Til: EUkommissionen pr. mail (taxudvatgreenpaper@ec.europa.eu) Fra: Dansk Erhverv Høringssvar, Grønbog: Fremtidigt momssystem [SEK (2010) 1455] EuropaKommissionen har i december 2010 offentliggjort en såkaldt grønbog om momssystemets fremtid med mulighed for eksterne høringsbidrag senest den 31. maj 2011. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv kvitterer for EUKommissionens store arbejde med grønbogen og for de vigtige pointer og diskussioner, som grønbogen præsenterer. Helt overordnet anerkender vi moms (VAT) som en af medlemsstaternes vigtigste indtægtskilder og vi tilslutter os Kommissionens indledende bemærkninger om forbrug som et bredere og mere stabilt skattegrundlag end udbytte og indkomster. Vi kvitterer derudover for det vigtige fokus på de store administrative byrder, der er for erhvervslivet i forbindelse med overholdelsen af de ofte meget indviklede momsregler fra land til land. Vi har med interesse noteret os resultatet om, at momsindtægterne i EUlandene gennemsnitligt kun udgør 55 pct. af de indtægter, der teoretisk ville blive opkrævet, hvis alt endeligt forbrug blev pålagt moms med standardsatsen. En mere effektiv momsopkrævning med færre undtagelser ville således alt andet lige kunne muliggøre lavere satser som modstykke til den bredere base. Vi konstaterer, at de efterhånden midaldrende europæiske momssystemer ikke længere er best practice, idet EUmomssystemerne malet med bred pensel i for høj grad repræsenterer kompleksitet, administrative byrder, mulighed for omgåelse og svindel til skade for de lovlydige virksomheder. Vi mener det er vigtigt, at der også i fremtidens regelsæt tages særlige hensyn til den frivillige, almenvelgørende sektor (charity) se nogle af de specifikke bemærkninger nedenfor. Vi støtter, at der i arbejdet med en forbedring af EU s momssystem anvendes en gradvis og pragmatisk tilgang med udgangspunkt i det bestående system, idet vi hverken finder det politisk eller praktisk realistisk, at man med et trylleslag skulle kunne indføre et helt nyt fælles momssystem. BSA Side 1/6 Dato: 31. maj 2011
Specifikke bemærkninger til udvalgte af de af Kommissionen stillede spørgsmål Spørgsmål 1: Mener I, at de nuværende momsordninger for samhandelen inden for EU er tilstrækkeligt hensigtsmæssige for det indre marked, eller at de udgør en hindring for, at man kan opnå de størst mulige fordele? Ja, de nuværende momsordninger for samhandel inden for EU er hensigtsmæssige. Det er en logisk håndtering, at grænseoverskridende b2b handel er momsfritaget og underlagt omvendt betalingspligt. Metoden er dybt forankret i virksomhedernes regnskabssystemer og rutiner. En model med omvendt betalingspligt på indenlandske transaktioner vil være en så stor ændring af virksomhedernes nuværende håndtering, at de systemmæssige ændringer i regnskabs og faktureringssystemer vil være uoverskuelige. Derudover vil eventuelle indberetningspligter blive en stor administrativ byrde. For en række virksomheder vil det også betyde at man på indenlandsk salg skal vide om det er en privat eller erhvervskunde, man handler med og det er ikke altid tilfældet. Selvom reglerne for grænseoverskridende handel for så vidt er brugbare, så oplever vi et stort og stigende problem med håndhævelsen af dem. Her tænker vi bl.a. på den særlige problemstilling, hvor udenlandske butikker skal afregne dansk moms, når de tilsammen sælger for mere end 280.000 kr. til danske forbrugere. Udfordringen er, at de andre medlemslande dermed går glip af nogle momsindtægter og derfor har de ikke et incitament til at bistå de danske myndigheder med at håndhæve reglen. Det giver en konkurrenceudfordring for de danske virksomheder, da de jo skal afregne den høje moms. Spørgsmål 6: Hvilke af de nuværende momsfritagelser bør ikke længere opretholdes? Forklar venligst, hvorfor du finder dem problematiske. Er der nogen fritagelser, som man bør bevare, og i bekræftende fald hvorfor? Ud fra et rent samfundsøkonomisk perspektiv, bør antal og omfang af momsfritagelser mv. alt andet lige naturligvis begrænses. Det gælder i særdeleshed fritagelser, som kan rubriceres som historisk betingede privilegier. I en dansk kontekst kan man pege på nulmomsen for papiraviser og dagblade. Den momsmæssige begunstigelse af den frivillige og almenvelgørende sektor (charity) bør kunne opretholdes, idet der i disse sektorer for eksempel indenfor amatøridrætsverdenen ydes et stort stykke frivilligt arbejde. Civilsamfundet spiller som bekendt en stor og stigende rolle i løsningen af samfundets problemer. Dansk Erhverv mener der er sund fornuft i at fastholde, at fx frivillige ledere fortsat bør have frihed til oftest ulønnet at levere de kerneydelser, de leverer indenfor idræts og foreningsliv frem for at skulle bruge tid og kræfter på at udfylde momsregnskaber. Samlet set bør medlemsstaterne således også i et fremtidigt nyt momssystem have mulighed for momsmæssigt at begunstige relevante del af den frivillige og almenvelgørende sektor, eksempelvis som det er tilfældet i dag med den danske momskompensationsordning. Spørgsmål 7. Mener I, at det nuværende beskatningssystem for passagertransport giver anledning til problemer i form af afgiftsneutralitet eller af andre årsager? Bør der anvendes moms på passagertransport, uanset hvilke transportmidler der bruges? Side 2/6
Ja, der bør anvendes moms på passagertransport slutbrugeren kan evt. kompenseres på anden vis ved nedslag i billetprisen. Spørgsmål 9 & 10: Hvad anser I for at være de største problemer i forbindelse med momsfradragsretten? Og hvilke ændringer vil I gerne have indført for at forbedre neutraliteten og retfærdigheden i reglerne om fradrag af indgående moms? Det er problematisk, at medlemslande kan opretholde begrænsninger i momsfradragsretten (stand still). Det giver anledning til alt for mange sager hvor der mangler fortolkningsbidrag, og det giver anledning til problemer med forståelsen for, hvad reglerne oprindeligt byggede på. Der bør i højere grad skelnes mellem køb, der bruges inden for virksomhedens sfære og uden for (privat). Køb der bruges i virksomhedens sfære bør altid give ret til momsfradrag. Princippet om momsfradrag på faktureringstidspunktet giver en smidig håndtering og mindsker administrative byrder. Eksempelvis vil delbetalinger og forsinkelser i betaling mellem afsender og modtager give anledning til tvivl om momsafregningstidspunktet/fradragstidspunktet. Problemet med likviditetsulemper ved lange betalingsbetingelser er momssystemet uvedkommende, og bør løses mellem parterne. Spørgsmål 11 & 12: Hvad er hovedproblemerne i de nuværende momsregler for internationale tjenesteydelser med hensyn til konkurrence og afgiftsneutralitet eller andre faktorer? Og hvad bør der gøres for at løse disse problemer? Mener I, at der er brug for mere koordination på internationalt niveau? De nugældende regler om udnyttelsessted/anvendelsessted er utidssvarende. Udviklingen i teknologien gør, at fastlæggelse af udnyttelse og anvendelse er vanskeligt og forekommer unødvendigt. Leveringsstedet bør alene fastlægges ud fra betaleradresser. Det vil være hensigtsmæssigt med internationale regler, forudsat det medfører en forenkling. Spørgsmål 15: Vil det være nyttigt med vejledning om ny EUmomslovgivning, også selv om vejledningen ikke er juridisk bindende for medlemsstaterne? Det vil være hensigtsmæssigt med yderligere vejledning og fortolkningsbidrag fra EU. Der skal dog stadig være plads til nationale traditioner og forskelle i udarbejdelse af national lovgivning. Spørgsmål 16: Hvad bør der mere generelt gøres for at forbedre lovgivningsprocessen, dens gennemsigtighed og interesseparternes rolle i processen, fra den indledende fase (udarbejdelse af forslaget) til slutfasen (gennemførelse i national ret)? Lovgivningsprocessen må ikke være for kort. Der bør være en lovfastsat implementeringsfase på mindst 1 år fra vedtagelse i national lovgivning til ikrafttrædelse. Det vil give virksomheder og ikke mindst myndigheder tilstrækkelig tid til at indarbejde de nye regler. Eksempelvis var der alt for kort tid til implementering af momspakken, hvilket resulterede i forhastede og ikke brugbare løs Side 3/6
ning i virksomhedernes regnskabssystemer. Da ændringer af en sådan karakter er itmæssigt og økonomisk tunge, er der ikke økonomi til at ændre procedurerne efterfølgende. Der bør være høringsfaser allerede fra den indledende fase. Som et element i lovgivningsprocessen bør der indgå et element af vurdering af om ændringerne står mål med de byrder der evt. vil blive pålagt. Spørgsmål 19: Mener I, at den nuværende momssatsstruktur medfører store hindringer for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende (konkurrenceforvridning), giver anledning til forskelsbehandling af sammenlignelige produkter (især onlinetjenester i forhold til produkter eller tjenesteydelser med et lignende indhold) eller pålægger virksomhederne store omkostninger i forbindelse med overholdelsen af reglerne? Angiv i bekræftende fald venligst de situationer, der er tale om. Her vil vi gentage vores observation under svaret på spørgsmål 1: Vi oplever et stort og stigende problem med håndhævelsen af regler for grænseoverskridende handler, særligt for private: Udenlandske butikker skal efter reglerne afregne dansk moms, når de sælger for mere end 280.000 kr. til danske forbrugere. Udfordringen er, at de andre medlemslande dermed går glip af nogle momsindtægter og derfor har de ikke et incitament til at bistå de danske myndigheder med at håndhæve reglen. Det giver en konkurrenceudfordring for de danske virksomheder, da de jo skal afregne den høje moms. Spørgsmål 20: Ville I foretrække ikke at have nedsatte satser (eller meget få), således at medlemsstaterne eventuelt kan anvende en lavere normal momssats? Eller går du ind for en obligatorisk og ensartet anvendt liste over varer og tjenester, for hvilke der gælder en nedsat momssats i EU, især for at fremme specifikke politiske mål som f.eks. målene i "Europa 2020"? Dansk Erhverv mener, at handlen med vare og tjenesteydelser i videst mulig omstrækning bør være belagt med en standardmomssats for at undgå uigennemsigtighed og konkurrenceforvridning samt af overordnede provenuhensyn. Som udgangspunkt anbefaler vi således ikke differentieret moms. Selvom det unægtelig ville være en forenkling og en mere level playing field, så finder Dansk Erhverv det helt urealistisk, at emner som nedsat moms skal kunne være fælles EUanliggende (med beslutning i enstemmighed), der eksempelvis skulle afspejle nogle overordnede Europa 2020målsætninger. Beslutninger om reduceret og differentieret moms vil også fremover være nationalt anliggende. Spørgsmål 21 & 22: Hvad er de største problemer, du er stødt på i forbindelse med de nuværende regler for momsforpligtelser? Det bør altid overvejes, om de byrder der pålægges virksomheder står mål med det resultat der opnås. Det er ikke rimeligt at pålægge alle virksomheder byrder, fordi få virksomheder snyder. Snyd kunne måske begrænses ved udvidet målrettet kontrol mod de brodne kar fra myndighederne. Eksempelvis er listeindberetning og indberetning til momsangivelsens statistikrubrikker en omfattende og administrativ byrde for virksomheder, og disse indberetninger bør ikke yderligere udvides. Overordnet set vil det være en administrativ lettelse for virksomheder der er repræsenteret i flere lande, hvis momsangivelsen bliver standardiseret i EU. Det bør dog i den sammenhæng pointeres, at det Side 4/6
bliver et minimum af oplysninger der skal medtages på momsangivelsen, således at de administrative byrder står mål med formålet. Det bør også understreges, at det især er de små og mellemstore virksomheder og organisationer, der rammes hårdt af de administrative byrder. Et emne som begrænset/delvis momspligt er meget vanskeligt administrerbart eksempelvis i mindre, almenvelgørende foreninger (charity). Så det bør der fremover også fokuseres mere på i regelsættet. Spørgsmål 27: Mener du, at onestopshopkonceptet er et relevant forenklingstiltag? Onestopshop konceptet ved b2c strider imod det grundlæggende princip om moms i sælgers land. Der bør ikke indføres særlige koncepter, som giver administrative byrder til virksomheder, når det alene handler om, at privatpersoner kan købe ydelser til lavere momssats. Spørgsmål 28: Mener du, at de nuværende momsregler skaber vanskeligheder for selskabsinterne transaktioner eller koncerninterne grænseoverskridende transaktioner? Hvordan kan disse vanskeligheder løses? Ja, momsreglerne i forbindelse med grænseoverskridende overdragelse af virksomheder og aktiviteter er uklare, og bør præciseres. Spørgsmål 30: Hvilken model for forbedret momsopkrævning ser for jer mest lovende ud? Der bør ikke være flere forskellige momsopkrævningsmetoder, fordi der i så fald kan opstå tvivl om, hvem der har pligten til at afregne momsen til myndighederne. En momsopkrævningsprocedure bør være simpel og gennemskuelig, som den procedure, der er i brug nu. Myndighederne kunne med fordel indsamle oplysning om de enkelte virksomheders faktureringsprocesser og systemer, og vurdere risikoen for snyd. Der bør være en samlet vurdering, hvori også indgår incitamentet til snyd. I større virksomheder er der ikke noget incitament til snyd, og fejl forsøges at blive elimineret. Ressourcerne bør bruges på de få virksomheder, der har hensigt og mulighed for at snyde frem for at pålægge flere byrder til alle virksomheder. Hvis der indføres et system hvor alle B2B fakturaer skal være efakturaer bør der indføres en fælles definition af, hvad der er en efaktura og hvad der ikke er. Der bør endvidere tages stilling til opbevaringen af fakturaer: Skal det være på virksomhedens egne servere eller må det være hos en serviceudbyder/clearinghouse eller evt. hos leverandøren med online adgang. Spørgsmål 31: Mener I, at det er muligt og hensigtsmæssigt at indføre en frivillig mekanisme med opsplittet betaling? Det er svært at se formålet med en frivillig mekaniske med opsplittet betaling. Det vil være en administrativ tung procedure. Det står ikke mål med ønsket for kunden om at sikre sig, at gennemføre en så tung procedure. Der bør være andre måder at sikre momsbetalingen. Side 5/6
Spørgsmål 33: Hvilke andre spørgsmål end dem, der allerede er nævnt, bør behandles i forbindelse med overvejelserne om EUmomssystemets fremtid og hvilken løsning vil du anbefale? Under hensyntagen til de generelle synspunkter, der allerede er beskrevet i den ovennævnte gennemgang af fremtidigt momssystem, så er det for Dansk Erhverv vigtigt at pege på nødvendigheden af fortsat national fleksibilitet i momsreglerne, så der kan sikres gunstige rammevilkår for den frivillige og almenvelgørende sektor (charity). Dansk Erhverv anbefaler derfor, at et en evt. tilføjelse til EU Momsdirektivet kommer til at følge den såkaldte option 3, der rummer mulighed for nationale momsrefusionsordninger efter dansk forbillede. Formelt vil en national momskompensationsordning tilmed ligge udenfor det egentlige momsdirektiv, som det derfor i sagens natur heller ikke vil være i konflikt med. Dansk Erhverv peger i den sammenhæng også på den meget grundige analyse af bl.a. problemstillingerne omkring den frivillige, almenvelgørende sektor, som netop er udkommet fra Copenhagen Economics og ser frem til implementering af en del anbefalingerne i den rapport. For øvrige synspunkter vedr. den frivillige, almenvelgørende sektor henviser Dansk Erhverv til høringssvaret fra ECCVAT. Dansk Erhverv har ikke i denne omgang yderligere bemærkninger. Med venlig hilsen Bo Sandberg Skattepolitisk Chef Dansk Erhverv Side 6/6