Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden Nælde er en mellemstor plante og kendes på de mange brandhår på stængler og blade. De kan ved berøring give en kortvarig sviende smerte. De grønne blomster er små og uanselige. Liden Nælde spirer sent i foråret og optræder ofte i afgrøder sået sent. I åbne afgrø- der, som f. eks. bederoer, kan planten give store tab. Kimbladene er nærmest ægformede. Undersiden af bladet er tæt behåret, mens oversiden er næsten glat. Løvbladene er bredt ægformede og beklædt med enkelte, spredte hår. Sort Natskygge kan forveksles med Fuglegræs, der dog har glatte løvblade. Blomsterne er hvide. Sort Natskygge er en opret, mellemstor plante. Den kendes især på de store, sorte bær. Sort Natskygge spirer sent på foråret og ses ofte i åbne afgrøder sået sent. Planten kan blive generende og give tab i afgrøder som bederoer og kartofler. Sort Natskygge er giftig, og hvor planten optræder i stort antal, må det frarådes at anvende roetop som foder, da der kan være risiko for forgiftning. Udarbejdet af Institut for Ukrudtsbekæmpelse, Flakkebjerg, i samarbejde med Landskontoret for Planteavl og Landbrugets Informationskontor. Fotos: Bo Melander
Kimbladene er glatte og meget aflange til lancetformede uden bladstilk. Løvbladene er glatte og bredt ægformede i omrids med mange dybe indskæringer. Læge-Jordrøg kan forveksles med Hundepersille, der dog har noget kortere kimblade med bladstilk. Det er en mellemhøj, opret plante med høje, kegleformede blomsterstande. De enkelte blomster er små og blegrøde. Planten findes fortrinsvis på lermuldede jorde. Den optræder især i åbne, sent såede afgrøder om foråret. Hvor den bliver dominerende kan Læge-Jordrøg nedsætte udbyttet, både i korn og i roer. Kimbladene, der har bladstilk, er glatte og nærmest lancetformede med hel bladrand. Løvbladene er glatte og har mere eller mindre dybe indskæringer og snitdelinger. Hundepersille kan forveksles med Læge-Jordrøg, der dog har noget længere og mere aflange kimblade uden bladstilk. Hundepersille er en mellemstor plante med lange stængler. Blomsterne sidder i småskærme, som igen er samlet i en storskærm. Hver småskærm er forsynet med 3 nedhængende blade. Blomsterne er små og hvide. Planten optræder især i Østjylland og på Øerne i afgrøder sået om foråret. Hundepersille kan være generende og give tab, især i åbne afgrøder - f. eks. i roer. LIK TRYK 1989
Kimbladene er glatte og ægformede med hel bladrand. omvendt ægformede. Nat-Limurt og Aften-Pragtstjerne kan ikke adskilles i de unge stadier. Aften-Pragtstjerne får hvide blomster, mens Nat-Limurt får lyst rødlige blomster. Nat-Limurt virker på den øverste del af planten klistret ved berøring - deraf navnet Limurt. Planterne ses hyppigt - især på Øerne - i afgrøder sået om foråret. De kan være generende i åbne afgrøder - f. eks. i roer. I frømarker med kløver, er de to arter et ondartet ukrudt, fordi deres frø er vanskelige at rense fra. Kimbladene er behårede og skævt nyreformet med hel bladrand. nyreformede med dybe indskæringer i bladranden. Storkenæb omfatter 3 arter - Blød, Liden og Kløftet Storkenæb, som alle ligner hinanden meget. Alle arter er små planter med nedliggende stængler. De kendes især på at frugten ligner et næb. Blomsterne er rødlige. kløverfrømarker med rød- og hvidkløver bør storkenæbar- terne bekæmpes, fordi frøene er vanskelige at rense fra. Storkenæb ses ofte både i vårsæd og i vintersæd. I åbne afgrøder - som f. eks. roer - kan den være generende. I LIK TRYK 1989
Kimbladene er lange og smalle. De kan være svagt behårede. Løvbladene er lancetformede og de kan også være svagt behårede. De første løvblade er ofte meget rødlige. Vej-Pileurt er lavtvoksende med lange stængler, der vokser langs jorden. Ved hvert bladfæste ses hindeagtige, stængelomfattende bladskeder - kaldet «kræmmerhuse«. Blomsterne er små og rødlige. Planten er meget almindelig i afgrøder sået om foråret. Vej- Pileurt kan være meget gene- rende i åbne afgrøder - f. eks. i ærter. Kimbladene er aflange til ovale med spredte hår. Løvbladene er lancetformede og tæt behårede. Bleg Pileurt kan forveksles med Fersken Pileurt, som dog har løvblade med glat overflade. Bleg Pileurt er en mellemhøj til høj, opret plante. I modsætning til Fersken Pileurt er kun få af løvbladene hos Bleg Pileurt forsynet med en sort plet. Blomsten er lille og hvid til rosa. Planten ses hyppigt i afgrøder sået om foråret, men den kan også dukke op i afgrøder sået om efteråret. På vandli- dende jorde kan den optræde i stort antal og føre til store tab, selv i konkurrencestærke afgrøder som korn og raps. Udarbejdet af Institut for Ukrudtsbekæmpelse, Flakkebjerg, i samarbejde med Landskontoret for Planteavl og Landbrugets Informationskontor. Fotos: Bo Melander
Bladene, der er matte, ru og smalle, har ikke bladtænder. Bladlejet er sammenrullet. Skedehinden er noget flosset og op til 7 mm lang. Vindaks kan forveksles med Enårig Rapgræs, der dog har klaplagt bladleje og bådformet bladspids. Vindaks er en høj, opret plante. Småaksene, der har en meget lang stak, er samlet i en stor, pyramideformet - ofte rødviolet - top. Vindaks ses på alle jordtyper og mest i afgrøder sået om efteråret. Planten er et ondartet ukrudt, der giver tab, især fordi den kaster mange levedygtige frø og derfor opformeres hurtigt. Vindaks bør altid bekæmpes effektivt. Bladene, der er brede og flade, har ikke bladtænder. På bladranden, især mod bladgrunden, ses lange, udstående hår. Bladlejet er sammenrullet. Skedehinden er op til 6 mm lang. Flyve-Havre kan forveksles med kornarterne, der dog mangler de lange, udstående hår på bladranden. Flyve-Havre er en høj og kraftig, opret plante. Småaksene er samlet i en stor, åben top. Fra småaksene udgår lange, knæbøjede stakke i modsætning til dyrket havre, som er stakløs. Frøene har løsningslag, og de modne frø kastes ofte før høst. Planten ses især i afgrøder sået om foråret. I vintersæd kan planten til tider spire frem i foråret. Efterårsfremspirende planter vil normalt udvintre. Flyve-Havre kan give store tab, fordi den kon- kurrerer stærkt med afgrøden. Det er ved lov vedtaget, at Flyve -Havre skal bekæmpes effektivt, så der ikke findes aksbærende planter i tiden 1. juli til 15. august. Udarbejdet af Institut for Ukrudtsbekæmpelse, Flakkebjerg, i samarbejde med Landskontoret for Planteavl og Landbrugets Informationskontor. Fotos: Bo Melander
Bladene, der er ret korte med tydelige ribber på oversiden, mangler bladtænder. Bladlejet er sammenrullet. De nederste bladskeder er rødfarvede og skedehinden er ca. 2,5 mm lang. Ager-Rævehale kan forveksles med Alm. Kvik, der dog har bladtænder. Ager-Rævehale er middelhøj. Småaksene, der er samlet i cylinderformede duske, har stak, hvorved planten kan adskilles fra timothe. Ager-Rævehale ses især i den sydlige del af landet i afgrøder sået om efteråret. Hvis der er mange planter, kan det give store tab - f.eks. i vintersæd. I frømarker med alm. rapgræs og eng-rapgræs er planten et besværligt ukrudt, fordi frøene er vanskelige at rense fra. Planten forekommer hyppigt i alle former for afgrøder. Alm. Kvik er et meget ondartet ukrudt, der bør bekæm- Bladene, der er matte, ret smalle og behårede på oversiden, har bladtænder. Bladskeden er tæt behåret. Bladlejet er sammenrullet. Skedehinden er ca. 1 mm lang. Planter med 1-2 blade er karakteristisk rødbrune. Frøplanter er mere spinkle end planter fra udløbere. Alm. Kvik kan forveksles med Ager-Rævehale, der dog ikke har bladtænder. Alm. Kvik er en høj, opret plante. Småaksene er samlet i aks. Planten kendes især på de lange, hvide, underjordiske udløbere. pes effektivt. Den nedsætter udbyttet og i frøgræsafgrøder er dens frø vanskelige at rense fra. LIK TRYK 1989
Kimbladene er glatte og omvendt nyreformede med hel bladrand. omvendt ægformede med mere eller mindre dybe indskæringer. Ager-Sennep kan forveksles med Raps, der dog har næsten glatte løvblade - Kiddike, der har større kim- og løvblade - Agerkål, hvis løvblade har tydelige hår og er mere blågrønne. Ager-Sennep er en høj og kraftig plante med gule blomster. Stængel og blade er stivhårede. Planten optræder ofte i afgrøder sået om foråret. Hvor Ager-Sennep optræder, vil selv et lille antal kunne nedsætte udbyttet. Frøene er umulige at rense fra raps Kimbladene er bredt ægformede med hel bladrand. Overfladen kan være behåret eller glat. runde med svagt bølget bladrand. Haremad er en høj plante. Dens blade har nogle karakteristiske indskæringer, som kan minde om haregnav, deraf navnet. Blomsterne er små og gule. Planten ses hyppigt i afgrøder sået om foråret og om efteråret. I åbne afgrøder som f. eks. roer kan den være generende og give tab. Hare- mad er et besværligt ukrudt i frømarker med græsfrø, da dens frø er vanskelige at rense fra. Udarbejdet af Institut for Ukrudtsbekæmpelse, Flakkebjerg, i samarbejde med Landskontoret for Planteavl og Landbrugets Informationskontor. Fotos: Bo Melander
Kimbladene er behårede og har form som en boomerang. Bladranden er bugtet. Løvbladene er lange og smalle med svagt bugtede bladrande. De er beklædt med stive hår. Amsinckia er en mellemstor, opret plante. Den kendes især på dens stive til næsten stikkende behåring på stængler og blade. Blomsterne er små og gule. Der findes flere arter, som er svære at adskille. Den mest udbredte art kaldes nu Gulurt. Planten er et ondartet ukrudt, der nedsætter udbyttet i afgrøder sået om foråret. Amsinckia er en ret ny ukrudtsart, som især optræder i flere områder af Jylland. Kimbladene er glatte og lancetformede med hel bladrand. omvendt ægformede med savtakket bladrand. Alm. Brandbæger er en lille, opret plante. Den kan kendes på, at der på ydersiden af blomsterkurvene er sorte mærker og dens blade er kødfulde. Blomsterkurven er lille og gul. Planten optræder både i afgrøder sået om foråret og efteråret. Den kan optræde i betydeligt omfang i majs samt på gårdspladser og i ha- ver. Alm. Brandbæger, der også benævnes Stolt Henrik, kan nedsætte udbyttet, når den bliver et dominerende ukrudt. LIKTRYK 1989