LAR screening, Skovly i Vedbæk

Transkript

1 LAR screening, Skovly i Vedbæk

2 Rekvirent MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej Søborg Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej , Roskilde Projektnummer Projektleder Sara Birkmose Sagsbehandler Jonas Smit Andersen Kvalitetssikring Sara Birkmose Godkendt af Anne Blicher Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUME FORMÅL OMRÅDET KRAV OG SPECIFIKATIONER FOR REGNVANDSHÅNDTERING Spildevandsplan - dimensioneringskrav Rørcenteranvisning afstandskrav for LAR-anlæg GEOLOGI OG VURDERING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALE UNDERSØGELSE OG RESULTATER AF NEDSIVNINGSTESTS JORDFORURENING OG GRUNDVAND STRØMNINGSVEJE OG LAVNINGER DIMENSIONERING OG INPASNING AF LAR-ANLÆG VURDERING AF LAR-LØSNING VINTERVEDLIGEHOLD OG FORURENENDE AKTIVITETER PÅ OMRÅDET VURDERING, ANBEFALING OG VIDERE FORLØB REFERENCER... 16

4 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 resultatark nedsivningstests

5 1. RESUME Orbicon er af MT Højgård blevet bedt om at udfærdige en LAR-screening for det kommende boligområde ved Skovly, Langhaven i Vedbæk. Screeningen er lavet på baggrund af udleveret projektmateriale (foreløbig plantegning, og skitse for LAR-løsning). Desuden er data fra miljøportalen, dammaks højdemodel og Spildevandsplanen for Rudersdal Kommune anvendt. Nærværende notat gennemgår overordnet de geologiske forhold på projektområdet samt krav til dimensionering og indpasning af nedsivningsanlæg stillet i spildevandsplanen. På baggrund heraf, og med udgangspunkt i resultaterne fra nedsivningstests udført på projektområdet, er der lavet beregninger af areal- og kapacitetsbehovet, hvis overfladevandet fra området skal håndteres i LAR-anlæg. På baggrund af ovenstående er den skitserede løsning for etablering af LAR-anlæg i området vurderet. Og det er endvidere beskrevet hvilke særlig forhold der skal tages hensyn til i den videre designproces og projektering. Orbicon vurderer på baggrund af de udførte undersøgelser at området er egnet til håndtering af overfladevand ved nedsivning. Jordbunden er præget af sandede forhold, og regnvand der nedsiver vil afstrømme på den underliggende ler mod dalen nord for matriklen. Ligeledes vil den nye bebyggelse være robust mod skybrud, da evt. overløb fra LAR-anlæggene kan afledes til dalen. Den skitserede løsning for LAR i området vurderes overordnet at ville fundere godt. Dog skal der laves en række mindre justeringer ved detaljeringen af projektet. Det anbefales at arbejde videre med en LAR-løsninger for området. 2. FORMÅL Opgavens formål er at få kortlagt alle forhold vedr. mulighederne for nedsivning på projektområdet, herunder at vurdere det allerede skitserede forslag til en LAR-løsning. I spildevandsplanen for Rudersdal Kommune er området kortlagt som egnet og delvist egnet til nedsivning. Dog må overfladevand tilbageholdes/forsinkes på området i kombination med et droslet afløb til kloaksystemet eller recipient, hvis nedsivning ikke er muligt. Det skal derfor afklares om nedsivning er mulig eller om der skal indledes en dialog med kommunen om en alternativ håndtering af regnvand. 3. OMRÅDET Projektområdet er beliggende i Rudersdal Kommune sydvest for Gl. Holte og består af matrikel nr. 1ø Holte By, Gl. Holte. For matriklens afgrænsning se figur 1. Adressen er Langhaven 16-18, 2950 Vedbæk 5 / 16

6 Projektområdet Figur 1. Matrikelskel og matrikelnumre. Projektområdet er markeret med en rød afgrænsning. Figur 2 viser forslag til den fremtidige indretning af projektområdet. På planen kan ligeledes ses terrænkurverne, der viser et markant fald i terrænet nord for matriklen. Figur 2: oversigtsplan (Udført af Arkitema Architects) 6 / 16

7 4. KRAV OG SPECIFIKATIONER FOR REGNVANDSHÅNDTERING Forud for udarbejdelsen af LAR-screeningen er spildevandsplan gennemgået med fokus på krav for håndtering og dimensionering af nedsivningsanlæg, samt specifikke forhold vedrørende projektområdet, der kan have indvirkning på indpasningen af anlæggene Spildevandsplan - dimensioneringskrav Spildevandsplanen fastlægger følgende kravene for dimensioneringen af nedsivningsanlæggene: - Ved dimensionering af LAR-anlæg skal Spildevandskomitéens notat om Dimensionering af LAR-anlæg benyttes. - I Rudersdal Kommune anvendes en gentagelsesperiode for overløb 1 gang hvert 5. år, svarende til serviceniveauet for et separatkloakeret område. - Faktoren for modelusikkerhed er valgt til 1,0 når der anvendes/skønnes en lav værdi for jordens hydrauliske ledningsevne. - Der anvendes en fortætningsfaktor på 1,0 samt en klimafaktor på 1,1, da LAR-anlægget påregnes at have en gennemsnitlig levetid på år. - Nedsivningstest for eftervisning af jordens hydrauliske ledningsevne (nedsivningsevne) udføres efter Rørcenteranvisning nr (NB: De enkelte punkter er forkortet og delvist omskrevet) 4.2. Rørcenteranvisning afstandskrav for LAR-anlæg I Rørcenteranvisning 016 er følgende afstandskrav opstillet for LAR-anlæg med nedsivning: - Afstand til skel: Minimum 2 m - Afstand til bygning med kælder: Minimum 5 m - Afstand til bygning uden kælder: Minimum 2 m 7 / 16

8 5. GEOLOGI OG VURDERING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALE Ejendommen er beliggende umiddelbart syd for fredskoven Kohave mellem Gl. Holte og Trørød. I figur 3 er beliggenheden vist på et såkaldt lavkantkort, der viser situationen omkring Figur 3: Placeringen af Skovly på historisk lavkantkort. Det ses, at ejendommen er beliggende på et plateau sydvest for et større moseareal Tuemosen og Kohave. Umiddelbart sydvest for ejendommen set et større vandhul (dødishul) ved Mariehøj. Figur 4 viser en 3-D præsentation af terrænoverfladen ved ejendommen. Figur 4: 3D-præsentation at terrænoverfladen ved ejendommen (markeret med rød indramning) 8 / 16

9 Det ses her, at størstedelen af ejendommen er beliggende på et plateau i omkring kote +33 m, men stiger svagt til omkring kote +35 m i den østligste del. Mod vest strækker et dalstrøg sig ind på ejendommen fra nordøst. Bunden af dalen ligger i kote +22 m på ejendommen. Dalen fortsætter mod nordøst indtil Tuemosen. Figur 5 viser terrænmodellen overlejret med GEUS jordartskort. Det ses at i hele den østlige del af ejendommen består jordbunden af smeltevandssand. Der er udført en geoteknisk undersøgelse på ejendommen, hvor der er udført 17 stk. geotekniske lagfølgeboringer /ref/. Boringerne er typisk ført til mellem 3 og 5 m u.t.. For placeringen af de udførte boringer henvises til /ref/ Figur 5: Terrænmodellen overlejret med GEUS jordartskort I boringerne er der øverst truffet blandet fyldjord af muld og muldblandet ler i tykkelser varierende mellem 0,0 og 2,1 meter tykkest i boring nr. 106 og 104. Derudover er der som ovenfor omtalt truffet blandet fyldjord i boring nr. 101 og 105 i en tykkelse på mellem 2,1 og 2,3 meter. Boringerne nr. 107, 108 og 114 afviger ved at der i den lerede lagserie træffes sandlag. I boring 107 træffes mellemkornet sand under fyldet i en tykkelse på 50 cm forekommende fra 1,4 meters dybde. 9 / 16

10 Alle boringer, bortset fra B108, ender i forvitret moræneler. Sammenholdes de geotekniske boringer og jordartskortet ses, at området, hvor jordbunden udgøres af smeltevandssand er mindre end vist på jordartskortet. Den bebyggede del af ejendommen ligger i områder med sandet eller stærkt forvitret moræneler, der formodes at have en god hydraulisk ledningsevne, hvilket understøttes af, at der ikke i de geotekniske boringer er truffet terrænnært grundvand, bortset fra B105 og B106, der er beliggende i ejendommens sydøstlige hjørne, hvor det terrænnære grundvand er truffet ca. 3 m u.t. Set i forhold til ejendommens beskedne bebyggelsesgrad, den generelle terrænhældning mod vest og nordvest, den formodede højere hydrauliske ledningsevne i de terrænnære jordlag, vurderes det, at lokal nedsivning af tag- og vejvand vil kunne ske uden gener. 6. UNDERSØGELSE OG RESULTATER AF NEDSIVNINGSTESTS Der er i området blevet udført tre nedsivningstest. Boringerne er udført som uforede boringer til 2,2 m under terræn med 150 mm sneglebor og filtersat med Ø 63 mm filterrør. Måling af nedsivningshastigheden er udført ved montering af logger i boringerne, der på forhånd er vandmættet, herefter påfyldning af vand til terræn. Målingerne fra de udførte nedsivningstests er samlet i tabel 1. Resultatarkene fra nedsivningstestene er vedlagt som bilag 1. Nedenstående tabel opsummerer resultaterne af nedsivningstestene i de enkelte boringer. (k= jordens hydrauliske ledningsevne) Boringsnummer k Nedsivningsegnethed B1 2,16*10-5 m/s God* B2 1,17*10-5 m/s God* B3 1,01*10-5 m/s God* Tabel 1: *) Ringe: k < 1*10-6 m/s, middel: 1*10-6 < k < 1*10-5 m/s, god: k >1*10-5 m/s Som det fremgår af ovenstående tabel er nedsivningsevnen på området generelt god, dog bedst i den vestlige del af området. Placeringen af de tre boringer er lavet med udgangspunkt i at beskrive området bedst muligt samt ud fra en vurdering af, hvor der i projektforslaget er indplaceret større lavninger til håndtering af regnvand. Placeringer af boringer fremgår af figur 6. Orbicon anbefaler på baggrund af de målte nedsivningsevner at anvende nedsivningshastigheden 1*10-5 m/s for dimensionering af LAR-anlæg i området. 10 / 16

11 Figur 6. Placering af nedsivningstests. 7. JORDFORURENING OG GRUNDVAND Kortlagte forureninger i nærområdet kan have påvirkning på mulighederne for nedsivning af overfladevand da den øgede mængde vand der skal passere gennem jorden kan resultere i at de uønskede stoffer spredes og dermed udgør en større risiko for grundvandet. Projektområdet er kortlagt: Områdeklassificeret - med krav om analyse. Denne betegnelse bruges om områder i byzone der kan være lettere forurenede. Kortlagt jordforurening i og omkring området fremgår af figur / 16

12 Figur 8. Kortlagte forureninger. Forureninger. Rød = V2, Blå = V1, lilla = områdeklassificeret. Projektområdet er markeret med en rød afgrænsning. Området ligger i et område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Det vurderes dog at regnvandet vil infiltrere og afstrømme som terrænnært grundvand til Tuemosen, og ikke nedsive til det primære grundvandsmagasin. Orbicon vurderer at regnvand uproblematisk kan nedsive i området. Det anbefales at indlede dialog med kommunens miljøafdeling om hvilke dokumentationskrav der skal opfyldes ved ansøgning om en nedsivningstilladelse. 8. STRØMNINGSVEJE OG LAVNINGER Med udgangspunkt i en højdemodel for området, er der udført en undersøgelse af strømningsveje og lavninger (se figur 9). Strømningsvejene giver et billede af hvor overfladevandet naturligt vil strømme på det eksisterende terræn samt hvor der er lokale lavninger, hvor vandet vil blive tilbageholdt. Analysen er udarbejdet på baggrund af en regnhændelse på 100 mm, der er lagt på modellen. Screeningen viser generelt at området er robust mod oversvømmelse. Dog kan en lavning på områdets vestlige del oversvømmes under skybrud. Lavningen kan dog skybrudssikres ved at terrænet hæves, eller der etableres et rør under vejen. Fra syd er der risiko for at regnvand kan strømme ind på matriklen fra det eksisterende boligområde. Denne afstrømning på tværs af matriklen vurderes dog ikke at udgøre en risiko, såfremt nye bygninger ikke placeres i denne skybrudskorridor. Den vestlige del af matriklen udgør en lokal bakketop, hvor regnvand vil afstrømme bort fra matriklen. 12 / 16

13 Figur 9. Strømningsveje og lavninger i terrænet. Med lyseblå pile vises de overordnede strømningsveje i terrænet. Lavningerne er vist med blåt. Den store lavning på den vestlige del af matriklen er ca. 0,5 m dyb. 9. DIMENSIONERING OG INPASNING AF LAR-ANLÆG Der er i løsningsforslaget foreslået LAR-anlæg i form af lavninger i græsarealerne samt permeable befæstelser på p-pladserne. Ligeledes er der foreslået en transportrende langs dele af vejen til føring af regnvandet. Med spildevandskomiteens regneark er det jf. Spildevandsplanen beregnet at der skal etableres 20 m 2 regnbed pr. 100 m 2 tilkoblet befæstet areal. Regnbedet skal have en gennemsnitlig dybde på 15 cm. Regnbedets areal kan mindskes, såfremt dybden af regnbedet øges. Men den begrænsede dybde og fladest mulige anlæg vil sikre den mest naturlige indpasning i terrænet, de bedste vækstbetingelser for græsset og hurtigst mulig tømningstid af anlægget. P-arealerne forslås anlagt med permeable belægninger. Disse kan håndtere den regnmængde som falder direkte på fladerne. Der er foreslået en transportgrøft til regnvand langs vejen. Såfremt denne grøft etableres med skot så vandet kan stuve til 15 cm. dybde, vil denne grøft fungere som et regnbed, og stadig bevare funktionen som transportgrøft under skybrud. Skottene placeres ud fra en konkret vurdering af terrænfald og ønsket magasinering i forbindelse med den endelige projektering. Det skal sikres at vandet fra grøften ikke infiltrerer ind i vejkassen eller nedsiver for tæt på bygningerne (jf. Rørcenteranvisning 016). 13 / 16

14 Grøften kan anlægges helt eller delvist med en lermembran for at undgå dette. I så fald grøften tætnes udgår skot og grøften anvendes udelukkende til transport. 10. VURDERING AF LAR-LØSNING Den foreslåede LAR-løsning er gennemgået og vurderes overordnet at være fornuftig. Generelt skal det sikres at regnbede der går i overløb, ikke vil oversvømme bygninger via terræn. Her ud over er der følgende opmærksomhedspunkter til planen: - Regnbede A er placeret hvor områdets terræn er højest. Denne placering vil kræve en væsentlig terrænregulering. Vandet kan evt. ledes til regnbed D i stedet - Grøften B-C falder fint fra toppunktet til de to regnbede B og C. Regnbedenes areal skal formentlig være større. - Regnbed D og E vurderes at ligge fin placeret i terrænet. - Regnbed G og F ligger højere end bebyggelsen. Disse kan dog indpasses som en grøft mellem baghaverne og den bagvedliggende skråning. - Regnbed/permeabel belægning H ligger i en udsat lavning. Hvis denne lavning jf. bebyggelsesplanen skal anvendes til parkering, skal det sikres at vanddybden i lavningen ikke kan overstige 10 cm. Oplandet til lavningen er begrænset, men ovenstående skal tages med i betragtning ved en endelig projektering og dimensionering. - Regnbed I ligger på en skråning og har et begrænset tilsluttet areal. Her vil det være oplagt ikke at etablere et regnbed. Men blot beskytte skrænten mod erosion. 14 / 16

15 Figur 10. Nummerering og placering af nedsivningsanlæg jf. fremsendte oversigtsplan. 11. VINTERVEDLIGEHOLD OG FORURENENDE AKTIVITETER PÅ OMRÅDET Lokal håndtering af regnvand på området forudsætter evt. at glatførebekæmpelsen på interne befæstede arealer udføres med et alternativt middel til normalt vejsalt f.eks. CMA eller grus. Det skal afklares med kommunes miljømyndighed hvad de stiller af krav. Chlorid kan ikke tilbageholdes i filtermulden og vil derfor nedsive til grundvandet, hvilket ligger til grund for anbefalingen af ændret praksis omkring vintervedligehold. Der vil desuden ofte blive pålagt krav om at forurenende aktiviteter som bilvask, påfyldning af olie på biler eller maskiner mv. ikke må ske på området, da stofferne vil blive ledt med overfladevandet til nedsivningsanlæggene og kan have en negativ påvirkning ifht jorden og grundvandet. 12. VURDERING, ANBEFALING OG VIDERE FORLØB På baggrund af resultaterne fra nedsivningstestene og den overordnede geologiske vurdering er området fundet egnet til nedsivning. Bebyggelsesplanen og den foreløbige skitserede LAR-løsning viser ligeledes, at der er fin plads til at implementere LAR-løsninger i området. 15 / 16

16 Orbicon anbefaler derfor at der arbejdes videre med detaljering af LAR-løsninger i den næste faser af projektet Der skal indledes dialog med kommunen omkring nedsivningstilladelse, herunder nedsivning af vejvand (i regnbede og permeable belægninger) inkl. glatførebekæmpelse samt om der gælder specielle forhold ifht den kortlagte områdeklassificering. Materialevalg i forhold til tagbeklædning samt tagrender og -nedløb anbefales vendt med miljøafdelingen i kommunen for at sikre at der anvendes materialer der ikke giver anledning til forurening ved nedsivning af regnvandet fra disse overflader. I forbindelse med detailprojekteringen skal anlæggene endeligt dimensioneres når fald på terræn og veje er fastlagt. 13. REFERENCER /1/ Jordbundsundersøgelse på det tidligere skolehjem Skovly, udført af Jord Teknik 28. december / 16