Fakta om grundejeren.dk

ællesforeningen af Grundejerforeninger 30 oktober 2014 Er din håndværker autoriseret Det sku være så godt Protest over ejendomsskattesystemet Nye vurderinger rammer også forkert Grundskyld i 2014-18 Pas godt på din kloak Inspirationsaften om energirenovering Hjælp til byggesager/håndværkerfradrag Der er noget i luften Er din udestue lovlig? Skru langsomt op for fjervarmen Bestemmelser for vejarbejder i Kbh. side side side side side side side side side side side side 3 4-5 6 7 8-9 10-11 12 14-15 16-17 18-19 20 21-24 i København

akta om grundejeren.dk ormand: Birgit Philipp Valgt i 2013 for G Søndre Hanssted Jura bp@grundejeren.dk Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2014 for G Sundbyvang Vand og kloak ph@grundejeren.dk Næstformand Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2013 for Valby & Omegns Byggeforening Kommunalplaner hjl@grundejeren.dk Hanne Skovsgaard Valgt i 2014 for G Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Arrangementer & redaktionsudvalg hs@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2013 for Brønshøj Præstegårds G Skilte, veje & snerydning gss@grundejeren.dk Steen A. S. von Lorenzen Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Parkering, skiltning & veje sl@grundejeren.dk 1. Per Rahbek Valgt i 2014 for Valby og Omegns Byggeforening Bestyrelsen Valgt på repræsentantskabsmødet: Jørn Palm Valgt i 2014 for G Søndervang Vedtægter jp@grundejeren.dk Michael Christensen Valgt i 2013 for G Danas Park Snerydning & redaktionsudvalg mc@@grundejeren.dk Erik Jønsson Valgt i 2014 for Kirkestiens Villakvarter orsyningsvirksomhed ej@grundejeren.dk Bestyrelsessuppleanter: 1. suppleant Leif Pedersen Valgt i 2014 for G Søndervang lp@grundejeren.dk 2. suppleant Vakant 3. suppleant Vakant Bydelsudpegede bestyrelsesmedlemmer: Valgte revisorer: 2. Henning Jensen Valgt i 2013 for G Søndre Hanssted Hans Aage Zabel Udpeget af Brønshøj Grundejerforening Vejsyn & renovation hz@grundejeren.dk Suppl. Jens Kolind Valgt i 2013 for G Søndervang Sekretariat Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse Tlf.: 24 25 05 03 sekretariat@grundejeren.dk Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. orsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 950 kr. årligt Medlemsblad Redaktionsudvalget: Erik Honoré, Hanne Skovsgaard og Michael Christensen. redaktoer@grundejeren.dk orsidefoto: Erik Honoré Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: 2244-9035 Medlemsforeninger 2100 Østerbro 2500 Valby 2700 Brønshøj 2720 Vanløse Horserødvej Vejlaug Ny Ryvang Villakvart. Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug 2300 Sundbyerne redenshøj G Lykkehøj G Møllely G Odin G Strandengen G Sundbyvang G Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal G Vestre Solvang G 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej G Utterslevhøj G Ankeret G Bjørnsonsvej/Strindbergsvej rilands Allé G Dæmningen G Gl. Østengaard G Hestehaven G Højmark G Kløverbladet G Lyset G Nordre Hanssted G Nybovej G Ny Østergaard Villaby G Strandlyst G Søholm G Søholm Parkby G Søndervang G Søndre Hanssted G Trekantens Vejlaug Ulriksdal G Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggef. Vigerslev Haveforstad G Boeslunde G Brønshøjgårds Haveby G Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård G Brønshøj Præstegårdsø Danas Park G Enighedens Vejlaug rederikssundsvej 333 E Godthaab G Holcks Plads Husum Haveby G Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby G Lille Husum G Solhøj G Søgaard G Vejforeningen af 11/6-1957 Bakke Allé G Bakkedal G Damhussøen G, ossgården G rederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien G Katrinedal G Kildeåens Haveby G Kirkestiens Villakvarter G Kæragervej G Langkærvej/Ledagersti G Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 G Ofea Plads G Slotsherrens Bro G Thorupgårdens Haveby G Toftøjevejens Vejlaug Vanløse Haveby G Vanløse Ny Villakvarter G Vanløse Stationsby G Aabakken G = Omfattet af Grundejeren.dk s kollektive bestyrelses- og erhvervsansvars-forsikring (årligt 950 kr.) 2

Er din håndværker autoriseret? Af Advokat (L) Morten Mark Østergaard, orum Advokater Svaret på dette spørgsmål burde være indlysende, nemlig ja! Desværre er det bare ikke altid tilfældet. Autorisationsreglerne inden for bygge- og anlægsbranchen kan virke som lidt af en regel-jungle at finde rundt i. or at finde ud af, om den opgave, du som grundejer skal have løst, kræver autorisation, skal du først finde ud af, hvilket fagområde opgaven hører under og derfor hvilken bekendtgørelse, der dækker dette fagområde. Når du så endelig har fundet bekendtgørelsen, skal du ofte dykke langt ned i den, for at finde svaret på, om udførelsen af den konkrete opgave så kræver autorisation. Et godt eksempel på, at det kan være vanskeligt at finde grænserne mellem forskellige autorisationer, er skellet mellem VVS-autorisationen og Kloakmester-autorisationen. Men kan man så stole på, at en håndværker, der udgiver sig for at have autorisationen, rent faktisk har den. I tre nyere domme har Østre Landsret givet bøder til virksomheder, der udførte arbejde uden autorisation og som optrådte på en måde, så kunderne fik den opfattelse, at de rent faktisk havde opnået autorisation. I Østre Landsrets dom af 8. juni 2010 idømte landsretten en person en bøde på 70.000 kr. for at have udført autorisationskrævende kloakarbejder uden autorisation som kloakmester. Den 23. december 2010 idømte landsretten direktøren i en virksomhed, der benyttede betegnelsen VVS ApS i sit virksomhedsnavn, en bøde på 5.000 kr. for at have overtrådt gasinstallationslovens 14 ved at bruge denne betegnelse uden at have autorisation. Betegnelsen fandtes egnet til at vække en forestilling hos kunderne om, at virksomheden besad en VVSautorisation. Tilsvarende idømte landsretten den 5. marts 2014 en virksomhedsejer en bøde på 10.000 kr. for at have anvendt betegnelsen VVS i virksomhedens navn uden at have autorisation. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at virksomheden havde annonceret på sin hjemmeside på en måde, som var egnet til at vække en forestilling om, at virksomheden havde autorisation. Som det fremgår, følges autorisationspligten op af et strafansvar. Men det hjælper sjældent den grundejer. Spørgsmålet er herefter, om der er noget, du som grundejer kan gøre? På http://www.sik.dk/ kan du finde registre inden for de enkelte fagområder, hvor du kan tjekke, om din håndværker har autorisationen. 3

DET SKU VÆRE SÅ GODT... -men så var det faktisk skidt! En klagesang om DONGS huséren i G/ Søndre Hanssted, Valby Af Birgit Philipp, cand.jur., formand@grundejeren.dk I begyndelsen af maj i år (2014) oprandt dagen så, hvor Dong skulle begynde at nedlægge luftledninger i min egen grundejerforening, Søndre Hanssted i Valby. Jeg havde på forhånd beroliget min bestyrelse med oplysning om, at de meldinger, vi i GRUNDEJEREN.DK havde fået fra andre foreninger, var, at arbejdets kvalitet var rimelig god. Det svarede også til den opfattelse, vi havde i bestyrelsen i GRUNDEJREN.DK: Efter den katastrofalt dårlige udførelse i G/ Utterslevhøj, hvor vi gik ind med massive krav til Københavns kommune om bl.a. at sikre et langt bedre tilsyn, var tingene blevet bedre, men skulle det vise sig, at den gode tendens desværre ikke holdt Hos os havde Dong som bygherre valgt Kemp & Lauritzen som entreprenør med polske underentreprenører til at udføre arbejdet. Allerede tidligt i arbejdet mente vi at kunne konstatere, at der var problemer med komprimeringen, og jeg kontaktede Dong v/rudi Lethan rederiksen, som skulle være vores kontaktperson om problemet. Han reaktion var kort og klar: Det tager vi under afleveringsforretningen, for hans folk udførte arbejdet korrekt. Det var så den dialog! Der er også problemer med asfalten mod fliser i forkant. Vores asfalt er gammel, så den smuldrer ved optagning af fliserne. Derved bliver der et gab på 5-8 cm, som Dong synes skulle fyldes med stabilgrus, hvilket vi ikke ville acceptere. Et forsøg med stenmel i revnerne lykkedes ikke. Vi kæmper stadig for at få lagt en asfaltpølse i gabet, så vores fliser ikke bliver undermineret af vand. Dong etablerede 2 oplagspladser (uden den nødvendige forudgående aftale med kommunen og uden beskyttelsesplader) for brudte fliser og containere på vejbanen, som havde fået ny OB-belægning for 18 mdr. siden. Da materialet blev skrabet op, blev store dele af vejbanen ødelagt og skal retableres. Dette kunne have været undgået med plader på vejbanen. Udbedring er endnu ikke sket. Vi har til dato modtaget 4 færdigmeldinger fra Dong! Ved de efterfølgende gennemgange, hver gang med deltagelse af Dan Boye og/eller Jonas Stræde fra Københavns kommune, kunne vi alle se, at en stor del af manglerne stadig ikke var udbedret (fliser lagt for højt, forkert, for skævt, ingen asfalt i forkant mod fliser osv.) Vi synes, at det er helt utroligt, at professionelle aktører kan tillade sig at holde såvel tilsynsmyndigheden Københavns kommune som os vejejere for nar på denne måde og decideret spilde vores tid! Der er nu gået over 4 måneder, og i den forbindelse kan det oplyses, at arbejdet normalt forudsættes gennemført på 5 uger! Vi har ingen rettigheder, kun forpligtelser. Det er os, der risikerer at skulle betale, hvis det efterfølgende viser sig, at der var mangler ved arbejdet. Min tidligere artikel i GRUNDEJREN.DK: Den, der betaler orkestret, bestemmer musikken sådan burde det være, men sådan er det ikke er sørgeligt aktuel. Den aktuelle situation, hvor ledningsejer/bygherre (Dong) ifølge det såkaldte gæsteprincip har ret til at grave i vores veje uden hensyntagen til os, viser endnu engang med ulidelig tydelighed, hvor urimelige vilkårene for os ejere af private fællesveje er: Entreprisekontrakten indgås mellem Dong og én eller flere entreprenører, valgt af Dong, og det valg har vi ikke har haft nogen 4

Vigerslev Haveforstad I Vigerslev haveforstad er man bestemt heller ikke tilfredse med det udførte arbejde efter DONG s jordlægning af elledninger. oreningens beboere har sendt en alenlang klageliste til bestyrelsen. Og bestyrelsen er utilfredse med, at DONG s underentreprenør ikke har efterlevet de udleverede kravspecifikationer, og vil gerne have udført 7 kontrolopgavninger. liserne ligger i dag dårligere end inden opgravnigerne. Andre typiske fejl og mangler er: indflydelse på, for vi er ikke kontraktpart. Vi kan bare se til, at folk, som vi opfatter som lidet professionelle, husérer på de veje, som vi bruger vores fritid og penge på at vedligeholde. - Afstanden mellem fliserne er for stor. - Mange fliser har tager skade ved optagning og nedlægning. - ortovsbelægningen og især vejhjørnerne er ikke lavet håndværksmæssigt korrekt. - Ny asfalt ønskes mellem fliser og kantsten pga højdeforskel, skader og generelt dårligere kvalitet. - Ved regnvejr d. 03.08.2014 ser vi at 16 regnvandsbrønde er tilstoppet efter DONGs arbejde. Blandt disse er også to, der er nævnt i mangellisten, som derfor burde have være spulet / renset. - Der skulle generelt eftergås med fugegrus, dette er stadig ikke gjort alle de steder, der har været gravet fliser op. De eneste, vi kan henholde os til og det har vi i Søndre Hanssted også gjort i hele forløbet er Københavns kommune. Dan Boye er på vores side, har de rigtige holdninger til og forståelse for problematikken og gør absolut, hvad han kan. Derfor er vi er fulde af fortrøstning om, at vi nok på et tidspunkt skal blive tilfredse med resultatet men vejen derhen har været (for) lang både for kommunen og for os! Ordet ressourcespild dukker naturligt op her! Vi ved godt, at vi ikke skal have bedre veje efter dette arbejde end før, men vores fromme ønske er såmænd bare: at vejene ikke skal være ringere efter ledningsnedgravningen! Og når man tænker over det, er det så ikke utroligt, at voksne, professionelle mennesker, som er ansat i og lønnet af en stor virksomhed, tillader sig at aflevere et stykke arbejde, som tilsynsmyndigheden den ene gang efter den anden kan konstatere ikke er i orden og derfor skal have den røde blyant frem? Det er jo ikke en indlæringssituation, de sidder i! Projektet i hele København forventes afsluttet i november 2014 lad os håbe, at den resterende del af arbejdet lykkes bedre end hos os i Valby. 5

PROTEST OVER EJENDOMSSKATTESYSTEMET Af Birgit Philipp, cand.jur. formand@grundejeren.dk På vegne af ællesforeningen af Grundejere i København (Grundejeren.dk) skal jeg herved protestere over, at vores ca. 7000 medlemmer fortsat nu formentligt mindst til 2017 af beskattede midler skal betale en ejendomsskat, som flere eksperter mener er opkrævet på et fejlagtigt grundlag. Den nyligt fremlagte rapport fra Engberg-udvalget ændrer ikke på dette. Rapporten er i og for sig udmærket, men udvalgets kommissorium var for smalt, og derfor udgør udvalgets konklusioner blot lapperier på et system, som tiden måske er vokset fra. Vi grundejere føler os i forvejen som nyttige idioter, da vi også af beskattede midler - betaler en ekstraskat i form af vedligeholdelse af vores private fællesveje. Den følelse er ikke blevet mindre i den seneste tid, hvor vores ejendomsskatteindbetalinger tilsyneladende skal agere kassekredit for regeringen. Vi er klare over, at problemerne opstod under den forrige regering. Vi håber, at denne regering og/eller et flertal af ansvarlige politikere vil drage omsorg for, at grundejerne i København ikke fortsat skal bære byrderne ved et fejlbehæftet ejendomsskattesystem. Vi vil kraftigt opfordre beslutningstagerne til nu at behandle hele denne sag med den alvor, den fortjener, og det haster: Borgernes betaling af skat hviler på tillid til systemet. Denne tillid er væk hos grundejerne, idet ejendomsskatteberegningerne er fejlbehæftede og i mange tilfælde forekommer helt vilkårlige. Borgernes betaling af skat hviler ligeledes på frivillighed. Borgernes tillid til systemet forsvinder, og skatterne ikke betales frivilligt, skal de tvangsinddrives. Det kan systemet ikke bære. Det er derfor en meget alvorlig sag for et samfund som vores, hvis økonomi bygger på frivillig indbetaling af skatter, hvis skatteydernes tillid til skattesystemet forsvinder, og det er netop dette, der er ved at ske. Derfor er det uhyre vigtigt, at politikerne nu indser, at det er nødvendigt hurtigt at gennemføre effektive tiltag og den nødvendige nytænkning, således at tilliden til vores skattesystem kan genoprettes. Vi har tidligere foreslået daværende skatteminister Holger K. Nielsen at inkludere ændringer i den måde, vi i Danmark beskatter fast ejendom, i ekspertudvalgets kommissorium, således at en del af beskatningen først lægges på handelstidspunktet, altså først når værdistigningen realiseres, som det er tilfældet i flere andre lande. Man pålægger køber at betale moms og sælger at betale værdistigningsafgift, og (de lavere) ejendomsskatter er således ikke eneste måde til at opnå ejendomsbeskatning. Da alle eksperter synes enige om, at man aldrig med en matematisk model kan ramme handelsprisen, spørger vi: Hvad med at gå den modsatte vej og inkludere handelsprisen som et parameter i ejendomsskatteberegningen? Hvis to parter på et givet tidspunkt kan blive enige om en handelspris, er det vel et udtryk for ejendommens værdi? Derved ville man over for den enkelte skatteyder kunne efterregulere eventuelle unøjagtigheder i den matematiske beregning af ejendomsskatter, som naturligvis skulle ligge på et lavere niveau. Denne vinkel blev imidlertid ikke inkluderet i udvalgets kommissorium, og derfor har vi stadig den situation, at nogle ejere af fast ejendom er nødt til at gå fra hus og hjem som følge af de stadigt stigende og i nogle tilfælde forkert beregnede ejendomsskatter. GRUNDEJEREN.DK håber, at politikerne kan indse, at denne retstilstand generelt er helt urimelig for alle Danmarks mange pligtopfyldende betalere af ejendomsskatter, og at der snarest rettes op på problemerne, så vi forhåbentlig i fremtiden kan genvinde vores tillid til ejendomsskattesystemet. 6

Nye ejendomsvurderinger vil også ramme skævt Ejendomsvurderinger skal laves på en helt ny måde, foreslår regeringens ekspertudvalg. Men også den nye model har fejl, så du risikerer at betale for meget i grundskyld og ejendomsskat. Læs om forslaget til det nye ejendomsvurderingssystem på Bolius.dk. Et nyt ejendomsvurderingssystem skal afløse SKATs udskældte ejendomsvurderinger, der ofte ramte langt ved siden af, hvad boligerne reelt blev solgt for, og derfor var skyld i, at boligejerne enten betalte for lidt eller for meget i ejendomsværdiskat og grundskyld. Regeringens ekspertudvalg, det såkaldte Engberg-udvalg, er kommet med et udspil til, hvordan det nye system skal se ud. Kort fortalt mener udvalget, at ejendomsvurderingerne kun skal baseres på data om, hvad lignende boliger i nærområdet er blevet solgt for og data om den enkelte ejendom altså er der fx ingen vurderingsmænd, der personligt skal have muligheden for at vurdere en boligs værdi. Hvert tredje parcelhus vurderes mindst 20 procent forkert Engberg-udvalget har lavet en prototype på et nyt system og afprøvet den på en lang række boliger. Den nye model rammer mere rigtigt end SKATs model, men den rammer stadig langt fra det beløb, som sammenlignelige boliger er blevet solgt for. Inden for plus/minus 20 procent af handelsprisen rammer prototypen rigtigt i følgende tilfælde: Ejerlejligheder: 83,4 % Rækkehuse: 81 % Parcelhuse: 67,5 % Det betyder altså, at i ca. en tredjedel af tilfældene, vil vurderingen af parcelhuse blive mere end 20 procent for høj eller lav. Prototypemodellen er mest usikker i de områder, hvor der bor færrest mennesker og sælges færrest huse, og hvor boligerne er vurderet til under 1 million kr. eller over 5 millioner kr. Nyt ejendomsvurderingssystem fra 2018 Usikkerheden betyder, at regeringen ikke vil indføre det nye system med virkning fra 2017 som først bebudet, men først i 2018, så man kan nå at gøre det bedre. Det betyder, at boligejerne skal fortsætte med at betale ejendomsskat ud fra den nuværende ejendomsvurdering minus 2,5 procent. - Træfsikkerheden i vurderingerne skal være bedre - så enkelt er det. Og jeg hører udvalget sige, at det faktisk også er muligt, selvom de samtidig slår fast, at det er en umulighed fuldstændig at ramme, hvad en bolig ville være blevet solgt til. Det er simpelthen et grundvilkår, når vi taler ejendomsvurderinger. - Samtidig hører vi nu fra udvalget, at modellen har en indbygget skævhed, som betyder, at de billigste ejendomme overvurderes, mens de dyrere ejendomme undervurderes. En sådan omvendt Robin Hood indbygget i systemet må vi have fundet en løsning på, inden vi kan give boligejerne nye ejendomsvurderinger, siger skatteminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse fra Skatteministeriet. Ejendomsvurderinger bliver aldrig helt korrekte Engberg-udvalget fastslår, at vurderinger aldrig vil kunne ramme 100 procent korrekt. Derfor foreslår udvalget, at udtrykket ejendomsværdi ændres til beskatningsværdi for ejendommen og grundværdi til beskatningsværdi for grunden for netop at signalere, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning og ikke et udtryk for ejendommens eksakte handelspris. Boligejere skal selv rette fejl i BBR Hvis vurderingssystemet skal ramme mere korrekt end i dag, kræver det bl.a., at oplysningerne om de enkelte boliger bliver mere korrekte end i dag. x er der en del fejl i det såkaldte BBRregister, hvor der står oplysninger om boligen, og her foreslår Engberg-udvalget, at boligejerne skal oplyses om og rette fejlene. - Det er vigtigt, at vurderingerne bliver så klare og præcise som muligt. Derfor anbefaler vi, at ejerne får mulighed for at rette fejl i data, når de modtager vurderingen fra SKAT. Det kan fx være, at der er fejl i registreringen af en tilbygning, som skal tælle med på en anden måde, forklarer Peter Engberg Jensen, formand for ekspertudvalget. Svært at vurdere grunde Grunde er de sværeste at vurdere rigtigt, da der kun sælges forholdsvis få byggegrunde i Danmark, og det har kæmpe betydning for boligejerne, da det er grundvurderingen, de betaler grundskyld af. Derfor foreslår regeringens ekspertudvalg, at grundene vurderes på en helt ny måde at staten eller kommunerne simpelthen fastsætter, hvor stor en del grundene skal udgøre af den samlede ejendomsværdi fx 30 procent i én kommune og 60 procent i en anden. Typisk vil grundværdien udgøre en stor procentdel i de kommuner, hvor det er dyrt at købe hus i dag, og en lille i de kommuner, hvor huspriserne er lave. Udvalget foreslår, at der kan være én procentdel for huse i byzone og en anden for huse i landzone, og at det bør overvejes, om procenten skal kunne sættes højere eller lavere for bestemte slags grunde. 7

Så meget skal du betale i grundskyld fra 2014-2018 I 25 kommuner skal boligejerne betale 30 procent mere i grundskyld frem mod 2018, viser nye beregninger fra Danske Bank. Se, hvad en gennemsnitlig husejer skal betale i din kommune. På grund af problemerne med et nyt system til ejendomsvurderinger, vil regeringen fastholde de nuværende vurderinger for ejerboliger, indtil et nyt vurderingssystem er på plads. Det betyder, at den næste vurdering først sker i 2017, og at de fleste boligejere skal betale skat ud fra den nuværende vurdering til og med 2018. Ifølge beregninger fra Danske Bank vil den kommunale ejendomsskat, grundskylden, blive ved med at stige i mange kommuner, mens den vil falde i et mindre antal kommuner de kommende år. Her stiger grundskylden med 30 procent I 25 kommuner stiger en gennemsnitlig husejers udgifter til grundskyld med 30,3 procent frem til 2018: Bornholm, avrskov, rederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Guldborgsund, Herlev, Herning, Horsens, Hvidovre, Ikast-Brande, Kalundborg, København, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Læsø, Odense, Odsherred, Randers, Rudersdal, Skanderborg, Sorø, Svendborg, Vordingborg og Ærø. Her falder grundskylden I 18 kommuner falder udgifterne med 0,9-2,5 %: anø, Thisted, Gribskov, Roskilde, Hjørring, Brønderslev, Haderslev, Jammerbugt, Lejre, Lemvig, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Skive, Sønderborg, Tønder, Vejen og Aabenraa. De fleste steder stopper stigningerne inden 2018. Det skyldes, at der er et loft over, hvor meget skatten må stige hvert år på grund af højere grundværdier. SÅ MEGET TJENER STAT OG KOMMUNER PÅ EJENDOMSKAT OG GRUNDSKYLD Ifølge Engberg-udvalget vil stat og kommuner ikke tjene ekstra på en ny model for ejendomsvurderinger, men nogle boligejere kan komme til at betale mere i ejendomsskat, mens andre slipper billigere. Det årlige skatteprovenu vil blive: - Parcelhuse: 18,1 mia. kr. - Rækkehuse: 2,2 mia. kr. - Ejerlejligheder: 1,6 mia. kr. - Sommerhuse: 2,2 mia. kr. Danmark er det land i EU, hvor borgerne betaler næstmest i ejendomsskatter, kun overgået af Storbritannien. Kilde: Regeringens ekspertudvalgs rapport orbedring af ejendomsvurderingen 58.000 kr. om året i grundskyld Der er stor forskel på, hvor meget danskerne betaler i grundskyld. Det er især i hovedstadsområdet, at de store regninger skrives ud. I Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, København, Rudersdal og rederiksberg Kommuner skal en gennemsnitlig husejer af med mellem 42.000 og 58.000 kr. om året i 2018. I Morsø, Tønder, Vesthimmerland, Skive, Vejen, Thisted og Lemvig slipper den gennemsnitlige husejer med en årlig betaling for grundskyld på under 4.000 kr. Grundskyld kunne være steget endnu mere Ifølge privatøkonom i Danske Bank, Lars Olsen, skal en del danskere dog være glade for, at det nye system for ejendomsvurderinger udskydes med hensyn til grundskylden. - Der er næppe nogen tvivl om, at hvis der var kommet nye vurderinger i 2015, som det oprindeligt var meningen, ville de vurderinger i gennemsnit være højere. orslaget betyder reelt, at det er vurderingen fra 2011 minus 2,5 procent, som bliver brugt i beregningerne i fire år fra 2015 og frem. Det betyder alt andet lige, at boligejerne betaler mindre, end de ellers ville gøre, forklarer han. Grundskyld for gennemsnitligt enfamiliehus i hver kommune Beregningen forudsætter, at kommunerne ikke ændrer ved selve satsen for grundskylden (grundskyldspromillen). lere kommuner planlægger at sænke den til næste år - Helsingør, Lyngby-Taarbæk, Greve, Slagelse og Viborg Kommuner har netop vedtaget det. Det er ikke medregnet og vil betyde, at den gennemsnitlige husejer skal betale en lavere grundskyld, end den i tabellen. DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM Det er ikke politisk besluttet, hvordan det nye system for ejendomsvurderinger kommer til at se ud, men her er, hvad regeringens ekspertudvalg bl.a. anbefaler: - Vurderingerne skal baseres på faktiske handelspriser på sammenlignelige ejendomme i nærområdet. - Alle vurderinger bør bygge på objektive data og kriterier der skal altså ikke foretages subjektive skøn. - GPS-data inddrages, så fx afstand til vand, vej og jernbane tages med i vurderingen. - Ejeren bør inddrages tidligt i vurderingsprocessen og gives mulighed for digitalt at rette forkerte data. - Det skal være nemmere og hurtigere at klage over vurderinger. 8

9 Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg anø avrskov axe redensborg redericia rederiksberg rederikshavn rederikssund uresø, arum uresø, Værløse aaborg-midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge 21.492 18.967 4.824 25.560 4.268 4.718 14.953 5.820 29.384 15.047 6.941 10.141 6.773 7.778 21.682 9.547 45.147 7.192 17.182 22.189 22.189 4.870 29.539 22.222 18.153 13.545 18.200 4.700 5.297 11.437 4.422 27.795 18.218 5.245 15.360 6.622 8.247 5.712 6.196 22.670 14.287 34.281 4.299 15.749 5.134 7.498 8.358 9.165 34.660 10.905 22.867 20.181 5.133 27.196 4.541 5.020 15.909 5.674 30.004 16.010 7.386 10.046 7.206 8.275 23.069 9.875 48.036 7.652 18.281 23.609 23.609 5.182 31.429 23.644 19.315 14.412 17.909 5.001 5.165 12.168 4.705 29.573 19.384 5.581 16.343 6.478 8.775 6.077 6.592 24.121 15.201 36.475 4.574 16.757 5.005 7.978 8.893 9.528 36.878 11.603 24.468 21.593 5.336 29.099 4.660 5.372 17.023 5.674 30.004 17.131 7.903 10.046 7.711 8.855 24.621 9.875 51.399 8.188 19.561 25.261 25.261 5.544 33.629 25.299 20.667 15.421 17.909 5.351 5.165 13.020 4.731 31.643 20.741 5.971 17.487 6.478 9.389 6.503 7.054 25.810 16.265 39.028 4.894 17.930 5.005 8.537 9.515 9.528 39.459 12.415 26.104 21.849 5.336 29.770 4.660 5.748 17.899 5.674 30.004 18.330 8.456 10.046 8.251 9.084 24.621 9.875 54.996 8.257 19.703 25.754 25.754 5.932 35.984 27.070 22.114 15.501 17.909 5.725 5.165 13.877 4.731 33.713 22.192 6.389 17.508 6.478 10.046 6.958 7.548 27.616 16.943 41.760 5.237 18.453 5.005 9.134 10.049 9.528 42.221 12.749 26.104 21.849 5.336 29.770 4.660 6.150 17.899 5.674 30.004 18.388 8.962 10.046 8.828 9.084 24.621 9.875 58.846 8.257 19.703 25.754 25.754 5.941 38.502 28.965 22.553 15.501 17.909 6.126 5.165 13.877 4.731 33.713 23.746 6.837 17.508 6.478 10.255 7.107 8.076 29.550 16.943 43.462 5.604 18.453 5.005 9.774 10.049 9.528 45.177 12.749 21,5% 15,2% 10,6% 16,5% 9,2% 19,7% 2,1% 22,2% 29,1% -0,9% 16,8% 13,6% 3,4% 14,8% 14,7% 16,1% 16,1% 22,0% 24,2% 14,4% -1,6% 21,3% 7,0% 21,3% 14,0% -2,2% 24,3% 24,4% 18,6% 26,8% 17,2% 20,2% 4,0% 16,9% Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus 3.829 15.346 4.001 3.583 32.827 4.129 5.475 6.281 3.156 5.290 6.605 7.740 8.695 11.884 7.967 7.612 7.032 4.880 5.340 10.198 21.053 37.560 22.786 4.227 11.130 9.566 3.764 8.433 20.598 7.480 9.286 4.710 7.358 8.276 6.996 3.817 3.291 18.418 19.935 6.729 3.813 9.894 3.396 6.580 7.407 4.046 4.519 9.350 16.113 4.074 14.962 3.901 3.812 34.928 4.393 5.707 6.124 3.077 5.157 7.027 8.236 9.251 12.645 8.477 8.099 7.483 5.193 5.682 10.851 20.638 39.964 24.244 4.497 11.843 10.178 3.670 8.973 20.693 7.959 9.637 5.011 7.829 8.806 6.821 3.780 3.209 19.597 21.211 7.160 3.718 10.528 3.420 7.001 7.881 4.305 4.406 9.949 17.145 4.301 14.962 3.901 4.079 37.373 4.701 5.707 6.124 3.077 5.157 7.457 8.388 9.899 13.530 9.070 8.666 8.006 5.556 6.080 11.048 20.638 42.761 25.941 4.812 12.672 10.891 3.670 9.601 20.693 8.516 9.637 5.362 8.377 9.422 6.821 3.780 3.209 20.969 22.695 7.661 3.718 10.849 3.420 7.491 8.432 4.607 4.406 10.645 18.345 4.301 14.962 3.901 4.364 39.989 5.030 5.707 6.124 3.077 5.157 7.457 8.388 10.504 14.331 9.705 9.272 8.567 5.827 6.191 11.048 20.638 45.754 27.757 5.149 13.559 11.653 3.670 9.940 20.693 9.112 9.637 5.441 8.963 10.082 6.821 3.780 3.209 22.437 22.728 7.695 3.718 10.849 3.420 7.995 9.022 4.929 4.406 10.662 19.629 4.301 14.962 3.901 4.670 42.788 5.382 5.707 6.124 3.077 5.157 7.457 8.388 10.504 14.331 10.384 9.921 9.166 5.827 6.191 11.048 20.638 48.957 29.248 5.323 13.965 12.469 3.670 9.940 20.693 9.750 9.637 5.441 9.591 10.649 6.821 3.780 3.209 22.864 22.728 7.695 3.718 10.849 3.420 7.995 9.654 5.274 4.406 10.662 19.758 12,3% 4,2% 12,9% 8,4% 20,8% 20,6% 19,4% 15,9% 8,3% -2,0% 28,4% 25,9% 25,5% 17,9% 0,5% 3,8% 15,5% 28,7% -1,0% 24,1% 14,0% 14,4% 9,7% 0,7% 21,5% 14,0% 22,6% Kommune 2014 2015 2016 2017 2018 Stigning/fald i % 2014-2018 Kilde: Danske Bank Kommune 2014 2015 2016 2017 2018 Stigning/fald i % 2014-2018

Pas godt på din kloak Mere regn i fremtiden betyder øget risiko for oversvømmelser på din matrikel samt flere kommunale krav til håndtering af vandet. å styr på din kloak! Kilde: Bolius.dk HOOR arkivfoto Det er næppe den del af din bolig, du er mest stolt af, du giver den sjældent opmærksomhed og viser den aldrig frem, når du har gæster. Alligevel ville du og din bolig uden netop den være meget ilde stedt. Vi taler naturligvis om din kloak. Hvordan er en kloak opbygget? En kloak er kort fortalt de rør og brønde under din bolig, der leder spildevand fra dit køkken og badeværelse - og i mange boliger også regnvand - væk fra din matrikel og ud i det kommunale kloaknet og videre hen til renseanlægget. Kloakrør og -brønde Dit kloaksystem ligger under jorden og består af kloakrør samt forskellige brønde. Kloakrørene er forbundet til toilettet og afløbet fra køkkenvasken, håndvasken og badet i den ene ende og en brønd i den anden. Reparationer, udbygninger m.m. af kloaksystemet skal altid laves af en autoriseret kloakmester. Du må dog gerne selv rense brøndene. Arbejde med afløb og rør over terræn er autoriseret VVS-arbejde. Kloakrørene kan være lavet af beton, glaseret ler eller et meget holdbart plastmateriale normalt kaldet PVC eller PP. Du har måske set dem som nogle orangefarvede rør. I dag laves alle nye rør af PVC eller PP, men ældre kloakrør i beton kan sagtens have mange leveår i sig endnu. Et kloakrør i plast, glaseret ler eller beton kan sagtens have en levetid på 100 år. Hvordan vedligeholder du kloakrørene? Du vedligeholder bedst kloakrørene ved at spule dem engang imellem. Rørene kan stoppe til af mange årsager, fx på grund af stegefedt fra madlavningen, der hældes i afløbet. Er det helt galt med kloakrørene, eller er de simpelthen for gamle, må du i nogle tilfælde få en autoriseret kloakmester til at udskifte de gamle rør med nogle nye, grave dem helt op. Skal du have renoveret rørene, kan der i nogle tilfælde benyttes såkaldt strømpeforing, hvor man presser en sok af glasfiber igennem kloakrøret, som så stivner og bliver helt glat på indersiden. Det kan typisk gøres, hvis problemet ligger inde under huset, hvor det er svært at komme til, eller rørene ligger meget langt nede. Hvilke funktioner har de forskellige kloakbrønde? I dag er fremstilles alle kloakrør af plastmaterialerne PVC eller PP. Brøndene kan også være lavet af både PVC, PP eller beton, og deres funktion kan være at give adgang til kloaksystemet for at reparere eller rense det. Brønde med sand- eller slamfang bruges også til at frasortere sand, grus og jord m.v., så kloakrørene nedstrøms ikke stopper til. Typisk er det gennem samlebrønden, man kommer ned og laver f.eks. tvinspektion. En brønd har typisk et synligt dæksel oppe i terræn, og der kan være flere forskellige typer brønde på din matrikel. - Samlebrønd. Som navnet siger, er formålet med en samlebrønd at samle alle de forskellige kloakledninger på grunden i ét rør, som går videre ud til skelbrønden, dog ikke hvis du adskiller regnvand fra spildevand i dit kloaksystem, som stadig flere kommuner vil stille krav om de kommende år. I nogle tilfælde er skelbrønd og samlebrønd den samme. - Rensebrønd. Her har man mulighed for at komme ned og spule en kloakledning eller et dræn eller lave en tv-inspektion. - Sandfangsbrønd. En sandfangsbrønd skal sættes i forbindelse med et dræn, og kan sættes under f.eks. et tagnedløb. Brønden har overløb og fungerer ved, at drænvandet og/eller tagvandet løber ned i den, så sand- og jordpartikler i vandet falder til bunden i brønden, og det grovrensede vand løber videre i kloaksystemet. Ifølge afløbsnormen skal der installeres et sandfang i forbindelse med drænet, uanset om vandet selv løber fra drænet, eller om det skal pumpes væk. I så fald skal sandfanget sidde inden pumpen. Det er vigtigt, at du selv renser sandfangsbrønden minimum to gange om året, så den ikke stopper til, og der føres partikler videre ud i kloaksystemet eller i pumpen. - Pumpebrønd. En pumpebrønd er en brønd med en pumpe i, der hjælper med at pumpe vand væk fra dybtliggende rør, hvor det ikke kan løbe fra selv. Det kan fx være, hvis du er nødt til at få lagt drænrør under det niveau, kloakrørene ligger i, så drænvandet skal pumpes op i kloakrørene. Pumpen skal vedligeholdes, så der skal være fri adgang til pumpen. Vær opmærksom på, at du med pumpen får endnu et elektrisk apparat i din bolig, som bruger energi og vil koste på elregningen og i vedligeholdelsesbudgettet. 10

- Skelbrønd. Skelbrønden markerer overgangen fra den del af kloakken på din matrikel, som du har ansvaret for og til den del, kommunen har ansvaret for. Som regel er det dig, der har vedligeholdelsespligten på skelbrønden, også selvom den står lige uden for dit skel, men nogle kommuner påtager sig vedligeholdelsen af skelbrønde placeret udenfor skel. Hvordan vedligeholder du brøndene? Lige som du bør rense dine tagrender, bør du også tjekke dine brønde minimum et par gange om året, hvilket alt for mange boligejere glemmer. Du bør også tjekke dem, når der bliver varslet skybrud, og brøndene skal kunne håndtere ekstra store mængder vand. Nedfaldne blade kan være med til at stoppe din brønd. De fleste træer smider deres blade om efteråret, der kan stoppe de forskellige brønde, men bøgetræerne smider dem om foråret, og der er mange pollen fra birketræer og grantræer, der med tiden kan stoppe dine brønde. Er brøndene ikke renset, kan der stå unødigt meget vand i brøndene, og så risikerer du, at de frostsprænger om vinteren. Derudover kan tilstoppede sandfangsbrønde løbe over, og hvis de står tæt på husets fundament, giver det ofte fugtskader i bygninger med kælder. TV-inspektioner behøver du kun at få foretaget, når du flytter ind i et gammelt hus, eller når du ved, der er et problem, men de er typisk ikke dyre at få foretaget. Dræn Dræn lægger du omkring bygninger, hvor der er problemer med fugt i kældervæggene, og du har brug for at lede vand væk fra omkring huset. Dræn kan ikke alene løse problemer med opstigende fugt fx på grund af højtliggende grundvand. Du kan dog også lægge stikdræn inde under huset, typisk hvis du har en kælder med en bærende væg, som er fugtig. Tal med rådgiver eller kloakmester om løsningsmulighederne. Hvilke krav stilles til fremtidens kloakker? Hvis der ikke allerede er et krav om det i dit boligområde i dag, vil det sandsynligvis komme i løbet af en årrække: Dit kloaksystem skal kunne håndtere regnvand og spildevand i to forskellige systemer. I takt med at der kommer større og større regnmængder, øges presset nemlig på det fælles kloaksystem og på vandrensningsanlæggene, og det kræver, at regnvand og spildevand kan adskilles, da regnvand kræver langt mindre rensning. Men det er en gigantisk dyr og tidskrævende opgave, kommunerne står over for, at lave to kloaksystemer, så der kommer til at gå en lang årrække, inden alle kommuner vil have et nyt system klar. Nogle kommuner kræver imidlertid allerede nu et separat system til regnvand til nybyggede boliger for at undgå, at boligejeren skal separere senere, hvilket er dyrt - også selvom det kommunale kloaksystem ude på vejen ikke er opdelt endnu. orhør dig hos din egen kommune eller download lokalplanen for dit område. I andre kommuner er det et krav, at man ved nybyggeri etablerer regnvandsafløb via en faskine eller på anden måde holder vandet på sin egen grund, fx ved opsamling af regnvand i store tanke, så det kan genanvendes i husholdningen. Nogle kommunale forsyningsselskaber (fx Københavns Energi) vælger også at give boligejere tilskud til etablering af regnvandsfaskiner for at tage toppen af regnvandsmængden i systemerne. Håndtering af regnvand på egen grund Hvis du ønsker at håndtere regnvand på din egen grund, kræver det tilladelse fra kommunen, fordi nedsivningsanlæg ikke må placeres oven på forurenet jord eller for tæt på søer eller vandforsyningsboringer. Du vil selv kunne udføre en del af arbejdet, men hvis der er behov for at afproppe eksisterende kloakrør eller etablere nødoverløb, så ekstra vand kan løbe over i kloakken, skal du have fat i en autoriseret kloakmester. Kontakt under alle omstændigheder kommunen, inden du går i gang med arbejdet, da kommunen også kan have planer for dit boligområde, som kan påvirke din beslutning. Hans Jørgen Lykkeboe på Utterslevhøjs generalforsamling Hvordan beskytter du dig mod skybrud? Vi får flere skybrud, og det sætter også pres på kloakkerne. Så meget at spildevandet i klokken kan blive presset ind i din bolig. Derfor kan det være en god idé at beskytte sig med et såkaldt højvandslukke, der er en anordning, der lukker af for vandet, så det bliver i røret og ikke kommer videre op i afløbet og ind i huset. Et højvandslukke kan forebygge, at spildevand presses ind i boligen under skybrud. Da et højvandslukke lukker for afløbet, skal du være meget varsom med at bruge toilet, bad, vaskemaskiner og håndvaske, når vandet presser på under et skybrud, idet det kan give oversvømmelse i huset af husets eget spildevand. Højvandslukker er dog forsynet med en alarm, der fortæller husets beboere om, hvornår afløbet er blokeret. Sørg for at være på forkant. Har din nabo prøvet oversvømmelse, kommer turen sikkert også snart til dig, hvis du ikke gør noget. Du kan dog ikke få højvandslukke på dræn og regnvand. Her er det pumpeanlæg, der skal til. Højvandslukke bør kun bruges på spildevand. Højvandslukke kan monteres som en del af gulvafløbet eller en del af kloakrøret kloakmesteren kan vejlede dig om, hvad der er smartest i dit tilfælde. Alt efter hvad det kræver af udgravningsarbejde og opbrækning af gulvet kan etableringen af en højvandslukke koste dig 10-50.000 kr. Hvad gør du, hvis du ser rotter? Der er ingen krav om, at du skal installere rottespærrer i din kloak, men hvis du ser rotter eller har mistanke om at der er rotter, er du forpligtet til at anmelde det til kommunen. Kommunen er så forpligtet til at sende en autoriseret rottebekæmper ud og se på det. 11

Gratis inspirationsaften om energirenovering Hør om varmepumper, isolering, facadeisolering, solceller mm. Bliv klogere på isolering, varmepumper, facadeisolering og andre vigtige forhold, når du gerne vil energirenovere din bolig. Bolius inviterer til spændende aftener om energirenovering. Med energiprisernes himmelflugt og udsigt til endnu højere priser og afgifter, bliver det dyrere at varme huset op i fremtiden. Samtidig er et hus med et dårligt energimærke sværere at sælge, så derfor kan du lige så godt få det energirenoveret nu og selv nyde komforten. Det er gået op for de fleste boligejere. Men tilbage står usikkerheden om, hvad der skal laves først, hvad der kan lade sig gøre, hvad det koster, og om det nu også virker lige så godt som det, du allerede har? Derfor inviterer Bolius til gratis inspirationsaftener. I løbet af aftenen bliver du klogere på energirenovering, ligesom vi er vært ved en sandwich og en forfriskning undervejs. På mødet vil Bolius fagekspert fortælle om den seneste udvikling inden for energirenovering, hvad du bør gøre først, og hvad du skal tænke over, inden du går i gang. ageksperten vil også fortælle om muligheden for at få dit hus energitjekket og ikke mindst om den komfort, der følger med ved at have et hus i god energi-stand. På aftenen møder du, ud over Bolius, forskellige indlægsholdere fra relevante virksomheder. Efter arrangementet vil du have mulighed for at tale med indlægsholderne. Under arrangementet byder vi på en sandwich og noget at drikke. Arrangementet er fra 17.30-20.00. Dørene åbnes kl. 17.00 Overvejer du at skifte til en varmepumpe, der kan hente energi ud af jorden eller luften, kan du få hjælp hos Danfoss. Du vil få gode tips og råd, så du har et bedre grundlag for at træffe beslutning om din fremtidige varmekilde. Danfoss fortæller bl.a. også, hvordan deres nye radiatortermostater, living by Danfoss, kan give besparelser på omkring 23 procent på varmeregningen. Alene ved at skifte dine gamle termostater ud med Danfoss nye elektroniske termostater. Viessmann A/S' store program inden for opvarmning sænker varmeudgiften med den nyeste teknologi. Et lavere energiforbrug giver boligen en bedre energimærkning. Vores komplette program indeholder bl.a. hybridløsninger, kondenserende gas- og oliekedler, varmepumper, solvarme, boligventilation og meget mere. ISOCON ApS er et landsdækkende isoleringsfirma. De er uvildig leverandør af alle typer miljøvenlige kvalitets isolerings-materialer, hvilket sikrer, at de tilbyder skræddersyede produkter, der passer til netop din bolig. Oftest vil en isolering give en varmebesparelse på 30-50% og dermed være tjent hjem på blot 2-3 år. Solceller er en af få investeringer, der tjener sig selv hjem over tid. Ved selv at producere strøm slipper du for stigende elpriser og kan halvere din elregning. Energimidt er Danmarks førende solcelleleverandør med over 20 års erfaring inden for området og installerede Danmarks første solcelleanlæg tilbage i 1993. Anlægget sidder der stadig og yder i dag 88 procent! Energimidt tager altid udgangspunkt i hver enkelt kundebehov for at sikre optimal udnyttelse at solcelleanlægget og dermed den bedste investering for kunden. Ballerup, d. 6. november Wihlborgs Konferencecenter Lautrupvang 8, 2750 Ballerup Tilmelding: http://www.bolius.dk/kom-til-gratis-infoaften-omenergirenovering-af-din-bolig/ballerup-6-november/ Det siger deltagerne om arrangementerne: Jeg er bygningsingeniør, og stiller normalt ikke store forventninger til indlæg om dette emne, når det er for alle. Her blev jeg positivt overrasket. Gav mig lyst til at få startet en ordentlig undersøgelse af mit hus, førend jeg iværksætter nye energiforanstaltninger - i første omgang termografi. STO Isolering viser, hvordan både nye og gamle huse kan facadeisoleres økonomisk, effektivt og fugtsikkert. Samtidig øges komforten, varmeregningen sænkes og energimærket får et markant løft. Som ekstra bonus får huset en helt ny facade, så det fremstår flot og vedligeholdelsen fremover bliver minimal. Med en varmepumpe fra HS Tarm, kan du reducere varmeregningen væsentligt. En varmepumpe fra HS Tarm indeholder den nyeste teknologi. Eksempelvis er varmepumperne forberedt til smart grid, så strømmen bruges, når den er billigst, fx om natten. HS Tarm fortæller herudover om den nye energibesparende gaskedel WHBS, som med Danmarks klart billigste pris er en rigtig god investering for både pengepungen og miljøet. Endelig vil HS Tarm fremhæve træpillekedlen TPK, som netop er blevet kåret som bedst i test til prisen af de svenske energimyndigheder, i den største test af træpillekedler på det svenske marked til dato. 12

13

Sådan bruges håndværker fradraget - Nyt spændende initiativ med hjælp til de forskellige processer i byggesager hos 3byggetilbud.dk http://www.3byggetilbud.dk/ fradragtjekliste/ Der er på det sidste kommet en del henvendelser angående udnyttelsen af håndværkerfradraget, hjælp til byggeprocessen og klager over dårligt håndværk. lere foreninger har taget siden til sig og henviser på deres hjemmeside til 3byggetilbud.dk. Du kan se her hvordan: http://2660-kaeret.dk/index.php/opslagstavle/33-kender-du-reglerne-for-at-klage-over-en-handvaerker http://www.gf-stendyssen.dk/side.asp?id=179518 - http://www.grevestrandby.dk/index.htm http://grfsvanemosen.skysite.dk/?side=301179 - http://haderslev-rosenbakken.dk/?id=76379 - http://www.egebjerglund-syd.dk/ 14

15

Der er noget i luften Med radon-projekterne i først Brønshøj-Husum og i foråret 2014 i Vanløse ser det ud til, at der skal tages alvorligt fat i problemet i specielt de ældre huse, men også nye Radon-undersøgelsen Mange grundejere har inddraget kælderen i beboelsen, og i undersøgelser i København har man over de sidste 10 år fundet radon over grænseværdien i hver 3. bolig. Det blev bekræftet efter undersøgelsen i Brønshøj-Husum sidste år. VGS besluttede - i samarbejde med Grundejeren.dk s LAR og miljørådgiver Kåre Press Kristensen fra Det Økologiske Råd - at gennemføre en måling i 23 af de over 100 huse i Vanløse, der tilmeldte sig undersøgelsen. Måleresultaterne blev præsenteret ved et borgermøde i Kulturstationen den 10. juni 2014. I 18 af af de undersøgte huse - som bruger kælderen til børne- eller soveværelse - lå syv huse under nedre grænseværdi mens seks huse lå over den nedre grænseværdi (100 Bq), hvorfor mindre tiltag er nødvendige her. em huse lå over den øvre grænseværdi (200 Bq), og to af disse med hhv. 400 og 1100 Bq. I de sidstnævnte huse skal der gøres noget større tiltag. De deltagende huse er i undersøgelsen blevet anonymiseret. Alle nyere huse opført fra 1998 bør være beskyttet af en membran, men det gælder ikke de gamle huse i Vanløse, hvor radonen kan trænge ind gennem utætheder i fundamentet. Undersøgelsesresultaterne, den lille folder, oplæg fra Niras og bilag om afhjælpning samles i et skrift, men foreligger elektronisk for interesserede foreninger. Erik Honoré redakteur@grundejeren.dk 16

orureningskilder Radon er en naturlig radioaktiv luftart fra undergrunden, som trænger ind i boliger gennem utætheder i fundamentet. Husets indhold af radon afhænger af, hvor meget radon der er i undergrunden under huset, om fundamentet er tæt, og om der er god udluftning i husets nederste etage. Grænseværdier og løsninger Radioaktiv stråling måles i becquerel (Bq), hvor 1 Bq er 1 radioaktivt henfald pr. sek. Den nedre grænseværdi er 100 Bq, mens den øvre er 200 Bq. Når den nedre grænseværdi overskrides, skal igangsættes simple tiltag som øget udluftning og ventilation samt tætning af fundament. Hvis den øvre grænseværdi overskrides, så skal foretages omfattende tiltag (ud over de simple). Der kan f.eks. etableres radonudsug, hvorved den radonholdige luft under fundamentet ledes op gennem et rør med afkast over tag. Alternativt kan lægges en membran eller etableres en betonplade, der tætner terrændækket. Sundhedsskader Radon er den hyppigste årsag til lungekræft efter rygning ifølge Sundhedsstyrelsen. Hos børn øger radon risikoen for akut leukemi. Koncentrationen er størst i husets nederste etage og sundhedsrisikoen er derved størst, hvis man har soveværelse eller opholdsrum i husets nederste etage. Radon i Vanløse Nedenfor ses resultater fra radonmålinger i 23 huse i bydelen. Der er målt 2 steder i hvert hus. Resultater i becquerel (Bq). Radon i dit hus: Max. 100 Bq/m 3 Hus nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 Måling 1 40 70 140 100 170 100 170 130 Måling 2 50 70 150 80 170 60 290 110 Hus nr. 9 10 11 12 13 14 15 16 Måling 1 140 120 200 120 40 70 60 60 Måling 2 150 60 210 190 40 80 80 180 Problematiske områder På radonkortet kan man se de områder, hvor risikoen for høj radonforurening er størst. Jo mørkere områder desto større risiko. Det ses, at huse i Vanløse har middel risiko. Det er derfor vigtigt at få målt, om der er et radonproblem i bydelens boliger. Netop derfor har Vanløse Lokaludvalg og Grundejersammenslutning igangsat et stort projekt, hvor der er blevet målt radonindhold i 23 boliger. Målingerne foretages via små sorte bokse, der skal ligge passivt i 60-120 dage. Det koster ca. 700 kr og kan gøres pr. postordre. Hus nr. 17 18 19 20 21 22 23 Måling 1 80 30 150 90 160 90 Måling 2 110 40 140 80 170 240 Den nedre grænseværdi overskrides i 57 % af husene. Mens den øvre grænseværdi overskrides i 13 %. Næsten alle rum med overskridelser bruges til soveværelser og børneværelser. Undersøgelsen viser med al tydelighed, at forureningen med radon også er et problem i Vanløse. 17

Udestuer Er der forskel på en udestue og en vinterhave, og regnes de som tilbygninger? Må du bruge udestuen til beboelse, og hvordan skal den se ud? Hvad er en udestue? Udestue, vinterhave, havestue eller veranda. Begreberne bruges ofte lidt tilfældigt, men dækker over en uopvarmet - og som regel mindre - tilbygning til huset, hvor væggene fortrinsvis består af glas. Hvor formålet med en udestue eller havestue er at forlænge muligheden for at sidde ude med 1 måned eller 2 i hver ende af forårs- og sommersæsonen, er en vinterhave oprindeligt tænkt som en slags drivhus i tilknytning til huset. En udestue består i sin enkleste form af en afskærmning af glas med et enkelt, næsten fladt tag af fx plast eller glas. Den kan bygges oven på en eksisterende terrasse og altså uden et egentligt fundament. Der er tendens til, at udestuerne i materialer og konstruktioner begynder at minde mere om egentlige tilbygninger, blot med brug af mere glas i ydervæggen. Således kan udestuen både have energivinduer, fundament og tagdækning, der svarer til husets. Hvilke regler gælder for udestuer? Begrebet udestue bruges temmelig flydende, også af producenter og fagfolk, men i Bygningsreglementet er skillelinjen mellem en udestue og en egentlig tilbygning mere præcis. Her er det nemlig afgørende, om udestuen er opvarmet eller ej. Er den opvarmet, er der tale om en tilbygning, og så skal den opfylde en række krav til beboelse, bl.a. krav om rumhøjde, flugtveje, tæthed og isolering. 18

Byggetilladelse Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræver det byggetilladelse at opføre en udestue. Det er altså ikke nok blot at anmelde byggeriet til kommunen. Ansøgningen skal være skriftlig og bl.a. indeholde tegninger og beskrivelse af udestuens placering, opbygning og materialer. Uanset om udestuen er opvarmet eller uopvarmet, kræves der byggetilladelse, det er ikke nok med en anmeldelse! Du må ikke gå i gang med byggearbejdet, før du har fået en byggetilladelse. Hvis dine ønsker rækker ud over de gældende krav og regler, skal du desuden samtidig med ansøgningen søge om dispensation. Når arbejdet er færdigt, skal du huske at færdigmelde byggeriet til kommunen. En udestue tæller med i etagearealet, og du skal derfor tidligt i planlægningen sikre dig, at du ikke kommer i konflikt med grundens bebyggelsesprocent, der normalt er 30 procent i parcelhusområder. En udestue tæller også med i det samlede regnskab af bebyggelsesprocenten og skal derfor også angives på din BBR-meddelelse. Har du en gammel udestue, som du vil renovere, skal du først sikre dig, at den eksisterende udestue er anført på din BBRmeddelelse, før du går i gang. Hvis den ikke er, bør du kontakte kommunen, inden du går i gang med at renovere. Det er dit ansvar som boligejer at sørge for, at oplysningerne på BBRmeddelelsen til hver en tid stemmer og er opdateret. Du skal også sikre dig, at du overholder kravet om en minimumsafstand på 2,5 meter til skel. Udestue som beboelsesrum Du må opholde dig i din udestue på samme måde, som du må i haven og i udhuse og andre bygninger på grunden. Egentlig beboelse kræver dog, at udestuen opfylder kravene til beboelsesrum, herunder at den skal være opvarmet. Dermed er det så en tilbygning og ikke en udestue ifølge bygningsreglementet. Hvad skal dit forsikringsselskab vide, når du opfører en udestue? Når du opfører en ny udestue eller ændrer en eksisterende udestues status til beboelse, skal du give dit forsikringsselskab besked, således at policen på din husforsikring til enhver tid er opdateret. Det har betydning for udbetaling af erstatning, hvis der opstår brand eller anden skade. Hvor skal udestuen placeres, og hvordan skal den se ud? Udestuens størrelse og placering er afgørende for, om den vil indgå i en harmonisk helhed med resten af huset eller virke som en fremmedartet knast på det. Mest oplagt vil det være at placere udestuen så fordelagtigt som muligt i forhold til have, udsigt og sollys. Samtidig bør du tage hensyn til husets arkitektur. Udehuse kan se meget forskellige ud og være mere eller mindre integrerede med resten af huset. Du skal også beslutte, hvilket rum i huset, der skal have udgang til udestuen. orbindelsen mellem huset og udestuen er vigtig, men dog ikke nødvendigvis afgørende for udestuens placering.i en ikke-opvarmet udestue kan husets ydermur bevares, og udgangen til udestuen kan ske gennem en terrassedør en løsning, der åbner for flere mulige placeringer. Hvis du planlægger at opføre en opvarmet udestue, kan du overveje, om der skal være forbindelse mellem huset og udestuen via en dør, eller om du med fordel kan åbne helt op mellem udestuen og huset. 1960 ernes og 1970 ernes udestuer havde ofte et lidt skuragtigt og midlertidigt præg, men tendensen er i nyere tid, at der bruges bedre og mere varige materialer og konstruktioner, uanset om udestuen er opvarmet eller ej. Opvarmede udestuer med karakter af egentlige tilbygninger kan med held lægge sig tæt op ad husets oprindelige materialer og udtryk, men udestuen kan også være helt sin egen. En let og neutral glaskonstruktion kan passe til både gamle og nyere huse. Nøgleordet er at have respekt for det eksisterende hus og derudfra udforme udestuen. Vinduerne vil altid være dominerende i udestue, og deres udformning bestemmer i høj grad stilen. Alt efter, om du vælger store moderne glasflader, evt. med rammer af aluminium, eller et mere traditionelt småsprosset præg, får to vidt forskellige udestuer. Er både vægge og tag af glas, opnås et drivhus-look, og her lukkes den maksimale lysmængde ind. Men det kan være meget varmt om sommeren. Et lukket tag skærmer mere for solen og giver udestuen et mindre drivhuspræg. Er der tale om en opvarmet udestue, skal der, som sagt, tages hensyn til bygningsreglementets nye energikrav, og det kan være nødvendigt at begrænse vinduesarealet for at opfylde isoleringskravene. Ligesom carporte og garager fås udestuer mere eller mindre færdige fra forskellige leverandører, men det vil ofte være nemmere at finde den helt rigtige løsning ved selv at tegne den - evt. i samarbejde med en arkitekt eller en leverandør. Det vil nok betyde, at udestuen bliver lidt dyrere end et præfabrikeret samlesæt. Til gengæld vil den efter al sandsynlighed rent æstetisk passe bedre til dit hus Kilde: Bolius.dk 19

Brug ventilen flittigt Det er alt for dyrt at skrue fuldt op for fjernvarmeanlægget, når du tænder det for første gang i fyringssæsonen. Læs, hvordan du med et par minutters ekstra indsats kan spare op til 1.500 kroner. remløbstermostaten ligner for det meste en helt almindelig termostat til en radiator. oto: Per Stengade En gennemsnitsfamilie kan spare op til 1.500 kr. på en fyringssæson, hvis de skruer langsomt op for deres fjernvarmeanlæg, efter at det har været sommer-lukket. Når fyringssæsonen går i gang, skal du ikke dreje fremløbstermostaten hen (reguleringsventilen) på fuld styrke. remløbstermostaten styrer temperaturen på det vand, der løber frem til dine radiatorer, og i begyndelsen er det slet ikke nødvendigt at sende helt varmt vand ind i dine radiatorer. Sådan tænder du langsomt for fjernvarmeanlægget Gør i stedet følgende: 1. Drej fremløbstermostaten til en temperatur på 35-40 grader, når du åbner for fjernvarmen for første gang i fyringssæsonen. 2. Hæv temperaturen med 5-7 grader, når det bliver koldere i oktober/november. 3. Skru yderligere 5-7 grader op, når kulden sætter yderligere ind senere på fyringssæsonen. På den måde ender du med 45-55 grader, eller hvad der svarer til ca. to tredjedele af fuld styrke. I meget kolde perioder kan du skrue yderligere op, hvis du har svært ved at varme huset op. Men husk at skrue ned igen, når det ikke længere er nødvendigt. Her finder du fremløbstermostaten jernvarmeanlæg har typisk 2 termostater. Den ene styrer temperaturen i varmtvandsbeholderen, den anden styrer temperaturen til radiatorerne. I denne forbindelse er det den sidste, du skal have fat i. 20 Termostaten ligner en helt almindeligt termostat til en radiator og sidder ved varmeveksleren. Varmeveksleren er den beholder, hvor dit vand opvarmes af fjernvarmen og kommer ud som varmt vand. På sommerluk.dk/sadan-lukker-du finder du et diagram over et typisk fjernvarmeanlæg. remløbstermostaten (reguleringsventilen) er markeret som nummer 13. Vær ikke bange for at gå i gang. Hvis du drejer den forkerte termostat, er det kun temperaturen på dit varme vand i varmtvandsbeholderen, der ændres, og den kan du bare dreje tilbage igen. Spar endnu mere på varmen Du kan sænke varmeregningen endnu mere ved at følge disse råd: 1. Indstil alle radiatorer i et rum ens og åbn dem samtidigt. Det giver en bedre opvarmning at have 4 radiatorer på 25 % end én, der er skruet helt op. 2. Opvarm helst alle rum i boligen også soveværelset. Luk døren ind til et rum, hvis du foretrækker, at det skal være køligere end resten af boligen. 3. Indstil temperaturen til 19-22 grader. Hver ekstra grad betyder en stigning på 5 procent på varmeregningen. Interaktiv termostat: Se, hvor meget du sparer på at skrue ned for varmen 4. Luk radiatorerne, når du lufter ud. Ellers registrerer de den kolde luft og begynde at varme op. Luft ud kraftigt, men i kort tid (5 minutter) om vinteren - så undgår du, at vægge og andet bliver kolde og mere energikrævende at varme op igen. Kilde: HOOR