14 ADMINISTRATIVE FORHOLD 14.1 BETALINGSVEDTÆGT Byrådet har i henhold til bestemmelserne i gældende bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg vedtaget en betalingsvedtægt gældende for ejendomme, der er tilsluttet kommunens kloakforsyning. Betalingsvedtægten har til formål at angive reglerne for kloakforsyningens indtægter fra vandafledningsbidrag, særbidrag, tilslutningsbidrag etc. Tilslutningspligt og tilslutningsbidrag Ejere af ejendomme indenfor kloakoplande er forpligtet til at tilslutte sig det offentlige spildevandsanlæg, når tilslutningsmuligheden foreligger. Tilslutningspligten er gældende, når kommunen har ført en stikledning frem til grundskellet for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. Ved indtræden i kloakforsyningen betales et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget opkræves som et standardbidrag for en boligenhed eller pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal for erhvervsejendomme. For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tagog overfladevand, fastsættes tilslutningsbidraget til 60 % af standardtilslutningsbidraget. Tilslutningsbidraget, der er lovbestemt, reguleres årligt efter det af Danmarks Statistik udarbejdede indeks for anlægsarbejder, delindeks for jordarbejder (ultimo marts 1995 = indeks 100). Bidraget fremgår af takstbladet. Vandafledningsbidrag Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg eller som er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen, betaler vandafledningsbidrag. Vandafledningsbidraget beregnes som summen af et fast bidrag pr. tilsluttet spildevandsstik og et variabelt bidrag pr. m 3 målt eller skønnet vandforbrug. For boligenheder, hvor der ikke kan afregnes efter vandmåler, fastsættes vandforbruget som udgangspunkt til 170 m 3 /år og for sommerhuse uden vandmåler fastsættes et normalforbrug på 70 m 3 /år. For erhvervsejendomme beregnes vandafledningsbidraget som et fast bidrag summeret med et bidrag pr. m 3 målt eller skønnet vandforbrug. Der kan dog opnås fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes kloaksystemet. Vandafledningsbidraget fastlægges årligt af byrådet i forbindelse med budgetbehandlingen. Bidraget fremgår af takstbladet. Vidste du, at vandafledningsbidraget i Danmark i 2007 varierede mellem 10 kr/m 3 og 52,5 kr/m 3 afhængig af kommune (priser er inkl. moms). Særbidrag I henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg kan Hedensted Kommune udstikke regler for, at virksomheder, der udleder spildevand, der er mere forurenet end spildevand fra en almindelig husstand, skal betale særbidrag. Hedensted Kommune har til hensigt at indføre en særbidragsordning i 2009. Det endelige omfang heraf er beskrevet i den til enhver tid gældende betalingsvedtægt. Vejbidrag For at sikre, at veje, pladser og lignende bidrager til kloakforsyningen i lighed med de øvrige tilsluttede brugere skal stat og kommune betale vandafledningsbidrag i forhold til tilsluttede veje. For statsveje beregnes et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m 3 pr. m 2 matrikulært areal, hvorfra vejvand tilledes det offentlige spildevandsanlæg. For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til kloakforsyningen udregnet som en procentsats af anlægsudgifterne til ledningsanlæggene, forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af vejvandet. I 2007 er procentsatsen 8 %. 52

14.2 TØMNINGSORDNING For at mindske forureningen med spildevand bliver alle hustanke i det åbne land tømt en gang årlig via en fælles kommunal tømningsordning. Ordningen gælder for alle ejendomme, som har private rensningsanlæg i form af septiktanke, trixtanke eller lignende bundfældningstanke. Hustanken skal passes - og tømmes Det er hustankens opgave at skille tykt fra tyndt - altså få skilt de stoffer fra spildevandet, som enten kan flyde eller synke til bunds. Dette kræver, at der er vand i tanken. Under normale forhold vil spildevandet være mindst et døgn om at passere tanken. Vandet løber videre til udledning eller nedsivning, mens de lette stoffer flyder til tops som flydeslam, og de tunge stoffer synker til bunds som bundslam. Det er nødvendigt med en god balance mellem mængden af vand, flydeslam og bundslam. Det kræver en årlig tømning af hustanken. Bliver tanken ikke tømt, opstår der en ubalance: Alt for meget slam og næsten ingen vand. Dermed løber spildevandet urenset ud i dræn eller vandløb. Sådan tømmes tanken Tømningen af hustanken foregår med en slamsuger. Hvad skal du gøre En række forhold skal være i orden, inden slamsugeren kan tømme din hustank. Forhold der skal være i orden før tømning o Dækslet skal være i terrænhøjde og tilgængeligt. o Dækslet må ikke veje mere end 50 kg. o Dækslet må ikke sidde fast. o Vejen til hustanken skal være fremkommelig for en lastbil. o Der må højst være 50 meter fra tanken til kørefast vej. Hvis tanken af en af ovenstående årsager ikke kan tømmes, koster det et ekstra gebyr for forgæves kørsel. Tømningstidspunkt Tidspunkt for tømning af tanke annonceres i ugeavisen. Hvad koster det Tømningsordningen skal økonomisk hvile i sig selv. Taksten fastsættes af byrådet for et år ad gangen, og opkræves sammen med ejendomsskatten. 14.3 UDTRÆDEN AF KLOAKFORSYNINGEN I henhold til loven er der mulighed for, at ejendomme/virksomheder efter aftale med kommunen kan udtræde helt eller delvist af kloakforsyningen. Hedensted Kommune træffer som led i administrationen af spildevandsplanen endelig afgørelse om, hvorvidt en allerede tilsluttet ejendom/virksomhed kan opnå fritagelse for tilslutningspligten, og hvorvidt en afgørelse herom kræver en ændring af spildevandsplanen. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af kloakforsyningen meddeles af kommunen under forudsætning af o at der er enighed herom mellem Hedensted Kommune og grundejeren /virksomheden. o at der er opnået tilladelse til alternativ bortskaffelse. o at alternativ bortskaffelse ikke tilsidesætter eventuelle miljøhensyn. o at kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt. o at kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt. o at forhold vedrørende eventuel økonomisk kompensation er aftalt. Delvis udtræden af kloakforsyningen omfatter udtræden for regnvand, hvorved grundejeren eller virksomheden fremover selv skal forestå afledning af regnvand eksempelvis ved nedsivning. Ved udtræden for tag- og overfladevand kan kommunen i henhold til lovgivningen tilbagebetale op til 40 % af det tilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om udtræden indgås. Som udgangspunkt er Hedensted Kommune kun indstillet på at lade ejendomme delvist udtræde af Kloakforsyningen, hvis det afhjælper hydrauliske problemer i kloaksystemet. 53

14.4 TILSLUTNINGSRET OG PLIGT Efter Miljøbeskyttelseslovens 32 fastlægger byrådet i spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres ved tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg. Når byrådet i spildevandsplanen har truffet beslutning om kloakering af et opland, er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen. Byrådet afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Indenfor et i spildevandsplanens fastlagt kloakopland er det kloakforsyningen, der står for etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren indenfor eget areal er forpligtiget til for egen regning at bekoste udførelse og vedligeholdelse af ledninger. 14.5 MANGLENDE TILSLUTNING Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, er kommunen berettiget til ved autoriserede kloakmestre - og for ejerens regning - at lade udføre tilslutning af ejendommen. Skriftligt varsel herom sendes anbefalet til grundejeren senest en måned før arbejdets påbegyndelse. 14.6 AFLEDNINGSFORHOLD I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation (spildevandet skal kunne løbe af sig selv), og at det som et led i forsyningspligten er kloakforsyningen, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Hvis der er brug for særlige foranstaltninger for en sikker drift ved afledning af spildevand fra kælderplan, f.eks. en pumpe eller en kontraventil, for at forhindre tilbagestuvning, påhviler ansvaret alene grundejeren. Den max. befæstigelsesgrad for boliger er 40 % og for erhverv 60 %. 14.7 FRA FÆLLESKLOAK TIL SEPARATSY- STEM Ejendomme og virksomheder beliggende i oplande, som i henhold til spildevandsplanen ændres fra fællessystem til separatsystem, har pligt til at gennemføre separeringen på egen grund. Forsyningen udskifter det offentlige enstrengede fælleskloaksystem med et nyt tostrenget separatsystem og fører stik frem til hver enkelt grundgrænse. De pågældende husejere er herefter forpligtet til for egen regning at adskille regn- og spildevand i separate kloaksystemer på egen grund. Separeringen på egen grund skal foretages inden en given tidsfrist oplyst af kommunen skriftligt. Alternativt kan de pågældende husejere anmode kommunen om tilladelse til at aflede overfladevand lokalt på egen grund og efter de gældende retningslinier. Der ydes i dette tilfælde ikke økonomisk kompensation. 14.8 TILSLUTNINGSTILLADELSER Hedensted Kommune meddeler tilslutningstilladelse til virksomheder eller ejendomme, der afleder særligt store vandmængder og/eller særligt forurenet spildevand til det offentlige kloaksystem. Indhold i tilslutningstilladelse o Baggrund og lovgivning. o Oplysning om maksimale vandmængder og stofkoncentrationer, der må udledes. o Oplysning om krav til analyse af spildevandets indhold. o Oplysning om kriterier for revision af tilladelsen og klagemulighed. 14.9 OFFENTLIG OG PRIVAT KLOAK Ved offentlige spildevandsanlæg forstås anlæg, hvor Hedensted Kommune har ansvaret for drift og vedligeholdelse. Det vedrører renseanlæg, bygværker, kloakanlæg med mere. Ved private spildevandsanlæg forstås anlæg, hvor Hedensted Kommune ikke ejer og derfor ikke har ansvaret for drift og vedligeholdelse. Ofte vedrører dette stikledninger på privat grund, fællesprivate ledningsanlæg mv. 54

I henhold til vejledningen til loven om betalingsregler er angivet følgende vedrørende snitfladen mellem offentlig og privat kloak. Snitflade mellem offentlig og privat kloak ved ejendom 2 er ved brønd, hvor spildevand fra ejendom 1 tilledes Grænse mellem offentlig og privat kloak: I betalingsvedtægten for spildevandsanlæg under Hedensted Kommunes kloakforsyning er angivet følgende: I offentlige kloakerede områder er kommunen forpligtiget til at føre en stikledning frem til grundgrænsen for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. For ejendomme i landzone gælder, at stikledningen føres frem således, at afstanden herfra og til beboelsen på ejendommen maksimalt er 30 m. I det følgende er vist 3 eksempler på fastlæggelse af grænsen mellem privat og offentlig kloak. Standardsituation. Snitflade er ved matrikelskel. 1 2 Stikledningen forsyner 2 ejendomme på den samme matrikel. Snitflade mellem offentlig og privat kloak er ved matrikelskel, da der kun er tale om en matrikel selvom der er flere ejendomme på. 14.10 KLOAKANLÆG PÅ PRIVAT AREAL I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land samt ved udvidelser og ændringer af kloakoplande kan det i et vist omfang blive nødvendigt at etablere ledningsanlæg (pumpestationer, kloakledninger m.m.) på private arealer. Generelt gælder det, at offentlige ledningsanlæg etableret udenfor offentligt vejareal sikres ved tinglysning af deklaration på de enkelte matrikler. Grundejere, der berøres af ovennævnte og som pålægges servitut, kontaktes skriftligt under detailprojekteringen. Det søges at indgå frivillige aftaler mellem de berørte grundejere og kommunen. Alternativt gennemføres ekspropriation. Deklaration af kloakanlæg Følgende er gældende ved deklarering af kloakanlæg beliggende på privat ejendom. 1. Deklarationsbælte 1 2 Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 1 meter på hver sin side af ledningsanlægget målt fra midte af ledning. Det er ikke tilladt uden forudgående tilladelse fra kommunen - at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner, eller foretage beplantning med træer eller beplantning med buske med dybgående rødder, samt hegn eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til anlægget, eller til skade herfor. Stikledningen forsyner 2 ejendomme på hver sin matrikel. Snitflade mellem offentlig og privat kloak ved ejendom 1 er ved matrikelskel mellem ejendom 1 og 2. 55

2. Adgang til ledningsanlæg Ledningsanlægget skal henligge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations- og vedligeholdelsesarbejder i det omfang kommunen skønner det nødvendigt. 3. Ulemper samt retablering m.v. Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses- eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelse- eller reparationsarbejder af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af taksationskommissionen. 14.11 DIMENSIONERING AF LEDNINGSANLÆG Kloaksystemets væsentligste funktion er at bortlede spildevand i byerne. Det er dog ikke realistisk helt at undgå overløb i forbindelse med kraftige regnskyl, og det er heller ikke realistisk at undgå oversvømmelser, men omfanget kan nedbringes til et niveau, der kan accepteres. I det følgende er angivet Hedensted Kommunes dimensioneringskriterier ved nye ledningsanlæg herunder ledningsanlæg der omlægges i forbindelse med kloakfornyelse. Dimensionering af spildevandsledninger Anlæg omfattet af dimensioneringen: Ledninger: Funktionskrav: Opstuvning: Selvrensning: Spildevand: Nye spildevandsledninger - herunder spildevandsledninger etableret i forbindelse med kloakfornyelse. Der kan ikke accepteres vand på terræn ved spildevandsledninger. Spildevandsledninger skal som udgangspunkt dimensioneres som selvrensende. Vandmængde: 0,005 l/sek./pe. Det svarer ca. til 150 l/døgn/pe fordelt over 8 timer. Dog minimum 8 l/s. Dimensionering: Model: Spildevandsmængder fra virksomheder vurderes særskilt. Rørdimension fastlægges ud fra forventet fremtidig spildevandsmængde. Oprunding til nærmeste handelsdimension. Dimensionering af regnvands- og fællesledninger Anlæg omfattet af dimensioneringen: Ledninger: Funktionskrav: Funktionspraksis omfatter dimensionering af nye regnvands- og fællesledninger - herunder ledningsanlæg, der etableres i forbindelse med kloakfornyelse. Funktionskrav for ledningsanlæg er baseret på anbefalingerne i spildevandskomiteens skrift nr. 27 "Funktionspraksis for afløbssystemer under regn". Fællessystem: Gentagelsesperiode for opstuvning til terræn er 10 år. Regnsystem: Spildevand: Gentagelsesperiode for opstuvning til terræn er 5 år. Vandmængde: se beskrivelsen ved dimensionering af spildevandsmængder. Øvrige faktorer: HR: 0,8 (Standard kan variere) Den hydrologiske reduktion (HR) er den andel af nedbøren fra befæstede arealer, som ledes til kloaksystemet. Initialtab: 0,6 mm Initialtabet er den del af nedbøren, som skal falde før den egentlige overfladeafstrømning begynder. Klimafaktor: 1,2 Faktor dækker over fremtidig forventet effekt fra klimaændringer. Modelfaktor: 1,1 ved kalibreret model og 1,2 ved ukalibreret model Faktor grundet usikkerheder på bestemmelsen af parametre i MOUSE-beregningerne. Den max. befæstigelsesgrad for boliger er 40 % og for erhverv 60 %. Dimensionering: Der kan anvendes 3 forskellige beregningsmetoder ved dimensionering af ledningsanlæg. Beregningsmetode 1: Den rationelle metode Hvor: Beregning: Ved mindre og simple kloaksystemer. Regnintensitet ganges på befæstet areal (tid-areal metoden). Regnintensitet: 1 års regnhændelse: 113 l/s/hektar 2 års regnhændelse: 139 l/s/hektar 5 års regnhændelse: 178 l/s/hektar 10 års regnhændelse: 210 l/s/hektar 56

(fortsat fra forrige side) Beregningsmetode 2: CDS-regn Hvor: Værktøj: Nedbør: Ved mellem og ukomplicerede kloaksystemer. Mouse eller Mike Urban med brug af CDS-regn. Der anvendes regn lavet efter spildevandskomiteens skrift nr. 28. Der tages udgangspunkt i følgende: Nedbør: 850 mm Region: 1 (Vest DK) Faktor: 0 (middelværdier) Varighed: 240 min. Tidsskridt: 1 min. Koefficient: 0,5 Beregningsmetode 3: LTS-beregninger Hvor: Værktøj: Ved større kloaksystemer. Mouse eller Mike Urban med LTS. Regnserie: Vejle regnserie 1.1.1979-1.11.2007 14.12 DIMENSIONERING AF BASSINANLÆG Det er Hedensted Kommunes hensigt at reducere belastningen på vandløb, søer og havområder fra udløbene fra kloaksystemet. På baggrund heraf vil der i nødvendigt omfang blive etableret bassinanlæg ved udløbene. I det følgende er angivet Hedensted Kommunes vejledende dimensioneringskriterier ved bassinanlæg. Dimensionering af bassinanlæg ved overløb i fællessystemer Anlæg omfattet af dimensioneringen: Udløb: Funktionskrav (vejledende): Aflastninger: Rist: Ved udløb, der hindrer opfyldelse af recipientens vandkvalitetsmålsætning. 1-5 gange årligt. 10 mm spalteafstand Endelige krav fastlægges i et samarbejde mellem forsyningen, Hedensted Kommune og Miljøcenter Århus. Regnserie: Vejle regnserie 1.1.1979-1.11.2007 Dimensionering af bassinanlæg ved regnvandsudløb i separatsystemer Anlæg omfattet af dimensioneringen: Udløb: Funktionskrav (vejledende): Udledning: Overfyldning: Bassintype: Ved nye regnvandsudløb eller ved regnvandsudløb, der hindrer opfyldelse af recipientens vandkvalitetsmålsætning. 1-2 l/s/hektar kloakopland (svarende til naturlig afstrømning). 1 gang hvert 5. eller 10. år. Overfyldning angiver hvor ofte, det kan accepteres, at udledningskravet på 1-2 l/s/hektar overskrides. Som udgangspunkt vådt bassin med fast vandspejl og en min. Vanddybde på 0,5 m. Sidehældning: 1 til 5. Ved anlæg stejlere end 1:3-1:4 etableres hegn omkring bassinet. Endelige krav fastlægges i et samarbejde mellem forsyningen, Hedensted kommune og Miljøcenter Århus. Faktorer: HR: Initialtab: 0,8 (Standard kan variere) 0,6 mm Dimensionering af forsinkelsesvolumen: Værktøj: Samba, Mouse eller Mike Urban med LTS. Regnserie: Vejle regnserie 1.1.1979-1.11.2007 For meget simple regnvandssystemer kan dimensionering af regnvandsbassiner gøre med udgangspunkt i Skrift 28 fra Spildevandskomiteen. Ved små udstykninger, fx. ny staldbygning o.l., kan der rekvireres et regneark hos Hedensted kommune, som kan anvendes til dimensionering af regnvandsbassiner. Hedensted Kommune skal indledningsvist godkende hvorvidt det pågældende regneark kan anvendes i de enkelte situationer. Spildevand: Vandmængde: 0,0035 l/sek./pe. Det svarer ca. til 150 l/døgn/pe fordelt over 12 timer. Faktorer: HR: Initialtab: 0,8 (Standard kan variere) 0,6 mm Dimensionering af opsamlingsvolumen: Værktøj: Samba, Mouse eller Mike Urban med LTS. Bassinanlæg til regnvandsudløb ved Hjortsvang. 57

15 TIDS- OG ØKONOMIPLAN Gennemførelsen af de opstillede miljøforbedrende tiltag i spildevandsplanen medfører en række anlægstiltag og investeringer. Den angivne økonomi er baseret på overslag ud fra aktuel viden. Specielt ved større investeringer kan en egentlig prissættelse først fastlægges i en projekteringsfase. De angivne priser er eksklusiv moms. Tiltag Juelsminde Centralrenseanlæg Når kloaksaneringsplanen for hele kommunen foreligger, skal der foretages en tilpasning af nødvendig og vedtaget økonomi. Renseanlæg I de kommende 8 år er det hensigten at gennemføre en række større projekter på renseanlæggene. Den samlede økonomi herfor er ca. 60 mio. kr. Tidsplan 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Samlet Rotoraksler udskiftes 500 500 Montage af nye on-line målere 1.250 1.250 Udskiftning af slampresse 1.400 1.400 Etablering af sandcontainer 600 600 Diverse tiltag (gangbro etc.) 100 100 200 Hedensted Renseanlæg Rotoraksler udskiftes 600 600 Montage af on-line målere 1.250 1.250 Projektering af udbygning af anlæg 250 250 Udbygning af renseanlæg 18.000 32.000 50.000 Åle Renseanlæg Montage af on-line målere 1.250 1.250 Tørring Renseanlæg Renovering af betonkant 200 200 Montage af on-line måler 1.250 1.250 Renovering af efterklaringstank 1 100 100 Renovering af sparebassin 100 100 Diverse tiltag (pumper, rotorer) 200 200 Korning Renseanlæg Ny rist og ristegodspresse 150 150 Renovering af rotorer 200 200 Samlet 8.700 18.300 32.100 400 0 0 0 0 59.500 Note: Økonomi er opgjort i 1.000 kr. (ekskl. moms og med prisniveau ultimo 2007). Slamhåndtering Hedensted Kommune vil i starten af planperioden udarbejde en samlet slamdisponeringsplan, der har til formål at fastlægge den fremtidige håndtering af slammet i kommunen. Nykloakering I takt med behovet vil der løbende ske en inddragelse af de i denne plan angivne nye kloakoplande. Der afsættes årligt 1,5 mio. kr. til byggemodninger. Dette beløb kan variere fra år til år afhængig af efterspørgslen for nye byggegrunde. Det afsatte beløb er 58

et nettobeløb, hvor indtægter fra tilslutningsbidrag er medtaget. Transportanlæg I forbindelse med nedlæggelse af Stouby og Bråskov Renseanlæg etableres transportanlæg fra renseanlæggene til kloaksystemet i Ørum. Den samlede økonomi for transportanlæggene er ca. 13,5 mio. kr. Tiltag Tidsplan Samlet 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skitseprojektering af Stouby-Ørum 150 150 Ledningsanlæg Stouby-Ørum 5.000 5.000 Skitseprojektering af Bråskov-Ørum 200 200 Ledningsanlæg Bråskov-Ørum 8.200 8.200 Samlet 150 5.000 200 8.200 0 0 0 0 13.550 Kloakfornyelse Hedensted Kommune vil i de kommende år fortsætte fornyelsen af kloaksystemet. De samlede udgifter hertil andrager over de næste 8 år 175-180 mio. kr. Note: Økonomi er opgjort i 1.000 kr. (ekskl. moms og med prisniveau ultimo 2007). Der kan løbende blive behov for at ændre de afsatte beløb afhængig af behovet for fornyelse af kloaksystemet. Under kloakfornyelse er medtaget udgifter til separatkloakering af en række oplande, der i dag er fælleskloakerede. Tiltag Tidsplan Samlet 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 for prioritering af 100 100 kloakfornyelsen TV-inspektion og 500 500 1.000 2.500 2.800 3.500 3.500 3.500 17.800 kloakfornyelsesplaner Kloakfornyelse og 4.100 4.300 10.000 22.500 23.000 31.500 31.500 31.500 158.400 separatkloakering Samlet 4.700 4.800 11.000 25.000 25.800 35.000 35.000 35.000 176.300 Note: Økonomi er opgjort i 1.000 kr. (ekskl. moms og med prisniveau ultimo 2007). Kloakfornyelse bliver en af hovedposterne på de kommende års budgetter. 59

Kloakering af ejendomme i det åbne land I de kommende år er det hensigten at kloakere i underkanten af 600 ejendomme i det åbne land. Som udgangspunkt spildevandskloakeres ejendommene. Den endelige tidsplan for kloakeringen fastlægges løbende af Hedensted Kommune. Den samlede anlægsøkonomi for kloakering af ejendomme i det åbne land er ca. 58 mio. kr. Det afsatte beløb er et nettobeløb, hvor indtægter fra tilslutningsbidrag er medtaget. Tiltag Tidsplan Samlet 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Samlet 8.000 6.500 10.000 11.000 20.000 1.000 500 1.000 58.000 Antal ejendomme 80 65 100 110 200 10 5 10 580 Note: Økonomi er opgjort i 1.000 kr. (ekskl. moms og med prisniveau ultimo 2007). Forbedret rensning hos enkeltejendomme i det åbne land I regionplanen er ca. halvdelen af kommunens areal udpeget som renseklasseoplande, hvor rensningen af spildevand fra enkeltejendomme skal forbedres. I disse oplande er der i alt ca. 1.900 ejendomme med egen udledning, nedsivning, samletank etc. Af disse ca. 1.900 ejendomme overholder ca. 700 ejendomme ikke rensekrav og ved ca. 300 ejendomme skal der foretages en nærmere vurdering. Påbud om forbedret rensning Ejendomme der ikke overholder rensekrav. o Ca. 700 ejendomme har fået eller skal have påbud. Ejendomme, der skal vurderes nærmere. o Ca. 300 ejendomme skal vurderes nærmere. o Det forudsættes, at ca. 50 % af de 300 ejendomme skal have påbud om forbedret rensning. Ejendomme, der skal have påbud. o Overslag på 850 ejendomme (700 + 150). Ejendomme, der vil indgå i kloakforsyningen. o Vurdering at 20-25 % vil indgå i kloakforsyningen - ca. 200 ejendomme. Ved påbud om forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme skal de berørte lodsejere have tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. I de tilfælde, hvor forbedringen af spildevandsrensningen kan ske ved etablering af nedsivningsanlæg eller sandfilteranlæg, vurderes det, at den enkelte lodsejer ud fra en økonomisk betragtning typisk vil vælge ikke at indtræde i kloakforsyningen. Vælger en lodsejer at indtræde i kloakforsyningen får kommunen en indtægt i form af et tilslutningsbidrag og det årlige vandafledningsbidrag. I stedet skal kloakforsyningen forestå etablering og drift af et renseanlæg/nedsivningsanlæg på den pågældende grund. Der afsættes i alt 13-14 mio. kr. til etablering af lokalt spildevandsanlæg ved de ejendomme, der ønsker indtræden i kloakforsyningen. Det vil i de kommende år blive klarlagt, hvor mange lodsejere, der ønsker at indtræde i kloakforsyningen. Det må således forventes, at de afsatte beløb reguleres i takt med, at viden herom øges. Tiltag Tidsplan Samlet 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Samlet 1.700 1.700 3.400 3.400 3.400 0 0 0 13.600 Antal 25 25 50 50 50 0 0 0 200 Note: Økonomi er opgjort i 1.000 kr. (ekskl. moms og med prisniveau ultimo 2007). 60

Bygværker og udløb Bygværker omfatter pumpestationer, overløbsbygværker og bassinanlæg. I starten af planperioden er det hensigten at etablere en række handlingsplaner, der har til formål indenfor hver genre (bassinanlæg, udløb etc.) at fastlægge de kommende års tiltag og projekter samt de økonomiske forhold i forbindelse hermed. Derudover er der en række projekter vedrørende bassinanlæg, som gennemføres først i planperioden. Her skal det noteres, at anlægsøkonomi for etablering af et bassinanlæg ved Hestehaven og Bjerre ikke er endelig klarlagt, og kan variere. Endvidere afsættes økonomi til generel renovering af pumpestationer og etablering af bassinanlæg. Omfang og placering af bassinanlæg er på nuværende tidspunkt ikke kendt, hvorfor det må forventes, at afsatte beløb hertil reguleres i takt med, at viden herom øges. Tiltag Tidsplan Samlet 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 for dimensionering 50 50 af bassinanlæg for 50 50 overløbsbygværker Handlingsplan for udløb 150 150 for udløb ved Bjerre 50 50 Udførelse af projekt i 3.500 3.500 Bjerre Bassinanlæg ved 400 21.600 22.000 Hestehaven Bassinanlæg ved Rask 200 200 Mølle Renovering af 3.700 1.300 1.300 1.300 1.300 1.300 1.300 11.500 pumpestationer Etablering af 500 9.200 8.000 21.200 21.700 21.200 81.800 bassinanlæg / tiltag ved udløb Samlet 8.100 21.600 1.800 10.500 9.300 22.500 23.000 22.500 119.300 Note: Økonomi er opgjort i 1.000 kr. (ekskl. moms og med prisniveau ultimo 2007). Samlet tids- og økonomiplan Den overordnede prioritering af de i spildevandsplanen angivne aktiviteter er baseret på en økonomisk, miljø- og driftsmæssig afvejning. Prioriteringen justeres løbende, således at nye, aktuelle eller relevante aktiviteter til ethvert tidspunkt enten kan fremskyndes eller påbegyndes uden videre hensyntagen til den i denne plan fastlagte prioritering. Den forventede samlede investering i planperioden udgør ca. 360 mio. kr. over de næste 8 år. Kloakprojekt Tidsplan Samlet 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Renseanlæg 8.700 500 20.100 17.300 12.100 58.700 Byggemodninger 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 12.000 Transportanlæg 150 5.000 8.200 13.350 Kloakfornyelse m.m. 4.700 4.800 2.000 28.000 35.000 35.000 109.500 Kloakering i det åbne 8.000 6.500 10.000 11.000 20.000 1.000 500 1.000 58.000 land Tiltag i det åbne land 1.700 1.700 3.400 3.400 3.400 13.600 Bygværker 8.600 17.000 2.000 1.800 21.300 23.000 22.500 92.200 Samlet 33.350 37.000 37.000 37.000 37.000 60.000 60.000 60.000 361.350 Note: Økonomi er opgjort i 1.000 kr. (ekskl. moms og med prisniveau ultimo 2007). 61

16 MILJØVURDERING På baggrund af lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer har Hedensted Kommune udarbejdet en miljøvurdering af spildevandsplanen. Vurderingen er lavet som et led i udarbejdelsen af spildevandsplanen og har til formål at beskrive planens effekt i forhold til et 0- alternativ indenfor en række miljøparametre. Bekendtgørelse nr. 1398 af 22/10-2007 3 Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) er og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Nærværende afsnit er resultatet af den udførte vurdering. Scenarier I henhold til lovgivningen skal spildevandsplanens tiltag minimum vurderes i forhold til et 0-alternativ Hvad er et 0-alternativ Scenarie, hvor spildevandsplanens tiltag ikke gennemføres. Dette er ikke nødvendigvis det samme som bibeholdelse af status quo, men betyder en fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden den foreslåede plan. I det følgende er angivet spildevandsplanens væsentligste tiltag og 0-alternativets tiltag. Hedensted Kommunes Spildevandsplan o Nedlæggelse af 2 renseanlæg. o Udbygning af Hedensted Renseanlæg. o Etablering af transportanlæg fra Stouby og Bråskov til Ørum. o Vedligeholdelse af øvrige renseanlæg. o Etablering af over 50 nye kloakoplande i byområder (grundet befolkningstilvækst og i henhold til kommuneplanen). o Omlægning fra fællessystem til separatsystem i 4 kloakoplande. o Kloakfornyelse i øvrige kloakoplande så kvalitet og forsyningssikkerhed også i fremtiden er i fokus (jf. spildevandskomiteens skrift 27: Funktionspraksis for afløbssystemer under regn). o Etablering af bassinanlæg ved udvalgte udløb. o Kloakering af ca., 580 ejendomme i det åbne land. o Påbud til 850 ejendomme (vurdering) om forbedret lokal rensning. 0-alternativ o Eksisterende renseanlæg bibeholdes og vedligeholdes. o Mindre udbygning af Hedensted Renseanlæg (til 40.000 PE i stedet for 45.000 PE). o Etablering af over 50 nye kloakoplande i byområder (grundet forventet befolkningstilvækst og i henhold til kommuneplanen). o Ikke omlægning fra fællessystem til separatsystem i eksisterende kloakoplande. o Kloakfornyelse ved nedbrud af ledninger. o Etablering af bassinanlæg ved enkelte udløb. o Ikke kloakering af ejendomme i det åbne land. o Påbud til 1.400 ejendomme (vurdering) om forbedret lokal rensning (Regionplanens krav om forbedret rensning i det åbne land skal efterleves). 62

Miljømål De overordnede målsætninger for spildevandshåndteringen er beskrevet i kapitel 5 i spildevandsplanen. Disse vedrører en lang række fokusområder som vandkvalitet, forsyning, arbejdsmiljø, serviceniveau etc. Endvidere er spildevandsplanen underlagt en række nationale og internationale miljømål udstukket i den overordnede planlægning. Miljømål o International lovgivning (Vandrammedirektivet, Natura 2000 etc.). o National lovgivning (Naturbeskyttelsesloven, fredninger etc.). o Regionale planer (Recipientkvalitetsmålsætninger og drikkevandsforhold beskrevet i regionplanen). o Kommuneplanen (Byudvikling). Miljøvurdering I henhold til loven skal miljøvurderingens detaljeringsniveau afpasses efter spildevandsplanens detaljeringsniveau. Spildevandsplanen er en sektorplan, som på overordnet niveau beskriver de kommende års tiltag indenfor spildevandshåndteringen. en angiver de generelle rammer for anlægsprojekterne, mens den detaljerede beskrivelse af projekterne afventer skitseprojekteringen m.m. Med basis i ovenstående har Hedensted Kommune valgt at gennemføre miljøvurderingen på overordnet niveau. Ved vurderingen er anvendt en kvalitativ model udtrykt på en skala fra ++ (meget positiv effekt) til (negativ effekt). Vurderingen er angivet på næste side. Afbødende foranstaltninger Tiltagene i spildevandsplanen har som udgangspunkt alle en positiv indvirkning på en eller flere af de udvalgte miljøparametre. Dog kan spildevandsplanens projekter på 2 områder i en vis grad indvirke negativt (på områderne vedrørende etablering af transportanlæg i beskyttede eller fredede områder samt el-forbrug). De negative indvirkninger søges i første omgang undgået og såfremt dette ikke er muligt minimeret eller kompenseret. Beskyttede eller fredede områder I udførelsesfasen kan etablering af transportanlæggene indvirke negativt på beskyttede eller fredede områder. Som udgangspunkt er det hensigten at søge at undgå at placere transportanlæggene i disse områder. Hvorvidt dette er fuldt muligt er ikke endeligt afklaret og fastlægges først ved detailprojekteringen. Hvis det ikke er muligt at undgå at krydse beskyttede eller fredede områder vil Hedensted Kommune sikre, at der foretages så lidt indgriben i området som muligt samt at området reetableres efter aftale og anvisninger fra miljømyndighederne. El-forbrug Spildevandsplanens tiltag kan bevirke et større el-forbrug grundet forøgelse af antal pumpestationer. Der kompenseres herfor ved at vælge pumper med en god og optimal energiøkonomi. El-forbruget ved pumpestationerne påregnes modsvaret af tiltag til centralisering af renseanlæggene, hvilket forventes at give en mere optimal drift og rensning på anlæggene. Ligeledes foretages der - som kompensation - løbende en optimering af maskinelt udstyr på de eksisterende pumpestationer og renseanlæg for at reducere driftsomkostningerne herunder el-forbruget. Overvågningsprogram Effekten af spildevandsplanens tiltag evalueres løbende gennem følgende: Overvågningsprogram o Udløb fra renseanlæg. - vurderes årligt af Hedensted kommune og miljøcenteret ud fra udløbsanalyser. o Udledninger fra øvrige udløb. - vurderes løbende af Hedensted Kommune ud fra udledningstilladelser. o Recipientkvalitet. - vurderes løbende af Hedensted Kommune og Århus Miljøcenter gennem analyser i recipienterne. o Slam. - vurderes årligt af Hedensted Kommune ud fra analyser for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. 63

I nedenstående er angivet resultatet af miljøvurderingen. Samlet vurderes spildevandsplanens tiltag at være bedre end 0-alternativet, hvilket bl.a. illustreres ved, at spildevandsplanens tiltag som udgangspunkt alle er miljøforbedrende. Miljøparametre 0-alternativ Spildevandsplan Bemærkninger Natur og landskab Recipientkvalitet (Vandrammedirektiv og regionplan målsætninger) + ++ Via tiltag i det åbne land, centralisering af renseanlæg og tiltag ved udløb reduceres udledningen til vandområderne. Målsætningerne for recipienterne forventes forbedret. Landskab generelt 0 0 Etablering af nye kloakoplande sker i henhold til kommuneplanen og miljøvurderes i denne. Beskyttede og fredede områder (Naturbeskyttelsesloven) Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Jord 0 0 Transportanlæg placeres så vidt muligt udenfor beskyttede og fredede områder. 0 + Spildevandsplanen indvirker positivt på internationalt beskyttede vandområder grundet bedre rensning ved kloakudløb samt tiltag i det åbne land. Derudover berøres internationalt beskyttede landområder ikke af transportanlæg m.m. Jordbundsforhold 0 0 Jordforurening 0 + Kloakfornyelsen vil reducere eventuel udsivning fra kloaksystemet til jorden. Vandforsyning Grundvandsinteresser (Regionplan målsætninger) Luft - + 0-alternativet vil give flere nedsivningsanlæg. Spildevandsplanen vil reducere antallet af nedsivningsanlæg (grundet kloakering). Kloakfornyelsen vil reducere eventuel udsivning fra kloaksystemet. Lugt 0 + Bedre spildevandsrensning forventes at indvirke positivt på lugtforhold. Emissioner 0 0 Klima Energiforbrug 0 - / + Mere transport af spildevand giver øget el-forbrug. Dette opvejes af optimeret rensning på større renseanlæg samt reduktion i indsivning. Sundhed Støj 0 0 Badevandskvalitet 0 0 Service Forsyningssikkerhed - ++ Centralisering af renseanlæggene og øget overvågning giver øget forsyningssikkerhed. Kloakfornyelse giver bedre og mere driftssikre kloaksystemer og færre opstuvninger under regn. Resultat fra miljøvurderingen. (++: meget positiv effekt, +: positiv effekt, 0: neutral og -: negativ effekt). 64