Bilag B LAR Løsninger Dette bilag beskriver de LAR løsninger, som køber af den udbudte parcel skal etablere på fællesarealerne, og hvilke løsninger, som ejerne af de enkelte parcelhusgrunde skal placere på egen grund. Man kan finde generel information om klimatilpasning og LAR-løsninger på disse to hjemmesider: www.laridanmark.dk og www.klimatilpasning.dk 1. Principper for vandhåndtering 1.1 Ved normal regn: Vand fra tage og befæstede arealer skal nedsives lokalt (på den enkelte matrikel) som beskrevet i afsnit 4. Vand fra veje, fortov og stier skal ledes til lerforet trug langs vejen, hvor vandet forsinkes og nedsives gennem et lag af filtermuld inden det opsamles i et dræn, der leder vandet til recipient. Anlægget dimensioneres efter en klimatilpasset 10-årshændelse (T>10) 1.2 Ved skybrud Ved skybrud overskrides kapaciteten for de anlæg, der håndterer normal regn, så vandet begynder at strømme på terræn. Der bør etableres en skybrudsplan for området (Se bilag A). Skybrudsløsningen skal magasinere og lede vandet, så det ikke giver anledning til skader. Det sker ved at anlægge alle huse med fald væk fra bygningen og etablere en skybrudsstruktur, der leder vandet ud af området. Trugene langs vejene indgår i skybrudsstrukturen. Det anbefales, at skybrudsstrukturen dimensioneres til mindst at kunne håndtere en klimatilpasset 100 års hændelse. 2. Strømningsveje 2.1 Naturlige strømningsveje: De naturlige strømningsveje for delområde A i lokalplan 6-2-103 for boligområdet ved Danagården er vist i figur 2.1. Som det fremgår af figuren falder arealet mod nord og nordvest. Den største højdeforskel på det ca. 230 m lange stykke fra den sydlige del af delområde A til den nordlige del er ca. 5,8 m (fra ca. kote 26,2 m DVR90 til ca. kote 20,4 m DVR90). Dette giver et gennemsnitligt fald på terrænet på ca. 2,5 %. Data er i figur 2.1 er baseret på højdemodel fra Miljøministeriet, Geodatastyrelsen kaldet HyM/Rain. Modellen er udformet så overfladevandet kan strømme, som det gør i naturen f.eks. ind under veje, hvor den krydses af en å. Luftfotoet som baggrund i figur 2.1 er fra 2014. Der kan være variationer i de reelle strømningsveje i området, da der i figuren ikke er taget hensyn til evt. drænsystemer mv. Aalborg Kommune kender ikke til lokale forhold med f.eks. rørledninger, som kan ændre på billedet af strømningsvejene. Som det fremgår af figur 2.1 er den primære strømningsvej mod nord, hvorefter vandet løber på den sydlige side af Oldstien, som udgør den nordlige grænse for lokalplanområdet. Herefter løber vandet ud i Guldbækken, som har tilløb til Østerå efter ca. 5 km.
Figur 2.1 Naturlige strømningsveje for lokalplanområdet 6-2-103. Baggrundskortet er ortofoto fra 2014 og dæmpet, indscannet kort fra Aalborg Kommune for det nye boligområde Oldstien er stien der går i den nordlige del af området. 2.2 Konstruerede strømningsveje: På baggrund af drøftelser med Aalborg Kommune og indholdet af Lokalplanen for Danagården 6-2-103, herunder illustrationsskitsen i Lokalplanens bilag 3 med placering af veje mv., er der udarbejdet forslag til de fremtidige strømningsveje i boligområdet, delområde A. Se figur 2.2.
Figur 2.2 Naturlige og konstruerede strømningsveje for lokalplanområdet 6-2-103. De konstruerede strømningsveje er primært placeret langs veje som nyanlægges i lokalplanområdet. Baggrundskortet er ortofoto fra 2014 og dæmpet, indscannet kort fra Aalborg Kommune for det nye boligområde. 3. Etablering af vejgrøfter/-trug De konstruerede strømningsveje skal etableres som vejgrøfter/-trug. Den traditionelle grøft er anlagt med relativt stejle anlæg og dybt i forhold til vejens højde, mens vejtruget er anlagt med lave anlæg og højt i forhold til vejens højde. I forhold til tilgængelighed og drift anbefales det, at der i en udstykning som Danagården primært arbejdes med vejtrug. Idet der ikke ønskes nedsivning fra trugene skal der anlægges en lermembran under muldopbygningen på 10-20cm i truget. Lermembranen suppleres med et dræn, der sikrer afvandingen. Herved sikres, at normalregn renses ved nedsivning gennem plantedækket jord, før det udledes. Denne rensning er bedre end rensning i traditionelt regnvandsbassin. Truget anlægges, så det som beskrevet kan forsinke, rense og aflede regnvand fra vejen under normal regn, se figur 3.1.
Figur 3.1 Principskitse af trug med underliggende dræn og lermembran. Skitsen viser forholdene under normalregn. I forbindelse med skybrud fungerer truget og dets nærmeste omgivelser som skybrudskorridor, der leder vandet ud af det bebyggede område, se figur 3.2. Til håndtering af skybrud anbefales det, at der etableres udposninger på vejtrug, så vandet kan forsinkes i systemet. Til supplement kan lavpunktet inden udløb til 3 området fungere som yderligere forsinkelse og oplagring af eventuel sedimentation.
Figur 3.2 Principskitse af trug med underliggende dræn og lermembran. Skitsen viser skybrudsituationen. 3.1 Erfaringer med vejgrøfter og trug Det anbefales, at trug anlægges med en kronebredde på minimum 1000 mm og en dybde på 100 mm, men skal dog dimensioneres mere præcist i forbindelse med projektering. Som illustreret på figur 3.1 anlægges terrænet med et anlæg ind mod truget. Herved sikres det, at skybrud også strømmer i og langs truget. Overkørsler til ejendomme i dette tværsnit kan anlægges som overkørsel i selve truget befæstet med eks. græsarmeringssten eller plader. Der vil enkelte steder (alt efter krav af serviceniveau) være behov for at truget anlægges med større kronebredde eller dybde. Det anbefales, at overkørsler af de større trug etableres som beton-spang eller små rørbroer. Vendepladser kan eventuelt anlægges asymmetrisk, så der ikke skal ledes vand på tværs af det naturlige fald. Ved anlæg af overkørsler skal det sikres, at vandet stadig vil strømme i og langs truget under skybrud. I anlægsprocessen skal arbejdet tilrettelægges så det foregår i de mest gunstige perioder for etablering af græsfladerne. Kraftig regn kan erodere truganlæggene og fordyre anlægget ved at nødvendiggøre udlæg af erosionssikrende kokosmåtter eller lignende. Køber skal forvente at vejudlægget skal være mindst 10m bredt for stamvejen, og mindst 9m for de øvrige veje for at skabe tilstrækkeligt plads til trug, samt en naturlig tilpasning mellem bagkant af trug og eksisterende terræn. For at reducere de vandmængder, der skal håndteres, anbefales det, at der udlægges et minimalt areal som befæstet vej og fortov. Desuden anbefales det, at grøfter og udposninger på åbne render indtænkes i en samlet jordhåndteringsplan for hele arealet således at der både opnås en robust vandhåndtering og en neutral jordbalance for byggemodningsarbejderne. Idet håndtering af vejvand planlægges etableret uden egentlig nedsivning fra trug og udposninger forventes der ikke permanent vandspejl i udposninger. I forbindelse med en detailprojektering af
udposninger vil der være store muligheder for at indtænke forsinkelse og renseeffekt i løsningen via filtermuld, f.eks. således at vandet ledes videre efter opsamling i dræn under udposningen, hvorved man opnår en god rensning og en rigtig god forsinkelse. Der forventes kun midlertidigt vandspejl i udposningerne i forbindelse med kraftig regn og skybrud. Da terrænet naturligt falder mod Oldstien, der ligger højt i terrænet, vil behovet for terrænregulering i forbindelse med etablering skybrudssikring og buffervolumen sandsynligvis være begrænset, men dette skal endeligt dimensioneres i forhold til ønskerne om forsinkelse og rensning af overfladevand i et detailprojekt. For at undgå transport af sediment til 3 området mellem lokalplanområdet og Guldbækken, hvortil overfladevandet skal tilledes, er det vigtigt at sikre, at græsarealer, grøfter, udposninger på åbne render mv. er veltilgroet inden anlægget tages i brug. Alternativt skal der etableres midlertidige foranstaltninger, som kan tilbage-holde det sedimentholdige vand før det ledes til 3 området. Ved valg af overfladebelægning til stier mv. er det vigtigt at indtænke risikoen for erosion, specielt de steder, hvor overfladevandet ved skybrud vil løbe tværs over stier mv. Her kan evt. benyttes en erosionssikret belægning. 4. Etablering af LAR på de enkelte grunde I dette afsnit behandles muligheder for etablering af nedsivningsanlæg til regnvand (LARløsninger) på de enkelte grundejeres grunde, herunder etablering af regnbed og udledning på græsplæne. Først gennemgås dog en række forhold, som lodsejeren skal være opmærksom på før de enkelte anlæg anlægges. 4.1 Generelt For at nedsivningsanlæggene til regnvand ikke skal give problemer med oversvømmelser på grunden, er det vigtigt, at de er dimensioneret og udformet korrekt. Anlæggene skal udformes efter Rørcenteranvisning (http://www.laridanmark.dk/vejledninger/31261) og dimensioneres efter Spildevandskomiteens dimensioneringsværktøj til dimensionering af faskiner, regnbede mv., der kan findes på følgende link: http://www.laridanmark.dk/_root/media/50637_vejledning.pdf Der er en række forhold den enkelte lodsejer skal være opmærksom på inden der træffes beslutning om typen af nedsivningsanlæg, herunder: Højt grundvandsspejl: Hvis grundvandet står højt er nedsivning ikke en god løsning. For at undersøge om grundvandet står højt kan der graves et 1 m dybt hul, hvorefter man kan se om der samler sig vand i det. En anden mulighed er at foretage en boring, hvorefter et pejlerør kan nedsættes og grundvandsstanden pejles. Der gøres opmærksom på, at lokalplanområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og at overfladevand fra befæstede arealer belastet af trafik ifølge lokalplanen skal ledes til forudgående rensning inden evt. nedsivning. Er jorden egnet til nedsivning: For at undersøge om jorden er egnet til nedsivning skal der foretages en nedsivningstest, som viser jordens infiltrationsevne på grunden. Princippet er, at der graves et hul, som vandmættes og efterfølgende fyldes op med vand. Herefter måles synkehastigheden. En vejledning til, hvordan en nedsivningstest skal foretages, findes i rørcenter-anvisning nr. 16. Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund, link: Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund.
På Aalborg Kommunes hjemmeside findes en ansøgning om nedsivning af regnvand som kan benyttes. Link: http://apps.aalborgkommune.dk/blanketter/tm- AnsoegningOmEtableringAfNedsivningRegnvand.pdf I forbindelse med geoteknisk prøvetagning har Aalborg Kommune fået foretaget prøver der viser at området generelt er egnet til nedsivning af regnvand. Der bør dog gennemføres en nedsivningstest, når det vides, hvor nedsivningen konkret skal finde sted. Der er i lokalplanen for området ved Danagården fastsat krav til tagmateriale: Til tagbeklædning må kun anvendes tegl, skifer, sort eller grå fibercementskifer, betontagsten i teglstensfarver, træspån eller tagpap. Tagmaterialer skal være matte svarende til en malet overflade med et glanstal på ikke over 20. Der er i lokalplanen ikke stillet krav om materialer til tagrender og nedløbsrør. Det gøres opmærksom på, at tagrender og nedløbsrør af bly, kobber, eller zink kan forurene jorden i nedsivningsanlægget. Placering af nedsivningsanlæg på grunden: Følgende afstandskrav er gældende for nedsivningsanlæg til bygninger og skel: Afstand til bygninger med beboelse: Mindst 5 meter. Afstand til bygninger uden beboelse: Mindst 2 meter. Afstanden til skel: Mindst 2 meter. Man skal i øvrigt være opmærksom på terrænforholdene på grunden før man bygger. Det er meget vigtigt, at regnvand ved skybrud løber væk fra bygninger og hen mod de fælles skybrudsløsninger, der er etableret langs veje og på fællesarealerne ved Danagården. I forbindelse med udarbejdelse af udstykningsplanen for området skal det ved placering af bygninger og terrænregulering sikres, at bygninger ikke kan blive oversvømmet af afstrømmende vand under skybrud. Ifølge lokalplanen for området må der ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m eller mere end ± 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn. Der er nedenfor vist hvilke løsninger, der kan vælges imellem ved nedsivning af regnvand på egen matrikel. Det skal her bemærkes at en faskineløsning er valgt fra, fordi denne ikke renser vandet inden det ledes ned til grundvandet. I et anlæg med vegetation sker der derimod en rensning. 4. 2 Regnbede: Et regnbed er en udgravet lavning i haven, hvor regnvand fra tage og hårde overflader på grunden kan samles under regn og langsomt sive ned i jorden. I regnbedet kan der plantes buske, stauder og prydgræsser, som kan tåle at stå i vand, men som også tåler, at regnbedet i perioder tørrer ud. Tørkeperioderne sikrer desuden, at myg og andre insekter ikke kan udklækkes i regnbedet. Nedenfor er vist en principskitse af et regnbed.
Figur 4.2 Principskitse af regnbed i græsplæne. Der er følgende fordele og ulemper ved etablering af regnbede: Fordele: Regnbedet giver spændende nye muligheder for beplantning i haven. Regnbedet er billigt og simpelt at etablere. Må anvendes til vand fra indkørsler. Ulemper: Regnbedet kræver jævnlig pleje, hvis det skal være pænt. Regnbedet er pladskrævende, hvis jordbunden er leret. Regnbede kan med fordel anlægges med flade skråningsanlæg, så siderne evt. kan slås med maskine, hvis de er græsbeklædt. Vedligeholdelsen er på niveau med vedligeholdelse af et traditionelt havebed. Inspirationsfotos, der viser et eksempel på et regnbed: Figur 4.3: Eksempel på et regnvandsbed i villakvarter. 4.3 Nedsivning i græsplæne Den billigste og simpleste måde at nedsive regnvand på er at lede vandet ud på græsplænen. Ved nedsivning på græsplænen er det vigtigt, at vandet ledes væk fra husets sokkel. Det er også vigtigt
at sikre, at græsplænen ikke skråner så meget, at vandet strømmer af på overfladen, og evt. løber ind i naboens have i stedet for at nedsive. Nedenfor er vist en principskitse af udledning af regnvand på græsplæne. Figur 4.3 Principskitse af nedsivning af regnvand. Der er følgende fordele og ulemper ved etablering af nedsivning i græsplæne: Fordele: Nedsivning i græsplænen er billig at anlægge. Vedligeholdelse består i hovedsagelig i almindelig græsslåning. Havens udtryk ændres ikke. Må anvendes til vand fra indkørsler. Ulemper: Græsplænen bliver sumpet, når det har regnet. Erfaringer med nedsivning af regnvand i græsplæne er at det fungerer godt. På grund af den øgede vanding af græsset i området omkring udledningen, er der ofte forskelle på farven og væksthastigheden af græsset i dette område. 4.4 Øvrige løsninger som må supplere regnbede og nedsivning i græs med på den enkelte boliggrund Ud over etablering af regnbede og nedsivning i græsplæne gennemgået ovenfor, kan der laves andre løsninger til tilbageholdelse og nedsivning af regnvand på de enkelte grunde som supplement til rengbede eller nedsivning i græs: Befæstede arealer (på stier og terrasser, men ikke parkeringsarealer) må anlægges med permeabel belægning. Desuden må regnvandet opsamles til brug i haven eller huset (regnsvandsskyllede toiletter mv) jeg havde oprindeligt også skrevet grønne tage, men kan se at det ikke er en del af tagmaterialerne i LP, så jeg har fjernet den igen/led 5. Drift af de grønne løsninger 5.1 Drift af vejgrøfter beskrivelse Det anbefales, at trugafvanding etableres med anlæg på max 1:5 for at drift af arealerne kan udføres med gængs maskinel.
5.2 Drift af arealer beskrivelse Det anbefales, at der udarbejdes en driftsinstruks for regnvandsanlægget i fælles-arealerne, som fastlægger plejen og vedligeholdelsen af vejgrøfter, render, udposninger mv. Driftsinstruksen skal være tinglyst. (Se også bilag om Regnvandslaugets vedtægter. Heri forudsættes det at der laves en driftsinstruks når regnvandsløsningen er kendt) Som beskrevet under drift af vejgrøfter anbefales, at regnrender, grøfter mv. anlægges med et skråningsanlæg på max 1:5, så driften af arealerne kan udføres med gængs maskinel. Driftsudgifterne afhænger bl.a. af, hvilket udtryk og funktion man vil give opholdsarealerne. Følgende er beskrevet i lokalplanen for området: Arealerne skal fremtræde med en åben naturlignende karakter af græs og urtevegetation med grupper af træer og buske, der skaber rum og alsidige oplevelser. 5.3 Drift af LAR løsninger beskrivelse Regnbede: Ved vedligeholdelse af et regnbed er det vigtigt, at vandet først ledes til efter planterne er plantet. Den første tid kræver omhyggelig pleje indtil planterne har fået godt fat. Efter den første fase begrænser driften og vedligeholdelsen sig til pleje af planter, løsne jordoverfladen, så nedsivningsevnen bevares, tilførsel af kompost, fjernelse af blade mv. Nedsivning i græsplæne: Ud over den normale pleje og vedligeholdelse af græsplæne, er der minimal vedligehold af græsareal som benyttes til nedsivning. Som vedligeholdelse skal der fjernes blade, sand mv. som er skyllet ud i græsset. Ved store regnhændelser skal arealet gennemgås og udbedres for eventuelle skader fra erosion. Stier, parkeringsarealer mv. som leder vand til græsarealet skal desuden fejes og renholdes. :/: