Nr. 11/2012-1. årgang Pris: kr. 10 Holmegårdsparken - Ordrupvej 32-39 45 18 00 - www.holmegaardsparken.dk
Holmegårdsparkens direktion Connie Engelund Direktør Torben B. Madsen Økonomidirektør Redaktion Mette Puk Andersen - Aktivitetscenteret Anne Ramhøj - Køkkenet Annelise Klüwer - Administrationen (layout) Connie Engelund - Administrationen (ansvh.) 2/44
Indholdsfortegnelse HOLMEGÅRDSPARKENS DIREKTION... 2 REDAKTION... 2 DIREKTØREN SKRIVER... 4 INDSAMLING TIL HOLMEGÅRDSPARKENS BYGGERI... 5 BYGGERIET... 6 BESØG VORES CAFÉ... 8 DECEMBER... 9 VI ØNSKER HJERTELIG TIL LYKKE... 10 HOLMEGÅRDSPARKENS LOPPEMARKED... 10 AFDELING A... 11 AFDELING B... 12 AFDELING E... 13 AFDELING F... 14 AFDELING K... 15 AFDELING L... 16 STØTTEMEDLEMMER HPS VENNER... 17 FRIVILLIGE... 17 ÅH, DISSE MINDER... 18 DET SIDSTE FRA VICTORIA JACOBSEN... 20 BOGTIPS... 21 HOLMEGÅRDSPARKENS MENUER I AFDELINGERNE... 22 ARRANGEMENTSOVERSIGT... 24 HOLMEGÅRDSPARKENS KIRKESAL... 25 GUDSTJENESTER... 25 HOLMEGÅRDSPARKENS PRÆST... 25 BANKOSPIL... 26 JULEBANKOSPIL... 29 HOLMEGÅRDSPARKENS CAFÉ... 38 MÅNEDENS VIN... 39 HOLMEGÅRDSPARKENS CAFÉ MENU... 40 3/44
Direktøren skriver Året er ved at rinde ud. Dette er det sidste nummer af HP-avisens 1. årgang. Det har været en succes. Vi får mange positive tilbagemeldinger, så tak for det og tak til alle jer som bidrager. Ved årets afslutning er det jo naturligt lige at kikke i bakspejlet. Hvordan har året været? Først og fremmest: jeg synes det har været et godt år. Vi har mange tilfredse beboere. Vi har mange tilfredse pårørende. Det er jeg rigtig glad for. Vi har mange tilfredse, dygtige og dedikerede medarbejdere. Vi har et rigtig godt psykisk arbejdsmiljø, hvilket jo er en forudsætning for at beboerne trives. Vi har netop haft uanmeldt besøg af Arbejdsmiljøtilsynet, som gav os en grøn smiley. Oveni købet bemærkede de ekstraordinært den gode tværfaglige ånd, de med det samme kunne mærke. En grøn smiley betyder, at de først om 3-4 år muligvis vil komme igen. Så en stor tak til alle medarbejdere. Derudover vil jeg her specielt sige tak til beboere og pårørende. Jeg ved ikke, om I selv ved, hvor stor en andel I har i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det er ikke kun medarbejdernes indstilling og holdninger, der har en betydning for beboernes og de pårørendes oplevelse af det daglige liv på Holmegårdsparken. Beboernes og de pårørendes indstilling og holdninger betyder rigtig meget for medarbejdernes arbejdsglæde. Så jeg synes, vi må lykønske hinanden med at det går så godt. Som alle kan se, skrider byggeriet nu hurtigt fremad. Jeg må indrømme at det ser stort og voldsomt ud. På billederne ses hvordan væggene bliver rejst og hvordan taget, som bliver bygget på jorden, bliver hejst op i en stor kran og bragt på plads. Jeg følger byggeriet nøje, og er blevet udstyret med sikkerhedshjelm og sikkerhedssko. Jeg må jo foregå med et godt eksempel. Lige nu er det den sidste 3-del af det første ben, som står for tur. Vores seneste tiltag, Fredagsbar, blev en stor succes for de ca. 80 fremmødte beboere. Der blev drukket Irish Coffee, hvid- og rødvin. Værterne, Tonny fra afdeling K og Majbritt fra afdeling L, gav den som professionelle bartendere og skænkede drinks med højt humør. 4/44
Når bladet udkommer, vil juletræerne allerede være oppe. Traditionen tro vil de blive tændt 1. søndag i advent, som i år er d. 2. december. Vi skal nyde den store tjørn inde i parken, det bliver sidste år den står med lys på. Næste år ligger parken hen som en stor byggeplads. Jeg vil ønske jer alle en rigtig god fornøjelse med december måneds mange aktiviteter, alt fra julefrokost, luciaoptog, lysture med vore busser og hvad der ellers foregår, og så vil jeg selvfølgelig også ønske alle en rigtig glædelig jul. De bedste hilsner Connie Engelund Direktør Indsamling til Holmegårdsparkens byggeri 200.000 190.000 186.479 180.000 171.730 170.000 160.000 150.000 140.000 130.000 120.000 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 Det er med stor glæde, at vi fortsat modtager bidrag til vores byggeri Vi har pr. 12.11.2012 modtaget 186.479 kr. Hjertelig tak til alle bidragydere! Alle bidrag, små som store, kan indsættes på: Reg. 4190 - konto 4190232042. Mærket Holmegårdsparkens byggeri. 5/44
Byggeriet 6/44
7/44
Besøg vores Café Vi vil gerne slå et slag for vores Café. Vi holder åbent og byder indenfor med åbne arme - også i denne tid hvor vi bygger om. Benyt en af de fire åbne adgange til kælderen og følg skiltene til Caféen. Caféen er åben for ALLE. Benyt lejligheden til komme lidt hjemmefra - få en snak over en kop kaffe eller et måltid. Vi har et godt udvalg af mad, drikkevarer og kioskvarer samt lækre kager og desserter. Vi har gode tilbud til kolleger og håndværkere. Vi giver gerne tilbud på lokale og servering til sammenkomster. Tal med medarbejderne i Caféen eller ring på 39 45 18 50. Mad og kager sælger vi også ud af huset. 8/44
December Månedens gamle danske navn er Christmåned. December betyder egentlig tiende. Månedens navn stammer fra det antikke Rom, fra Kong Numa Pompilius kalender cirka 500 år f.kr. Året startede dengang med marts måned og december var derfor årets tiende måned. Først efter kalender reformen i 1582 (Danmark år 1700), hvor den Gregorianske kalender blev indført, blev januar gjort til årets første måned. December er ifølge kalenderen den første vintermåned. December er også glædens, juletraditionerne og forventningernes tid. Det nye kirkeår begynder med første søndag i advent. December er også den tid på året, hvor vi alle bliver grebet af en trang til at være godgørende overfor både mennesker og dyr - at påtage os giverens gode rolle. Mette Puk Andersen Fristevognen besøger afdeling A og B tirsdag afdeling K og L onsdag afdeling E og F torsdag mellem klokken 14 og 15. Brugerbetaling eller kontant. 9/44
Vi ønsker hjertelig til lykke. 24.11. Jytte Larsen, E1-93 år 27.11. John Hvidt, A19-85 år 02.12. Niels Erik Larsen, F13-77 år 12.12. Lillian Nielsen, A16-84 år 13.12. Inger Hviid, L25-92 år 13.12. Ingrid Rasmussen, L28-91 år 18.12. Birthe Andersen, L31-94 år 21.12. Inger-Lise Andersen, F20-103 år 21.12. Lilly Berntsen, F18-96 år 23.12. Ingeborg Jensen, L48-94 år 23.12. Lillian Jørgensen, E10-92 år 24.12. Evelyn Suhrke, F4-98 år 25.12. Ragnhild N. Jensen, A18-96 år 25.12. Eva von Bach-Zelewski, F16-86 år 26.12. Ellen Lundin, F22-97 år Holmegårdsparkens Loppemarked Holmegårdsparken kan desværre ikke påtage sig at være mellemled og ikke have ting opbevaret til besigtigelse. Henvendelse må ske direkte til de pågældende. 4-personers sofa, mørk mahogni. Stribet bordeaux betræk. Helt ny polstring foretaget af professionel møbelpolstrer. Kan ses. Pris: 5.000 kr. Kontakt: Janne Munk - Ordrup Vænge 40. Tlf.: 39 63 98 07-28 59 00 43. 1 par sorte, højhælede ECCO-sko (str. 36) aldrig brugt til salg. Pris: 250 kr. En ubrugt, elektrisk OBH bordgrill til salg. Pris: 350 kr. Kontakt: Inger Hedemark, frivillig, Afd. L. Tlf.: 51 55 81 10. Sengetæppe, hvidt. Lækker kvalitet. Kontakt: Karin Blomgreen - Ordrup Vænge 92. Tlf.: 39 63 32 07. 10/44
Afdeling A Vi byder velkommen til Maria, som er SOSU-hjælperelev. Maria skal være hos os frem til d. 7. februar 2013. Taja, som er ny SOSU-assistent hos os, er faldet godt til på afdelingen og er som nyuddannet i fuld gang med at suge til sig - dejligt for os alle. Det har været en lidt stille periode her hos os. Vi har en weekend i oktober lavet nachos. Her havde medarbejderne været på storindkøb og så blev der spist i store mængder af denne fremmede og anderledes mad. Alle nød vi den hygge og tunge maver det gav. Efterfølgende weekend stod den igen på hygge, og ingen hygge uden noget godt til ganen. Så der blev budt på hjemmebagte vafler med flødeskum og syltetøj. Vi er i fuld gang med at forberede december måned. Snart er det 1.søndag i advent og vi glæder os til al den hygge og dejlig mad og knas som den bringer med sig. Vi har måttet sige farvel til Kirsten Obelitz og Lillian Gebbel. Velkommen skal lyde til Anna Helene Wiingaard og Else Maria Nielsen Hilsner fra alle på afdeling A Conni Bork 11/44
Afdeling B Her i den mørke tid er det rart, at vi nu kan glæde os til en måned med julepynt, julehygge og diverse julearrangementer. November gik hurtigt trods regn og rusk. Træerne har snart smidt alle deres blade. Vi har bagt, set film og haft besøg af det aktiverende team. De der har lyst er hver tirsdag med til gymnastik i dagligstuen med Annette vores fysioterapeut og medarbejdere. Vi har været ude at køre i skoven et par gange og nydt de skønne farver som synger på sidste vers. Afdeling K og L inviterede til fredagsbar 2. november. Der blev hygget og indtaget et par drinks i godt selskab. 12/44 Julen på afdelingen er noget særligt. Vi begynder at pynte tidligt og vi vil helst være den første afdeling. Vi hjælpes ad sammen med beboerne, dog er det Hassans opgave at sætte julegardinerne og julestjernerne op i dagligstuen. Vi har planlagt lidt forskelige ture, der sidder en plan på døren til personalestuen. Hver søndag i december er der adventshygge i dagligstuen kl. 14, hvor alle er velkomne til kaffe. Vi vil gerne invitere til julegløgg den 7. december kl. 14 til 15. Det foregår i dagligstuen og alle er velkomne. Torsdag 13. december holder vi julefrokost for beboere og medarbejdere. Kl. 13.30 er pårørende velkomne til kaffe. Juleaften får alle risengrød kl.12. Mange beboere ønsker at hvile om dagen, og vil stå sent op. Kl. 18 spiser alle der ønsker det juleand med det hele i dagligstuen. Der danses om juletræet. Vil man holde juleaften her, koster det for gæster 125 kr. Et par hænder ekstra der vil hjælpe medarbejderne bliver vi glade for. Der skal lægges sidste hånd på julemaden, og der er nogle beboere der skal være klar til at blive hentet for at holde jul andre steder. 31. december kl. 10.30-11.30 holder vi "nytårskur" og alle er velkomne. Hilsen fra afdeling B Mette Pedersen
Afdeling E Afdeling E I november/december er det tid til hjemlig hygge. Så kan man sidde lunt og godt indendørs, mens blæsten rusker de allersidste blade af træerne og man kan kigge på de forskellige typer nedbør, der er så karakteristiske for efteråret/vinteren. Og hvem ved? Måske bliver det hvid jul i år? Den 1. december kl. 13.30 skyder vi julemåneden i gang med at invitere beboere og pårørende på gløgg og æbleskiver i dagligstuen og håber på, at så mange som muligt kan komme. Men vi skal også huske, at det er vigtigt at få rørt sig lidt, og få brændt nogle kalorier af - ikke mindst i julemåneden. På afdeling E kan vi godt lide både bowling og curling. Kampene er altid spændende til sidste minut. Billedet er fra en curlingmatch der endte uafgjort 3-3. I bowlingkampen blev det Else, der lavede bedste slag og væltede 8 kegler. Vinderen af de 6 runder der blev spillet, blev Helle med 32 point! I ønskes alle rigtig glædelig jul og alt det bedste for det kommende år. Kærlig hilsen fra os på afdeling E Lina Gemynthe 13/44
Afdeling F "Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så ved jeg julen kommer". Det gør den også her på afdeling F. Hele december måned bliver én stor fejring af julen og nytårets komme.1. søndag i advent vil hele afdelingen stå fin og julepyntet. Som tidligere år laver vi buffet hver morgen i spisestuen. Her vil vores køkkenmedarbejder anrette dejlig morgenmad med alt hvad dertil hører - plus en lille dram til at lune sig på. I den forbindelse har vi ligeledes lavet en pakkekalender, så alle beboere hver morgen trækker en gave af julemandens sæk. Vores årlige gløgg-eftermiddag med pårørende bliver torsdag d. 6.12. 13.30-15.00. Her er alle velkomne. Nærmere opslag om dette følger. Vores årlige julefrokost afholdes for beboerne 13.12. Her skal vi vanen tro have det store kolde bord med alt hvad dertil hører. I hele december vil vores bus ligeledes køre ture, så vi alle kan nyde julelysene og julepynten rundt om i vores nærområde. Hver søndag i advent vil ligeledes blive fejret med adventshygge og en god dansk spillefilm, som beboerne selv vælger fra gang til gang. Aftnerne vil ligeledes blive hyggeaftner, hvor medarbejderne har lovet at lave herlige æbleskiver og Irsk kaffe. Juleaften bliver fejret som vanligt med masser af god mad og dejlig julehygge. Medarbejderne vil gøre deres yderste, og det er rigtig meget, for at skabe en uforglemmelig aften. Juledagene plejer at være stille og hyggelige, med god mad, øl og snaps - gode film og fortsat julehygge. Nytårsaften bliver også et brag af en aften. Her lader vi propperne springe til dronningens nytårstale, og så står den ellers bare på god mad, vin og fest. Med disse ord vil vi gerne her fra afdeling F ønske alle en glædelig jul og et godt og lykkeligt nytår. Tak for et dejligt samarbejde i året der er gået. Bedste hilsner Anette Østberg 14/44
Afdeling K Jul og nytår 2012 Kære beboere og pårørende Tiden den går bare så hurtigt og allerede nu er vi i gang med at planlægge jul og nytår for afdeling K. For beboerne vil der være en masse tilbud i december måned bl.a.: Julemusik, julegudstjeneste, julebanko, aftenhygge, diverse juleture bl.a. til Tivoli og en lygte-tur, vi bager og laver konfekt. Der er Luciaoptog d. 12. december og vores årlige julefrokost for beboere og medarbejdere d. 13. december. Den 20. december inviterer vi beboere, pårørende og medarbejdere til gløgg, æbleskiver, julebag og konfekt. Vi vil synge lidt julesange og bare hygge sammen. Vi har den dag, på trods af stor travlhed, fået lov til at låne Pyramiden. Vi håber at alle har lyst til at deltage. Der vil komme invitationer ud. Selve juleaften vil der kl. 18 blive serveret julemiddag: and, fyldte æbler, hvide og brune kartofler samt surt. Derefter risalamande med kirsebærsovs. Til maden serveres der vin og til dessert portvin. Vi pakker gaver op og hygger med frugt, nødder, julegodter og synger nogle julesange. Nytårsaften bliver selvfølgelig også en fest - med god mad, vin, hatte, pynt, bordbomber og selvfølgelig kransekage og champagne. Den 1. januar 2013, vil vi nyde nytårskoncerten. Glædelig jul og godt nytår fra alle os på afd. K Tonny Anette Nielsen 15/44
Afdeling L Kære alle Først må det lige understreges, at vi alle glæder os til den kommende måned. Altid er her hyggeligt og rart at komme, men december måned er nu noget særligt. Så det skal lyde ud over det ganske land rigtig glædelig jul og godt nytår! Så til noget andet det er jo ganske vist, at en lille fjer kan blive til fem høns, når historien går fra mund til mund i landsbyen. I dette tilfælde på Holmegårdsparken. For det er lidt sådan historien fra afd. L i sidste nummer af HP-Avisen er blevet til. Det er rigtigt, at pårørenderepræsentant Ulla Steenvinkel og Birta Steenvinkels oldebarn, Oline, optrådte for beboerne til et hyggeligt arrangement og fik dem til at agere og synge med. Men nu er det så, at vi sniger os lidt væk fra sandheden - for det var ikke tante Agathe men derimod Tante Andante, der var på besøg. Tante Andante har Halfdan Rasmussen opfundet. Han har skrevet en bog med rim og remser med denne titel. Tante Andante er en livsglad, levende og sjov tante, der kan få grinet frem hos alle. Denne dag havde hun taget sit barnebarn med, der i denne sammenhæng hedder Anoline, der lystigt og frejdigt sang med og agerede på følgende: Tante Andante er gammel og grå Og Tante Andante har rynker Tante Andante har gigt i sin tå og ondt i sin hals når hun synker. Alligevel er hun i perlehumør og elsker at fjase og fjante hun spiller trompet så det kribler og klør og danser så ofte hun kan det. 16/44 Tante Andante er døv som en væg og Tante Andante er skaldet Tante Andante har vorter og skæg og halter fordi hun er faldet. Alligevel er hun så kvik som en prop og varm som en hånd i en vante hun spiller trompet lige til solen står op og danser for Tante Andante. Halfdan Rasmussen Her er det så, at man hver gang der bliver sagt Tante Andante skal have armene op i luften og magi eller ej beboere, der ellers aldrig tager armene op, de får armene op Kærlig hilsen og rigtig glædelig jul fra Birta Steenvinkels oldebarn Oline alias Anoline og fra pårørenderepræsentant Ulla Steenvinkel alias Tante Andante.
Støttemedlemmer HPs Venner Connie Engelund Torben B. Madsen Maria Wiechmann Bubandt A/S; Helle Bubandt Jytte & Steen Børresen Birthe Knudsen Helle Drastrup Grete Jepsen - L46 Tove Poulsen Janne Munk Merete Wilkenschildt Holmegårdsparkens Kapitalfond Søs Larsen Allan Stoere Intra Ejendomme ApS; Peter Erichsen Jørgen Nederskov Birgit Emborg Axel Lund Hansen Axel Bjerreby Arne Christensen Jan Fussing Marianne Halliley Nelly Liberoth Eva Krøyer Anni Samsøe-Jacobsen Linda & Stig Hoffmeyer ND Alice Mundt Nielsen Elizabeth Ingholt Gert Strømann Torben Eilskov Knudsen Ulla Dalgas-Madsen Ruth Rasmussen Vibeke Frimodt Brita Månsson Annalise Gyberg Rasmussen Alice Halgreen Inge-Lise Sørensen Vibeke Thomson Inger Hedemark Poulsen Gunna Sejling Arne Henningsen Eva Skrydstrup Inge Lise Dyring Eriksen Frivillige Mitzi Grugni Charlotte Bender Frederiksen Kirsten Bach Jørgensen Ib Madsen Per Larsen Ingegerd Røgeberg Ashley Vinter Chino Ramos Janne Munk Steen Børresen Tove Poulsen Tove Vibe 17/44
Åh, disse minder Nu er sommerferien jo desværre et overstået kapitel, men vi har alle vore dejlige minder fra forgangne års sommerferier. Da det var sommer, spurgte jeg forskellige beboere om deres barndoms-, ungdoms- eller voksenferier. Bent Worsøe: Som barn rejste vi tit til Fyn, til Falsled. Her boede mine morforældre. Jeg husker, at der var mange flagermus i området. Dem så vi tit om aftenen. Marie-Louise Thufason: Vi er gennem mange år kommet i vores dejlige sommerhus i Nøddebohuse. Det var sammen med min mand og mine børn. Nu er det min søn og svigerdatter, der har overtaget sommerhuset. Jeg har altid været glad for at bade, også om vinteren. Så jeg har også badet meget i Øresund. Som barn var det dog ikke så godt at bade i Øresund, for kloakkerne blev ledt direkte ud i vandet. Jeg kan også huske, at der gik en damper fra Svanemøllen til Bellevue. Jonna Hammer: Som barn boede jeg i Middelfart. Mine forældre lejede eller lånte et sommerhus ved Henne strand. Det var dejligt, men rejsen derover føltes forfærdelig lang. Inger-Lise Andersen: Jeg har været på mange spændende ferier. Jeg mindes en god tur til Rom. Tit var det dog ikke målet, men mere hele vejen, der var det mest spændende: at køre med tog og sovevogn ned gennem Europa. Jeg mindes også den dejlige natur i Norge, det specielle lys og de kraftige fosse. Og mine egne barndomsferier? Jeg er vokset op på en bondegård med dyr, så der var ikke mulighed for at rejse væk. Jeg cyklede til friluftsbadet sammen med veninder, sov i telt i haven med kusiner og kørte en enkelt dag til Rømø med mine forældre. Siden har jeg taget revanche og har været på mange udenlandsrejser. I september var vi i Italien og Schweiz. Her boede vi en enkelt nat på en bondegård og det var lige som om at rejse mange år tilbage i tiden. 18/44
I stueetagen boede bedsteforældrene, og på første etage forældrene med deres store børn. I alt havde familien 5 børn. Selvfølgelig var der et kukur i stuen. Der var 12 køer, den ene kælvede om natten mens vi var der. Så næste morgen stod der den sødeste lille kalv i båsen. Der var større kalve, nogle grise, to geder, et par kaniner og høns og selvfølgelig hund og katte. Køerne kom ind om eftermiddagen, blev malket både aften og næste morgen og blev så drevet ud på marken igen. Familien samlede lindeblomster om foråret, som blev brugt til te. I det hele taget var de tæt forbundet med naturen. Det var en spændende og meget speciel oplevelse. Venlig hilsen Gerda fra Aktivitetscenteret Holmegårdsparkens Venner Pårørende, venner, familie og alle borgere der vil være med til at gøre en forskel til fordel for beboerne: Bliv støttemedlem! Kontingentet er minimum kr. 250 om året, der går ubeskåret til aktiviteter og udflugter samt nye tiltag til glæde for beboerne. Pengene indsættes på foreningens bankkonto: Reg. nr. 4190 konto nr. 4190232050 med navn. Navn, adresse og telefonnummer bedes meddelt på e-mail til vores kontaktperson Maria Wiechmann. mawi@holmegaardsparken.dk eller telefon 39 45 18 18. 19/44
Det sidste fra Victoria Jacobsen Der er en mand på mit værelse, han vil ikke gå sin vej Kirsten ser på mig med store øjne og hænderne knuget om dynen. Jeg ser mig om i det tomme værelse. Han var her lige før. Jeg spørger om det er én hun har set før. Hun ryster benægtende på hovedet. Jeg forklarer hende, at der ikke kan komme nogen ind på hendes værelse, uden at vi opdager det. Senere på dagen kalder hun igen. Han har taget mine ting. Jeg viser hende, at alt er, hvor det plejer, at skabet stadig er låst og nøglen stadig ligger under hovedpuden. Næste dag kan jeg høre stemmer fra værelset, jeg går ind til hende, men værelset er tomt. Jeg spørger hende, hvem hun taler med. Hun peger på stolen i hjørnet: Ham der, han vil ikke gå sin vej, han siger han vil tage mine ting. Jeg står lidt og ser på stolen. Så går jeg hen og åbner havedøren, sætter stolen ud på altanen og lukker igen. Asta sidder på sengen, stadig i natkjole, og med håret i uorden. Hun ser på mig med store øjne. Jeg undskylder mange gange, forsøger at forklare, at jeg ikke har glemt hende, selv om det er sådan, det er. Hun spørger, om der mon stadig er noget kaffe tilbage. Jeg forsikrer hende om, at der er masser af kaffe, nu skal vi bare lige have hende i tøjet først. Med et hurtigt løft under armen får jeg Asta op at stå. Hun svajer lidt ind over rollatoren, men begynder så at gå. Med en arm under hendes, drejer vi ind på badeværelset. Da tænderne er blevet børstet, smiler jeg til hende i spejlet. Hun siger, jeg har nogle smukke øjne. Jeg siger at, det har hun også. Så spørger hun mig, hvorfor jeg gider hjælpe en dum og grim gammel kone som hende. Jeg svarer, at hun ikke er dum og grim, at jeg holder meget af at hjælpe hende. Så følger jeg hende ud i dagligstuen og giver hende en ekstra stor kop kaffe. Alarmen hyler. Gerda er gået!, siger en af de andre ansatte. Hun ser forskrækket ud. Vi kigger alle sammen hen mod døren. Så er der én, der løber hen til computeren, så vi kan se, hvor Gerdas GPS befinder sig. Få minutter efter er jeg i fuld fart på vej mod stationen, med mit kort over København i cykelkurven og en lap papir med et vejnavn i lommen. Da jeg kommer til gaden som Gerdas GPS har ledt mig til, standser jeg. En hund gør af mig fra den nærmeste have. Gaden er tom bortset fra et par med barnevogn, der går langsomt forbi på fortovet. Jeg spørger dem, om 20/44
de har set en ældre dame med hvidt, krøllet hår her i nærheden. De svarer benægtende. Jeg kører hurtigt videre, indtil jeg ikke kan komme længere. Står lidt og ser til begge sidder i t-krydset. Lidt længere oppe ligger en bager. Der er kø helt ud på gaden. Jeg kører derhen og parkerer cyklen udenfor. Indenfor ser de andre kunder utilfredse på mig. Jeg ignorerer dem og spørger i stedet ekspedienten, om hun har set Gerda. Hun svarer høfligt, at det, tror hun ikke. Døren bimler højt, da jeg løber ud. På gaden står jeg stille. Jeg er allerede i gang med at finde nummeret til plejehjemmet, da jeg løfter hovedet og ser en hvidhåret kvinde komme gående ud fra en sidevej et godt stykke længere oppe. Jeg skynder mig at låse min cykel op. Hej Gerda, hvor er det godt at se dig Gerda ser forbløffet på mig, inden hun udbryder: Jamen i lige måde. Hvor sjovt du også er her! Bogtips Af Jesper Bosse Jønsson og Michael Helt Knudsen Gyldendal 2012 Gennem tiderne er mange mennesker rejst jorden rundt efter guld. En dansker, Robert Andersen, var en af dem. Han levede fra 1851 til 1945. Det er hans erindringer, som bogens to forfattere, der begge er kulturgeografer, har bearbejdet og flettet ind i en større historisk og kulturel sammenhæng. Robert Andersen blev født i fattige kår på Langeland, men draget af udlængsel stak han tidligt til søs. Han ville udforske verden og var ikke just tryghedsnarkoman. Han endte med at blive guldgraver og hævdede at have fundet kong Salomons miner. Afsnittene om "guldtiden" i det berømte Klondike i Canada er bogens stærkeste. Her er alle slags mennesker samlet om drømmen at finde guld. Den drøm, som fik tusinder til at opsige deres job og trodse en vild og barsk natur. Bogen er et enestående indblik i en svunden tid. Den beretter om menneskeligt mod og viljestyrke. Karin Blomgren - Ordrup Vænge 92 21/44
Holmegårdsparkens menu i afdelingerne Lørdag 01.12. Søndag 02.12. Mandag 03.12. Tirsdag 04.12. Onsdag 05.12. Torsdag 06.12. Fredag 07.12. Lørdag 08.12. Søndag 09.12. Mandag 10.12. Tirsdag 11.12. Onsdag 12.12. Torsdag 13.12. Fredag 14.12. Lørdag 15.12. Søndag 16.12. Klar suppe med boller og urter Bankekød med kartoffelmos og rødbeder Boller i karry med broccoli og løse ris Blomkålssuppe Gule ærter med nakke og flæsk Stegt kalvelever med bløde løg, broccoli og asier Sejfilet på spinatbund med gulerødder Ostindisk karrygryde med bønner og løse ris Rullesteg med svesker og rødkål Sprængt kam med peberrodssovs og sukkerærter Risvandgrød med abrikoskompot og mælk Frikadeller med stuvede ærter og gulerødder Aspargessuppe med kødboller Brunkål med nakke og flæsk Champignonsuppe Bøf Stroganoff med kartoffelmos og haricots verts Kogt kalv med peberrodssovs og bønner Karamelrand med karamelsovs Solbærgrød med fløde Medister med grønlangkål og brunede kartofler Pandekager med jordbærsyltetøj Citronfromage med flødeskum Hybensuppe med flødeskum Æblegrød med fløde Vaniljeis med vafler Henkogte pærer med karamelsovs Paneret flæsk med persillesovs og gulerødder Jordbærgrød med fløde Ostemad Romfromage med flødeskum Varmrøget laks med stuvet spinat og karotter Henkogte ananas med cremesovs 22/44
Holmegårdsparkens menu i afdelingerne Mandag 17.12. Tirsdag 18.12. Onsdag 19.12. Torsdag 20.12. Fredag 21.12. Lørdag 22.12. Søndag 23.12. Mandag 24.12. Tirsdag 25.12. Onsdag 26.12. Torsdag 27.12. Fredag 28.12. Lørdag 29.12. Søndag 30.12. Mandag 31.12. Risengrød med kanel, smør og saft Biksemad med spejlæg og rødbeder Jordskokkesuppe Jægergryde med rosenkål og urtemos Tomatsuppe med kødboller Stegt kylling med ærter og agurkesalat Vaniljebudding med saftsovs Farsbrød med porrer og bønner Æblegrød med fløde Skipper labskovs med rødbeder Krebinetter med stuvet blomkål Chokolademousse med flødeskum Fransk nakkesteg med haricots Kræmmerhuse med flødeskum verts og jordbærsyltetøj Andesteg med rødkål, brunede Risalamande med kirsebærsovs kartofler og æbler med gelé Juleskinke med grønlangkål og Appelsin-mangodessert med glaserede pariserkarotter flødeskum Helstegt svinemørbrad med Chokoladekage med is og svampesovs og franske ærter hindbærpuré Gule ærter med nakke og flæsk Pandekager med solbærsyltetøj Stegt rødspættefilet med gulerodsråkost og remoulade Boller i karry med bønner og løse ris Lammekølle med gulerødder og kartoffelgratin Hvidvinsdampet laks med hollandaisesovs og sukkerærter Ananasfromage med flødeskum Vaniljeis med vafler Henkogte pærer med flødeskum Islagkage Ret til overraskelser forbeholdes! 23/44
Arrangementsoversigt Dato Hvad Kl. Hvor 21.11. Gudstjeneste - for alle. 13.30 Kirkesalen 22.11. Banko - for alle. Se opslag 14.00 Pyramiden Sang og dansecafé -for 27.11. udvalgte. Se opslag. 13.15 Pyramiden 28.11. MED-gruppen holder møde 12.00 Pyramiden Generalforsamling i 28.11. Kunstforeningen - for 16.00 Pyramiden medlemmer Julemusik - for beboere og 3.12. pårørende 13.10 Pyramiden 5.12. Gudstjeneste - for alle 13.30 Kirkesalen 6.12. Banko - for alle. Se opslag. 14.00 Aktivitetscenteret Fernisering - for alle 15.00-7.12. Anette Riisgaard Eriksen Pyramiden 17.00 7.12. Udstilling af konkylier v/elsbeth Thomsen, afd. L - for alle 15.00-17.00 Pyramiden Møde i Beboer- og 10.12. pårørenderådet 17.00 Pyramiden 12.12. Luciaoptog i afdelingerne 10.30 Afdelingerne 13.12. Julefrokost 12.00 Hele huset 18.12. Juletræsfest - for 15.00- medarbejdere og frivillige m. familier 16.30 Pyramiden 19.12. Julegudstjeneste - for alle 13.30 Kirkesalen Julemiddag - for alle. Se 24.12. opslag 12.00 Caféen 24/44
Holmegårdsparkens kirkesal Gudstjenester 5. december 19. december - Julegudstjeneste Begge onsdage kl. 13.30. Holmegårdsparkens præst Niels Eric Grunnet Tlf.: 49 25 30 90 Ønsker De besøg eller samtale? Ring for aftale af tid. 25/44
Bankospil Torsdag den 22. november kl. 14.00 i Pyramiden Arrangementet er for alle Traktement Kaffe eller te med Napoleonskager og småkager samt en øl eller en vand Pris incl. 3 plader: 75 kr. Billetter købes i Caféen. (Reserverede billetter skal afhentes senest dagen før) 26/44
Sang og Dansecafe Tirsdag d. 27. november kl. 13.15 til 14.30 i Pyramiden Arrangementet er for Holmegårdsparkens beboere pårørende medarbejdere og frivillige Der bydes på et stort flot kagebord samt kaffe og the Allan Steen står for den musikalske underholdning Pris 50 kr. Tilmelding til Marianne i Køkkenet 39 45 18 51 27/44
mandag den 3. december kl. 13.10 14.45 i Pyramiden Arrangementet er for beboere og pårørende Igen i år vil det være Karsten Kristensen, som akkompagnerer os til alle de kendte danske julesange Pris inkl. gløgg og æbleskiver kr. 50,- Vi glæder os til at se Jer Aktivitetscenteret 28/44
Julebankospil Torsdag den 6. december kl. 14.00 i Aktivitetscenteret Arrangementet er for alle Gløgg og æbleskiver med jordbærsyltetøj, kaffe eller te med julesmåkager samt en øl eller en vand Pris incl. 3 plader: 75 kr Billetter købes i Caféen (Reserverede billetter skal afhentes senest dagen før) 29/44
Fernisering Anette Riisgaard Eriksen udstiller malerier Fredag den 7. december 2012 kl. 15-17 I Pyramiden Alle er velkomne Jeg maler akryl på lærred og mine motivvalg er hovedsageligt nonfigurative med en genkendelig klang, hvor følelser i særdeleshed fastsætter rammerne. Min intuition styrer selve processen for hvornår et billede er færdigt. Derved bliver mit arbejde spontant og sanseligt, hvilket er essentielt for mig som person, samt min måde at udtrykke mig på. Farvevalgene tangerer i alle retninger, men vigtigst at farverne signalerer ro og giver betragteren en fornemmelse af nærhed. Jeg arbejder med mange lag i mine malerier, da jeg på denne måde opnår en dybde og intensitet i mine malerier. Jeg maler efter mit hjerte og intuition, og påvirkes i udpræget grad af naturen, kærligheden og livet. Jeg har malet i 15 år, og har valgt det til min levevej. Jeg afholder små eksklusive malerkurser, hvor jeg støtter og hjælper den enkelte med at finde deres personlige udtryk i maleriet. Farver er healende og udrensende, og det sætter mange processer i gang når man maler. Jeg udstiller i virksomheder og kunstforeninger og mine malerier har bl.a. været brugt i denne sæson af tv-serien Lykke som blev vist på DR 1. 30/44 Nyd Deres middag i vores café Menu Champignonsuppe Sejfilet på spinatbund med gulerødder Sprængt oksebryst med stuvet hvidkål Hybensuppe med flødeskum
Udstilling af forunderlig, særpræget og meget smuk konkyliesamling v/elsbeth Thomsen - afd. L 7. december 2012 kl. 15.00-17.00 I Pyramiden Alle er velkomne Fr. Thomsen fortæller: Jeg har fundet de fleste af konkylierne i Somalia, ved Det Indiske Ocean, hvor min mand var udstationeret for Verdensbanken og Unesco i 1978. Vi var fastboende dernede i et år. Dagligt gik vi lange ture langs stranden og fandt konkylier, der var skyllet op fra havet. Mange af mine konkylier har jeg dog fundet på en lille ø, Kis Mayo, hvor vi holdt juleaften og var de eneste gæster. På Kis Mayo samlede vi konkylier morgen og aften i den ferietid, vi havde der. På denne næsten ubeboede ø var der specielt mange store og flotte konkylier, der var skyllet op. Vi tog dem med hjem til vores hus i Mogadishu. Konkylierne var aldrig rene, når vi fandt dem. Der var rester af bløddele i de døde konkylier. For at rense dem, lagde vi dem ud i vores have om natten. I løbet af nogle dage var konkylierne helt rene, efter at snegle og myrer havde taget for sig af det lækre måltid. Til slut vaskede vi dem grundigt og olierede dem. Da vi skulle forlade Somalia, fik vi sendt konkylierne hjem med vores gods. Dengang i halvfjerdserne var det stadig tilladt at importere konkylier. Det er det jo ikke nu. Men alle mine konkylier er selvdøde, opskyllede konkylier. 31/44
Luciaoptog Onsdag 12. december 2012 Traditionen tro kommer børnene igen i år og går Luciaoptog i Holmegårdsparken. Tidsplan for optoget følger senere Med venlig hilsen Aktivitetscentret 32/44
Julefrokost og Luciaoptog Torsdag den 13. december kl. 12.00 i Caféen og i Pyramiden Arrangementet er for alle Vi byder på en dejlig julefrokostbuffet Julepris incl. en øl og en snaps: 150 kr. Billetter købes i Caféen (Reserverede billetter skal afhentes senest dagen før) Undervejs dæmper vi lyset og holder en lille pause for at nyde et betagende Luciaoptog, med piger og drenge fra Skovgårdsskolen. Luciabruden leder sine terner rundt i Caféen og i Pyramiden, mens de synger den smukke Luciasang som er en hyldest til ild og lys. Sangen er ifølge nordisk folkeovertro et godt middel mod onde ånder! 33/44
Julemiddag Mandag den 24. december kl. 12.00 i Caféen Arrangementet er for alle Andesteg med skysovs, rødkål, brunede og hvide kartofler samt æbler med gelé Risalamande med kirsebærsovs Kaffe eller te med julesmåkager 34/44 Julepris incl. et glas rødvin: 125 kr. Billetter købes i Caféen. (Reserverede billetter skal afhentes senest dagen før)
DEN MOBIILE SYSTUE Jeg kommer til Dem! Har De brug for hjælp til reparation, oplægninger af bukser og nederdele, ny lynlås, omsyninger, ind- og udsyninger m.m. af Deres tøj? Vi udfører også nysyninger, gardinsyning, pels- og skindarbejde og meget andet. Afhentning og levering af tøjet i eget hjem Rimelige priser og kort leveringstid Ring på telefonnr.: 26 28 02 19 Venlig hilsen Systuen på Esthersvej 43,baghuset v/pia Schmidt Nielsen 35/44
Åbent: Tirsdag - Fredag kl. 9.00-16.30. Mandag lukket Vandondulation - Klipning - Permanent - Permanent & klipning Tidsbestilling 60 93 73 77 39 45 18 98 (lokal 898) Klinikken tilbyder Alm. behandling Bøjlebehandling Indlæg Siliconeaflastninger Der ydes diverse tilskud Klinikken tilbyder også udebehandling i private hjem samt behandling af beboere på plejehjem m.v. 36/44
37/44
Holmegårdsparkens Café 39 45 18 55 Vi holder åbent alle ugens dage fra kl. 12.00 til kl. 18.30 Søgnehelligdage, 1. maj, 5. juni samt 24. og 31. december lukker vi kl. 14.00 Fra kl. 12.00 til kl. 13.30 Dagens salat med flute Menu 1 Suppe Dessert Fra kl. 16.30 til kl. 18.30 Menu 1 Menu 2 Suppe Dessert Smørrebrød, kaffebrød, drikkevarer, slik, cigaretter og andre kioskvarer sælges i hele åbningstiden. Husk også vores take-away. Vi glæder os til at se Dem. 38/44
Månedens vin Domaine le Clos des Lumieres Côtes du Rhone Frankrig Et relativt ungt vinhus i Rhonedalen. Huset har i mange år solgt deres vin til og gennem kooperativer, men i 2003, da Gerald Serrano overtog sin fars vingård, begyndte de at sælge vin under eget navn. Gerald Serrano er med i hele processen, både i vinmarken samt i fremstillingsproceduren og det har bestemt ikke været forgæves, at han valgte at sælge sin vin under egen label. Gerald Serrano får hjælp på vingården af hele sin familie både kone, mor, far og farfar. Blandingen i denne vin er 30% Syrah samt 70% Grenache og den er koldgæret i ca. 3 uger. Vinen har en dyb rubinrød farve med en kompleks næse af syltede røde bær, muskat og en anelse sorte oliven. Den har en meget flot harmonisk balance, fyldig frugtsmag og en vidunderlig silkeagtig eftersmag. En flaske: Et glas: 110 kr. 025 kr. 39/44
Lørdag 01.12. Søndag 02.12. Mandag 03.12. Tirsdag 04.12. Onsdag 05.12. Torsdag 06.12. Fredag 07.12. Lørdag 08.12. Søndag 09.12. Mandag 10.12. Tirsdag 11.12. Onsdag 12.12. Kogt kalv med peberrodssovs og bønner Rødvinsmarineret svinekam med Holmegårdsparkens Café Menu Menu 1 Menu 2 Dessert Suppe Fransk lammesteg Sherryfromage Klar suppe med med rødvinssovs med flødeskum boller og urter og broccoli ærter Boller i karry med bønner og løse ris Medister med grønlangkål, gulerødder og brunede kartofler Gule ærter med nakke, flæsk og rødbeder Stegt kalvelever med bløde løg, broccoli og asier Sejfilet på spinatbund med gulerødder Ostindisk karrygryde med bønner og løse ris Rullesteg med svesker og rødkål Sprængt kam med peberrodssovs og sukkerærter Paneret flæsk med persillesovs og gulerødder Frikadeller med stuvede ærter og gulerødder Bankekød med kartoffelmos og rødbeder Berberiandebryst med waldorfsalat og ribsgelé Osso Buco med sukkerærter og krydderurtemos Sprængt oksebryst med stuvet hvidkål Kalveculotte med svampesovs, ærter og kartoffelbåde Coq au vin med broccoli og løse ris Revelsben med haricots verts og råstegte kartofler Oxfordgryde med ærter og bagt kartoffelmos Fiskeret fra Skagen med broccoli Karamelrand med karamelsovs Solbærgrød med fløde Ostetærte med mandariner Pandekager med jordbærsyltetøj Citronfromage med flødeskum Hybensuppe med flødeskum Æblekage med flødeskum Vaniljeis med chokoladesovs og vafler Henkogte pærer med karamelsovs Appelsinfromage med flødeskum Jordbærgrød med fløde Jordskokkesuppe Løgsuppe Blomkålssuppe Aspargessuppe Minestronesuppe Stegt rødspættefilet med persillesovs og pariserkarotter Flæskesteg med rødkål Champignonsuppe Klar suppe med boller og urter Porresuppe Blomkålssuppe Tomatsuppe med nudler Karrysuppe med porrer 40/44
Torsdag 13.12. Fredag 14.12. Lørdag 15.12. Søndag 16.12. Mandag 17.12. Tirsdag 18.12. Onsdag 19.12. Torsdag 20.12. Fredag 21.12. Lørdag 22.12. Søndag 23.12. Julefrokost. Husk at købe billet! Holmegårdsparkens Café Menu Menu 1 Menu 2 Dessert Suppe Svinekam stegt Risalamande med Aspargessuppe som vildt med kirsebærsovs gulerødder og tyttebær Brunkål med nakke og flæsk Brændende kærlighed med rødbeder Paneret nakkekotelet med sauterede rodfrugter Ribbenssteg med rødkål og asier Biksemad med spejlæg og rødbeder Farsbrød med porrer og bønner Jægergryde med urtemos og rosenkål Skipper labskovs med rødbeder Krebinetter med stuvet blomkål Fransk nakkesteg med haricots verts Ristaffel Varmrøget laks med stuvet spinat og karotter Bøf Stroganoff med haricots verts og kartoffelmos Stegt kylling med ærter og agurkesalat Dampet hvilling med aspargessovs og broccoli Kalvesteg med blomkål og tyttebær Sprængt kalvetunge med peberrodssovs og broccoli Forloren hare med vildtsovs, rødkål og asier Marineret oksekød med urtesovs og Romfromage med flødeskum Bondepige med slør Henkogte ananas med cremesovs Risengrød med kanel, smør og saft Vaniljebudding med saftsovs Citronfromage med flødeskum Æblegrød med fløde Nougatis med vafler Chokolademousse med flødeskum Kræmmerhuse med flødeskum og jordbærsyltetøj Sellerisuppe Champignonsuppe Løgsuppe Klar suppe med boller og urter Blomkålssuppe Jordskokkesuppe Porresuppe Tomatsuppe med kødboller Sellerisuppe franske bønner Bøf Bourguignonne med ærter og krydderurtemos Champignonsuppe 41/44
Mandag 24.12. Tirsdag 25.12. Onsdag 26.12. Torsdag 27.12. Fredag 28.12. Lørdag 29.12. Søndag 30.12. Mandag 31.12. Holmegårdsparkens Café Menu Menu 1 Menu 2 Dessert Suppe Andesteg med rødkål, æbler med gelé og brunede kartofler Risalamande med kirsebærsovs Julemiddag kl. 12.00. Husk at købe billet! Caféen lukker kl. 14.00 Juleskinke med grønlangkål og glaserede pariserkarotter Helstegt svinemørbrad med svampesovs og franske ærter Gule ærter med nakke, flæsk og rødbeder Stegt kalvelever med bløde løg, rosenkål og asier Boller i karry med bønner og løse ris Paprikakoteletter i fad med broccoli Dampet laks med hollandaisesovs, sukkerærter og karotter 1. Juledag. Caféen lukker kl. 14.00 2. Juledag. Caféen lukker kl. 14.00 Fransk hakkebøf med bearnaisesovs, haricots verts og kartoffelbåde Rødspættefilet med gulerodsråkost og remoulade Nakkesteg med sprød svær og rødkål Lammekølle med gulerødder og kartoffelgratin Nytårsaften. Caféen lukker kl. 14.00 Appelsin-mango dessert med flødeskum Chokoladekage med vaniljeis og hindbærpuré Pandekager med solbærsyltetøj Ananasfromage med flødeskum Tiramisu Muldvarpeskud Islagkage med nougatvafler Aspargessuppe Blomkålssuppe Løgsuppe Juliennesuppe Jordskokkesuppe Sellerisuppe Porresuppe Ret til overraskelser forbeholdes! 42/44
Vejledende prisliste Dagens salat med flute... 30 kr. Sandwichbolle... 30 kr. Menu 1... 50 kr. Menu 1 lille portion... 42 kr. Menu 2...... 58 kr. Menu 2 lille portion... 50 kr. Dessert / suppe... 20 kr. Håndmad... 12 kr. 3 stk. håndmad... 30 kr. Smørrebrød fra... 20 kr. Sildemad / ostemad... 20 kr. Kaffebrød fra... 10 kr. Kaffe / te... 8 kr. Pilsner... 15 kr. Vand... 10 kr. Husets rødvin / hvidvin... 90 kr. Et glas husets rødvin / hvidvin... 18 kr. Månedens vin... 110 kr. Et glas månedens vin... 25 kr. Et glas snaps... 15 kr. Et glas portvin / sherry... 15 kr. Et glas cognac / likør / Baileys... 24 kr. HP-Avisen... 10 kr. 43/44
Årets Opskrift Man tager 12 gode, fuldmodne måneder. Rens dem for nid og nag og fjern eventuelle pletter af smålighed. Del månederne op i cirka 30 lige store stykker. Undlad at tilberede alle stykkerne på en gang. Tag en dag af gangen. Tilføj hver dag lige dele: mod, kærlighed, arbejde, frisindethed, selvrespekt, tålmodighed, håb, venlighed og hvile. Tilsæt så: en teskefuld munterhed, et stænk fjolleri, en knivspids legelyst og en hel kop godt humør. VELKOMMEN, HERRENS ÅR! KORT OG GODT: Gid dine problemer må vare lige så længe som dine nytårsfortsætter! Dagcentergæst R. Jacobsen