7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan tilskrives campingturismen samt nøgletal for branchens samfundsøkonomiske betydning i form af beskæftigelse, værditilvækst (sammenligneligt med BNP) og skatteprovenu. Alt dette er både opgjort for hele Danmark og på kommunalt niveau. Turismeforbruget er baseret på Turismens økonomiske betydning 2013, der er det nyeste satellit-regnskab for turismen udarbejdet af VisitDenmark. De afledte samfundsøkonomiske effekter er beregnet vha. den generelle ligevægtsmodel LINE. Ændringer i data og model I det bagvedliggende datagrundlag og modelapparat er der sket tre overordnede ændringer i forhold til sidste års rapport. For campingbranchens vedkommende betyder det, at særligt de afledte samfundsøkonomiske effekter ikke kan sammenlignes med sidste års rapport. Dette understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Dette er især gældende på kommunalt niveau. Ændringerne er bekrevet i deltaljer i hovedrapporten, der findes på www.visitdenmark.dk/publikationer. Her skal de blot nævnes helt kort: 1. Opdatering af dansk endagsturisme på baggrund af DTU's transportvaneundersøgelse. Dette har bl.a. løftet det danske endags-ferieforbrug med 6 mia. kr. Dette har ikke nogen direkte effekt for campingturismen, men har selvfølgelig betydning for det samlede turismeforbrug og afledte effekter og dermed indirekte for campingturismens relative vigtighed. 2. Implementering af Danmarks Statistiks store nationalregnskabsrevision 2014. Den har særlig betydning for ferie/forretnings fordelingen af forbruget af overnatningskomponenten og kan have mindre betydning for campingturismens forbrugssammensætning. 3. Nedskrivning af de estimerede antal turismeskabte årsværk særligt for overnatningsbranchernes og 'andre' branchers vedkommende. Den primære forklaring er, at der i den bagvedliggende model arbejdes med fremskrivninger af tidsserier fra nationalregnskabet, og bl.a. beskæftigelsen ser ud til have været overvurderet i de seneste års fremskrivninger og modeller. Notatet er udarbejdet for Campingrådet af VisitDenmark. Resultater I det følgende er de overordnede resultater præsenteret. De kommunale resultater fremgår af bilagene. I 2013 brugte campingturisterne i Danmark 4,1 mia. kr. 60 Pct. af dette forbrug kan tilskrives danske campinggæster. Campinggæsternes forbrug svarer til 9,2 pct. af det samlede kommercielle turismeforbrug i Danmark. Tælles turismeforbruget fra den ikke-kommercielle del af turismen med bliver den tilsvarende andel 4,5 pct. Den ikke-kommercielle del af turismen dækker over overnatningsformerne eget feriehus, lånt sommerhus, familie-vennebesøg og endagsturisme. Campinggæsternes forbrug skaber, inkl. afledte effekter, en bruttoværdivækst (sammenligneligt med BNP) på knap 2,3 mia. kr. eller godt 4 pct. af den samlede turismeafledte værditilvækst i Danmark. Dette betyder, at for for hver én mio. kr. campinggæsterne lægger i turismeforbrug skabes bruttoværditilvækst på 550.000 kr. Dette er næsten på niveau med turismeerhvervet generelt, hvor der skabes 582.000 kr. i bruttoværditilvækst pr. mio. kr. i turismeforbrug. Campingturisternes forbrug skaber (inkl. afledte effekter) 5.050 beskæftigede 1
årsværk i Danmark svarende til 4,5 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Dette svarer til, at 1 million kr. i forbrug fra campinggæsterne skaber 1,23 årsværk, hvilket er på niveau med den generelle beskæftigelsesmultiplikator for turismen på 1,21 årsværk. Derover skaber campinggæsternes forbrug et afledt offentligt skatteprovenu på knap 1,8 mia. kr. svarende til 5 pct. af det samlede turismeskabte skatteprovenu. Godt 60 pct. af det offentlige provenu campinggæsternes forbrug skaber kan tilskrives moms- og vareskatter. Den tilsvarende andel for al turisme overordnet set er 56 pct. Forskellen kan givetvis tilskrives, at camping er en relativ billig overnatningsform, hvilket betyder, at en relativ større andel af campinggæsternes forbrug bliver brugt i detailhandel sammenlignet med den gennemsnitlige turists forbrug. Tabel 1 opsummerer hovedresultaterne for campingturismen i Danmark 2013. Af tabel 2 fremgår de regionale nøgletal, mens man kan dykke ned i de kommunale resultater i bilaget. Af tabel 2 fremgår det bl.a., at Region Syddanmark og Region Hovedstaden er de to største campingregioner i Danmark. Tabel 1 Nøgletal for campingturismen i Danmark 2013 Camping-gæsternes forbrug og afledte effekter Samlet turismeforbrug (RTSA/LINE) Campings andel af samlet Turismeomsætning (mio. kr.) 4.115 91.917 4,5% Bruttoværditilvækst (mio. kr.) 2.262 53.559 4,2% Beskæftigelse (årsværk) 5.054 111.462 4,5% Skatteprovenue (mio. kr.) 1.875 37.893 4,9% Kilde: 'Turismens økonomiske betydning 2013, VisitDenmark 2015 og LINE-særkørsel Tabel 2 Campingsturismens regionale betydning 2013 Turismeforbrug Bruttoværditilvækst Beskæftigelse Skatteprovenue mio. kr. mio. kr. Årsværk mio. kr. Hele Landet 4.115 2.262 5.053 1.875 -Heraf Region Hovedstaden 1.116 750 1.385 516 Region Sjælland 504 207 531 227 Region Syddanmark 1.142 550 1.330 501 Region Midtjylland 732 432 994 344 Region Nordjylland 620 322 813 286 Kilde: 'Turismens økonomiske betydning 2013, VisitDenmark 2015 og LINE-særkørsel 2
Metoden kort VisitDenmark har i turismeregnskabet 2013 for Danmark (RTSA 2012) opgjort det samlede turismeforbrug i Danmark. Turismeforbruget knyttet til campingturister opstår som en kombination af overnatninger (mængder) og tilhørende døgnforbrug (priser). Mængden af overnatninger baserer sig på den officielle overnatningsstatistik for campingpladser fra Danmarks Statistik, suppleret med estimater for overnatninger på campingpladser med under 75 enheder. Døgnforbruget bygger på VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011. Al turismeforbrug er placeret i overnatningskommunen, mens før-rejseforbrug er placeret i bopælskommunen (kun relevant for danskere). Det samlede forbrug blandt campinggæster er herefter isoleret i den generelle ligevægtsmodel LINE for at beregne de afledte samfundsøkonomiske effekter, der kan henføres til denne turismeform i Danmark. e effekter indeholder dels de direkte effekter fra turismeforbruget, men også såkaldte indirekte effekter, der opstår når de virksomheder der sælger direkte til turisten køber varer og tjenesteydelser fra andre virksomheder, og såkaldte inducerede effekter der opstår, da ansatte i turismeindustrien jo får løn de selv bruger andet steds. I forhold til turismeforbruget på kommunalt niveau kan der i turismesatellitregnskabet, og dermed også i LINE modellen, være foretaget justeringer fra de oprindelige overnatningsoplysninger og døgnforbrug af hensyn til afstemning med Danmarks Statistiks nationalregnskab. Dermed er der ikke altid en tydelig sammenhæng mellem offentlig kendte overnatningstal på kommunalt niveau og tilhørende turismeomsætning i turismesatellitregnskabet. Bemærk, at der ikke er entydig sammenhæng mellem campinggæsternes samlede forbrug i en given kommune og så de afledte effekter af dette forbrug i samme kommune. Kun en vis andel af forbrugets afledte effekter vil forblive i forbrugs- (dvs. overnatnings) kommunen (de såkaldte intra-effekter), mens en anden del vil ende i andre kommuner via de såkaldte inter-effekter. De afledte effekter i en given kommune vil altså være sammensat af intra- og inter effekter fra egen og andre kommuners turisme. Hvor store intra- og intereffekterne er i den enkelte kommune, afhænger bl.a. af i hvor høj grad kommunen er selvforsynende i den bagud vertikale værdikæde til turismens slutprodukter og er leverandør af produktionsfaktorer til selvsamme værdikæde i andre kommuner. 3
Bilag: Kommunale nøgletal for campingturismen 2013 Tabel 3. Kommunale og regionale nøgletal for campingturismen 2013 Turismeforbrug beskæftigelse bruttoværditilvækst offentligt provenu mio. kr. årsværk mio. kr. mio.kr. Region Hovedstaden 1.116 1.385 750 516 København 692 790 413 244 Frederiksberg 3 25 15 14 Albertslund 1 15 19 4 Allerød 1 6 4 3 Ballerup 3 31 29 7 Bornholm 103 82 33 38 Brøndby 1 13 11 4 Dragør 24 17 6 9 Egedal 4 5 3 5 Fredensborg 15 14 9 8 Frederikssund 11 16 7 7 Halsnæs 40 27 9 14 Furesø 2 7 4 5 Gentofte 26 34 21 20 Gladsaxe 3 12 10 8 Glostrup 2 14 12 4 Gribskov 36 28 10 14 Helsingør 48 51 18 20 Herlev 1 8 5 3 Hillerød 14 21 11 9 Hvidovre 2 12 10 6 Høje-Taastrup 4 25 20 8 Hørsholm 2 6 5 5 Ishøj 16 12 5 6 Lyngby-Taarbæk 4 23 19 10 Rudersdal 18 35 20 20 Rødovre 38 31 12 15 Tårnby 1 22 9 6 Vallensbæk 0 2 2 2 4
Turismeforbrug beskæftigelse bruttoværditilvækst offentligt provenu mio. kr. årsværk mio. kr. mio.kr. Region Sjælland 504 531 207 227 Faxe 76 60 24 27 Greve 12 21 9 9 Guldborgsund 48 50 19 21 Holbæk 37 46 17 17 Kalundborg 30 24 14 13 Køge 32 32 12 15 Lejre 9 8 3 5 Lolland 47 47 17 18 Næstved 42 51 18 20 Odsherred 39 28 10 14 Ringsted 12 24 10 7 Roskilde 17 25 11 13 Slagelse 36 41 16 17 Solrød 1 3 2 3 Sorø 12 16 6 6 Stevns 22 19 6 9 Vordingborg 33 35 12 14 Region Syddanmark 1.142 1.330 550 501 Assens 23 28 10 12 Billund 95 80 42 36 Esbjerg 61 87 43 33 Fanø 31 21 6 10 Fredericia 24 49 28 15 Faaborg-Midtfyn 27 33 13 13 Haderslev 81 75 28 33 Kerteminde 26 22 8 10 Kolding 63 105 46 33 Langeland 29 16 5 10 Middelfart 43 53 21 19 Nordfyns 34 34 12 14 Nyborg 25 31 12 11 Odense 44 125 57 31 Svendborg 57 63 22 24 Sønderborg 71 73 26 27 Tønder 87 85 29 32 Varde 160 128 43 58 Vejen 5 19 8 6 Vejle 82 120 49 40 Ærø 7 9 3 3 Aabenraa 64 75 38 30 5
Turismeforbrug beskæftigelse bruttoværditilvækst offentligt provenu mio. kr. årsværk mio. kr. mio.kr. Region Midtjylland 732 994 432 344 Favrskov 7 16 7 7 Hedensted 24 33 15 13 Herning 19 40 19 12 Holstebro 33 47 18 15 Horsens 33 64 28 19 Ikast-Brande 17 23 10 9 Lemvig 15 17 7 7 Norddjurs 63 62 22 24 Odder 23 24 8 9 Randers 25 48 21 16 Ringkøbing-Skjern 121 90 34 39 Samsø 12 7 4 4 Silkeborg 61 94 47 31 Skanderborg 21 36 19 13 Skive 29 36 13 13 Struer 21 23 8 8 Syddjurs 60 60 22 24 Viborg 36 55 24 19 Aarhus 112 221 107 62 Region Nordjylland 620 813 322 286 Brønderslev 9 19 7 8 Frederikshavn 156 191 74 65 Hjørring 86 106 44 40 Jammerbugt 135 171 65 58 Læsø 4 5 2 2 Mariagerfjord 34 44 18 16 Morsø 34 48 17 16 Rebild 8 15 5 5 Thisted 35 45 18 17 Vesthimmerland 29 45 15 14 Aalborg 90 126 55 47 6