Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri



Relaterede dokumenter
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s /9-2008/OV

Matematiske modeller Forsøg 1

Fremstilling af bioethanol

Øvelse: Analyse af betanin i rødbede

Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Bestemmelse af koffein i cola

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Algedråber og fotosyntese

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord

Kemiøvelser (til eleverne)

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Det store energikørekort

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt

Na + -selektiv elektrode

Dialyse og carbamidanalyse

Regnskovens hemmeligheder

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Alger - Det grønne guld

Forsæbning af kakaosmør

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Isolering af DNA fra løg

AFKØLING Forsøgskompendium

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Fremstilling af ferrofluids

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C

Opgave KemiForlaget

1HWWRSULP USURGXNWLRQ

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Bilag 1 Kort over udledninger

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, Projekt Vandløb

Serietest LCW 510 Klor/Ozon

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

Oprensning af fructofuranosidase fra gær. Matematik. Kemi. LMFK-bladet, nr. 3, maj

Udvikling af ny medicin

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Teknisk anvisning for marin overvågning

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Øvelse 2 Mest mættede olier

Øvelse med tarmkræftceller i kultur.

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Miljøeffekter af energiproduktion

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Fremstilling af 0,5 g salt

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi A. VUC Aarhus, GSK-afdelingen

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC

Måling af ph i syrer og baser

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.

BIOZYMER ØVELSE 2 OPRENSNING AF PROTEINER

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kemi A. Studentereksamen

Dataopsamling øvelser

Bestemmelse af celletal

Kemi Kulhydrater og protein

TI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

EUROPA-PARLAMENTET C5-0224/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2001/0212(COD) 14/05/2003

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Kemiøvelser (til læreren)

Øvelsesvejledninger. til kemi C. Københavns VUC

Forsøg 1. Kroppen i kemi. Mads K, Anja D, Thomas B, Tobias S, Finnur Á

Transkript:

Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål At bestemme indholdet af jern i nogle fødevarer ved hjælp af et spektrofotometer. Indledning Jern er en vigtig del af hæmoglobin i de røde blodlegemer og myoglobin i musklerne og indgår i nogle enzymer. Kroppen har en jernreserve i knoglemarven, milten og leveren bundet i ferritin. Ferritin består af apoferritin der er et polypeptid med 24 enheder, og op til 4000 jern-ioner. Til trods for jernreserverne er jernmangel den mest udbredte mangeltilstand vi kender. Krop pen optager jern fra den kost vi spiser. Spiser vi kød, optages jern hovedsageligt som hæmjern når maden passerer gennem tyndtarmen og tyktarmen. Kroppen optager 15-35 % af det hæm jern der er i kosten. Fra grøntsager og frugt optager vi jern som jern-ioner, og her er optagelsen begrænset til den første del af tyndtarmen, idet jern(ii)-ionen, Fe 2+, oxideres til jern(iii)-ionen, Fe 3+, på vej gennem tyndtarmen, og jern(iii)-ionen optages ikke. Kroppen optager derfor kun 2-10 % af det jern der er i grøntsager. Teori Princippet for anvendelse af et spektrofotometer til analyser kan ses på vejledningen Koncentrationsbestemmelse vha. spektrofotometer. Til bestemmelse af jern ved brug af spektrofotometer anvender man thiocyanat-ionen, SCN -, der danner et rødt kompleks med jern(iii)-ionen, Fe 3+. Fe 3+ + SCN - Fe(SCN) 2+ Gullig Farveløs Rød For at få jern-ionerne ud af fødevaren skal fødevaren brændes, hvorefter vi opløser asken i saltsyre. Asken indeholder en blanding af Fe 3+ -ioner og Fe 2+ -ioner. For at sikre at alt jern findes som jern(iii)-ioner, tilsættes en opløsning af MnO4- der kan oxidere jern(ii)-ionerne til jern(iii)-ioner. Benthe Schou Bioteknologi 4 2011 by Nucleus Forlag ISBN 978-87-90363-50-5 www.nucleus.dk 1/5

Materialer Apparatur Digel med låg Bunsenbrænder Stativ med ring eller trefod Lerrørstrekant Digeltang Vægt Morter med pistil Tragt Filtrerpapir 10 ml måleglas 25 ml pipette 20 ml pipette 2,5 ml pipette (dråbepipette) Pipettebold 1 stk. 100 ml målekolber 4 stk. 50 ml målekolber 6 stk. koniske kolber (50 eller 100 ml) Spektrofotometer Kemikalier 2 M HCl 0,002 M KMnO 4 0,1 M KSCN 0,1 M HCl Fe 3+ stamopløsning, skal svare til 56 mg Fe 3+ pr. L Fremgangsmåde Forsøget foregår i fem dele. Del 1 Isolering af jern fra fødevaren 1. Vælg den fødevare du vil undersøge for jern. 2. Du skal nu veje diglen med låg. Den præcise vægt skriver du i tabellen under resultater. 3. Vej ca. 10 g fødevare af. 4. Du skal nu veje diglen med fødevaren i. Den præcise vægt skriver du i tabellen under resultater. 5. Anbring diglen med indhold og låg på lerrørstrekanten på ringen på stativet eller på trefoden. 6. Tænd bunsenbrænderen. 7. Sæt udsugning over det kan være en fordel at afbrænde i et stinkskab. 8. Sæt bunsenbrænderen under diglen og afbrænd fødevaren i ca. 15 min. 9. Lad diglen stå ca. 5 min., så den er så kold at du kan holde ved den. 10. Kom indholdet i morteren og pulveriser indholdet. 11. Tilsæt 10 ml 2 M HCl og rør rundt i ca. 1 min. 12. Sæt filtrerpapiret i tragten og fugt papiret med demineraliseret vand. 13. Sæt tragten i en konisk kolbe. 2/5

14. Filtrer opløsningen fra morteren. 15. Skyl morteren med 10 ml demineraliseret vand og hæld det i filteret. 16. Vent til det ikke drypper mere. 17. Fjern tragten. Del 2 Reduktion af jern(ii)-ioner til jern(iii)-ioner Denne del af forsøget skal gøres forsigtigt. 1. Ved hjælp af en dråbepipette tilsættes 1 dråbe KMnO 4 -opløsning til opløsningen i den koniske kolbe. 2. Ryst kolben let. Bliver kolben ved med at være svagt lyserød, tilsættes der ikke mere KMnO 4. 3. Bliver opløsningen klar, tilsættes endnu en dråbe KMnO 4. 4. Pkt. 1 og 2 gentages til opløsningen bliver svagt lyserød. Del 3 Fremstilling af standardopløsninger Ud fra stamopløsningen med kendt koncentration af Fe 3+ -ioner skal vi nu fremstille en række fortyndinger. Tag 1 stk. 100 ml målekolbe og mærk den 1, tag 4 stk. 50 ml målekolber og mærk dem 2, 3, 4, 5. Fremstil nu fortyndingsserien ud fra skemaet: Målekolbe nr. Procedure 1 2 3 4 5 Afmål 25 ml Fe 3+ -stamopløsning med en pipette og kom det i målekolbe nr. 1. Fyld kolben op til stregen med 0,1 M HCl. Sæt prop på og vend kolben forsigtigt på hovedet og tilbage igen, Afmål 25 ml fra kolbe 1 med pipette og kom det i målekolbe 2. Fyld kolben op til stregen Afmål 25 ml fra kolbe 2 med pipette og kom det i målekolbe 3. Fyld kolben op til stregen Afmål 25 ml fra kolbe 3 med pipette og kom det i målekolbe 4. Fyld kolben op til stregen Afmål 25 ml fra kolbe 4 med pipette og kom det i målekolbe 5. Fyld kolben op til stregen 3/5

Del 4 Farvning af standardopløsningerne og fødevareprøven 1. Tag 6 stk. 50 ml eller 100 ml koniske kolber og mærk dem 1, 2, 3, 4, 5 og prøve. 2. Med en pipette tages der 20 ml fra måleglas 1 og kommes i kolbe nr. 1. Proceduren gentages for de andre kolber. Kolben med prøven fra fødevaren bruges som den er der skulle være 20 ml. 3. Til hver koniske kolbe tilsættes nu 2,5 ml KSCN-opløsning. 4. Ryst kolberne forsigtigt så indholdet blandes. Del 5 Måling med spektrofotometer 1. Da du har brugt 0,1 M HCl som opløsningsmiddel, skal spektrofotometeret nulstilles vha. 0,1 M HCl. 2. Derefter skal du finde ud af ved hvilken bølgelængde, prøverne absorberer bedst. (De fleste moderne spektrofotometre gør det automatisk, når man sætter en af sine standardprøver i.) Notér bølgelængden i skemaet under Resultater. 3. Når du har fundet den bedste bølgelængde, måler du absorbansen for hver af dine 6 prøver fra Del 4. Notér resultaterne i skemaet under Resultater. Resultater Del 1 Fødevare Massen af digel + låg Massen af digel + låg + fødevaren Massen af fødevaren Del 5 Bølgelængden nm Kolbe nr. Absorbansen A Beregnet koncentration af jern 1 2 3 4 5 Prøve 4/5

Bearbejdning 1. Beregn koncentrationen af jern i de fem standardopløsninger. 2. Lav en graf i Excel (husk at bruge XY-punkt) med koncentrationen af jern som x-akse og absorbansen som y-akse. Husk at grafen skal gå igennem (0,0), da du har nulstillet spektrofotometeret på opløsningsmidlet (0,1 M HCl). 3. Få Excel til at vise tendenslinien og brug den som udgangspunkt for beregningen af koncentrationen af jern eller aflæs på standardkurven. Beregn koncentrationen af jern (mg/l). 4. Du brugte kun 20 ml væske til at opløse jernet fra fødevaren. Beregn nu hvor meget jern der var i den masse fødevare som du anvendte. 5. I fødevaretabeller angives næringsstoffernes indhold pr. 100 g. Beregn hvor mange gram jern der vil være i 100 g af din fødevare. 6. Find en fødevaretabel og se hvor mange gram jern der angives pr. 100 g. Konklusion Hvor mange gram jern var der i den fødevare du undersøgte? Er værdien troværdig i forhold til fødevaretabellernes angivelser? Fejlkilder Hvilke steder i forsøget kan der være begået fejl som har indflydelse på dit resultat, og vil disse fejl være medvirkende til et større eller mindre resultat end tabelværdierne? 5/5