Spørgsmål reflektion og fordybelse



Relaterede dokumenter
Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Grækenland i antikken

Mellemøsten før Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Europa Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Danmark i verden under demokratiseringen

3. klasse skoleår 12/13

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Alliancerne under 1. verdenskrig

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

Det amerikanske århundrede

1. verdenskrig og Sønderjylland

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

De allierede. De allierede i Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Energikrisen dengang og nu

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr e.kr Det gamle Grækenland Romerriget

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Inddæmningspolitikken

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

Undervisningsforløb DET ANTIKKE GRÆKENLAND

Debat om de fire forbehold

Nationalsocialisme i Danmark

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Afghanistan - et land i krig

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

Alliancerne under 1. verdenskrig

Den Russiske Revolution

Danmark i verden i tidlig enevælde

Optakten til 1. verdenskrig

Den 2. verdenskrig i Europa

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

ANTIK - RECEPTION Forår 2006 Modul 2, emne 2

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Renæssancen i Norditalien

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred

Danmark og den kolde krig

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien

2. verdenskrig i Europa

Kriser og konflikter under den kolde krig

Den kolde krigs afslutning

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Undervisningsforløb DET GAMLE EGYPTEN

Afghanistan - et land i krig

Optakten til 2. verdenskrig

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden : Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Kompendium til Antik Kultur

Læringsforløb DAGLIGDAG I ROMERRIGET

4. KLASSE. Metodeværkstedet

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

3. KLASSE. Metodeværkstedet

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Kan billedet bruges som kilde?

Den græske rundskulptur

5.-6. KLASSE. Metodeværkstedet

11. september USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra

Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra

Undervisningsforløb MIDDELALDEREN

Opgaver. Europa. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Transkript:

I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland blev nemlig først i nyere tid et selvstændigt land efter at have løsrevet sig fra Det Osmanniske Rige i 1832. I antikken, specielt i perioden ca. 500-300 f.v.t., var de græske bystater Athen og Sparta og den græske kultur den højest udviklede og mest dominerende civilisation i Europa. I bystaterne udvikledes statstænkning, filosofi, litteratur, kunst, arkitektur, kultur og videnskab. Alle områder som vi i dag står i gæld til og i stor udstrækning anvender. De to mest kendte bystater i det gamle Grækenland, Athen og Sparta, var konkurrenter og hinandens modsætninger. Athen var kendt for sin storslåede arkitektur, sine filosoffer og statsmænd samt en meget stærk flåde. Sparta var kendt for sine heltemodige og meget dygtige soldater. Ideen om ædel kappestrid stammer også fra Hellas, det gamle Grækenland. Vidste du fx, at De Olympiske Lege, som oprindeligt var religiøse festlege til guden Zeus' ære, blev indstiftet i år 776 f.v.t.? I antikkens Grækenland udvikledes tanker om den ideelle styreform. I dag bygger vi videre på tankerne om monarki, oligarki og demokrati. I antikken var Athen sammen med Sparta de dominerende græske bystater. På billedet ses ruinerne af det meget kendte [...] Ivan Bastien, 2011. istockphoto Spørgsmål reflektion og fordybelse Hvad ved du om det gamle Grækenland? Lav en liste med fem til ti ting. Hvad er en bystat? Hvornår var den klassiske græske periode? Hvad skete der af væsentlige begivenheder i denne periode? Hvilket indbyrdes forhold var der mellem de græske bystater Athen og Sparta? Hvad er Athen og Sparta hver især kendt for? Hvordan var forholdet mellem grækerne og Persien? Hvordan styrede man i det gamle Grækenland? Hvordan levede man i det gamle Grækenland? Hvor stammer ideen om De Olympiske Lege fra? Hvem var fx Perikles, Sokrates, Platon og Aristoteles, og hvad er de kendt for i dag? Hvem er Alexander den Store, og hvilken rolle spillede han? Hvad er der i dag tilbage fra det gamle Grækenland? Hvor har vi i dag vores viden om det gamle Grækenland fra? Hvordan kan man arbejde med det gamle Grækenland og udvalgte punkter fra kanonlisten? Af Jens Pietras Opdateret 11. april 2013 Ordforklaring antikken - Antikken er en periode fra omkring 500 f.v.t. til cirka 500 e.v.t., hvor især Grækenland og Romerriget dominerede verden. f.v.t. - Betyder før vor tidsregning. Det svarer til f.kr. (før Kristi fødsel). Det vil sige før år 1. bystater - Side 1 af 6

En bystat hedder på græsk polis og betyder en by med et opland, hvor oplandet forsyner byen med varer. De mest kendte bystater er fra det antikke Grækenland og hedder Athen og Sparta. Athen - Græsk bystat. Det moderne Grækenlands hovedstad. Kendt for sin storslåede arkitektur, sine store tænkere og som demokratiets vugge. Sparta - Græsk bystat. Specielt kendt for sit militær, specielt hopliterne, dvs. spydkrigere og deres mod. kultur - En kultur er et lands eller folks vaner og traditioner som fx sprog og religion. civilisation - En civilisation er et samfund af mennesker. Tidligere skelnede man mellem civiliserede lande og nationer og ikke civiliserede lande. Europa - Europa er vores verdensdel. Europas samlede areal er 10.506.000 km², dvs. 6,7 % af landmasserne på Jorden. Det samlede folketal er på omkring 900 millioner, hvilket er 14 % af alle mennesker i verden. Europa består af 44 selvstændige stater, hvoraf Rusland er den største målt på såvel areal som befolkning, mens Vatikanstaten i Rom er den mindste. det gamle Grækenland - Side 2 af 6

Det gamle Grækenland er det hellenske område, hvor græske bystater var dominerende i perioden ca. 700 f.v.t. og indtil den romerske erobring i 146 f.v.t. De to væsentligste bystater var Athen og Sparta. filosoffer - En filosof er en dyrker af filosofi, et tænksomt og grublende menneske. Zeus - Zeus er den græske antiks hovedgud. I den romerske verden blev han til guden Jupiter. styreform - Styreformen i USA og i Vesteuropa var liberalt demokrati, dvs. der var frie valg. Her var de fleste fabrikker og landbrug ejet af private. Styreformen i Sovjetunionen var kommunisme, dvs. det kommunistiske parti bestemte alt. I mange år var det også et diktatur. Her var alle fabrikker og landbrug ejet af staten. monarki - Et monarki er en stat med en kejser, en konge, en dronning eller en fyrste som overhoved. Monarken har stillingen, indtil han/hun dør. demokrati - Demokrati betyder folkestyre. Demokratiet opstod i de græske bystater i antikken, bl.a. i Athen. Persien - Side 3 af 6

Indtil 1935 navnet på Iran. Perikles - Perikles, ca. 495-429 f.v.t., athensk statsmand. I 461 f.v.t. blev han en førende statsmand og fik indført aflønning af nævningene ved folkedomstolene. Perikles var både folketaler og feltherre, og 444-429 f.v.t. blev han hvert år genvalgt til Athens strateg. Han var manden bag omdannelsen af Det Deliske Søforbund til et athensk imperium, og han brugte forbundets penge til at udsmykke templerne på Akropolis med Propylæerne og Parthenontemplet. Platon - Side 4 af 6

Græsk filosof, elev af Sokrates, grundlagde en filosofisk skole i Athen. Har bl.a. skrevet bogen "Staten" om bystatens indretning og styre. Aristoteles - Græsk filosof, underviste på Platons akademi i Athen, Alexander den Stores lærer. Har haft meget stor indflydelse på europæisk tænkning, herunder kristendommen. Alexander den Store - Side 5 af 6

Hellenistisk hersker, hærfører og bygrundlægger. Underlagde sig hele den kendte antikke verden i perioden 334-325 f.v.t.. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 6 af 6