Om hårfarve Information om hårfarver København den 9. november 2010 En stor del af den danske befolkning farver hår, og det er en kendsgerning, at hårfarve har været anvendt i mange år til at ændre udseende, forandre, forynge og forskønne. For nogle er hårfarve en absolutnødvendighed, i andre tilfælde blot en forandring og mode, der gør hårfarven spændende og en del af den personlige pleje. Hårfarven kan påvirke opfattelsen af personlighed, og der er mange fordomme; rødt hår karakteriserer en temperamentsfuld person, brunt hår en lidt kedelig, og blondt hår en ikke så intelligent person, mens gråt hår i henhold til fordommene afspejler erfaring. Hårfarve inddeles i tre niveauer, der indikerer varigheden af hårfarven. Niveau 3 / gruppe III: En varig eller permanent hårfarve. Et to komponent produkt, der skal blandes inden brug. Farvningen sker inde i det enkelte hårstrå. Dækker grå hår op til 100 %. Niveau 2 / gruppe II: Semi permanent hårfarve. Holder ca. 24 hårvaske. Giver den naturlige hårfarve et løft. Også et to komponent produkt, der skal blandes, men den oxiderende effekt er mindre end for en permanent farve. Dækker grå hår op til 50%. Niveau 1 / gruppe I: En hårfarve, der vaskes ud efter 8 12 hårvaske. Farvestoffet lægger sig uden på det enkelte hårstrå. Kaldes også en direkte farvning eller farveskylning. Kan dække de første grå hår Reflekser er striber i håret, der ikke dækker grå hår, men giver et spil i håret. Refleksprodukter er ikke oxiderende, men små molekyler, der trænger ind i håret indtil udkanten af det midterste lag. Lovgivning Hårfarver er et kosmetisk produkt, og reguleres derfor i Danmark af den såkaldte kosmetikbekendtgørelse. Hårfarvestoffer reguleres i den forbindelse af bekendtgørelsens bilag 3, hvor stoffernes højest tilladte koncentration er fastsat, og hvor obligatoriske advarsler og anvisninger er beskrevet. Find listen her. Kosmetikbekendtgørelsen er den danske implementering af det europæiske kosmetikdirektiv. Bekendtgørelsen foreskriver blandt meget andet, at kosmetiske produkter, der markedsføres i EU, ikke må være til skade for menneskets sundhed, når produkterne anvendes under normale betingelser eller under betingelser, som med rimelighed kan forudses. Lovgivningen stiller derfor også store krav til sikkerhedsvurderingen, ligesom mærkning og anvendelse af indholdsstoffer kun må ske inden for Kosmetikbekendtgørelsens rammer. Det er Miljøstyrelsen, der er den kompetente myndighed på området i Danmark.
Hårfarveprodukter er nogle af de bedst undersøgte kosmetikprodukter på markedet, og de vurderes løbende. På EU niveau har Kommissionen er der vedtaget en såkaldt hårfarvestrategi. Strategien betyder blandt andet, at kosmetikindustrien løbende indsender sikkerhedsdata om hårfarvestoffer til EU Kommissionen, således at EU s Videnskabelige Komité (SCCS) kan vurdere stofferne. SCCS vurdering af stofferne skal resultere i en positivliste over relevante, tilladte hårfarvestoffer. Industrien støtter strategien, og bidrager til Kommissionens arbejde, så forbrugerne fortsat trygt kan anvende hårfarver. Sikkerhedsvurdering Kosmetikbekendtgørelsen foreskriver, at kosmetiske produkter skal være sikre at anvende: " 10 Kosmetiske produkter, der markedsføres i Fællesskabet, må ikke kunne være til skade for menneskets sundhed, når de anvendes under normale betingelser eller under betingelser, som med rimelighed kan forudses..." For at vurdere sikkerheden af et kosmetisk produkt, tager producenten bl.a. højde for produktets målgruppe, anvendelsesområde og eksponering. Ud fra oplysninger om de enkelte ingredienser samt oplysninger om målgruppe, anvendelsesområde og eksponering beregnes den såkaldte sikkerhedsmargin. Sikkerhedsmarginen betyder, at der fastsættes en koncentration af ingredienser, som er sikker at anvende i produktet. Hvorvidt et kosmetisk produkt er miljø eller sundhedsskadeligt, kan derfor ikke vurderes alene ud fra produktets indholdsdeklaration. Det vil sige, at der ikke på grundlag af indholdsdeklarationerne kan drages konklusioner om f.eks. substituering af stoffer. Når medierne alligevel fra tid til anden henviser til diverse undersøgelser, herunder negativlister mv., så er det vigtigt at være opmærksom på, at der i disse undersøgelser sjældent vil være taget højde for de enkelte indholdsstoffers koncentration, og dermed den mængde, som forbrugeren i sidste ende udsættes for. Dette er imidlertid en afgørende forudsætning for at vurdere sikkerheden af et kosmetisk produkt. Du kan læse mere om sikkerhedsvurdering i SPTs brochure "Din kosmetik skal være sikker". Mærkning Der er vedtaget nye advarselsmærkninger for hårfarver. Mærkningen, der gælder for produkter, der bringes i cirkulation på markedet efter 1. november 2011, indebærer forskellige obligatoriske advarsler, men nedenstående er et eksempel:
Den nye mærkning understreger, at børn ikke skal have farvet håret, og teksten på produkterne vil derfor være Dette produkt er ikke beregnet til brug på personer under 16 år. Industrien har allerede igennem flere år skrevet på produkterne, at de ikke er beregnede til børn. Således har den nye advarselstekst og advarselstrekant sin oprindelse i Danmark, idet en arbejdsgruppe under Miljøstyrelsen i 2004 bl.a. resulterede i, at industrien frivilligt valgte at tydeliggøre mærkningen på produkterne. De nye krav til mærkning er ikke udtryk for, at hårfarverne er blevet mere allergifremkaldende, men derimod at man fra lovgivers side er enig med industrien i, at børn ikke skal have deres hår farvet. Indholdsstoffer Af de mange tilladte hårfarvestoffer, er det kun et fåtal, der anvendes i praksis. Indholdsstofferne er stort set de samme i hjemmefarveprodukterne som i de professionelle hårfarveprodukter. Anvendelse af visse hårfarvestoffer udløser en obligatorisk advarselstekst om, at de kan fremkalde en allergisk reaktion. Stoffet para phenylenediamine (PPD) er et meget omtalt farvestof, der anvendes i hårfarve. PPD og PPD lignende farvestoffer anvendes næsten altid i permanent hårfarve, og kan også anvendes i hårfarver, der vaskes ud. PPD er reguleret i kosmetiklovgivningens bilag 3, hvor den højest tilladte koncentration, med industriens støtte, netop er blevet sat ned fra 6 % til 2 %. Alternativer PTD eller toluen 2,5 diamine kan anvendes som alternativ til PPD i den permanente hårfarveteknologi. Status er imidlertid, at der ikke findes reelle alternativer til PPD og PTD, hvis det man ønsker er en permanent hårfarve, der holder og dækker grå hår.
Derimod findes der i dag en række hårfarver uden ammoniak, der virker på linje med de tidligere produkter. Produkter uden ammoniak betyder et forbedret arbejdsmiljø i frisørsalonerne, hvor der udføres mange hårfarvninger dagligt. Allergirisiko Det er meget individuelt, hvad vi hver især reagerer på. Man kan f.eks. være allergisk overfor ingredienser i fødevarer, men også overfor lægemidler eller kosmetik. Hårfarver indeholder farvestoffer, som i sjældne tilfælde kan give allergi. Stofferne PPD og PTD tolereres af størstedelen af de personer, som farver hår, mens nogle få oplever allergisk dermatitis ved mødet med specielt disse to stoffer. Der findes desværre ingen store, robuste epidemiologiske undersøgelser af hårfarveallergi. Når forekomsten af allergi skal kortlægges, baserer producenterne sig derfor på de lovpligtige registreringer af uønskede hændelser. Hændelserne bliver medicinsk validerede af en læge for at fastslå en eventuel sammenhæng mellem brug af produktet og den rapporterede reaktion. På den måde registrerer industrien ganske få allergiske reaktioner efter anvendelse af hårfarveprodukter, og de opgøres til 1 5 pr. million solgte enheder af hårfarveprodukter. Der er igennem de seneste 40 år foretaget over 80 undersøgelser, som forsøger at give et indblik i hyppigheden af allergi på grund af ingredienser anvendt i hårfarve. En gennemgang af disse undersøgelser viser, at hyppigheden af PPD positive personer fundet ved patchtest af eksempatienter er 1 6% i Europa, og at der i øvrigt ikke er nogen tendens til stigning. Tilsvarende undersøgelser af hyppigheden af PPD positive i den brede befolkning i Europa, ligger på 0 1,5 %, men uden at der er påvist en sammenhæng med brug af hårfarve eller andre produkter 1. Litteraturstudier viser også, at hyppigheden af allergiske reaktioner over for hårfarve ikke er højere end for andre kosmetiske produkter, men de tilfælde som ses ved hårfarvning, kan dog være alvorlige. Analyse at disse alvorlige tilfælde viser, at det er en særlig stor risikofaktor at have haft en sort hennatatovering 2. Hennatatoveringer og hårfarver Mens PPD er en lovlig ingrediens i hårfarver, er det ulovligt at anvende i sorte hennatatoveringer. I sorte hennatatoveringer anvendes PPD imidlertid ofte for at få tatoveringen til at være mørk og holde længere (5 6 uger) på huden. Denne udsættelse for store koncentrationer PPD kan betyde en sensibilisering, som er en aktivering af kroppens immunsystem, hvor kroppen, næste gang den udsættes for stoffet, vil reagere allergisk. Det kan således være ved brugen af en hårfarve, at man oplever en allergisk reaktion for første gang, men uden at vide, at det faktisk er den ulovlige hennatatovering, der årsag til problemet. Man skal derfor være ekstra opmærksom, hvis man har haft en midlertidig hennatatovering og gerne vil farve hår. En obligatorisk advarsel i de nye mærkningsregler 1 (Schaffer et al, 2001). 2 (Krasteva et al, 2010)
gør da også opmærksom på dette. Det er derfor vigtigt, at advarsler læses, og at producenternes brugsanvisning altid følges. Hudallergitest Frisører kan med nogle få forholdsregler være med til at minimere risikoen for en allergisk reaktion ved at stille tre enkle spørgsmål til kunden, der ønsker at få farvet håret: Har du tidligere reageret på et farveprodukt? Er din hovedbund sensibel, irriteret eller skadet? Har du tidligere fået lavet en midlertidig sort hennatatovering? Hvis kunden svarer ja til et af disse spørgsmål, frarådes det at farve kundens hår. Kunden bør søge læge for at få afklaret, om han/hun vil kunne tåle hårfarve. Forbrugeren og frisøren bør altid læse advarselsteksten og følge brugsanvisningen. Det er også vigtigt at huske at bruge handsker ved farvebehandlingen. Flere producenter anbefaler i deres brugsanvisning, at der gennemføres en hudallergitest inden hårfarvningen. Hudallergitesten kan indikere, hvorvidt man vil reagere på hårfarven, når den påføres Testen har været kritiseret for ikke at være en garanti for, at man ikke efterfølgende oplever en allergisk reaktion. Hensigten med testen er imidlertid ikke at give garantier, men er derimod den på nuværende tidspunkt bedste måde at håndtere risikoen på. Det er også påstået, at testen kan sensibilisere brugerne, men der foreligger ikke videnskabelig dokumentation for denne påstand. Tværtimod har man i årevis testet patienter med 1 % PPD i lappetest uden, at det har givet anledning til sensibilisering 3. Arbejdsmiljø i salonerne I salonerne arbejdes hver dag med hårfarveprodukter. Det er vigtigt, at frisører altid følger brugsanvisningen, læser advarslerne, anvender handsker og udsugning, hvor det er påkrævet. Frisørmestre, der har frisører ansat, skal lave arbejdspladsbrugsanvisninger, der er lettilgængelige i salonen. SPT har udarbejdet en branchevejledning, der kan være et udgangspunkt i den sammenhæng. Se også BAR vejledningen her. 3 (Thyssen et al 2007)