Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud Hvam i Aulum. Hvem kunne nu også vide at en almindelig biavler kunne have ca. 30 personer ansat i sin biavlsvirksomhed? Nå, ja, almindelig det er Knud i hvert fald ikke, men biavler er han! Vi fik først en velkomst og introduktion til dagen af SDE s formand Ditlev Bluhme. Dernæst fik Knud ordet. Han fortalte lidt om hvad vi ville blive udsat for i løbet af eftermiddagen og så startede vi rundvisningen: Vi gik først gennem den gamle hal, hvor Knud havde et lille lager af biavlsmateriel. Efterhånden er stort set al materiel af styropor. Bierne kan overvintre lunt og godt og det er meget lettere at slæbe i for biavleren. Der var magasiner og kasser af stort set ethvert rammemål og rigeligt til at forsyne hele forsamlingen flere gange. Imponerende at se den enorme bygning fyldt med nyt udstyr. På billedet ses blot et lille udsnit. Knud fortalte om hvordan han bruger en ny type flamingokasse, som han selv havde fået udviklet støbeformen til. Det drejer sig om en enkel kasse med et par slidser til at sætte en krydsfinersplade ned i. På den måde kunne kassen bruges til stort set alle gængse rammemål. Ved siden af er der så plads til foder til bierne. Kassen har plads til 6 rammer og den bruges til overvintring af (små)familier, så Knud har altid familier til at starte året på. Dronninger skiftes om foråret. Så lykkes det altid.
På denne måde får produktionsfamilierne en ny dronning og den gamle dronning bliver sat over i kassen, hvor hun kan lave bier til senere brug. Så kan hun skiftes i juni eller juli, når nye dronninger er klar. Kassen kan stå på en flise eller lignende, og prisen på en kasse er 180-200 kr. I hallen så vi flere slyngere og andet brugt udstyr, bl.a. en 30 solds radialslynge. Dernæst gik turen over i honninglageret. Her var honning i tønder med ca 300 kg samt palletanke med op til 1200 kg honning. Knud løftede låget på en enkelt tønde. Heri var lynghonning, hvilket enkelte deltager forvissede sig om. Forespurgt om prisen på honning svarede Knud, at han i øjeblikket ikke købte honning, men forventede at købe igen i foråret. Der er simpelthen for meget på markedet til at prisen kan holde, hvis ikke opkøbet stoppede. Prisen var 28.- kr. pr kg. Lynghonning betaltes med 35-45 kr. pr kg efter kvalitet, hvilket vil sige efter indhold af lynghonning. Hvert enkelt parti bliver vurderet individuelt efter farve og smag og prisen sat derudfra. Knud opkøber typisk 600 tons dansk honning. Opkøbet har ligget nogenlunde stabilt, men i år har der været ca. 400 tons mere. Det skyldes, at der de sidste to år har været mere hvidkløverhonning, som storbiavlerne åbenbart har gemt til i år. Knud var ikke glad for meldingerne om lave priser, for det får opkøberne til at mene, at de så kan presse prisen. Det kommer ingen til gode, hverken biavlerne eller Knud selv.
Nu kom Knud med en række tal som er gode at blive klog af. Hvor mange bifamilier har vi i Danmark? DBF mener 150.000 Flakkebjerg 250.000 Knud selv holder på 80.000 Hvis 80.000 bifamilier i gennemsnit giver 30 kg honning, bliver det bliver ca. 2400 tons honning. Eller 4000 biavlere der hver sætter 150 kg på glas. Det giver 600 tons, og når vi ved, at danske honningvirksomheder producerer ca. 2400 tons årligt, hvor bliver så resten af? Vi forbruger ca. 5000 tons årligt og vi laver selv halvdelen. Vi sælger også meget til udlandet. Det er basis for virksomheden, der omtales senere. Inden vi kom til den, gik vi ind i Knuds slyngerum, hvor der gik to hjælpere og slyngede lynghonning fra Knud egne bigårde. Billederne viser to 16-solds slynger samt udstyr til sining og pumpning indtil honningen blev lagret på 200 liters tromler. Hele processen er automatiseret så meget som muligt, så det kun drejer sig om at løsne honningen i honningløsner samt at fylde og tømme slyngerne. Dertil kommer selvfølelig at sortere rammerne til senere brug eller omsmeltning. Billederne viser lidt af den automatiserede proces. Dernæst kørte vi til den nye fabrik, som Knud efterfølgende fortalte om og viste rundt i. Et imponerende byggeri, som ikke blev mindre imponerende, da vi gik ind og fik set, hvad det drejede sig om.
Nu kørte forsamlingen videre til den nye fabrik, der ligger i industrikvarteret syd for Aulum. Det viste sig at være en meget stor bygning, hvor alle faciliteter var i top. Bygningen virkede virkelig til at være så nøje planlagt at der kunne finde en rationel produktion sted. På billedet ses den ene halvdel! Vi startede i det åbne kontorlandskab, hvor Knud fortalte lidt om byggeriet og ideen med den. Her er beskæftiget ca. 20 medarbejdere i produktionen samt kontorpersonale. I den gamle afdeling på hovedvejen yderligere 4 medarbejdere. Byggeriet er ca. 4 år gammelt. Nu gik turen videre til produktionsafdelingen, der bestod af tre underafdelinger: Modtagelsen, som ses på billedet. Herigennem kommer al honning, der skal forarbejdes og tappes. Her er plads til store mængder, da al honning bliver prøvet for diverse bifremmede stoffer. Der bliver taget prøver af ca. hver femte tønde og alle tanke med homogeniseret (dvs. blandet) honning. Honningen bruges ikke før resultatet af prøverne foreligger. Det skyldes måske et uheld med indhold af antibiotica i et parti. Det kostede nogle 100 tusinde kr. og den situation skal ikke gentages. Der tages mange prøver. Bl.a. undersøges også for saccarose. Hvis indholdet af dette er for højt (over 5 %) kan det være tegn på at der er fodret for rigeligt med sukker, for nu at sige det pænt. Der er aldrig påvist indhold over 3 %.
Derfra gik vi ind i næste afdeling: Forarbejdningen. Herinde var flere linier til forarbejdning af honning, alt efter om man lavede flydende honning eller standardhonning eller måske én af de mange specialhonninger, som bl.a. sendes til England, Sverige eller Finland. Honning, der skal være flydende bliver pasteuriseret, dvs. opvarmet til 72 C kortvarigt. Derved bevarer honningen sin flydende konsistens (Prøv evt. selv i mikroovnen). Langt den største del af honningen eksporteres. Standard-honning blandes især efter farve. Denne eksporteres til især Sverige og Finland. Sortshonning, som f.eks. acaciehonning eller græsk skov-honning eksporteres især til England. Der efterspørges også økologisk honning, så det har Knud Hvam også. Men som der blev sagt: Hvor meget økologi er der lige i at hente honning i Argentina og Brasilien, forarbejde det i Danmark og eksportere det? Nå, den fattige bonde får måske lidt mere for honningen, så der er vel lidt udviklingsbistand i det. Nu gik turen ind i tappehallen. Her var også flere tappelinier, hvorfra de næste billeder stammer. Også her er alt automatiseret. Og der var heller ikke noget at komme efter for levnedsmiddelkontrollen, selv om der ikke gøres rent før mandag morgen lige før start. Alt var ryddeligt og pænt.
Endelig gik vi ind på lageret, hvor der stod både nye glas, flasker og kartoner til færdigvarerne, samt færdigpakkede glas klar til forsendelse. Vi så mange forskellige kvaliteter på flere forskellige sprog. Dernæst fik vi en snak om honningpriser, både til biavleren og til forbrugeren. Alle bør være interesserede i at holde en stabil pris. De seneste års forholdsvis høje pris på dansk honning skyldes mangel. Indenfor de seneste halvandet år er der imidlertid kommet mere dansk honning på markedet, formodentlig pga. en god høst. I øjeblikket aftages ikke dansk honning, undtaget lynghonning. Hvis biavlerne vil have den høje pris lige nu kunne man jo lave et selskab til støtteopkøb indtil markedet er faldet til ro. Der var også plads til nogle spørgsmål under kaffen som afslutning på dagen. En enkelt bemærkning bed sig fast: Vi mangler trækplanter når det er højsommer, f.eks. den gamle vårraps! Tak til Knud Hvam. JJ