Læringsforløb DAGLIGDAG I ROMERRIGET
|
|
- Birthe Davidsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringsforløb DAGLIGDAG I ROMERRIGET
2 Den digitale Historiebog - Læringsforløb - ROMERRIGET 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Colourbox og Thomas Meloni Rønn Kort: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
3 Dagligdag i Romerriget Overordnede tanker om læringsforløbet Overordnet set ligger forløbet op til at arbejde med nogle helt centrale aspekter af romernes dagligdag, der kan være med til at tydeliggøre for eleverne, hvad der kendetegnede romernes hverdag. Et sådant forløb åbner op for mange aspekter - lige fra religionens betydning til sanitære forhold, men der fokuseres på slaveriets betydning og på en forståelse af den romerske tankegang via begrebet status quo samt på patron-klient-forholdet, der gennemsyrede det romerske samfund. Opgaverne er på hver deres måde med til at give et indblik i den romerske hverdag, ligesom opgaverne har relationer til nutiden, hvor elevernes egen hverdag og livsverden skal i spil for at give dem mulighed for at styrke deres historiebevidsthed blandt andet ved at arbejde med sammenhænge mellem romersk og nutidigt slaveri, status quo i romernes hverdag kontra i dag samt den sociale sammenhængskraft i Romerriget med patron-klient-forholdet i forhold til i dag. Faglig baggrundsviden Romerriget kan overordnet set deles ind i tre store perioder. Den første går fra Romerrigets grundlæggelse af Romulus på Palatinerhøjen i 753 f.v.t. til 509 f.v.t. Her er Romerriget et kongerige. Den sidste tyranniske konge væltes i 509 f.v.t., da hans moral ikke er i orden. Generelt er begrebet moral meget centralt i forhold til befolkningens støtte til dets ledere. Efter kongerigets fald oprettes republikken, hvor to konsuler, der vælges af Senatet og Folkeforsamlingen, styrer riget med hjælp af embedsmænd, der tager sig af de konkrete, lavpraktiske opgaver. Konsulerne kunne sidde et år ad gangen, idet man ikke ønskede, at konsulerne begyndte at opføre sig som diktatorer. Samtidig havde man med to konsuler en sikkerhed for, at ingen enkeltperson besad alt for meget magt. Men republikken mistede sin styrke i det sidste århundrede f.v.t., hvor en række generaler som Cæsar, Pompejus og Marcus Antonius reelt set havde en diktators magt. Da Cæsars nevø og senere adoptivsøn, Octavian, besejrer Marcus Antonius og Cleopatra, oprettes i 27 f.v.t. kejserdømmet, også kaldet principatet. Formelt set fortsætter republikkens funktioner med eks. konsulembedet, men den reelle magt er hos kejseren. At Romerriget udadtil stadig i en periode ligner en republik, selvom riget reelt set er kontrolleret af kejseren, viser romernes trang til status quo og deres fokus på traditioner. Romerriget når dets største udbredelse på kejser Trajans tid i det 2.århundrede e.v.t. Men ekspansionen stopper, hvilket betyder mangel på slaver til at dyrke jorden, og det medfører hungersnød og uro. Samtidig har en række uduelige og forfærdelige kejsere uden moral undergravet romernes tillid til deres kejsere. Oven i det kommer religiøse konflikter, der ulmede efter Jesu død og hans apostles videregivelse af kristendommens budskaber. I 476 e.v.t. går den vestlige del af Romerriget under, da den sidste vestromerske kejser afsættes af germanerhøvdingen Odoaker. Pudsigt nok hed den sidste kejser også Romulus ligesom rigets grundlægger. Romerne har skullet få deres dagligdag til at fungere under alle disse forandringer. Det kunne lyde som om, romerne var omstillingsparate, men nej, de søgte derimod efter en genoprettelse af tingenes tilstand og fastholdelse af traditionerne.
4 Man skal huske, at Romerriget i næsten 500 år var en republik, hvilket medførte en dyb forankret tiltro til republikkens legitimitet, nøjagtig som vi betragter demokratiet i dag, som endda er yngre. Når romerne var i krig, og det var de næsten hele tiden, var det hele tiden romernes mål at få genoprettet tilstanden før krigen, så dagligdagen kunne fortsætte. Denne dagligdag bestod i at passe sit job i enten markerne som bonde eller som opsynsmand med slavernes arbejde, være til rådighed for den romerske hær i krigstider eller arbejde som snedker, købmand eller sælger i byerne. Der var brug for ordentlige sanitære forhold i form af rindende vand, hvilket romerne klarede til perfektion med sine akvædukter, selvom disse ikke garanterede rent vand overalt. Romerne elskede de brutale gladiatorkampe i Colosseum, mere end de nød teaterforestillinger eller sportslege, som antikkens grækere gjorde. Ellers bestod den romerske hverdag af mange af de samme aspekter, som vi i dag kender fra vores egen dagligdag såsom fast job, uddannelse til ens børn, sikkerhed og stabilitet samt gudernes velsignelse til ens handlinger. Opgave 2: Her er formålet at drage paralleller mellem det romerske syn på begrebet status quo til nutiden og elevernes livsverden, hvor de kan sætte begrebet ind i en anskuelig og virkelighedsnær sammenhæng. Hensigten med opgaven er endvidere at åbne op for en mere generel diskussion af de konservative kræfter i mennesket, der måske alle dage har været de samme. Nøglebegrebet i denne opgave er status quo og dets betydning. Opgave 3: Hensigten med opgaven er at sætte fokus på diskussionen om slaveriets betydning for Romerriget. Ved at gå ind i denne diskussion og analysere, hvad konsekvenserne for Romerrigets manglende ekspansion fik for slaveriet, kan eleverne være med til at få tydeliggjort, hvad der var en af de afgørende forudsætninger for Romerrigets fald. Også her er der en nutidig kobling til elevernes hverdag, hvor nutidigt slaveri inddrages for at anskueliggøre for eleverne, at slaveri i mange henseender stadig eksisterer. Hensigten med de enkelte elevopgaver Opgave 1: Ideen med denne opgave er at give eleverne et indblik i det helt centrale element i patron-klient-forholdet med udgangspunkt i dets betydning for Romerrigets hverdag, men med koblinger til nutiden. Opgaven har også til formål at drage paralleller til elevernes livsverden og egen dagligdag ved at forsøge at lade eleverne danne koblinger mellem det romerske patron-klient-forhold og så det sociale liv i deres egen skole/fritidsliv. Eksemplificeringen med lærer-elevforhold eller træner-spiller-forhold skal være med til at anskueliggøre og aktualisere for eleverne, hvad patron-klient-forholdet indebærer i en nutidig kontekst.
5 Opgave 1: Patron-klient gensidig afhængighe Antikkens Forholdet mellem en lærer og elever er et godt eksempel på et patron-klient-forhold. Patron-klient-forholdet var helt centralt i Romerrigets dagligdag. Det handler i al sin enkelthed om at hjælpe hinanden. En patron hjælper nogle klienter, der tilbagebetaler denne hjælp. Det er oftest tjenester, som man tilbagebetaler, ikke penge. Det er vigtigt at huske, at en patron og klient ikke er på samme niveau. En patron har mere magt og indflydelse end en klient. Hvis eks. en romersk konsul hjalp en købmand med at få en stor ordre på mad til et selskab, kunne købmanden Spørgsmål: 1. Forklar med egne ord, hvad patron-klient-forholdet er. betale tilbage ved at støtte konsulen ved et valg. En patron kunne sagtens have mange klienter og selv være klient for andre. På en skole kan man sige, at læreren er en slags patron, hvor eleverne er klienterne. Eleverne er afhængige af læreren for at kunne blive dygtige. Men omvendt er læreren også afhængig af sine elever. Uden elever har læreren ingen at undervise, og han kan miste sit job. En patron skal med andre ord behandle sine klienter godt, ellers mister han deres støtte, og så har patronen ingen magt. 2. Prøv at forklare, hvordan eksempelvis forholdet mellem en fodboldtræner og en spiller kan være et patron-klient-forhold. 3. Kan du give andre eksempler fra din hverdag på et patron-klient-forhold? 4. På hvilken måde kan man sige, at forholdet mellem dig og dine forældre er et patron-klient-forhold? 5. Synes du, at patron-klient-forholdet ligger op til snyd og bestikkelse, hvis din mor eks. lover dig McDonald s mad, hvis du rydder op på dit værelse? 6. Kan man argumentere for, at patron-klient-forholdet generelt giver mulighed for snyd og bestikkelse? 7. Hvilken magt synes du, at det giver at være patron for en masse klienter, og hvorfor er den magt god at have? 8. Hvad tror du konsekvensen kan være, hvis man ikke gengælder en patrons tjenester som klient?
6 Opgave 2: Status quo når ingen forandringer er målet i sig selv Selv efter Romerriget blev et kejserrige, og konsulens magt dermed blev mindre, bevarede romerne stadig konsulerne det skulle ikke se ud som om, at man havde lavet noget om! Begrebet status quo havde en utrolig stor betydning i romernes dagligdag, hvor romerne ønskede, at tingene skulle forblive som de var, eller være ligesom de var før en krig. Med andre ord var romerne ikke meget for forandringer af nogen art. Men da Romerriget over flere årtier begyndte at falde fra hinanden, kunne generationerne ikke længere se tilbage på noget tidspunkt, hvor tingenes tilstand var, som man ønskede. De gode gamle dage kunne ingen i Romerriget længere huske. Nu var status quo ikke noget godt, og romerne blev forvirrede, fordi de altid havde haft gode tider at huske tilbage på. Nu måtte romerne arbejde på at gøre fremtiden bedre, fordi nutiden ikke var god nok. Den tendens kan man måske nikke genkendende til i dag. Spørgsmål: 1. Prøv at forklar med egne ord, hvad status quo betyder. 2. Hvorfor var romerne så meget imod forandringer? 3. Hvorfor blev romerne forvirrede, da status quo ikke længere var godt nok? 4. Er der en tendens til, at man i dag også synes, at tingene var bedre førhen i forhold til eks. vold, kriminalitet, arbejde, familiens lykke osv.? 5. Er dit syn på fremtiden mere optimistisk end din opfattelse af nutiden og i givet fald hvorfor/hvorfor ikke? 6. Nogen vil sige, at mennesket fra fødslen er imod forandringer, fordi man ikke ved, hvad de fører med sig. Er du enig i dette udsagn? 7. Danskerne er i undersøgelser blev målt til at være verdens lykkeligste folk. Tror du, vi er det, fordi vi er lykkelige i nutiden, eller fordi vi har en positiv tiltro og optimisme til fremtiden? 8. Hvad tror du, der gør danskerne lykkelige i dag, og som romerne ikke havde dengang?
7 Opgave 3: Romerriget et slavesamfund Romerrigets behov for slaver var umætteligt. Eksperter mener, at Romerriget mellem år 65 f.v.t. og 30 e.v.t. havde brug for slaver om året. Det tal steg til pr. år senere! Størstedelen af slaverne kom fra erobringer af nye områder. Det betød, at slaverne kunne komme fra alle steder af riget - lige fra Afrika til Frankrig. Stort set alle frie, romerske borgere havde slaver. Romerriget var med andre ord et slavesamfund, hvilket betyder, at slaverne var helt afgørende for, at romernes dagligdag kunne hænge sammen. Slaverne havde mange forskellige jobs, afhængig af om de arbejdede i markerne eller i byerne. Nogle steder kunne man have op til slaver til at arbejde i markerne, og i byerne kunne de rigeste romere have en slave, hvis eneste job var at børste sin herres tænder! Men alle slaver var ikke lige. Nogle slaver kunne eks. være læger fra Grækenland, som behandlede fornemme personer i Romerriget, hvor de endda kunne bo rigtig fint og have rigeligt med mad. Sådan en slave havde en meget høj status, selvom han var slave. Omvendt kunne en slave, der arbejdede i en mine et sted i Italien have en meget lav status. Så selvom alle slaver var på samme niveau, også kaldet stand, havde de langt fra samme status. Det er også en af grundene til, at der ikke var så mange slaveoprør i Romerriget, idet slavernes status var så forskellig, at de ikke kunne forenes om at true romerne. Spørgsmål: 1. Hvorfor kunne Romerriget blive kaldt et slavesamfund? 2. Hvilke jobs kunne slaverne have i byerne og markerne? 3. Hvordan kunne Romerriget skaffe så mange slaver, som man havde brug for? 4. Hvad tror du, der skete med Romerriget, da det ikke længere udvidede sig, og der ikke kom nye slaver? 5. Hvordan kunne der være forskel på slavernes status og stand (niveau)? 6. Hvorfor kom der ikke flere slaveoprør i Romerriget, end der gjorde? 7. Nogle vil sige, at eks. afrikanere, der arbejder i marker, hvor der dyrkes kakao, arbejder under slaveforhold. Synes du, det er en rigtig påstand?
Undervisningsforløb DET ANTIKKE GRÆKENLAND
Undervisningsforløb DET ANTIKKE GRÆKENLAND Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Det antikke Grækenland 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereUndervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN
Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Oplysningstiden 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni
Læs mereUndervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER
Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Slaveri i de danske kolonier 2017 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP:
Læs mereUndervisningsforløb DET GAMLE EGYPTEN
Undervisningsforløb DET GAMLE EGYPTEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Det gamle Egypten 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni
Læs mereUndervisningsforløb STATSKUPPET
Undervisningsforløb STATSKUPPET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereUndervisningsforløb RENÆSSANCEN
Undervisningsforløb RENÆSSANCEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Renæssancen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mere5.-6. KLASSE. Metodeværkstedet
5.-6. KLASSE Metodeværkstedet Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 5.-6.. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense
Læs mereKVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereUndervisningsforløb REFORMATIONEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Reformationen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mere3. KLASSE. Metodeværkstedet
3. KLASSE Metodeværkstedet Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 3. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk
Læs mereDANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb
DANSKE TROPEKOLONIER Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Danske Tropekolonier 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereLæringsforløb REFORMATIONEN
Læringsforløb Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Reformationen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Kort: Tegninger: Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereUndervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA
Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Drømmen om Amerika 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni
Læs mereUndervisningsforløb MIDDELALDEREN
Undervisningsforløb MIDDELALDEREN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Middelalderen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereUndervisningsforløb HOLOCAUST
Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereLæringsforløb KORSTOGENE
Læringsforløb KORSTOGENE Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Korstogene 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Thomas Meloni Rønn og istockphoto.com.
Læs mere4. KLASSE. Metodeværkstedet
4. KLASSE Metodeværkstedet Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 4. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk
Læs mereDEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den første Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereKUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kunsthistorie 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereKejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereUndervisningsforløb GRUNDLOVEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Grundloven 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereHistorisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereUndervisningsforløb KRIGEN 1864
Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereUSA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - USA s valgsystem 2016 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereKejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Læs mereUndervisningsforløb VIKINGETIDEN
Undervisningsforløb VIKINGETIDEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Vikingetiden 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereSpørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereKonstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad
Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt
Læs mereLæringsforløb DAGLIGDAG I RENÆSSANCEN
Læringsforløb DAGLIGDAG I RENÆSSANCEN Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Renæssancen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Yorck-Project,
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereUndervisningsforløb ROMERRIGET
Undervisningsforløb ROMERRIGET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Romerriget 2015 Meloni Forfatter: Henning Brinckmann Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mere3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Læs mereBesættelsen Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk
Læs mereLæringsforløb DEN FØRSTE VERDENSKRIG
Læringsforløb DEN FØRSTE VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Den første Verdenskrig 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Imperial
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereHverdagsliv i det gamle Egypten
Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige
Læs mereAlliancerne under 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte
Læs mereUdvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930
Læs mereDanmark i verden i tidlig enevælde
Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereEnergikrisen dengang og nu
Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side
Læs mereGrækenland i antikken
Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.
Læs mereIMPERIUM. Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk. Nøglepunkter for magistraternes erstatning af kongedømmet
Senatus Populusque Romanus Senatet og det romerske folk IMPERIUM Romerne var overbevist om at imperium, som det var brugt på deres tid, var et levn fra kongetiden. Imperium (at beordre) var efter sigende
Læs mereHvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.
Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal
Læs mereTrekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode
Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,
Læs mereFrederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 215 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk
Læs mere1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424
1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereBruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30.
Bruger Side 1 24-01-2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Troen er en formue. Man kan stille sig det spørgsmål, hvad er den vigtigste ressource vi mennesker har til at klare livet med? Her vil vi nok måske først
Læs mereOptakten til 1. verdenskrig
Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest
Læs mere4. klasse skoleår 13/14
4. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 4. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mere7.-9. KLASSE. Metodeværkstedet
7.-9. KLASSE Metodeværkstedet Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 7.-9. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense
Læs mere5. klasse skoleår 13/14
5. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 5. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereromerrigets historie Lektion 1: Roms grundlæggelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Kildegrundlaget 4. Roms grundlæggelse 5.
romerrigets historie Lektion 1: Roms grundlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Kildegrundlaget 4. Roms grundlæggelse 5. Arbejdsopgaver Den capitolinske ulvinde med Romulus og Remus.
Læs mereÅrsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013
Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mereDansk Trivselsforum 2018
6. september 2018, Odeon, Odense Dansk Trivselsforum 2018 Elevoptimisme og trivsel i skolen Elevoptimisme og trivsel i skolen du skal tro på dig selv, det r det eneste der skal til. For hvis din selvtillid
Læs mere23. søndag efter trinitatis 19. november 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereUSA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud
Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og
Læs meremeget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres
Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereVerdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag
Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene
Læs mereOldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.
Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereSparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereNytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs merePrædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mere3. klasse skoleår 13/14
3. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Læs mereTriggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]
[lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske
Læs mereFrimodighed og mirakler
Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereUge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje
ÅRSPLAN HISTORIE 3.A Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 3435 Introduktion til Faget Nedskrive familiehistorier Evt. oplæsning i klassen, plenumsamtale 36 s. 1215
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereEVENT 2014. Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse
EVENT 2014 Kejser Augustus Magt og Fred Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse Eventen Kejser Augustus magt og fred... 2 Hvornår og hvor?... 2 Kejser Augustus... 3 Eventens arbejdskomite.... 4 Eventens
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mere