DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER
|
|
|
- Anita Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede, triticale og rug Åbner nye muligheder for effektiv græsukrudtsbekæmpelse Bayer CropScience Nørgaardsvej Kgs. Lyngby Service tlf: _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd :37:54
2 o e be 005 y e a & sc e Græsnøglen en praktisk håndbog til identifikation 6620_græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek1: :38:22
3 Introduktion Græs er bare græs for mange mennesker, og det er egentlig ikke så underligt, for i blomsterløs tilstand er det kort fortalt en plante med lange, smalle, grønne blade. Især på de tidligste trin efter fremspiring kan det være vanskeligt at se forskel på arterne og selv græseksperter kan her komme på glatis. Med denne græsnøgle skulle der være mulighed for at identificere nogle af de i Danmark almindeligt forekommende græsarter i blomsterløs tilstand. Græsnøglen indeholder 25 græsarter og ud over de almindeligt dyrkede græsser (kulturgræsserne), er her medtaget en række vildtvoksende arter, der kan være forureningskilder i frøgræsmarken eller optræder som vanskeligt bekæmpbart ukrudt. Sådan bruges græsnøglen Den enkelte art bestemmes ved først at benytte den egentlige græsnøgle på side 6-7. Her kommer man frem til det enkelte græs eller en græsgruppe, og ved sidehenvisning findes en mere uddybende beskrivelse, hvorefter den endelige identifikation kan finde sted. På side 4-5 er givet en forklaring på de navne og udtryk, der bruges om en græsplantes enkeltdele og opbygning. Der er endvidere på side 18 medtaget en bestemmelsesnøgle over de 4 kornarter, således at man i den blomsterløse tilstand har mulighed for at identificere og adskille dem _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:27
4 Indhold Græsplantens enkeltdele og opbygning... 4 Græsnøgle... 6 Identifikation af: Rødsvingel... 8 Mosebunke... 8 Alm. Rajgræs... 9 Kamgræs... 9 Enårig Rapgræs... 9 Alm. Rapgræs...10 Eng-Rapgræs...10 Alm. Hundegræs Engsvingel Ital. Rajgræs Alm. Kvik...12 Vellugtende Gulaks...12 Alm. Hvene...13 Stortoppet Hvene...13 Kryb-Hvene...13 Timothé...14 Draphavre...14 Ager-Rævhale...15 Eng-Rævehale...15 Vindaks...15 Fløjlsgræs...16 Ager-Hejre...16 Gold Hejre...17 Blød Hejre...17 Flyve-Havre...17 Identifikation af kornarter...18 Atlantis _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:27
5 Græssernes enkeltdele og opbygning bladplade bladskede underjordisk udløber, f.eks Kvik overjordisk udløber f.eks. Kryb-Hvene bladplade skedehinde bladtænder bladskede bådformet bladspids på rapgræsser bladribber køl ingen bladribber lysspor Lysspor kan ses som 2 lysende striber parallelt m. midtnerven, når bladet holdes op mod lyset, f.eks. rapgræsser _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:28
6 sammenrullet bladleje f.eks. Ital. Rajgræs sammenlagt bladleje f.eks. Alm. Rajgræs småaks Aksgræs f.eks. Alm. Rajgræs duskgræs f.eks. Timothé topgræs f.eks. Rapgræsser småaks m. 8 blomster _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:30
7 Græsnøgle Trådformede grundblade Korte udløbere Sammenlagt bladleje Flade grundblade Tydelige bladribber Meget stive ru blade Glatte blade Ingen el. utydelige bladribber 2 lysspor langs bladmidten Ingen lysspor Blank bladunderside Med bladtænder Mat bladunderside Sammenrullet bladleje Med udløbere Uden bladtænder Blade uden hår Uden udløbere Blade med hår _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:31
8 Find arten ved at følge nedenstående vejledning. Ved sidehenvisning findes en mere uddybende beskrivelse, hvorefter den endelige identifikation kan finde sted. Rødsvingel 8 Mosebunke 8 Bløde blade, små bladtænder Stive blade, ingen bladtænder Bådformet bladspids Bladplade med kraftig køl Blade ru langs hele randen Yderste trediedel ru Udløbere Alm. Rajgræs 9 Kamgræs 9 Rapgræsser 9-10 Hundegræs 11 Engsvingel 11 Ital. rajgræs 11 Alm. kvik 11 Ingen udløbere Gulaks 12 Arter af Hvene 13 Blågrønne matte blade Utydelige bladribber Tydelige bladribber Hele planten fløjshåret Hele planten mere eller mindre håret Nedre bladrand håret Tydelig køl Mindre tydelig køl Timothé 14 Draphavre 14 Rævehale 15 Vindaks 15 Fløjlsgræs 16 Arter af Hejre Flyvehavre _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:31
9 Navn Rødsvingel Festuca rubra Mosebunke Deschamsia caespitosa Skedehinde Meget kort, afstumpet, svær at skelne. Lang, op til 15 mm, spids. Bladtænder Manglende. Manglende. Bladleje Sammenlagt. Sammenlagt. Bladskede Trind bladskede. Ældre bladskeder åbne. Let håret. Åben, trind, ofte lidt kølet bladskede ru foroven, ellers glat. Bladplade Trådformede bløde grundblade. Øvre blade flade. Mørkegrønne lange, meget stive blade m. ru tydeligt fremtrædende ribber og lyse striber. Glinsende blank underside. Blomsterstand Ret åben, ofte ensidig top m. 4-7 blomstrede rødlige småaks m. kort stak. Stor udspærret silkeglinsende top m. små 2-blomstrede violet-hvidlige småaks m. kort skjult stak. Beskrivelse Tæppedannende flerårigt græs m. underjordiske udløbere. Dyrket. Flerårigt fast tueformet græs m. oprette høje strå. På enge, grøfter og i fugtige skove samt moser _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:32
10 Alm. Rajgræs Lolium perenne Kamgræs Cynosurus cristaus Enårig Rapgræs Poa annua Kort op til 1 mm. Kort, afstumpet, op til 1,5 mm. Lang, afrundet, let savtakket 2-5. Små, smalle. Manglende. Manglende. Sammenlagt. Sammenlagt. Sammenlagt. Åben, glat, nedre bladskeder rød-violette, flade skud. Åben, trind, glat ældre bladskeder gule. Sammentrykt, glat, mere el. mindre åben bladskede med køl. Uden hår, mørkegrøn mat overside m. tydelige ribber, skinnende blank glat underside. Mørkegrønne stive smalle uden hår, ru i randen, oversiden ribbet og mat. Underside glat, blank med køl. Lysegrønne korte ofte tværrynkede m. bådformet spids Mat underside m. lille køl uden hår. Askgræs m blomstrede småaks sammentrykte kantstillede uden stak. Ensidig, grøn dusk m. parvis siddende 3-5- blomstrede småaks. Kort stak. Lille, åben top, ofte m. parvis siddende ensidige grene blomstrede småaks uden stak. Kraftigt mørkegrøn, løst tuedannende flerårigt græs. Dyrket. Ret kort, stift, opret, løst tuet flerårigt græs. På enge græsmarker og overdrev. Småtuet, enårigt kort græs, som kan blomstre hele året. Alm. ukrudtsplante overalt _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:33
11 Navn Alm. Rapgræs Poa trivialis Eng-Rapgræs Poa pratensis Skedehinde Lang, spids, 4-10 mm. Kort, afrundet, 1-3 mm. Bladtænder Manglende. Manglende. Bladleje Sammenlagt. Sammenlagt. Bladskede Sammentrykt, ru bladskede m. køl. Sammentrykt (nedre), glat bladskede m. svag køl. Bladplade Lysegrøn jævnt tilspidset bladplade m. bådformet spids. blank underside med køl. Mørkegrønne el. blåduggede blade, lige brede i hele længden brat afsluttet i bådformet spids. Blank, glat underside m. køl. Blomsterstand Åben, tæt top ofte m. svagt violette småaks uden stak. Åben top m. få grene, 3-5-blomstrede, ofte violette småaks uden stak. Beskrivelse Løst tuedannende flerårigt græs m. korte overjordiske udløbere. På fugtig, næringsrig jord. Dyrket. Svagt tuedannende græs m. underjordiske udløbere. På marker, enge, vejkanter og overdrev. Dyrket _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:33
12 Alm. Hundegræs Dactylis, glomerata Engsvingel Festuca pratensis Ital. Rajgræs Lolium multiflorum Meget lang, op til 12 mm. Meget kort, ca. 1 mm, afstumpet. Kort, ca. 2 mm, afstumpet. Manglende. Små uden hår. Store, ret smalle omfattende. Sammenlagt. Sammenrullet. Sammenrullet. Tokølede, stærkt sammentrykte og ru bladskeder. Åben, trind, glat bladskede uden hår. Mere el. mindre åben, trind bladskede, sædvanligvis uden hår. Matte grågrønne brede, ru blade m. kraftig køl. Lysegrønne blade uden hår. Oversiden tydeligt ribbet, undersiden blank. Ru langs hele bladranden. Mørkegrønne brede bløde og slappe blade m. tydelige bladribber og blank underside. Ru langs yderste trediedel af bladrand. Uden hår. Karakteristiske dusklignende topgræs m. de 3- blomstrede småaks siddende i tætte ensidigt vendte stande. Nikkende smal top kun åben under blomstring blomstrede store småaks uden el. sjældent m. kort stak. Aksgræs m. 10 el. flerblomstrede småaks m. stak (Kantstillede). Groft, stærkt tuedannende flerårigt, dominerende græs. Dyrket. Højt, ret kraftigt tuedannende flerårigt græs. Dyrket. 1-2 årigt tueformet hurtigt voksende kraftigt græs. Dyrket _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:35
13 Navn Alm. Kvik Elymus repens Vellugtende Gulaks Anthoxanthum odoratum Skedehinde Meget kort, afstumpet, ca. 1 mm. Kort, ca. 2 mm, let savtakket. Bladtænder Opfattende sylspidse. Små m. få spredte hår. Bladleje Sammenrullet. Sammenrullet. Bladskede Åben, trind bladskede uden tydelig køl. Unge bladskeder håret. Åben, spredt behåret bladskede de øvre kan være noget oppustede. Bladplade Mørkegrønne matte lange, ret smalle blade. Oversiden m. spredte lange hår, undersiden glat. Matte korte blade m. lave fine ribber, spredt behåring især ved bladgrund. Blomsterstand Beskrivelse Askgræs. Et 5-blomstret småaks ved hvert led. Småakset sidestillet (til forskel fra Rajgræs) m. kort stak. Kraftigt voksende flerårigt græs m. lange veludviklede underjordiske udløbere. Vanskeligt bekæmpbart ukrudt. Ved modenhed gul- glinsende duskgræs. 3-blomstret småaks m. 2 golde stakbærende blomster og en stakløs frugtbar blomst. Stakken knæbøjet. Spinkelt tueformet flerårigt græs m. stærk krydret duft. (Kumarin). På enge og overdrev _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:36
14 Alm. Hvene Agrostis tenuis Stortoppet Hvene Agrostis gigantea Kryb-Hvene Agrostis stolonifera Kort, lige afskrået. Meget lang, op til 6 mm, afstumpet og savtakket. Lang, op til 5 mm afrundet, let tandet. Manglende. Manglende. Manglende. Sammenrullet. Sammenrullet. Sammenrullet. Åben, trind glat bladskede. Åben, trind, glat bladeskede. Åben, trind, glat bladskede. Matgrønne blade m. tydelige bladribber uden hår. Matgrønne brede blade m. tydelige bladribber. Uden hår. Let ru blade m. gråt el. blåligt skær. Tydelige bladribber. Uden hår. Brunlilla top m. få udspærrede grene. 1-blomstrede meget små småaks uden stak. Stor udspilet bleg top m. mange små 1-blomstrede småaks uden stak. Bleg, efter afblomstring sammenkneben top m. mange enblomstrede småaks uden stak. Flerårigt, lavt, løst, tueformet græs m. korte underjordiske udløbere. På tør, næringsfattig jord. Højt flerårigt løst tuedannende græs m. korte underjordiske, udløbere. På næringsrig jord overdrev og vejkanter. Flerårigt løst tuedannende græs m. lange overjordiske udløbere. Dyrket _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:37
15 Navn Timothé Phleum pratense Draphavre Avena elatior Skedehinde Lang, op til 6 mm, tilspidset midterflig og små sideflige. Lang ca. 4 mm, flosset. Bladtænder Manglende. Manglende. Bladleje Sammenrullet. Sammenrullet. Bladskede Åben, trind, glat bladskede. Stængel ofte løgformet, opsvumlet lige under jordoverfladen. Åben, øverste del glat, ellers lidt ru bladskede. Bladplade Lyse, ofte blågrønne, brede matte blade uden hår m. svag køl. Ru bladrand, især mod bladgrunden. Gulligtgrønne, blanke ret lange smalle, lidt ru blade med køl. Uden tydelige bladribber. Blomsterstand Aflang, tæt og fast dusk m. mange 1- blomsterede tætsiddende småaks uden stak. Lang, ret smal top m. 2-blomstrede oprette (ikke hængende) lysegrønne småaks. Den nederste blomst m. stak. Beskrivelse Kraftigt flerårigt løst tueformet græs. Dyrket. Flerårigt tueformet kraftig græs m. stive skud. Rødderne gule. Langs vejkanter, skrænter etc. Tidligere dyrket _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:38
16 Ager-Rævehale Alopecurus myosuroides Eng-Rævehale Alopecurus pratensis Vindaks Apera Spici-venti Middellang, ca. 2,5 mm, afstumpet, ofte uregelmæssigt savtakket. Lang, stump, tyk. Meget lang, flosset. Manglende. Manglende. Manglende. Sammenrullet. Sammenrullet. Sammenrullet. Åben, trind, glat bladskede ellers ru stængler. Åben, trind, glat bladskede og glat stængel. Åben, fast og glat bladskede. Glatte stængler. Blågrønne ru korte blade uden hår med tydelige bladribber og køl. Brede, glatte blade m. tydelige bladribber. Bladene vender oversiden nedad. Matte smalle ru blade m. tydelige bladribber, uden tydelig køl. Smal tenformet tilspidset, ret løs dusk m. tætsiddende 1-blomstrede småaks m. stak. Dusk som Ager-Rævehale, men større og mere afrundet, dog mindre stak. Stor, nikkende top m. udspærrede, meget tynde grene. 1-blomstrede, meget, små småaks m. lang tynd, ofte snoet, stak. Enårigt opret tuedannende græs. Kan ofte ses stående enkeltvis. På våde lerjorder. Ofte ukrudt i vintersæd. Flerårigt tueformet græs, kraftigere end Ager-Rævehale. På fugtig næringsrig jord. Tidligere dyrket. Enårigt tueformet græs m. oprette, strå. På næringsfattig jord. Ofte ukrudt i vintersæd _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:39
17 Navn Fløjlsgræs Holcus lanatus Ager-Hejre Bromus arvensis Skedehinde Medium, 2-3 mm, lige afskåret el. flosset m. hår. Medium, ca. 3 mm, spidstakket. Bladtænder Manglende. Manglende. Bladleje Sammenrullet. Sammenrullet. Bladskede Åben, trind, dunhåret, blågrøn bladskede m. violette striber. Øvre bladskeder oppustede. Lukket, trind, dunhåret, bladskede m. nedadrettede korte hår. Glatte strå. Bladplade Matte blågrønne dunhårede smalle blade m. tydelig køl. Føles fløjlsagtig v. berøring. Blågrønne slappe loddenhårede blade m. tydelig midtnerve. Blomsterstand Tæt slank top m. mange 2-blomstrede småaks. Øverste blomst m. kort krogformet skjult stak. Stor alsidig nikkende top m. lange tynde grene blomstrede glatte småaks m. stak og ofte violet skær. Beskrivelse Tæt tueformet flerårigt ret kraftigt men blødt græs. På næringsfattig halvfugtig jord. Enårigt ret højt tueformet græs. På sandede marker og vejkanter. Tidligere dyrket _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:40
18 Gold Hejre Bromus sterilis Blød Hejre Bromus hordeaceus Flyve-Havre Avena fatua Lange, ca. 4 mm, tandet, flosset uden hår. Kort, ca. 2 mm, ofte helrandet, som regel håret. Lang, op til ca. 6 mm. Manglende. Manglende. Manglende. Sammenrullet. Sammenrullet. Sammenrullet. Lukket, trind dunhåret bladskede øvre bladskeder kan være glatte. Strå glatte. Lukket, trind bladskede m. lange bløde hår. Stråene også blødhårede. Åben, trind bladskede, ofte glat, men kan have hår foroven. Grønne slappe blade m. let blålig rødt skær. Ru, dunhåret overflade m. blank underside. Grågrønne blødhårede slappe blade m. tydeligt 3-nervet over- og underside. Brede flade blade uden hår. Bladranden, især mod bladgrunden, håret. Bladene er venstresnoede. Stor alsidig top m. lange hængende ru topgrene blomstrede rødviolette langstakkede småaks. Løst tueformet enårigt ret højt græs. På tørre solrige steder. Top m. oprette top grene. 5-9-blomstrede, lidt ægformede, blødhårede småaks. m. stak. Lavt, enårigt tueformet græs m. mange varieteter. På tørre marker, enge, vejkanter etc. Stor udspærret top m. hæn gende matgrønne 2-3-blomstrede småaks. Hver blomst m. lang, knæbøjet snoet stak. Kernen falder af ved modenhed. Højt kraftigt græs der ligner dyrket havre. Frygtet ukrudt i vårsåede afgrøder _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:41
19 Hvede Byg Skedehinde Middellang Lang Bladtænder Tydelige m. lange udstående hår Kraftige uden hår Blade Højresnoet Højresnoet _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:42
20 Rug Havre Kort Lang Små uden hår Manglende Højresnoet Venstresnoet _græsnøglen_RENT.indd 620_græsnøglen_RENT.indd Sek2: :38:43
Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler
NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,
overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)
Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller
Kendetegn: Betydning:
Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder
Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr
Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter
Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).
Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.
Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er
Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard
J. F. Hangaard 1. Introduktion Botaniske undersøgelser 2014 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1.1 Formål Siden 2003 har der i Tarup-Davinde grusgrave været foretaget botaniske undersøgelser med jævne mellemrum.
Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret
Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret DLG Vækstforum 2012 Salgskonsulent Stefan Fick Caspersen Program Ukrudtets betydning Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt Resistent ukrudt et stigende
Strandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
![Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]](/thumbs/38/18013895.jpg "Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]")
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder
Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne
Sortsbeskrivelse rabarber.
Sortsbeskrivelse rabarber. 1. A Cote Rouge Få blomsterstængler, middellange og middeltykke stilke, svagt rødfarvet ved bladbasis og nærmest grøn ved bladpladen, indvendig stilkfarve grøn, stort udbytte
planteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JES ERIK JESE PETER KRYGER JESE LISE ISTRUP JØRGESE GHITA CORDSE IELSE STIG FEODOR IELSE KLAUS PAASKE POUL HEIG PETERSE METSULFURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr.,
Danmarks græsser 2. reviderede udgave
Danmarks græsser 2. reviderede udgave Af Jens Christian Schou, Peter Wind og Simon Lægaard Udover diverse rettelser og tilføjelser i tekstdelen adskiller 2. udgave sig fra 1. udgave ved at være trykt helt
Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014
Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse
HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762)
HEM 4880, Rønkilde (FHM 4692/762) Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af seks jernudvindingsovne fra ca. 200600 e.kr. Marianne Høyem Andreasen AFDELING FOR KONSERVERING
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Natur Ansgar Anlæg. Alléer
Natur Ansgar Anlæg Ansgar Anlæg ses i midten af billedet. I forgrunden ses OB s baner, Kastanievej, Odense Å og et hjørne af Munke Mose. I baggrunden ses Assistens Kirkegården Alléer Ansgar Anlæg vender
Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen
Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:
Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS
AARHUS 7 FEBRUAR 2013 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF GRÆSOGRÆS Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 AARHUS DE ENÅRIGE UKRUDTSGRÆSSER 7 FEBRUAR, 2013 Åkerkven Vulpia myuros Vitgröe Renkavle
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Nu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20
UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra
Svovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2003L0090 DA 24.12.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser
Kendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Nøgle til subsektion Lapponica
RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre
KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Sprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Besøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv
Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Elementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer.
Select 240 EC smiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugsanvisningen
FÆLLES GÅRDANLÆG. I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg.
FÆLLES GÅRDANLÆG I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg. Formålet er at forbedre trivsel og livskvalitet for beboerne i de tæt bebyggede områder
Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970
Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo
Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Større udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Valg af græs til golfbaner
Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til golfbaner Revideret marts 2016 I roughen skal bolden være synlig, men samtidig skal græsset kunne konkurrere med ukrudt. Dette afhænger mere af
Naturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Fakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk
Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION
Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Hvordan og hvor må jeg samle?
Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det
Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Dit haveaffald sådan gør du!
Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Mere bæredygtig. og økonomisk anvendelse af græs. Great in Grass. SEMENCO - Dansk distributør
SEMENCO - Dansk distributør Blüchersvej 3 DK - 7480 Vildbjerg Tel. 9992 0233 Fax 9992 0231 Michael Møller Larsen Produktchef Tel. : 2174 7699 E-mail : mml@semenco.dk Finn Linnet Juul Produktchef Tel. :
OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252)
OBM 5821, Bramstrup (FHM 4296/1252) Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Arkæobotanisk analyse af kornprøve fra middelalderen Mads Bakken Thastrup AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr. 6 2015
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Livet. i ferskevande
Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.
Østre Kirkgårds Kapel
Østre Kirkgårds Kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt Logan Nørgaard, blev indviet i 1969. Bygningen er opført i rød tegl. I kapellet findes der 100 siddepladser, og der er installeret teleslynge.
Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Insekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Engrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Naturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Forårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Spark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop
Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning
Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Sensorik: Smager en smule bitter og af umami. Lugter behagligt af abrikoser og skov. Kødagtig og fast konsistens.
Almindelig kantarel (Cantharellus cibarius) Smager en smule bitter og af umami. Lugter behagligt af abrikoser og skov. Kødagtig og fast konsistens. Maj til november. Løvskov, nåleskov. Lille og nydelig
Afvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Reparation af glasfiberkajakker
Reparation af glasfiberkajakker Denne beskrivelse er fremstillet som en opsummering af et kursus i reparation af glasfiberkajakker af Leif Romsø i Kerteminde Kajakklub Oktober 2008. Glasfiberkajakker er
Besøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Skiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Det begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
pragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr. 8 2012. Af Hanne Gabel Christensen
pragthave med stauder og græsser Tag med til en have i Østsjælland, og oplev Marianne Follings udsøgte fornemmelse for at sætte planter sammen. Hun blander stauder og græsser, så bede bliver en farveoplevelse,
ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter
Vejledning om kurser og eksamen for frølaboranter 1. Regelgrundlag Kravene til kurser og eksamen for frølaboranter er anført i følgende bekendtgørelser: Sædekornsbekendtgørelsen Markfrøbekendtgørelsen
Besøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Flinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler
Vedligeholdelse 1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille
FLORATJEK FLORATJEK. - EN NEM KVALITETSBEDØMMELSE AF De LYSÅBNE NATURTYPER. Nem kvalitetsbedømmelse af de lysåbne naturtyper
FLORATJEK FLORATJEK - EN NEM KVALITETSBEDØMMELSE AF De LYSÅBNE NATURTYPER Nem kvalitetsbedømmelse af de lysåbne naturtyper 1 Indhold Indholdsfortegnelse Forord 3 Metode 4 Naturtyperne - Fersk eng 7 - Strandeng