Bevilling fra det danske udenrigsministerium sikrer opførelsen af nye skoler i Afghanistan.

AFGHANISTAN Bevilling fra det danske udenrigsministerium sikrer opførelsen af nye skoler i Afghanistan. OKTOBER 2003 NR. 65 UDKOMMER 4 GANGE ÅRLIGT UDGIVES AF ASF-DANSK FOLKEHJÆLP TLF: 54 60 74 00 FAX 54 60 73 99 E-MAIL: asf@asf.dk HJEMMESIDE: www.asf.dk

Læs mere om vores internationale program på - www.sid.dk Vi er en fagforening, der går ind for uddannelse til alle, bedre miljø i og omkring vores arbejdspladser samt opbygning af et harmonisk og demokratisk samfund for alle. Der er en verden udenfor vores egne rammer... Vores samfund, kultur, tradition og velfærd er stærk nok til mangfoldighed. Vi har mulighederne for at hjælpe de steder, hvor selv små ting i dagligdagen kan gøre en forskel og bringe håb om en bedre fremtid. SiD har en lang tradition for hjælpeprojekter i de områder af verden, der trænger. At hjælpe kræver en vilje til at tro på de menneskelige muligheder - også de steder, hvor demokratiet har ringere kår, end dem vi kender. VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT

Indhold: 2 Profil af et bestyrelsesmedlem 4 Nielson, lommeregneren og 2015 Målene 6 Protester mod herberg for hjemløse 9 Instruktørkursus i brug af hjertestarter 11 Stoffers indlæg 13 Samarit i ASF-Dansk Folkehjælp 15 Sol, sommer og højt humør 16 Fire år efter krigen 19 Hornstrupturen 2003 21 Køreundervisning og førstehjælpsuddannelsesundervisning 23 Klip frimærker 24 En formand takker af 26 Plejehjemmet Arbejdersamariten 31 Lejrskolen i Sønderballe 32 Andelsbevægelsen genoplivet i Kosovo 34 Inspiration til Kaliningrad 36 Opslagstavlen Folkehjælp udgives af: ASF-Dansk Folkehjælp, Industriparken 4, 4960 Holeby Tlf.: 54 60 74 00 Fax: 54 60 73 99 E-mail: asf@asf.dk Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 15. November. Udkommer December 2003 Tryk: Gert Rasmussen, Ellekær 7, 2730 Herlev ISSN: 1603-3612 Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med ASF-Dansk Folkehjælps holdninger. ASF-Dansk Folkehjælp på vej ind i Afghanistan Af: Klaus Nørlem Undervisning er vigtig Under 10 procent af alle børn i Afghanistan har adgang til skoleundervisning. Med en bevilling fra det danske udenrigsministerium skal ASF-Dansk Folkehjælp i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp nu bygge 8 nye skoler over de kommende 16 måneder. Endvidere indeholder programmet i Afghanistan vedligeholdelsesarbejderne på yderligere 30 eksisterende skoler. Udviklingen står stille på grund af fattigdom og ueksploderede miner Vi kender alle problematikken omkring de mange konflikter i og omkring Afghanistan de konflikter, som har fyldt så meget i medierne gennem de sidst 20 år. Som et resultat af konflikterne, er Afghanistan et af verdens fattigste lande. Afghanistan er tillige det land i verden med flest udlagte ueksploderede miner. - Et problem, som i mange af provinserne betyder, at udviklingen står stille. Etablering af 3.000 nye skoler over en treårig periode ASF-Dansk Folkehjælp gennemførte sammen med Dansk Flygtningehjælp i begyndelsen af i år en forundersøgelsesmission med det formål at klarlægge muligheder for at støtte op omkring overgangsregeringens planer om, at der over de næste 3 år etableres 3.000 nye skoler. En del af de gamle skoler står i dag tilbage som ruiner ødelagt af årtiers blodige konflikter. Vor strategi for opførelse af skoler indeholder forudsætningerne, at - både piger og drenge får adgang til undervisning - der i de enkelte skolebyggerier er en klar lokal deltagelse, således at de enkelte lokalsamfund aktivt og frivilligt medvirker i opførelsen af skolerne, ligesom den efterfølgende vedligeholdelse forestås af de respektive lokalsamfund - der kun etableres skoler i lokalsamfund, hvor man allerede har taget egne undervisningsinitiativer, men hvor undervisningen er begrænset af eksempelvis pladsmangel, vejrlig (fordi et telt bruges til undervisningsformålet), eller hvor man har indrettet sig på anden interimistisk måde, som gør, at undervisningen begrænses - der opføres skoler i de provinser, hvor behovet er størst Ønsket er at skabe adgang for alle til undervisning ASF-Dansk Folkehjælp håber med dette nye program, at organisationen også i en senere fase bliver i stand til at fortsætte arbejdet omkring skolebyggeri eller genopbygning af tidligere eksisterende skoler. Der er i Afghanistan et enormt behov et behov, som verdenssamfundet må være med til at løse for afghanerne. En forudsætning for, at man igen bliver i stand til at starte en udviklingsproces i regionen er netop adgang for alle til uddannelse. 1

Profil af et bestyrelsesmedlem Navn: Næstformand Aase Hansen Stilling: Sygeplejerske. Aase Hansen har været sygeplejerske i 30 år. Fritidsinteresser: Primært er det håndarbejde - næsten alle former for håndarbejder nyder jeg at slappe af med. Der ud over går jeg også til ballstick. Den bedste bog: Jeg ved ikke, om jeg lige har en bedste bog, men jeg holder meget af biografier og historiske bøger. Og hvis det skal være let fordøjeligt - så en hurtig krimi. Jeg sætter pris på: Jeg kan godt lide at være sammen med gode venner og familien. Det slapper jeg dejligt af med. Jeg bryder mig ikke om: Jeg kan ikke lide, hvis jeg føler, at folk ikke er ærlige og hvis jeg føler, at man ikke spiller med åbne kort. Og så har jeg det skidt, når jeg er i selskab med folk, som jeg ikke føler er til stede - eller er ærlige. Det er det værste, jeg ved. Hvornår blev du aktiv i organisationen og hvorfor? Det blev jeg i 1965, og det var faktisk fordi, at det dengang virkede på os som en ren ungdomsforening. Allerede det første år fik jeg mit første samariterkursus. Og så selvfølgelig det kammeratskab, der var. Vi havde en meget stor ungdomsafdeling, hvor vi lavede en masse aktiviteter. Hvad banker dit hjerte mest for i organisationen lokalt? Jeg vil ikke sige, at mit hjerte banker mere for det ene end det andet, for jeg synes, men jeg holder utroligt meget af samaritervagter - og det har jeg faktisk holdt fast ved. Lige siden ungdomsdagene har jeg altid været aktiv vagtsamarit og kan lide det. Men Odense afdeling har jo altid haft meget socialt arbejde, og det vil sige, at vi ret hurtigt blev trukket med ind i den del af det - og det holder jeg ligeså meget af i dag, og har faktisk altid gjort, så der er ikke et enten eller - det er både og. Hvad er dine styrker i forhold til bestyrelsesarbejdet, og hvordan tror du, at du kan være med til, at dette arbejde kan udvikles? Jeg ser det som en styrke, at jeg kender organisationen i bund og grund. Det kan så også være lidt af en svaghed, for så kan det måske knibe lidt med at forny sig. Det er nok det, der kan bekymre lidt. Men jeg synes, at når man kender organisationen godt indefra, så kan man måske også se, når noget kommer til at halte lidt bagefter. Og det har vi jo et eksempel på med vores vagtsamariter. Samariterdelen er måske mange steder kørt ned på lavt blus, og det er måske også derfor, at der i det sidste halvandet - 2 år har været sat lidt mere fokus på - eller i hvert fald været ønske om, at det bliver opdateret. Det er noget med, at vi skal have antennerne ude i alle retninger, fordi det jo vil skifte fra tid til anden, hvad det er, vi skal have fokus på. ASF-Dansk Folkehjælp præsenterede på sit sidste repræsentantskabsmøde en ambitiøs handlingsplan. Er der i denne emner, som har din særlige interesse? Nej, men det er jo igen det, at det ene ikke er vigtigere end det andet, så det er svært at sige. Men hver ting får jo ligesom sin tid - det er igen det der med, at vi skal være opmærksomme på og ramme tingene, når de rører sig ude i organisationen. Vi skal også være opmærksomme på, at hvis noget er på vej ned, og vi synes, at det er noget, der er værd at holde fast i, så skal vi virkelig have fat i det og komme i gang med det hurtigt. Jeg vil ikke sige, at der er noget i handlingsplanen, der er vigtigere end andet, men jeg vil håbe, at vi kan nå at gøre tingene godt og grundigt. Og det er i sig selv en stor opgave. Under de kommende lovbestemte møder med afdelinger er det bl.a. kredsens fremtidige 2

virke, som er sat til debat. Hvad forventer du dig af denne diskussion, og hvordan mener du selv, den fremtidige organisationsstruktur kan se ud i forhold til kredsens virke? Det er virkelig noget af en øm tå, man træder på her, og det synes jeg også det sidste landsmøde måske også gav lidt af et fingerpeg om. Jeg tror, at mange medlemmer i organisationen - mig selv iberegnet - er noget ambivalente i det forhold, fordi vi jo kender strukturen, og hvis vi ser en kreds, der fungerer godt og ser, hvad en god kreds kan lave, så er man jo lidt ked af måske at skulle sløjfe det. Men omvendt tror jeg desværre - hvis jeg skal være objektiv og rationel - at kredsene har udlevet deres tid. Og jeg tror, at det arbejde, der bliver gjort i kredsene, kan flyttes over i afdelingerne, og at det kan gøres godt i det regi. Det kan give nogle flere aktiviteter og måske også trække nogle flere medlemmer til. Så jeg tror på en eller anden led, at kredsene er ved at synge på sidste vers. Og det er i sidste ende måske godt nok. Et andet punkt, som man under repræsentantskabsmødet drøftede, var den fremtidige styrkelse af afdelingernes internationale arbejde. Hvordan tror du, afdelingernes muligheder er for dette? Jeg tror i hvert fald, at det er vigtigt, at afdelingerne bliver inddraget mere i det. Mere end de nok har været tidligere, for jeg tror, at der her ligger emner, hvor man måske kan trække nye medlemmer til. Så synes jeg for øvrigt, at det internationale arbejde er så uhyre vigtigt. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at vores afdelinger bliver trukket ind i det. Men det er ikke nogen let opgave at få dem engageret i arbejdet. For det skal jo ikke være sådan noget, man lige hopper til her og der. Det skal jo virkelig være seriøst - og derfor er det jo ikke nogen let opgave. Men hvis det overhovedet kan lade sig gøre, og hvis vi kan tænke modeller og få idéer, og vi kan få vores afdelinger med ind i det, så tror jeg, at det er rigtig godt. Jeg tror også, at det skal være sådan nogle rimeligt afgrænsede projekter, de måske skal gå ind i. Jeg kender for eksempel nogle, der har haft russerbørn. De har måske bagefter tænkt: Bare vi dog kunne gøre noget. Jeg tænker tillige på noget meget afgrænset, hvor man hurtigt kan gå ind og definere behovet lige på et afgrænset område og samtidig få lov til at yde den hjælp, der skal til. Så tror jeg, man kan motivere for det og skabe interesse for det ude i afdelingerne. En række nye afdelingsinitiativer ser i disse måneder lyset. Hvordan tror du bedst, de nye initiativer kan motiveres og implementeres af øvrige lokalafdelinger? Jah, det kan de jo ved, at man hører om dem og følger dem op. Her synes jeg, at de sidste landsmøder har været gode eksempler herpå - og også de sidste lovbestemte møder. Netop hvor de folk, der arbejder med projekterne kommer og fortæller om det og fortæller om processen. Jeg tror faktisk, at det er den måde, det skal gøres på. Tror du simpelthen, at man i lokalafdelingerne er mere lydhøre, hvis det er fra decentralt hold og ikke centralt hold, at man får formuleret mulighederne i nye afdelingsinitiativer? Ikke nødvendigvis - men det giver noget mere, når det er folk, der selv har arbejdet med det helt fra bunden fortæller om forløbet. Også fordi afdelingerne kan se sig selv i en anden afdeling - mere eller mindre. Man kan jo bedre sammenligne sig med en anden afdeling end man kan med forbundet - trods alt - og det vil sige, at hvis en anden afdeling kan lave noget, så tænker man: Det kunne du måske også. Så på den måde tror jeg egentligt, at det der med, at det er afdelingerne, der kommer med noget nyt er godt. Men omvendt synes jeg også, at man skal vise fra forbundets side, at man er meget, meget lydhør og vil være hjælpsomme, hvis en afdeling kommer med en idé. Og det har man også været. Det viser for eksempel både Midt og Vestsjælland- og Viborg/Skive afdelinger. Det synes jeg også, at vi skal formidle ud. Godt nok er det afdelingerne, der har fået idéen, og det er også dem, der har arbejdet med det. Men de har sandelig også fået megen opbakning og hjælp fra forbundet. Man skal ikke bare tro, at forbundet er nogle, der sidder og arbejder med internationalt arbejde - eller hvad man nu forestiller sig. De arbejder for afdelingerne. Man skal også ligesom få signaleret ud, at vi sandelig også er lydhøre for gode idéer ude i afdelingerne. Selvfølgelig skal afdelingerne nok lægge en stor portion arbejde i det, men det må jo også være det, der er sjovt i en afdeling - at lave et stykke arbejde og samle medlemmerne omkring det. Så på den måde kan det gå begge veje. Men jeg tror nok, at det giver lidt mere, når det er en anden afdeling, der har fået en succes - så bliver man lidt mere hooked på den. ASF-Dansk Folkehjælp fylder snart 100 år. Hvad er dit jubilæumsønske for organisationen? Det må helt afgjort være, at der er flere, der bliver interesseret i vores arbejde det skulle altså være en pæn medlemsfremgang. Det må være vort største ønske, fordi der i de næste 100 år vil være nøjagtig ligeså mange opgaver, som der har været i de forrige for en humanitær organisation - det ser vi jo også både herhjemme og ude i verden. Så opgaverne kommer ikke til at mangle. Vi må bare håbe, at vi kan blive så dygtige, at vi også kan gøre flere mennesker interesseret i vort arbejde. Hvad vil du helst i bestyrelsessammenhæng kunne huskes for? Det ved jeg såmænd ikke. Bare, at jeg har gjort mit arbejde ordentligt. 3

Nielson, lommeregneren og 2015 Målene Af: Jesper Heldgaard, freelance journalist med speciale i ulandsforhold Åh nej! Hvis det koster mere end 30 mia. dollars ekstra om året at nå 2015 Målene alene på sundhedsområdet, risikerer vi, folk vil sige, at så når vi dem aldrig. Sådan var EU s udviklingskommissær Poul Nielsons umiddelbare reaktion, da den såkaldte Sachskommission i slutningen af 2001 præsenterede den første gennemarbejdede analyse af, hvad det egentlig koster at nå nogle af de ambitiøse fremtidsmål, verdenssamfundet med jævne mellemrum stiller op. Sachs-kommissionen var nedsat af Gro Harlem Brundtland, indtil juli 2003 generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen WHO. Kommissionen konkluderede, at det rent faktisk kan lade sig gøre at nå det gammelkendte mål om sundhed for alle. Men også at det koster: 66 milliarder dollars. Så meget skal udviklingslandene bruge ekstra til sundhed i 2015 oven i de 53,5 mia., de anvendte i 2001. Udviklingslandene skal selv betale halvdelen af ekstraregningen. Men de rige lande skal også have den store tegnebog op af lommen. Deres bistand til sundhed i ulandene skal femdobles fra syv mia. dollars i 2001 til 38. mia. i 2015. Det var den ekstraregning, der fik Poul Nielson til at tænke: Åh nej! - Jeg var simpelthen bange for, at prisen for at nå de mål, som verdenssamfundet efter en langsommelig proces har forpligtet sig til, ville være så høj, at alle og enhver kunne se, det var urealistisk. Og så var målene jo intet værd. - Men så tog jeg min lille lommeregner frem og regnede på, hvor mange penge ekstra der vil være til rådighed, hvis de rige lande lever op til målet om at give 0,7 pct. Af deres bruttonationalindkomst i udviklingsbistand. Og så viste det sig, at der faktisk er penge til det hele. Poul Nielsons regnestykke så - i opdateret udgave - sådan ud: I 2002 gav de 22 lande i den vestlige verdens samarbejdsorganisation, OECD, 0,23 pct. af deres BNI til udviklingsbistand. Det svarer til 57 mia. dollars. Hvis de i stedet havde givet 0,7 pct., var den samlede udviklingsbistand røget op på 173 mia. dollars - 116 mia. dollars mere end nu. Og så er der pludselig penge nok til at nå 2015 Målene. Med andre ord: Sachs-kommissionens opsigtsvækkende rapport dokumenterede, at 2015 Målene faktisk er inden for rækkevidde. At den så samtidig konkluderede, at otte mio. menneskers liv kan reddes hvert år, og at den samlede, økonomiske gevinst - 360 mia. dollars hvert eneste år - vil være næsten seks gange så stor som den ekstra investering, er blot yderligere et argument for at øge bistanden. Sachs-rapporten dokumenterede også, at udfordringer, der på forhånd synes umulige, faktisk er overkommelige, hvis verden står sammen: Det lykkedes at udrydde kopper, og det er næsten lykkedes at udrydde polio. Global bogføring Efter at Poul Nielson således havde fået aflivet sin bekymring over for 2015 Målene, kunne han fortsætte sin entusiastiske indsats for det, han kalder den globale bogføring, som han selv var med til at søsætte ved Det sociale Topmøde i København i 1995: - Der går en lige linie fra Det sociale Topmøde over vedtagelsen af 2015 Målene i FN i 2000 og til Sachskommissionens rapport. Tilbage i København i 1995 forpligtede FNlandene sig til nogle konkrete mål på de bløde områder: Uddannelse, sundhed og sociale forhold. Vi fik sat nogle pejlemærker, som vi kan bruge i det, jeg kalder den globale bogføring. Det var et gennembrud, at alverdens landes udvikling ikke længere kun skulle måles på økonomisk vækst. 2015 Målene bekræfter målene fra Det sociale Topmøde og supplerer dem med en række andre mål på vigtige områder som fattigdom, vand, sanitet og så videre, forklarer Poul Nielson og tilføjer, hvor vigtigt det er, at alle bruger det samme bogføringsprogram : - 2015 Målene er ikke blot nogle uforpligtende formuleringer. De er tiltrådt af stats- og regeringschefer i alverdens lande, og de bliver nu brugt som succesmåler af både Verdensbanken, EU, Udviklingslande og donorlande. Kort sagt alle, der beskæftiger sig med udvikling. Det øger chancen for, at vi alle sammen arbejder i samme retning, og vi får en fælles målestok for, hvor langt vi er nået. Men det er ikke nok at have fine mål. Det er også vigtigt med en køreplan for, hvordan målene nås: - Det er i dét perspektiv, Sachs-rapporten skal ses, og derfor kom den på det rigtige tidspunkt. Og det er i samme perspektiv, at Kofi Annans idé om konferencen Finansiering af udvikling i Mexico i 2002 skal 4

ses. Nu var målene sat, og så gjaldt det om at finde pengene til at nå dem. Det lykkedes faktisk. På konferencen i Mexico gav de rige lande et tilsagn om flere midler til bistand. Send flere penge Mens skeptikerne ikke har været sene til at fastslå, at verdens rige lande fortsat er langt fra at yde 0,7 pct. af deres bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingsbistand, så hænger Poul Nielson sig ved de positive ting, der er sket - ikke mindst i EU - de seneste år: De 15 EU-lande har tilsammen forpligtet sig til at yde 23 mia. Euro ekstra i bistand frem til år 2006. Fra 2006 betyder det en stigning på 10-15 mia. Euro ekstra om året. Flere EU-lande som Belgien og Irland har lagt en konkret plan for, hvornår de vil nå 0,7 pct.-målet. Store EU-lande som Storbritannien, Frankrig og Italien har også varslet betydelige stigninger i deres bistand - ganske vist fra et lavt udgangspunkt. EU-landene forpligtede sig - på initiativ af tidligere udviklingsminister Anita Bay Bundgaard - i 2001 til at lade EU overvåge deres bistandsbudgetter. EU får ikke kompetence til at øge nationale bistandsbudgetter, men overvågningen lægger et moralsk pres. USA forhøjede hele tre gange under konferencen Finansiering af udvikling deres konkrete tilsagn om mere bistand - ifølge Nielson kraftigt inspireret af EU. - Faktisk går det kun i et enkelt EUland den forkerte vej med udviklingsbistanden, konstaterer Poul Nielson tørt, men er dog taktfuld nok til at undlade at nævne Danmark ved navn. Så er der lige landbruget At udviklingsbistand alene ikke skaber økonomisk vækst og udvikling i verdens fattigste lande, har Poul Nielson i årevis argumenteret for. I EU-sammenhæng har han kæmpet for det såkaldte kohærens-princip. Kohærens betyder sammenhæng mellem de forskellige politikområder. I EU-regi står udtrykket især for, at det ikke kan nytte at give udviklingslandene bistand med den ene hånd og med den anden hånd poste endnu større beløb i EU s landbrug, så udviklingslandene reelt fratages muligheden for at eksportere landbrugsvarer til EU. Den erkendelse har hersket længe, men har endnu ikke ført til dramatiske ændringer i EU s politik. Det indrømmer Nielson gerne: - Enhver kan indse, at det er uholdbart, at køer i EU får 2,2 dollars i EU-støtte - om dagen. Det er mere, end milliarder af klodens fattige må klare sig for. Enhver kan også indse, at den er helt gal inden for fiskeriet, hvor kyniske og grådige bagmænd tømmer verdenshavenes ressourcer i jagten på kortsigtede, økonomiske gevinster. Alt det skal der gøres noget ved, og det bliver der. EU er ellers blevet skældt voldsomt ud for ikke at ville afvikle sin landbrugsstøtte, men Poul Nielson er overbevist om, at landbrugsstøtten synger på sidste vers: - Fra 2009 får de mindst udviklede lande (også kaldet LDC-landene, red.) fri adgang til at eksportere sukker til EU, og lande som Tanzania er allerede godt i gang med at forberede sig på at udnytte den situation. Det vil give forbrugerne adgang til langt billigere sukker, og jeg tror, det kan blive begyndelsen til enden for den del af EU s landbrugsstøtte, der knytter sig til produktionen. For enhver vil kunne se det uholdbare i at holde liv i en urentabel produktion. Selv i den ellers så udskældte Verdenshandelsorganisation WTO, ser Poul Nielson lyspunkter: - Jeg var leder af den danske delegation ved WTO-forhandling-erne i Singapore i 1996, og dengang var udvikling stort set ikke på dagsordenen. I dag kan der - selv i WTO - ikke føres forhandlinger uden at tage udviklingsaspekter med i be- tragtning. Det går trængt, men det går den rigtige vej. Pres på despoter Poul Nielsons begejstring for 2015 Målene skyldes også, at de kan udstille håbløse despoter i udviklingslandene: - Når det går tilbage på de områder, vi måler på - uddannelse, sundhed og så videre - i et land som Zimbabwe, så er forklaringen jo ikke, at donorerne svigter, men at landet er udsat for et håbløst misregimente, og det er kun godt, at det kommer frem. Det er ikke kun de rige lande, der har forpligtet sig til at forfølge 2015 Målene. Det har lederne i verdens fattigste lande også gjort, og så er korruption og magtmisbrug ikke vejen frem, siger Nielson. Men hvad nu hvis 2015 Målene ikke nås? Hvis de lider den samme skæbne, som det gamle WHO-mål om sundhed for alle i år 2000? Den situation afviser Poul Nielson, der er kendt for sin stædighed, at forholde sig til: - Det kan, det må ikke ske. 2015 Målene er jo ikke blot en hensigtserklæring på linie med at nå de 0,7 pct. i udviklingsbistand. Det er en forpligtende programerklæring for en anstændig verden. Den kan ingen holde til at svigte. Kan børn være flygtninge? Hvert år kommer der i gennemsnit 1.000 børn til Danmark som flygtninge. Hovedparten kommer sammen med deres forældre, mens et mindretal er rejst alene. Uledsagede børn kan få opholdstilladelse i Danmark efter en særlig bestemmelse i Udlændingeloven. Men uledsagede børn har ikke ret til at få deres forældre og anden familie hertil. Hvis forældrene kommer til Danmark, betragtes børnene ikke længere som uledsagede, og deres sag lægges sammen med forældrenes. Hvis forældrene får asyl, forbliver de alle i Danmark. Hvis de får afslag, sendes de alle hjem. 5

Protester mod herberg for hjemløse Af: Margit Pedersen, Holbæk Amts Venstreblad Utryghed og modstand præger indsigelserne mod et herberg for hjemløse på Børstenbindervej i Holbæk. Fristen er udløbet, og til nu er der kommet seks personlige indsigelser imod og et brev med bemærkninger i den høringsrunde, planudvalget satte i gang før sommerferien. Nej tak, siger borgere og virksomheder i og tæt på området. Herberget og værestedet for misbrugere, hjemløse, psykisk syge og ensomme er ASF-Dansk Folkehjælps idé med opbakning fra socialudvalget. Udvalgsformand Carsten Westhoff (V) mener, Børstenbindervej er velegnet, fordi det er centralt i forhold til Vangkvarteret og Ladegårdsparken, hvor en del af brugerne vil komme fra, og så alligevel afsides nok til ikke at genere nogen. Men da området er udlagt til industri, kræver et herberg enten dispensation eller ændring af lokalplanen. Høringen skulle vise, hvordan beboere og brugere stiller sig til idéen. Og i området er man imod og bekymret. Bekymringen går især på de nye beboere, der på forskellig vis er på kanten af normalsamfundet, og hvordan de vil præge lokalområdet. Carsten Westhoff mener ikke, der bliver ulemper for områdets beboere og øvrige brugere. Han peger på forsorgshjemmet Karlsvognen midt i Holbæk by, der ikke har problemer med beboerne og brugerne. Det flyder heller ikke med nåle og knuste flasker, som nogle frygter omkring herberget på Børstenbindervej. Hvem er flygtning? En flygtning er et menneske, der har forladt sit land, fordi han/hun på grund af forfølgelse risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller på anden måde blive krænket på sine grundlæggende menneskerettigheder. Danmark anerkender flygtninge ifølge Genève-konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951, hvor en flygtning defineres som en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller på grund af sådan frygt ikke ønsker dette lands beskyttelse. Danmark giver asyl til en udlænding, hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til sit hjemland. De fleste europæiske lande har en sådan lovgivning, der giver mulighed for at give opholdstilladelse til andre flygtninge end dem, der er omfattet af Genèvekonventionens snævre definition. Danmark giver normalt ikke asyl til mennesker, der alene er flygtet på grund af naturkatastrofer, fattigdom, sult eller dårlige levevilkår i øvrigt. Hvor kommer flygtningene fra? Danmark har modtaget flygtninge fra omkring 70 lande i verden. I de senere år er flygtninge primært kommet fra Bosnien, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Somalia, Irak, palæstinensiske flygtningelejre, Afghanistan, Sri Lanka, Iran og Pakistan. En stor del af verdens flygtninge i dag er ofre for borgerkrig og etniske konflikter. - Men socialudvalgsformanden og ASF Dansk Folkehjælp kan ikke garantere, at området bliver fri for knuste flasker og nåle, der kan smitte børn med leverbetændelse eller hiv, siger Charlotte og Bo Lauritzen, der bor Tåstrup Stræde. De var ikke høringsberettigede, for de bor ikke i lokalplanområdet, men de har alligevel sendt en indsigelse sammen med et ønske om, at bydelen Tåstrup kom med i høringsrunden. - Det gjorde vi, fordi mange til og fra herberget vil gå igennem eller forbi vores område, der i dag har 40 husstande med mange børn, forklarer Charlotte Lauritzen. Hun har forståelse for, at der er brug for et herberg, og vil nødig fremstå som intolerant, men må samtidig indrømme, at hun har det som så mange andre mennesker: Det skal ikke lige ligge i min baghave - i det her tilfælde 6

Får de familien hertil? En flygtning kan få sin allernærmeste familie til Danmark. Ifølge Den europæiske Menneskerettighedskonvention skal alle menneskers familieliv respekteres. 500 meter fra Tåstrup. Hun spørger, om personerne bag tør garantere, at misbrugerne ikke stjæler i området. Og hun frygter, at bydelen ikke længere er tryg og fredelig, så børn kan løbe rundt, når mange misbrugere og andre med problemer dagligt vil færdes i området. Hun understreger, at naboskabet med Danhøj og bofællesskabet for psykisk udviklingshæmmede ikke giver problemer. Ægteparret føler sig tilsidesat ved ikke at blive hørt i en sag, der berører borgere i Tåstrup så meget. I forvejen er området gennemgangslejr, og nu vil trafikken øges betragteligt. Men høringsrunden er slut, og Tåstrup kom ikke med som høringspart. Ægteparrets indlæg er alligevel med blandt dem, politikerne den 2. september skal se på. Da planudvalget sendte idéen til høring, bemærkede udvalgsformand Mai-Britt Henriksen (V), at en enkelt protest kunne forhindre en dispensation. Så skal udvalget diskutere - i samarbejde med socialudvalget - om idéen er så god, at der skal ændres på lokalplanen. Som det fremgår af artiklen fra Holbæk Amts Venstreblad er ASF-Dansk Folkehjælp Midt- og Vestsjællands afdeling støt ind i problemer i form af indsigelser mod etablering af deres Projekt Hjemløs et værested og natherberg for hjemløse, ensomme, misbrugere og andre mere eller mindre udstødte mennesker, som søges etableret på den grund på Børstenbindervej, og som Holbæk kommune har stillet vederlagsfrit til rådighed. Helge Christensen, der er formand for lokalafdelingen udtaler: Vi var naturligvis i afdelingen og i projektgruppen klar over, at der kunne komme indsigelser mod projektet, da den gældende lokalplan for området kunne afføde protester, da området er udlagt til mindre industri dog med mulighed for beboelse i tilknytning hertil Da vi spørger til indsigelsernes karakter, svarer Helge Christensen: Jeg er bekendt med indsigelsernes indhold, som især går på to områder, nemlig lokalplanens bestemmelser og en enkelt uheldig episode, der har været med en beboer fra en anden institution i området. Der er også udtrykt usikkerhed omkring trafikken af brugere på værestedet gennem en bebyggelse, der ligger ca. 1 / 2 km fra den påtænkte placering. Men ud fra de oplysninger, vi har fra bl.a. kommunens folk og politiet, er der ikke problemer i den forbindelse ved tilsvarende institutioner i Holbæk. Jeg synes imidlertid nok, at det, der giver mest stof til eftertanke er, at flere af indsigelserne også udtaler, at projektet er en god idé, men ikke placeret lige her. Projekt Hjemløs vil kunne udfylde et påtrængende behov hos udstødte og sårbare mennesker i vores samfund. På spørgsmålet om, hvor projektet nu står, svarer Helge Christensen: På møde den 2. september i planlægningsudvalget i Holbæk kommune er sagen behandlet. Det vil formentlig blive besluttet, at der ikke gives dispensation fra lokalplanen om at der udarbejdes en ny lokalplan. Det kan derfor oplyses, at vi allerede arbejder med alternative planer, da vi jo ved, at behovet er der. Der er en opgave, der skal løses, og vi har i sinde at gøre, hvad vi kan for at løse denne opgave. Kort og godt: Efter tre års sejt arbejde skal der mere til at slå os ud. 7

RBF støtter ASF-Dansk Folkehjælp Som del af den internationale arbejderbevægelse og som et forbund med mange medlemmer af anden etnisk oprindelse end dansk finder RBF det naturligt at støtte internationalt hjælpearbejde RBF organiserer den danske hotel- og restaurationsbranche. Ønsker du oplysning om branchen, dens uddannelser, løn- og arbejdsforhold m.v., så kontakt: RestaurationsBranchens Forbund, Thoravej 29-33, 2400 København NV. Tlf. 38 33 89 00. Se også vores hjemmeside www.rbf.dk Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde 9, 1211 København K www.sl.dk En særlig støtte Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt. Det er kodeordene for den indsats, som ASF Dansk Folkehjælp yder og har ydet igennem mere end 95 år. - En indsats, der udfolder sig gennem meget konkrete projekter og aktiviteter for mennesker, der trænger til særlig støtte - både nationalt og internationalt. Derfor også en indsats, som Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har valgt at støtte som medlem af organisationen. SL synes, at pengene til ASF er givet godt ud. For ASF Dansk Folkehjælp er med til: At sikre ferieophold for enlige forsørgere, for pensionister og for handicappede, der ellers ikke ville komme på ferie. At sikre international katastrofehjælp under krige og ved naturkatastrofer. At sikre skolegang til alverdens børn, der ellers ikke ville modtage undervisning. Og meget andet. Solidaritet betyder at holde sammen. For SL betyder solidaritet især at holde sammen med de svage og med de udsatte. Derfor støtter vi ASF Dansk Folkehjælp. De 32.000 medlemmer af SL arbejder hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har særligt behov for støtte i form af professionel omsorg og solidaritet. 8

Der undervises i brugen af hjertestarter Instruktørkursus i brug af hjertestarter Af: Næstformand Aase Hansen ASF-Dansk Folkehjælp og Beredskabs-Forbundet afholdt den 28. juni et kursus i brugen af hjertestarter (AED). Baggrunden for afholdelse af kurset var et stigende pres og en stigende interesse i samfundet og blandt organisationens egne medlemmer for at få indført brug af hjertestarter i førstehjælp. På kurset blev kort gjort rede for, hvordan den teknologiske udvikling har bevirket, at der er stigende efterspørgsel på brug af hjertestarter indenfor førstehjælp. Der er flere steder i udlandet foretaget undersøgelser, der har dokumenteret, at overlevelsesraten er højere, når der anvendes hjertestarter. Emnerne på kurset var flg.: - Hvorfor bør der bruges hjertestarter fordele og ulemper - Hvordan er en hjertestarter opbygget - Hvordan fungerer den - Hvad har den af ulemper - Teoretisk og praktisk indlæring Dansk Førstehjælpsråd har foreslået, at uddannelsen i brug af hjertestarter bør kombineres med et førstehjælpskursus på minimum 6 timer, og at undervisere i brugen af hjertestarter hentes blandt instruktører under Dansk Førstehjælpsråd. På kurset blev desuden forelagt et udkast til en fagplan for et sådant kursus. Teknikken bag hjertestarter gennemgåes Kursisterne prøver selv Kurset gav - foruden en kort gennemgang af hjertets anatomi, blodproppers skader på organer, kliniske årsager til hjertestop samt gennemgang af forskellige arytmier - deltagerne en god baggrundsviden og detaljeret demonstration af hjertestarteren. To modeller af hjertestarter blev gennemgået. De var nemme at betjene, og brugeren blev via tale og tekst på et display guidet frem. Hjertestarteren fremstod som en robust og funktionel enhed, som absolut nemt kan bruges af lægmand, efter denne har gennemgået et kursus som tidligere beskrevet og foreslået af Dansk Førstehjælpsråd. Med en god guideline til et 6 timers kursus vil det efter min opfattelse være muligt at udbyde disser kurser. Ulempen er dog, at de modeller, der blev fremvist, ikke er helt ideelle til undervisningsbrug, ligesom de ikke kan bruges på de nuværende fantomer. Folkehjælp nr. 64 juli 2003 9

Forbundets Familieforsikring: Sumløs indbodækning Forbundets Husforsikring: 10% rabat Forbundets Ulykkesforsikring: 20% rabat Kontante forbundsfordele! HAR DU EN kollektiv ulykkesforsikring via dit forbund og ALKA? Så har du ret til kontante fordele på tre ALKA-forsikringer: Sumløs dækning af indbo på Familieforsikringen, 10% forbundsrabat på Husforsikringen og 20% forbundsrabat på Ulykkesforsikringen. Brug kuponen, klik ind på www.alka.dk eller ring og lad os gi dig et uforpligtende tilbud. Ja tak, giv mig et godt tilbud på: 100 30 38 Forbundets Familieforsikring Sumløs dækning af indbo. INKL. EL-SKADE- DÆKNING Andre forsikringer: Forbundets Ungdoms-Basisforsikring Til dig som endnu ikke er fyldt 27 år. Forbundets Husforsikring Sammensæt selv din dækning. Forbundets Ulykkesforsikring Nu med udvidet dækning. 10% FORBUNDS- RABAT Navn: Indsendt af: Adresse: ALKA forsikring 10 Pensionistindboforsikring Op til 50% rabat i forhold til ALKAs normalpris. Bilforsikring Mulighed for 10% seniorrabat. Afbestillings- og Rejseforsikring For hele familien, i hele verden - året rundt. Ring til 7 10% START- SPÆRRE- RABAT Post nr. Evt. fødselsdato: Tlf. nr.: By: Træffes bedst kl. 0 1 2 1 4 1 6 Engelholm Allé 1 Høje Taastrup +++ 2630+++ 2630 Taastrup ALKA man-tors kl. 8-21, fre kl. 8-16.30 eller klik ind på www.alka.dk Januar 2003 Januar 2003

Stoffers indlæg nyt fra Stoffer Stoffer er en lille kanin, som ikke har haft så megen medvind gennem livet. Han bor i dag i Holbæk, hvor han hos folkene i ASF-Dansk Folkehjælps genbrugsbutik får god pleje og hjælp i dagligdagen. Stoffer har mange lidelsesfæller rundt om i landet. For at hjælpe dem med husly og lidt støtte har vi tilladt, at han her i bladet får lov til at skrive lidt om hans liv, så læserne måske får lyst til at hjælpe ham med at hjælpe andre hjemløse og stofmisbrugere. Hej, så er jeg tilbage igen og det går meget godt, lidt op og lidt ned.. Jeg har i de sidste måneder brugt en del tid på at besøge den der genbrugsbutik ASF har i Holbæk. Ja, altså.. ikke fordi jeg synes, genbrug er det mest ophidsende, der findes, men det er altså der det sker, når der diskuteres værested og Projekt Hjemløs! Man kan sige meget om de damer i den butik, men idéer mangler de ikke. Dog kan det være svært for dem at holde gejsten oppe - mest fordi der forhandles med kommune, der snakkes offentlig høring, der snakkes byggemodning og indlægning af vand og el.. der snakkes.. og det TAGER TID. Altså, det kunne jeg godt have fortalt dem: Er der nogen, der kender til offentlig arbejdsgang, så er det vist mig. Tid er penge, og tålmodighed er en dyd. Jeg har måttet gentage det for dem masser af gange og sagt til dem, at de må se positivt på det hele. De har i det mindste fået foden indenfor hos kommunen. Det må jeg jo indrømme, at jeg ikke har altså må jeg faktisk ikke komme der lige for tiden. Adgangsforbud kalder min sagsbehandler det. Hun mener nemlig, at vi bedst kommunikerer over telefonen. Ja, ja, jeg ved det godt! Man må ikke hælde kaffe ned i sagsbehandlerens tastatur, men nogle gange bliver man bare så forbandet frustreret over ikke at blive hørt. Historien er ganske kort, at jeg havde søgt om at komme på afvænning på Bornholm. Tiden var til det, og jeg havde fået en kæreste, som ikke selv var på stoffer, og hun ville støtte mig, og jeg var sgu motiveret. Men min sagsbehandler afslog - jeg var på daværende tidspunkt ikke mentalt minded for sådan et ophold, konkluderede hun. Derfor kaffen i hendes tastatur. Kæresten skred for øvrigt.. Men det er fortid nu. Jeg er stadig i metadonbehandling og på nedtrapning. Nedtrapningen er hård, men jeg har indtil nu ikke været faldet i. Det hjælper, at jeg kan besøge damerne i butikken. Altså, nogle gange kunne man jo godt ønske sig, at der måske var lidt flere mænd tilstede. Jeg tror ikke, at lidt mandehørm ville gøre skade! Jeg prøver selv så godt jeg kan, men uha, det kan være hårdt at være ene hane blandt hønsene. Men bare rolig, jeg skal nok holde jer med informationer, både med butik, værested - og selvfølgelig mig selv og mit eget liv. Mange hilsener fra Stoffer Du kan høre mere fra Stoffer i næste nummer.. 11

Samarit i ASF-Dansk Folkehjælp hvad er det? - At udarbejde retningslinier for, hvilken påklædning samaritter på vagt skal være iklædt, samt retningslinier for de frivilliges adfærd under vagter Af: Torben Sonne Hvad er en samarit? Det er jo et vidt begreb at tage fat på, men jeg prøver alligevel, for det er et af kerneområderne, organisationen har på nationalt plan. Det er på dette område, vi kommer i kontakt med den danske befolkning, og en af vore vigtigste ansigter udadtil i forhold til det omgivende samfund. Hvad skal en samarit kunne? Det er blevet debatteret i mange år rundt omkring på vagter, og når vi organisatorisk har mødtes. For nogle er samaritergerningen en religion med en opfattelse af, at vi nærmest skal have en komplet skadestue med på vagt. Andre mener, at vi blot skal ekspedere sagen videre til nærmeste skadestue via ambulancen. Der er mange og store forskelle på, hvorledes vagter dækkes - afhængig af, hvilken afdeling, der er tale om. Men vagterne betyder hvert år og i hver afdeling et imponerende antal timer, som frivilligt investeres, og det kan vi med god ret være stolte af. Jeg har gentagne gange oplevet, at når der ved større arrangementer kommer folk fra andre afdelinger, som ikke kender de stedlige rutiner, så er der nok at tage fat på for ansvarshavende vagtleder. Der skal næsten en omskoling til, før det hele virker. Denne situation har jeg oplevet så mange gange, og jeg bliver lige overrasket hver gang. Nedsættelse af arbejdsgruppe På baggrund af den forvirring, der har hersket på området, har forbundets bestyrelse besluttet, at vagtsamariteruddannelsen fremover skal være ensartet og styret centralt fra hovedkontoret. For at imødekomme dette krav er der nedsat en arbejdsgruppe udvalgt blandt bestyrelsens midte. Hensigten med nedsættelse af arbejdsgruppen har været - At komme med oplæg til en ensartet uddannelse af frivillige, som ønsker at deltage i organisationens vagtsamaritervirke. Derved efterleves organisationens formålsparagraf. Dette bevirker, at der kan og skal stilles skærpet krav om uddannelse, når vi optræder i organisationssammenhæng - At udarbejde nye retningslinier for en egentlig lektionsplan for uddannelse af tillidsfolk i afdelingerne, som skal forestå efterfølgende uddannelse af egne samaritter - At udarbejde nye retningslinier for, hvilket udstyr og materiel, der som minimum skal forefindes, når samaritervagter afholdes i organisationssammenhæng - At udarbejde retningslinier for, hvilke øvrige organisationer, ASF- Dansk Folkehjælp i sit samaritervirke vil kunne samarbejde med - At udarbejde retningslinier for, hvilke betingelser organisationen fastsætter for afvikling af samaritervagter - At udarbejde et egentligt indkøbskatalog for udstyr og materiel Arbejdsgruppen mødes jævnligt, og har du emner, du mener, der skal drøftes på disse møder, kan du bedst få dit budskab viderebragt af din egen afdeling på de kommende lovbestemte møder med afdelinger og kredse, som afholdes i november i år. Her vil arbejdsgruppen nemlig fremlægge og debattere gruppens arbejde og idéer. Det er hensigten, at man senest på de lovbestemte møder med afdelinger i 2004 kan fremlægge resultatet af gruppens arbejde eller tidligere hvis muligt. 13

Vi støtter Folkehjælp og ASF-Dansk Folkehjælps humanitære arbejde. ASF-Dansk Folkehjælp Sydjyllandskredsen - når det gælder: Førstehjælp Socialt Hjælpearbejde Kurser Vagter Lejre Internationalt hjælpearbejde 75 53 08 34 7. Distrikt Århus Amt Tlf: 86 44 82 88 Fax: 86 44 82 08 74 52 71 22 75 45 80 16 Kredsformand: Børge Eriksen Tlf/fax: 74 45 16 40 Kredskasserer: Holger Christiansen Tlf.: 75 58 22 03 - dit netværk NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET 14

Sol, sommer og højt humør sommerlejr 2003 Af: Dorthe Nielsen, formand i Haderslev afdeling Haderslev afdeling har afholdt sin sommerlejr, og sædvanen tro blev der liv og glade dage. Lørdag Vi startede lørdag den 5. juli, og der var lige fra starten drøn på. Alt i alt var der 35 børn og voksne, så der var fuldt hus. Vi har også som sædvanligt lejet en hoppeborg, og den blev flittigt brugt hele ugen. Til at starte med var ungerne inddelt i 2 hold. De store og de små. Men som ugen skred frem, blev de mere og mere blandet, da de små ikke havde den helt store lyst til at hoppe så længe ad gangen. Lørdagen gik med at lære alle ungerne at kende, da der var en del nye med, og resten var gamle kendinger. Søndag Søndag eftermiddag havde vi besøg af Hoptrup brandvæsen, og der var dømt vand og skum for alle pengene. Ungerne hyggede sig, og det gjorde de voksne skam også. Især dem, der stod ved brandslangerne. Vi havde aftenen inden aftalt, at der IKKE skulle sprøjtes på tilskuerne, og et område med fliser var fredet, men der gik ikke længe, inden de fleste tilskuere var våde og fliseområdet var vådt. Ak ja, det er godt med planer, men at føre dem ud i livet er en anden sag. Den aften var det ingen sag at få ungerne i seng. De var dødtrætte. Mandag Om eftermiddagen havde vi besøg af Gøgler Kaj fra Esbjerg, og han fik lavet diverse tryllekunster med ungerne. De fik også gået på line, slukket ild m.m. Tryllekunstneren havde også en kasse med huller i. Den blev en af vores deltagere lukket ind i, og der blev stukket sabler ind. Det fik en af de andre deltagere til at udbryde på rigtigt sønderjysk: no æ han dæ døøø, hvortil en anden sagde det kan han da ikke, det er han da for stor til. Tirsdag Tirsdag eftermiddag var vi en tur til Naldmosehuslejren. Det er som bekendt Nordborg afdeling, som har lejr der, og det var en hyggelig tur. Vi blev trakteret med kage og saft, og de hyggede sig i selskab med de andre deltagere. Der blev også en tur til stranden, og der fik ungerne set en krabbekirkegård i vandet. Det er dejligt, at afdelingerne på tværs kan komme og besøge hinanden - også for at se, hvordan de andre har deres lejr. Om aftenen fik vi grillet, og der blev spist godt. I det hele taget har ungerne spist godt på denne lejr. Onsdag Om aftenen havde vi balaften, og onsdag eftermiddag blev brugt på at pynte op, puste balloner op m.m. - og der blev bare flot. Vi havde atter i år lejet en musiker, og han gjorde det flot. Ungerne fik da danset en hel masse, bl.a. kosteskaft dans (lambada) og stoledansen (hvor en deltager og en stol bliver mindre for hver gang). Det var også en flok trætte unger, vi fik i seng den aften. Torsdag Dagen var ren afslapning, og ungerne var ved at være trætte. Turen i hoppeborgen er et studium i sig selv. Nogle gange sidder/ligger alle ungerne langs kanten og hyggesnakker m.m. Et øjeblik efter er fanden løs, og de hopper på livet løs. På et tidspunkt kommer en af deltagerne ind og råber: Adam har brækket alle knogler i sin krop, og nu græder han. Det viste sig, at det kun var foden, han havde slået. Fredag Fredag var jo afrejsedag, og ungerne var spændte på at se mor og far igen. Vores meget spændende konkurrence løb af stablen i dag, og emnet var noget så eksotisk som: Hvor mange meter måler vores fødder tilsammen? - og vi er 35 deltagere. Hvert gæt kostede 1 kr., og pengene, der kom ind bliver brugt til nyt legetøj. Resultatet af målingerne blev 15,10 m. Vi havde fået sponsoreret en del gevinster, og de fik hurtigt ben at gå på. Vi havde også optaget diverse løjer på video. Den fik ungerne at se torsdag aften, og de morede sig med at se hinanden. Afhentningen af ungerne gik let og smertefrit, bortset fra da vi skulle køre John til toget (vores deltager fra Sjælland). Bilen, de kørte med brød ned lige før Falck. Så måtte de jo hentes og køres tilbage til lejren igen. John blev så sat på toget et par timer senere, og han kom hjem i god behold. Og vi andre er vidst alle klar til en ny omgang lejr til næste år.

Fire år efter krigen genhuses folk endnu i Kosovo Tekst af Preben Haarup Foto af Flemming Krogh, Stickelbergs Bureau Efter en massiv indsats fra alverdens NGO er har langt de fleste i Kosovo fået deres huse genopbygget nu fire år efter krigens afslutning. Men der genhuses stadig. Nogle er blevet overset eller glemt, andre tør eller må ikke flytte tilbage. I tre og et halvt år havde de boet i den lille lastbil, som en fætter havde været så venlig at køre ind og parkere i haven ved siden af deres nedbrændte hus engang tilbage i sommeren 1999. En dag i december 2002 rullede en pansret mandskabsvogn fra tysk KFOR så gennem snedriverne i deres kvarter. En af soldaterne stod tilfældigvis oppe i sin luge og spejdede i retning af lastbilen, og han fik øje på de to gamle damer, netop som de var ved at kravle op i den for at få en smule ly for den bidende kulde. Tyskerne havde ikke noget særligt ærinde i landsbyen Korisha. Der var tale om en rutinemæssig patrulje, en markering af deres tilstedeværelse i området. Nato har fortsat 40.000 soldater i Kosovo. 4000 tyskere er udstationeret i byen Prizren, der ligger i Kosovos sydlige spids. Soldaten bad køreren om at stoppe og betragtede efterfølgende, hvordan de to gamle damer måtte kæmpe for at komme op ad den glatte stige og videre ind i deres hjem: De små ti kvadratmeter lad. Sammen med en kollega gik han ind for at se nærmere på tingene. Nife Dakaj, den yngste af damerne med sine 68 år, forklarede med et par tyske gloser soldaterne, at hun boede i lastbilen sammen med sin mor, Hahe Dakaj. Nyt hus på fjorten dage Sagen endte på Horst Indorf s skrivebord. En tysker i dansk tjeneste. Siden 1999 har han arbejdet med at genhuse i Kosovo for ASF-Dansk Folkehjælp. Han skaffede dem et hus i løbet af fjorten dage, et såkaldt præfabrikeret hus. Et rødt træhus noget i stil med et sommerhus. Der var nemlig ikke noget at genopbygge på. Dakajernes hus blev brændt ned til grunden i april 1999. Korisha blev hårdt ramt under krigen. Stort set hele landsbyen blev smadret og brændt af det serbiske militærpoliti. I dag er alle blevet genhuset, nu hvor også de gamle damer har fået sig et hus. Horst Indorf kan godt undre sig over, at ingen tænkte på dem, når diverse NGO er i mere end tre år har gået rundt i landsbyen og genopbygget flere end 500 huse.»men jeg har hørt, beboerne havde en dårlig boliglobby her, og damerne sagde åbenbart ikke selv noget«, funderer Horst Indorf, mens han er på vej ind for at besøge damerne for at se, om alt er i orden. Hahe Dakaj benytter det strålende solskin på den første dag i april til at gå rundt og rive jorden foran huset. Da hun får øje på Horst Indorf, smider hun skuffejernet og stavrer krumrygget hen til ham så hurtigt, hun evner. Hun giver ham en modtagelse, som var han en gud, overdænger ham med kindkys og krammer ham. Smilende med den ene tilbageværende tand i undermunden bevæger hun sig så ind i huset for at fortælle datteren, at de har fået fint besøg.»hun er 104 år«, hvisker Horst Indorf. Det virker fuldstændig plausibelt. Senere korrigerer tolken det til 93 år. I Prizren kommunes register over genhusede står der, hun er 84 år. Kommunen har fået indført edb i januar 2003 - et projekt støttet af ASF- Dansk Folkehjælp. Eksisterer officielt Efter Nife og Hahe Dakaj officielt er begyndt at eksistere, modtager de nu bistandshjælp: 47 Euro om måneden pr. person. Det er ret heldigt. Kommunens samlede indtægter er på 7,1 millioner Euro årligt, og den har slet ikke råd til at give alle dem, der trænger. Fyrre procent af Prizren og omegns 250.000 indbyg- 16

gere er arbejdsløse. Det gør den til den kommune i Kosovo, som har færrest arbejdsløse. Det første, man lægger mærke til ved Nife Dakaj, er et par gevaldige øreringe, guldfarvede skiver på størrelse med en dansk tyver fastgjort til sølvkæder. Som moderen er hun pakket ind i flere lag kjoler og har et tørklæde viklet om hovedet. Også Nife Dakaj giver Horst Indorf en velkomst, som var han en elsket slægtning. Nife Dakaj trækker Horst Indorf med sig over til den køkkenhave, som de er ved at forberede til såning. Gestikulerende med armene beretter hun om, hvad de har tænkt sig at plante. Horst Indorf nikker, som om det interesserer ham, og skæver til sit armbåndsur. Som det er skik i Kosovo, følger Nife Dakaj sine gæster helt ud, da Horst Indorf har konstateret, at alt er i orden. Ved lastbilen, som endnu venter på at blive fjernet, stopper hun.»det var her omkring, han stod«. Hun vil til at gøre det, som de fleste Kosovo-albanere ikke kan lade være med. På den ene side vil de gerne glemme krigen og de ting, de personligt blev udsat for. Men det må være fordi, de mener, at uretfærdighederne og ondskaben skal frem i dagens lys, at de alligevel altid fortæller om det.»de holdt en kniv op til hans strube«, siger hun og demonstrerer det på sig selv med sin venstre arm.»nu skal du arbejde hurtigt, hvis du vil redde din søns liv, sagde de til mig«. Horst Indorf skeler igen til sit ur. Tidligere på dagen sagde han tørt:»jeg indlader mig aldrig på at tale med dem om deres oplevelser under krigen. Jeg har været i Afrika i seks år, i krig. De her mennesker kan ikke fortælle mig noget nyt«. Dagens program for ham er stramt, og generelt er tiden ved at rinde ud. ASF-Dansk Folkehjælps nuværende bevillinger udløber til efteråret 2003, og skal de nå at genhuse dem, som mangler, skal det gå stærkt. Tidligere i dag var han i landsbyen Lez, en snes sønderbombede huse på en klippeskråning i 1000 meters højde i bjergene syd for Prizren. Kun et af husene er genopbygget, og det er gjort uden tilladelse. Horst Indorf kom til at rekvirere en undersøgelse af jordforholdene på skråningen ovenfor landsbyen. Den geologiske test viste, at der er fare for, at jorden vil skride og dække landsbyen, og endnu er det ikke besluttet, hvad man skal gøre.»jeg kan godt fortryde, jeg kom til at tænke mig om, og jeg ved ikke, hvem der har autorisation til at beslutte sig for, at jorden bliver, hvor den er«, siger Horst Indorf. Byen lagt i ruiner Beboerne i landsbyen Lez flygtede allerede i 1998, da serberne beskød dem med artilleri fra en nærliggende bjergtop. Serberne mente, at landsbyen sympatiserede med UCK, den kosovoalbanske oprørsbevægelse. De dræbte fem og lagde byen i ruiner. I dag lever beboerne i Prizren i kommunale byggerier eller i okkuperede boliger, som ejes af serbere, der endnu ikke tør flytte tilbage.»mange fra Lez har sikkert vænnet sig til at bo i Prizren. Hvis det nogensinde bliver til noget, skal vi på en eller anden måde have en garanti for, at de bliver fastboende; vi bygger ikke sommerhuse«, fastslår Horst Indorf. Ifølge Horst Indorf er der flere faktorer, der får ham til at tvivle på, beboerne fra Lez kommer tilbage. Overmyndigheden i Kosovo, FN, er ikke tilfredse med genhusningen af de etniske minoriteter, det vil sige serberne.»for tiden er det virkeligt sexy at lave projekter for serberne. Der gives rask væk midler til skoler, veje og hospitaler, hvis man byder ind på en landsby. Det får de aldrig her, og med en times transport ad dårlige veje ned til Prizren, hvad skal de så her? Om vinteren er de komplet lukket inde«. Prizren er en multietnisk kommune. Foruden kosovarerne er der mindretal af tyrkere, bosniakker, sigøjnere og serbere. De serbiske områder ligger endnu hen som spøgelsesbyer. Beboerne tør ikke vende tilbage. Mange bor i enklaven i Strpce, der er beskyttet af NATO.»Vi skal have nogle penge, bedstemor, ellers dør din søn, sagde de serbiske politisoldater«. Nife Dakaj fortsætter sin beretning.»jeg har en kusine i Tyskland, som havde sendt mig nogle penge, og jeg løb ind efter dem. 500 D-mark. De fik det hele. Så sagde de, jeg skulle give dem min ring. Jeg havde problemer med at få den af. En politibetjent tog en kniv frem og sagde, han kunne hjælpe mig. Men jeg klarede den heldigvis selv. Øreringene gav de mig ingen chance for at tage af, dem snuppede de selv«, siger hun og demonstrerer, hvordan de blev rykket af. På grund af de store øreringe, hun går med nu, som hænger et pænt stykke under øreflipperne, lægger man ikke mærke til det, men der er ganske rigtigt kegleformede snit i begge hendes ører, hvor der engang var hud og brusk.»det er så indgroet en vane for mig at følge alle gæster helt ud, så det kom jeg også til at gøre, da politibetjentene gik«. Nife Dakaj ler ad sin egen dumhed.»en af dem sagde: Når hun er så glad for at få besøg af os, må vi hellere kigge ind engang i næste uge. Vi ses, bedste«. Politibetjentene holdt deres løfte. På det tidspunkt var Nife Dakajs søn stukket af til Albanien. De serbiske betjente jog Nife Dakaj og hendes mor væk fra deres hjem. Da de turde gå tilbage til huset, var det der ikke længere. De byggede en slags shelter af plastic oven på de forkullede rester og boede der under hele krigen og i tiden, indtil de fik lastbilen.»min søn er blevet lidt mærkelig efter krigen, og han har ikke lyst til at bo her længere«, siger Nife Dakaj, inden hun tager afsked og går tilbage til sit nye, røde hus. ASF-Dansk Folkehjælp har genopbygget flere end 1500 huse i Kosovo siden 1999. Midlerne er bevilget af Danida, alt i alt 73.000.000 kroner. ASF-Dansk Folkehjælp har kontor i Gjakova. Der er 22 medarbejdere - 14 beskæftiger sig med genopbygning, af dem er 11 Kosovo-albanere. 17

ASF-DANSK FOLKEHJÆLP STORSTRØMS KREDS For en fremtid i værdighed Næstved 55 72 08 02 Præstø 28 18 76 60 Maribo/Sakskøbing 54 75 67 05 Sydlolland 54 82 40 91 Nakskov 54 17 40 35 KREDSFORMAND TLF. 54 70 45 58 Distrikt 6 Afdelingerne: BORNHOLM FAKSE MIDTLOLLAND NAKSKOV NYKØBING F. NÆSTVED MØN NORDFALSTER VORDINGBORG støtter ASF-Dansk Folkehjælps internationale nødhjælpsarbejde Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund 18