KAPILLARBRYDNING / STANDSNING AF OPSTIGENDE GRUNDFUGT 03/2012

KAPILLARBRYDNING / STANDSNING AF OPSTIGENDE GRUNDFUGT 03/2012

Opstigende grundfugt Hvor kommer det fra? Vi bor i et land, hvor undergrunden hovedsageligt består af jord, ler, sand og kalk. Disse jordbundstyper har en åben kapillarstruktur, hvilket vil sige, at de har vandoptagende og vandledende egenskaber. Vi bor desuden i en verdensdel med tempereret kystklima. Det medfører, at vi modtager en vis nedbørsmængde om året. Forholdet mellem jordbundstype, nedbør og grundvand vil tilsammen danne en undergrund, hvis fugtindhold varierer efter årstid og nedbørsmængde, og dermed danne basis for at fugt nedefra kan trænge ind i vores boliger. Opstigende grundfugt via soklen forekommer i stort set alle bygninger. Opstigende grundfugt bremses i nybyggeri med et kapillarbrydende lag normalt en tynd tjærepap, der placeres i skellet mellem sokkel og mur samt dæk og mur ved kælderbyggeri. Er dette kapillarbrydende lag beskadiget eller helt manglende, bør denne fugtsikring udbedres som noget af det første. Fugt trænger ind nedefra og ind fra siden. Begge påvirkninger skal standses. En ny, vandret fugtspærre skal altid placeres over grundvandsspejlet, under træværk og gulvbæringer samt over underkanten af den udvendige vandtætte vægbehandling. Hvorfor skal opstigende grundfugt standses? Opstigende grundfugt har flere skadelige indvirkninger på en bygning: Puds og mørtel nedbrydes, så det taber sin styrke og vedhæftning. Maling og tapet vil ligeledes miste sin vedhæftning. Fugten vandrer i hele murens bredde, og vil skabe grobund for svamp og skimmel indvendigt. Indeklimaet forringes. Vand i murværk forårsager skader på overflade og konstruktion ved hyppige overgange mellem tø og frost. Fugtvandringen vil transportere salte i murværket, der vil vise sig som udblomstringer på facaden. Saltudblomstringer forcerer eroderingen af byggematerialerne, og ny facadebehandling kan ikke hæfte på saltudblomstringer eller fugtigt murværk. En fugtskadet bygning vil ofte have forringet isolering og indeklima, hvilket medfører øget varmeforbrug. Hvis gulvkonstruktioner i træ hviler direkte på fundament eller understøtning uden fugtspærring, vil trækonstruktionen efterhånden rådne. Denne beskrivelse tager udgangspunkt i, at bygningens kapillarbrydende lag skal (re)etableres. Opstigende grundfugt og sidelæns indtrængende fugt vandrer ind i murværket gennem kapillarstrukturen i byggematerialerne. 2

Vandret fugtbarriere Opstigende grundfugt er en af de mest udbredte fugtskader, som skyldes at fugt fra undergrunden kan trænge uhindret op gennem soklen, og via kapillarstrukturen trænge op i bygningens murværk. Denne fugtvandring bremses ved at lægge et kapillarbrydende lag mellem sokkel og murværk. Der kan være flere årsager til, at det kapillarbrydende lag bliver nedbrudt og skal erstattes. I ældre huse er det ofte helt manglende eller svært beskadiget. I nyere huse kan det skyldes brug af en uholdbar plastikmembran som det kapillarbrydende lag, eller det kan skyldes byggesjusk, hvor kapillarbrydningen ikke er ført helt ud til for- og bagkant af soklen, hvorved der opstår en fugtvandring ved siden af kapillarbrydningen. Yderligere fordele Der skal bores vandret ind i fugen. Ingen forvanding af borehuller. sprøjtes ind i borehullet, hvorefter det kan lukkes. Borehullet skal ikke efterfyldes, kun forsegles. Dette betyder, at arbejdet kan udføres på én dag. Effektiv: Murværkets fugt transporterer Skalflex Sokkelstop med sig ud i kapillarstrukturen. Dvs. at fugtspærringen lægger sig, hvor der er behov for den. Lavt materialeforbrug, da fugtspærringen foregår over et relativt lille område. Intet svind i indvendige revner og sprækker. Effektiv ved selv ekstremt højt fugtindhold i murværket. Intet dyrt specialværktøj er påkrævet. Er det kapillarbrydende lag beskadiget eller helt manglende, anvender man i dag oftest en såkaldt kemisk fugtmembran. Forskellige metoder Der findes i dag forskellige metoder til at standse opstigende grundfugt. Mekanisk og elektro-fysisk kapillarbrydning er metoder, som ikke er særlig udbredte i Danmark. Boremørtler og injektionsmetoder med kemiske fugtmembraner og væsker fordelt med eller uden tryk er derimod mere velkendte metoder. Skalflex metoden er en silan-baseret injektionscreme, en såkaldt kemisk fugtmembran, som er nem at fordele i de forborede huller ved hjælp af lavtrykssprøjte. fordeler sig med fugten inde i murværket, og lægger således fugtspærringen der, hvor det er nødvendigt. lægger sig som en vandret fugtspærrende barriere inde i murværket. Cremekonsistensen betyder, at fugtspærringen bliver, hvor den er lagt, og ikke løber ud af borehullet eller forsvinder i indvendige revner og sprækker. Desuden er den effektiv i selv ekstremt fugtigt murværk (fugtindhold over 60%), da den ikke fortyndes på samme måde som en væske. 3

Fugtspærring ved sokkel/dæk Ved soklen foregår Skalflex fugtspærring udvendigt i første fuge over sokkelniveau. Hvis dette niveau er tilgængelig indefra, kan fugtspærringen i stedet foretages her. Forberedelse Fugt- og saltbeskadiget overfladebehandling som puds og maling skal fjernes på sokkel og murværk. Overfladebehandlingen fjernes 50 cm over det beskadigede område. Fugtbeskadigede fuger kradses ud (2-3 cm). Placering af borehul fra hhv. udvendig og indvendig side. Hvis den opstigende grundfugt er trukket op i flere skift over soklen, vil denne fugt efterhånden tørre ud, når der er blevet fugtspærret ved soklen. Er huset forsynet med kælder, kan der lægges en ekstra fugtspærring indvendigt umiddelbart over støbeskel (overgangen mellem gulv og dæk), for at forhindre en fugtvandring herfra og op gennem kældervæggene. Overgangen mellem kælderdæk og sokkel vil altid være et svagt sted i bygningen, hvor fugt vil have nemt ved at trænge ind. Hvis her ikke er et kapillarbrydende lag i forvejen, lægges en kapillarbrydning fra indvendig side med. Dette er for at bremse fugtvandringen fra støbeskel og opad i murværket. Kapillarbrydningen lægges umiddelbart over støbeskel. Er anvendt indvendigt og skal væggen ikke fugtsikres yderligere, må der lægges en fugtsikring på indervæggen mellem gulv og Sokkelstop for at bremse den sidelæns indtrængende fugt, der kan trænge ind nedenfor Sokkelstop. Dette gøres ved at påføre Skalflex Multitæt fra gulvniveau og 5-10 cm op over Sokkelstop. Det blotlagte murværk behandles først med Skalflex Saltbinder for at sikre mod saltudblomstringer. Tykkelsen måles på de mure, der skal behandles, da borehulsdybden skal være rimelig nøjagtig. Over terræn kan tykkelsen på muren måles i en dør- eller vinduesåbning. Under terræn kan murtykkelsen ligeledes måles i døreller vinduesåbning eller i evt. ventilationsåbning. Findes sådanne muråbninger ikke, må der foretages en måleboring gennem muren. Boremaskinen forsynes med dybdemåler eller murboret forsynes med tapestriber afsat i et kendt interval. Hvis gulvkonstruktionen hviler på murværket, skal der fugtsikres under gulvbjælkeniveau for at beskytte disse mod opstigende grundfugt. Kontrollér træbjælker, trægulv, gerichter og fodpaneler i kontakt med fugtigt murværk for råd og svamp. 5-10 cm Hvis gulvkonstruktionen har direkte kontakt til fugtskadet murværk, skal fugtsikringen lægges under dette niveau. 4

Fugtsikring af sokkel Metoden er enkel. Arbejdet foregår udvendigt i første eller anden fuge over soklen. Er dette niveau tilgængeligt indvendigt, kan fugtsikringen i stedet foretages her. Der bores huller vandret ind i fugen (bor Ø12 mm) til en dybde på 50 mm fra bagsiden og med en centerafstand på 100-120 mm. Det anbefales at anvende en form for borestop på maskinen. Der bores ved hver lodret studsfuge samt ved centrum af hver sten. Brug trykluft til at fjerne murstøv i hvert borehul. Efterhånden som creme emulsionen trækker ud i kapillarerstrukturen vil borehullerne tømmes. Der vil være fugtsikret omkring borehullerne, og de kan derfor efterlades tomme. Udvendige borehuller lukkes eller plomberes med Skalflex Sokkelpuds Vandtæt. Det er ikke nødvendigt at fylde borehullet helt ud med puds, kun de yderste ca. 5 cm. Fugtsikring af kælder I bygninger med kælder vil man ofte vælge at lave et kapillarbrydende lag over soklen samtidig med et kapillarbrydende lag ved støbeskel. Se evt. side 8. Boremønster i specialforbandt Boremønster i halvstensforbandt 1 cm 5 cm Det kapillarbrydende lag ved soklen standser opstigende fugt i murværket, som kan skyldes opstigende grundfugt fra støbeskel eller sidelæns indtrængende fugt fra murværket. Det kapillarbrydende lag ved støbeskel vil spærre for nedefrakommende grundfugt. Hvis fugtsikringen foregår fra indvendig side nederst mod kældergulv, bores hullerne i nederste fuge. Herefter påføres Skalflex Multitæt fra gulv og 5-10 cm op over borehullerne. Herved sikres vægstykket under borehullerne mod indtrængende fugt. Sidelæns indtrængende fugt kan standses med forskellige metoder. Se afsnit om vandtætning og fugttætning af indvendige og udvendige kældervægge. Borehullerne placeres i nederste eller næstnederste fuge over soklen. Borehullets dybde er murtykkelse minus 5 cm. Fordeling af standses 1 cm fra borehullets forkant. Fugtsikring i hjørner Kapillarbrydningen i hjørner kan laves på 3 måder: Sprøjtedysen føres helt ind til borehullets bund, og trækkes langsomt tilbage, mens fordeles ensartet med et jævnt og kontinuerligt tryk. Borehullerne skal fyldes helt op med. Opfyldningen standses 1 cm fra forkant af borehullet. Væg og hjørne boret indefra Væg og hjørne boret udefra Sprøjtedysen føres helt ind i bunden af borehullet, hvorefter den med et kontinuerligt tryk langsomt trækkes tilbage, så doseres jævnt og ensartet i borehullet. Væg boret indefra, hjørne boret udefra Ydermur med krydsboring ved skillevæg, boret indefra. 5

Murtyper Massivt murværk Massivt murværk kan behandles fra samme side i én arbejdsgang. Understøtning af gulvkonstruktion Er gulvbjælker og evt. støttemure for gulvbjælker udsat for opstigende grundfugt, bør støttemure behandles med under dette niveau. Herved sikres og beskyttes træværket mod opstigende fugt. Der bores fra udvendig side, og borehullerne fyldes med. Gulvbjælke hviler direkte på sokkel Gulvbjælke hviler direkte på støttemur Hulmur Hulmure med frit hulrum kan behandles fra én side i én arbejdsgang. Kampestensfundamenter og vægge Følg en mørtelfuge i hensigtsmæssig højde. Begge borehuller udfyldes samtidig ved hjælp af en lang indføringsstuds. Grundet hulmursisoleringen behandles hulmuren fra begge sider. placeres i en fuge i hensigtsmæssig højde. Der bores i den valgte fuge, og boret passerer hulrummet. Der bores videre ind i modstående mur indtil 50 mm fra yderkant. Det er muligt at behandle begge mure fra samme borehul ved hjælp af en lang indføringsstuds. Viskositeten i er så høj, at cremen ikke flyder ned i hulrummet, men forbliver i borehullet. Hvis hulmuren er hulmursisoleret kan den behandles separat fra begge sider. I så fald skal hver mur betragtes som enkeltstående massiv mur. Denne type stenvæg har variende tykkelse og uens skift, som vanskeliggør alle former for injektionssystemer. Hvis det er muligt, bores der halvt ind fra begge sider i nogenlunde samme højde. Er det ikke muligt at bore det ønskede sted, kan der bores ekstra huller i nærheden, som kompenserer for det manglende hul. Bemærk, at ikke kan trænge ud i selve kampestenene. Den er kun virksom i mineralske materialer med kapillarer. 6

Skillevægge Når en skillevæg har kontakt til ydermuren, og når der er forskel i højde på placeringen af fugtspærren, lægges en lodret fugtspærring langs skillevæggen. Herved forhindres, at sidelæns indtrængende fugt vil vandre ud i skillevæggen. Genopbygning af sokkel Har det været nødvendigt af fjerne fugtskadet puds og mørtel på soklen, kan denne oprettes og pudses med Sokkelpuds Vandtæt. Bor skråt ind i hjørnet på begge sider af skillevæggen, så borehullerne krydser hinanden. Der bores i en vinkel på 45 i forhold til ydermuren. Der skal være sammenhæng mellem fugtspærren i ydermur og skillevæg. Skalflex Sokkelpuds Vandtæt armeret med net på soklen. Det er endvidere muligt at efterisolere soklen udvendigt. Isoleringsplader monteres på soklen og føres med ned under terræn. Herefter pudses og armeres isoleringen. Se afsnit om Udvendig vandtætning og isolering under terræn eller specialbrochure om Skalflex Facadeisolering. Der er etableret fugtspærring øverst i ydermur og nederst i skillevæg. Der vil ske en fugtvandring fra ydermur til skillevæg, hvis ikke der etableres en fugtspærring lodret. Efter fugtsikringen er en kemisk fugtmembran, som stopper fremtidig opstigende grundfugt. Den tørrer ikke omgående den fugtige væg. Væggen vil efterhånden tørre ud, da den ikke længere vil være modtagelig for ny fugt. Hjælp gerne tørringen på vej ved at sørge for så god ventilation som muligt. 7

Sokkeltyper Der er stor variation i bygningskonstruktioner. Afhængig af byggeriets alder, placering og undergrundens beskaffenhed vil der være anvendt forskellige metoder til opbygning af sokler og kældervægge. Her er illustreret de mest gængse konstruktioner. Støbt sokkel Fugtsikringen lægges udvendigt i første frie fuge over terræn 6-15 cm over sokkel. Fuldmuret sokkel og kældervæg Fugtsikringen lægges udvendigt i fuge 6-15 cm over terræn. Indvendigt i kælderen lægges den i første fuge over dækket. Fuldmuret sokkel og kældervægge i betonelementer Fugtsikringen lægges udvendigt i fuge 6-15 cm over terræn Indvendigt i kælderen lægges den umiddelbart over dækket. Sokkel og kældervægge i betonelementer Fugtsikringen lægges udvendigt i fugen mellem sokkel og mur. Indvendigt i kælderen lægges den umiddelbart over dækket. 8

Placering af ETABLERING AF KAPILLARBRYDENDE LAG Placeringen af fugtspærren afhænger dels af konstruktionen, og om der foretages opgravning eller ej. Hvis niveauet er tilgængeligt indvendigt, kan fugtspærringen også foretages indefra. Hus med kælder, hvor opgravning ikke foretages. Udvendig boring. Hus med kælder, hvor opgravning ikke foretages. Indvendig boring. Hus med kælder, hvor opgravning foretages. Udvendig boring. Hus med kælder, hvor opgravning foretages. Indvendig boring. Hus uden kælder, hvor gulv er i terrænniveau. Udvendig boring. Hus uden kælder, hvor gulv er i terrænniveau. Indvendig boring. Hus uden kælder med høj sokkel. Udvendig boring. Hus uden kælder med høj sokkel. Indvendig boring. Hus med hulmur uden massiv bund. Udvendig eller indvendig boring. Hus med hulmur med massiv bund. Udvendig eller indvendig boring. Hus med gulv på murpiller. Udvendig boring. 9

Fremgangsmåde 1. Evt. puds fjernes min. 50 cm over det fugtbeskadigede område. Ødelagte områder på sten og fuger fjernes. Underlaget skal være fast og bæredygtigt. 2. Den blotlagte mur behandles med Skalflex Saltbinder min. 50 cm over det fugtbeskadigede område. 3. Der bores vandrette huller i første eller anden fuge over soklen. Borehulsdybden skal være 5 cm kortere end muren. Borehullerne rengøres for murstøv. Anvend murbor Ø12 mm. 4. Borehullerne fyldes med ved hjælp af lavtrykssprøjte. Sprøjtedysen føres helt ind til borehullets bund, og trækkes langsomt tilbage, mens fordeles med et jævnt og kontinuerligt tryk. Borehullerne skal fyldes helt op med Skalflex Sokkelstop. Opfyldningen standses 1 cm fra forkant af borehullet. 5. Borehullerne forsegles med Skalflex Sokkelpuds Vandtæt. Hvis den udvendige facade kun fremstår med mursten, foretages ikke yderligere. Pudset facade genetableres. 6. Er sokkelstop anvendt indvendigt uden yderligere fugtsikring, påføres Skalflex Multitæt fra gulv og 5-10 cm op over borehullerne. Herved fugtsikres væggen mellem gulv og borehuller. 10

Produktbeskrivelse er en højkoncentreret, tixotropisk, silan/siloxane-baseret injektionscreme med kapillarbrydende egenskaber. En såkaldt kemisk fugtmembran. I modsætning til traditionelle injektionsvæsker, lægges som en vandret barriere, hvilket giver et koncentreret sikringsområde og dermed et lavt materialeforbrug. har en høj viskositet, som sikrer, at creme-emulsionen ikke siver ud af borehuller, men bliver der, hvor den skal være. indføres ved hjælp af lavtrykssprøjte. Indføringsrøret på sprøjten skal være lige for at kunne indføre injektionscremen korrekt. danner, hjulpet af mørtlens restalkalinitet, et hydrofobisk (vandafvisende) netværk, som permanent og effektivt blokerer for fugtvandring i kapillarstrukturen. er også velegnet til murværk med ekstremt højt fugtindhold. kan anvendes som vandret spærring mod opstigende grundfugt i alle slags sugende og mineralske byggematerialer som beton, kalkholdige sandsten, teglsten, mange naturlige sten og mørtler. Kan anvendes indvendig og udvendig. VIGTIGT: Produktet må ikke fortyndes! 5 kg TUN-nr: 1547741 Anvendte produkter Skalflex Saltbinder/Primer Tyndtflydende primer, der blokerer for nye saltudblomstringer. Sokkelpuds Vandtæt Diffusionsåben og vandafvisende puds. Anvendes bl.a. til lukning af borehuller og til opretning af murværk. 5 liter TUN-nr: 1547792 25 kg TUN-nr: 1460851 11