-tekster samlet 1 Oscars tunge Jeg kommer fra Brasilien - det ved I godt! Og alle danskere siger til mig: Nå, du er brasilianer, cool! Så kan du selvfølgelig tale spansk! Men NEJ - NEJ - NEJ!!! Jeg kan IKKE tale spansk - jeg taler portugisisk - for i Brasilien taler folk PORTUGISISK!!! Det er ikke det samme. Jeg siger heller ikke til en dansker: Nå, du er dansker, så du kan selvfølgelig tale svensk! Forstår I min pointe? Nå, men hør her. Jeg elsker dansk - dansk er næsten fysiologisk umuligt for ikke-danskere. Men jeg elsker, at jeg kan tale (lidt) dansk. Jeg kan tale dansk med min kæreste Stine, jeg kan tale (skrive) dansk på min blog - jeg kan tale dansk i Netto - jeg kan tale dansk, når jeg er i Sverige eller Norge - det er fantastisk!!! Alle i Danmark kan tale engelsk (ja, selv hjemløse i Danmark kan tale engelsk!!!) - for danskerne kan tale mange sprog. Fx Stine - Stine kan tale portugisisk, hun kan tale spansk, hun kan tale tysk, fransk, engelsk!!! Stines bror kan tale japansk og lidt kinesisk!!! Ja, det er fantastisk. Og mig - jeg er en glad mand fra Brasilien, der kan tale portugisisk, engelsk - men det vigtigste - JEG KAN TALE DANSK! 1.
2 Hvad er en brasili-ansker? Familie Hvad er familie? Er det min egen familie i Brasilien? Er det Stines familie her i Danmark, og hvad med Stine og mig her i Trøjborg - er det min familie? Brasilianerne Lad mig starte med brasilianerne. Min far hedder Henrique Mateus, og min mor hedder Beatriz. De er 64 og 58 år gamle. De bor i Porto Alegre og har boet der i mange år. Ja, min mor er faktisk født i Porto Alegre, men min far kommer fra en by, der hedder Belo Horizonte. Jeg har to søskende - to søstre. Min storesøster hedder Leticia, og hun er 34 år. Min lillesøster hedder Amanda, og hun er 28 år. Leticia bor i Italien - hun er gift med Gianluca, der er italiener. Amanda er ikke gift, men hun bor sammen med João i São Paolo. De har ikke nogen børn, men Leticia og Gianluca har en søn, der hedder Luca. 2.
Danskerne Min dejlige danske kæreste hedder Stine. Stine har en lidt speciel familie. Hun har fire søskende - to rigtige søskende (samme far og samme mor) og to halvsøskende. Hendes far har en datter med en anden kvinde, og Stines mor har en søn med en anden mand. Stines halvbror hedder Thor - han er 42. Stines halvsøster hedder Lucia - hun har en kæreste, og de har to børn. Hendes to andre søskende hedder Freja og Johan. Så ja, Stine har en virkelig interessant (og lidt bizar) familie... = en Brasili-ansker. Og hvad med Stine og mig? Er vi en familie? Ja, det er vi!!! Hvad - hvordan? He he - men det er rigtigt - for Stine og jeg har produceret en lille BRASILI-ANSKER... Mine damer og herrer; - ja, Stine er gravid - er det ikke F A N T A S T I S K - F A N T Á S T I C O!!! Så, kære venner - snart er vi tre i vores lille lejlighed, Dronning Margrethesvej 5, 4. th., Trøjborg, 8200 Århus N. Wow - det er en drøm! 3.
3 Drømmejob eller...? Danmark har mange berømte arkitekter, og dansk design er berømt i hele verden. Derfor er det en drøm for mig (en arkitekt fra Brasilien) at arbejde i Danmark. Men hvordan er min arbejdsplads så? Ja, jeg arbejder på en lille tegnestue i Århus. Tegnestuen hedder Streg, og den ligger i Århus Midtby. Det er ikke nogen stor tegnestue - vi er fem arkitekter, en sekretær, en teknisk tegner og så min chef. Tegnestuen ligger i et gammelt hus, men huset er helt moderniseret. Tegnestuen ligger på 6. sal. Vi har ét stort rum (med fem tegneborde + et bord til vores sekretær) og et mødelokale. Så har vi et lille køkken med et spise-bord, hvor vi spiser frokost og så selvfølgelig et bad og toilet. Men vi har også en tagterrasse. Og den er fantastisk - man kan se hele Århus deroppefra. Jeg er meget glad for mit job - min chef er rigtig dygtig, og mine kolleger er inspirerende og meget søde. Vi har mange spændende projekter, så ja - jobbet på tegnestuen er faktisk et drømmejob. Men jeg har også et andet job - jeg arbejder også på Mediehøjskolen i Århus - hvor jeg underviser i 3D-grafik. Og mit job der - ja, det går faktisk ikke så godt. Jeg er ekstremt træt af det. Jeg er træt af mine arbejdstider (jeg arbejder fra kl. 16:30-19:10), jeg er træt af min løn (den er meget dårlig), og jeg er faktisk også rigtig træt af mine studerende. De laver ikke noget. Jeg taler næsten aldrig med mine kolleger, så jeg kender dem ikke. Men o.k. - jobbet giver lidt ekstra smør på brødet, så jah... - det er o.k.! 4.
4 Dansk design og Stine-Oscar-design I går var Stine og jeg til housewarming hos en af mine kolleger - Palle. Palle er 36 år, og han er nygift. Hans kone hedder Ruth, og hun er svensker. Ruth er industriel designer. Når man besøger dem i deres lejlighed, kan man se, at de er kreative mennesker. Lad mig beskrive deres stue. Altså - den er virkelig, virkelig tjekket!!! Stuen er ét kæmpe-stort rum med én stor rød sofa. Og det er ikke en KEA-sofa, nej, nej - det er en designer-sofa - designet af en berømt dansk designer, der hedder Kaare Klint. Den er fantastisk, men den koster måske 30.000-40.000 kr!!! Stine og jeg har også en sofa hjemme i vores lejlighed - den har vi købt i IKEA, og den kostede 3600 kr. 5.
:-/ Nå, men i Palle og Ruths stue har de også et stort spisebord i poleret jern, og otte spisebordsstole af Nana Ditzel. Så har de tre store lamper af en dansk designer, der hedder Verner Panton. Det hele er design - design - design... Så har de et soveværelse. I soveværelset har de én stor seng og et kæmpe-stort indbygningsskab. Det er alt. Og nåh ja, - et kæmpe-stort vindue i loftet (de bor på øverste etage)- lækker detalje. Ja, deres lejlighed er virkelig smart. Men deres køkken er faktisk ret lille - men det er o.k., for de laver ikke så meget mad derhjemme - de spiser tit take-away eller spiser på en cafe eller en restaurant i byen, siger Palle. Nå, men den her blog-tekst er ikke en gratis reklame for dansk design; jeg fortæller det, fordi jeg var meget imponeret. Og festen - ja, det var en hyggelig housewarming - og alle deres venner er super-søde og virkelig interessante. Vi spiste god mad - salat, fisk, kød, ost, frugt, kager, is og drak virkelig god vin, champagne og drinks. O.k. - nu har jeg beskrevet Palle og Ruths lejlighed - og den er lækker... og tjekket... og moderne..., men da Stine og jeg kom hjem til vores egen lille lejlighed, tænkte jeg: Ja, vores lejlighed er måske ikke så moderne - og måske ikke så tjekket, og vores møbler er måske ikke dyre designer-møbler; vi har vores IKEA-sofa, et almindeligt spisebord - skabe, hylder, reoler, kommoder (fra loppemarkeder og Stines familie)... O.k. - vi har én designer-stol - en stol, der er designet af Finn Juhl. Den er dyr, men det er en gave fra min mor og far, så... Men resten af møblerne i vores lejlighed - de er bare vores, og lejligheden (inklusive møbler, Stine og Oscar) er bare KLASSISK STINE-OSCAR-DESIGN!!! 6.
5 Min bus, mit tog og min cykel I Danmark diskuterer man tit transport og trafik. Biler er dyre i Danmark - biler forurener - benzinen er dyr etc. Og man diskuterer også den offentlige transport i medierne - og politikerne er sure, passagerne er sure og ja - alle brokker sig over den offentlige transport i Danmark. Når jeg læser de diskussioner, tænker jeg: Ja, de kender ikke trafiksituationen i Brasilien (eller i for eksempel Rom). Transport- og trafiksystemet i Danmark er et paradis i forhold til Brasilien eller Rom. Okay - benzinen er dyr i Danmark - biler er dyre i Danmark, men luftforureningen er ikke så stor i Danmark, og trafikken er mere sikker her. En anden rigtig god ting i Danmark er den danske cykel-kultur. I Danmark har man for eksempel cykelstier næsten alle steder. Det har man ikke i Brasilien. Ja, ja - du kan godt cykle i for eksempel Porto Alegre, men wow - risikoen for en ulykke er meget stor. Folk er ikke vant til cykler i brasilianske byer, så det er meget farligt. 7.
Her i Århus er den offentlige transport rigtig god. Busserne og togene kører (til tiden) - de er moderne og komfortable - (okay billetterne er måske lidt dyre), men det er et effektivt system. Jeg cykler altid på arbejde - Stine cykler på arbejde. Vi cykler, når vi skal købe ind, vi cykler, når vi skal besøge vores venner, eller når vi skal i biografen. Vi cykler altid!! Om vinteren tager vi nogle gange bussen på arbejde, men som regel cykler vi. Cykler, cykler, cykler! Og når vi skal besøge Stines familie i Skive, for eksempel, så tager vi toget. Og det er dejligt og let - vi kan få en plads i toget - de har internet... - ja, luksus! Nej - jeg kan virkelig ikke forstå, at danskerne brokker sig over transport-systemet i Danmark. For mig er Danmark et trafikparadis! 8.
6 Oscars eksotiske guidede tour - Århus Er Danmark eksotisk...? Tja - det kommer an på mange ting. Danmark har selvfølgelig ikke palmer eller tropiske strande. Vejret er ikke altid fantastisk - det regner - det blæser - det er koldt. Men alligevel... For mig er Danmark faktisk meget eksotisk. Og hvorfor det? Jo - lad os tage Århus. Århus er en stor by i Danmark :-) (men en lille by i Brasilien). Men Århus har næsten alt. Vi starter med vand: Århus ligger ved kysten, (Århus Bugt), så vi har en stor havn. Men vi har også strande - Den Permanente for eksempel. Den Permanente er en dejlig strand, hvor alle fra Århus bader. (Nogle århusianere bader også om vinteren!!). Så har vi natur: Århus ligger i Østjylland, og i Østjylland og Midtjylland er naturen fantastisk. Vi har skove, bakker og marker alle steder. Typiske danske skove. Det er fantastisk at gå tur i skoven, om efteråret for eksempel. 9.
Musik: Jo, vi har masser af musik i Århus. Små spille-steder, diskoteker,værtshuse og barer (for eksempel i Skolegade). Vi har Musikhuset til internationale klassiske koncerter, og så har vi selvfølgelig Århus Festuge hvert år i september. Århus Festuge er en by-festival, hvor man kan se teater, høre musik, spise mad fra hele verden, feste og se kunst. Århus Festuge er som karnevallet i Rio... O.k. - næsten som Rio ;-) Kunst og kultur - har vi kunst og kultur i Århus? Ja, det har vi!. For eksempel Den gamle by. Streetview-tur i Den gamle by I den gamle by kan man gå rundt i Århus, som byen var i 1900-tallet. Der er gamle huse og gamle 10.
butikker, og folk går rundt i gammelt tøj fra 1900-tallet. Det er faktisk meget eksotisk for en brasilianer som mig!!! Men Århus har også andre fantastiske museer. Moesgård museum - det er et naturhistorisk museum, der ligger midt i en fantastisk skov. Virkelig dejligt til picnic og skovture. I centrum har vi Aros - et moderne museum. Aros er en lille arkitektonisk perle, synes jeg - det er meget, meget flot. Og jeg elsker skulpturen Boy. I 2011 fik museet en ny installation - Your Rainbow Panorama. Installationen er lavet af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson. Den er virkelig imponerende. Your Rainbow Panorama Streetview Så forstår I, hvad jeg mener...? 11.