Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.
|
|
|
- Pernille Andrea Beck
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s. 1. Hvilken betegnelse anvendes for den kulturkreds som oldtidens Egypten er en del af 2. Hvad var grundlaget for den egyptiske statsdannelse Hvilke geografiske forhold fik i øvrigt betydning for rigets historie 3. Hvilket navn anvendes om den egyptiske konge og hvilken status tillægges han 4. Hvilken skikkelse har de egyptiske guder oftes Hvad var deres primære opgave 5. Hvordan opdeles / periodiseres Egyptens historie Hvad betegnes de perioder hvor egyptisk kultur blomstrede, og hvad fremhæves ved de enkelte perioder 6. Billedet s. 18 Hvorfra stammer dette billede formentlig Hvad repræsenterer det for historikkerne 7. Hvad er det særlige /specielle ved den måde som sjakalguden og faraoen fremstilles på 8. Hvad skal billedet vise / illustrere 9. Hvordan administrerede faraoerne deres store rige 10. Hvilken betydning tillægges skriften (formentlig) i den egyptiske kultur 11. Hvordan aflønnede faraoen sine ansatte embedsmænd, præster og håndværkere og arbejdere 12. Hvordan betegnes den egyptiske religion Hvad var dens primære formål 13. Hvad var kernen i Osiris troen Hvad var formålet med balsamering af de døde 14. Hvilken religiøs forestilling breder sig med tiden fra faraoens kreds og ud til den almindelige befolkning peter Frederiksen m fl - Grundbog til historie - indtil 1750 Side 1
2 Antikkens Grækenland Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie, s Når du besvarer spørgsmålene her skal du samtidigt - hvor det er muligt - angive årstal for de enkelte begivenheder. 1. Hvad kaldes den særlige statsform som udvikles i Grækenland 2. Hvilket omstændigheder eller forhold delte og samlede grækerne 3. Hvad var baggrunden for den græske kolonisering af middelhavsområdet 4. Hvilke økonomiske og politiske konsekvenser fik koloniseringen for Grækenland 5. Hvilke græske bystater kæmpede mod perserne 6. Hvem vandt krigen og hvilken betydning fik dette for de græske bystater 7. Hvem var parterne i den Peloponnesiske krig 8. Hvordan karakteriseres det politiske system i h.h.v. Sparta og Athen 9. Hvem vinder krigen og hvilken betydning får krigen for bystaten Athen. peter Frederiksen m fl - Grundbog til historie - indtil 1750 Side 2
3 Athens politiske udvikling 10. Hvordan forklarer teksten at magtfordelingen i Athen gik fra monarki og aristokratiet til demokrati. 11. Hvad var årsagen til at aristokratiet afstod sin magt til befolkningen Hvad er forskelle og ligheder mellem Athens demokrati og vore dages demokrati 13. Hvem er Perikles Hvem er Thukydid Græsk kultur 15. På hvilken måde var grækerne grundlæggere af den moderne videnskab 16. Hvilke andre nutidige kulturelementer stammer fra det gamle (antikkens) Grækenland 17. Hvad var karakteristisk for den græske kunst f.eks i modsætning til den egyptiske ( se billeder s.51) peter Frederiksen m fl - Grundbog til historie - indtil 1750 Side 3
4 ROMERRIGET Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie, s Hvornår og hvordan lykkedes det Rom at underlægge sig den italienske halvø 2. Hvorfor har man diskuteret om romerne optrådte imperialistisk - og hvad menes der hermed 3. Hvilke konflikter og krige lå bag udviklingen af rom til et verdensrige - og hvornår finder dette sted Medtag her stednavne og personer som er knyttet til denne historiske proces. 4. Hvad er forskellen på den måde som romerne behandler h.h.v. forbundsfællerne og provinserne på 5. Republikken - Hvilke politiske institutioner og embeder indgik i den romerske republik Hvordan karakteriseres styreformen - og hvem var de reelle magthavere i Rom 6. Problemer - Hvilke økonomiske og sociale problemer omlever Romerne i takt med rigets ekspansion (vækst) Hvilke nye sociale klasser opstår Hvilke militære reformer gennemføres Hvilke ledelsesmæssige problemer oplever romerriget 7. Kejserdømmet. Gør rede for Julius Cæsar s politiske karriere og hvorfor han ender med at blive myrdet. 8. Hvad var grundlaget for Kejser Augustus magtposition, og hvad kom kejserdømmet til at betyde for romerne 9. Hvilke funktion havde den romerske kunst og hvordan adskilte den sig fra den græske kunst. Hvad fortæller Prima Porta statuen om Kejser Augustus Hvad er historien bag Titusbuen - se også billedet s Hvad er karakteristisk for den romerske bykultur mht byens udformning og de kulturelementer som den indeholder 11. Hvad er karakteristisk for det romerske landbrug 12. Opstil et mind-map som viser de forskellige elementer som indgår i Romerrigets forfald og opløsning. peter Frederiksen m fl - Grundbog til historie - indtil 1750 Side 4
5 Middelalderen Tekst : Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie s Spørgsmål: 1. Hvilken historisk begivenhed markerer middelalderens begyndelse. 2. Hvem fandt egentlig på begrebet middelalder og hvad er betydningen af dette begreb 3. Hvad kaldes den samfundstype som opstår i middelalderen og hvad er karakteristisk for dette samfund 4. Beskriv hvilke relationer som fandtes mellem en lensherre og hans vasaller 5. Hvorfor opgav bønderne deres ejendomsret til jorden hvad var fordele og omkostninger herved 6. Hvilke sociale klasser er befolkningen opdelt i Hos hvilken klasse lå den reelle magt i middelaldersamfundet 7. Hvordan beskrives den økonomiske udvikling i middelalderen 8. Hvilke forhold indikerer at der var tale om en økonomisk udvikling og hvilken forklaring gives herpå 9. Hvad var karakteristisk for den antikke religion 10. Hvad er i forhold hertil det nye ved kristendommen 11. Hvorfor tror du kristendommen overlever Romerriget peter Frederiksen m fl - Grundbog til historie - indtil 1750 Side 5
6 Emne : Middelalderen (fortsat) 12. Hvilke faktorer bidrog til at gøre den katolske kirke til magtfaktor i middelalder samfundet 13. Hvad var idealerne for klosterlivet Vita Religiosa Hvordan stod disse idealer i forhold til kirkens udvikling i middelalderen 14. Hvilke krav gør paven gældende overfor kejser / kogemagten Og hvorfra henter kirken argumentation for sine krav 15. Hvad handler striden mellem Pave Gregor d.7 og Kejser Henrik d.4 egentlig om Hvad bliver enden på deres fejde Islam Korstog og Den Sorte Død 16. Hvor og hvornår opstod Islam 17. Hvordan karakteriseres den islamiske arabiske kultur i forhold til den kristne 18. Hvem tager initiativ til de første korstog og hvad var målet og motiverne hertil 19. Hvor og hvornår udbryder den Sorte Død Hvad var symptomerne på smitten Hvor mange dør som følge af pesten Hvem har i samtiden skildret pestens hærgen 20. Hvilke økonomiske og sociale konsekvenser fik Den Sorte Død SLUT peter Frederiksen m fl - Grundbog til historie - indtil 1750 Side 6
7 Renæssancetiden s Den indledende tekst beskriver kort de store linjer i de næste 300 års Europa historie hvad er stikordene hertil 2. Hvad betyder begrebet renæssance og hvor tog renæssancen sit udspring 3. Hvad er nyt i renæssancens menneskesyn i forhold til middelalderens menneskesyn 4. Hvordan illustreres det nye menneskesyn i Michelangelo s fremstilling af Adam, se s Læs kilde 42 s Pico : Om menneskets værdighed a. Hvordan beskrives her mennesket b. Hvorfor skabte Gud mennesket c. Hvorved adskilte mennesket sig fra de øvrige skabninger d. Hvilke særlige muligheder gav det mennesket e. Hvad mener du om Pico s fremstilling af menneskether er du enig 6. Hvad var grundlaget for naturvidenskaben i middelalderen og i renæssancen 7. Hvilke videnskabsmænd omtales hvad var der fortjeneste hver især 8. Hvad var karakteristisk for Middelalderens verdensbillede og hvilket nyt verdensbillede sættes nu i stedet 9. Hvordan kommer Renæssancen til at præge billedkunsten hvordan kommer det f.eks. til udtryk i Rafaels Skolen i athen 10. Hvad tror du renæssancen kom til at betyde for den katolske kirkes rolle i samfundslivet peter Frederiksen m fl - Grundbog til historie - indtil 1750 Side 7
8 Opdagelserne ( 1500 tallet) ( grundbog til historie, s. 162 ff) 1. Hvorfra stammede Columbus 2. Hvem financierer hans rejse kommet til 3. Hvortil ankommer Columbus på sin første rejse, og hvor tror han selv han er 4. Hvem er den første som finder søvejen til Indien 5. Hvem foretager den første jordomsejling 6. Hvad var baggrunden / motivet for disse farefulde sørejser 7. Hvorfor blev det europæerne og ikke andre kulturkredse, som kom til at erobre verdenshavene 8. Hvilke kulturer møder europæerne på de amerikanske kontinenter 9. Hvordan beskrives disse kulturer 10. Hvilke kulturelle særtræk hos aztekerne har givetvis gjort særlig indtryk på de spanske erobrere 11. Hvordan forklares det at Hernando Cortes (m.fl.) med få hundrede mand kunne erobre de indianske højkulturer 12. Hvad blev konsekvenserne af mødet med europæerne for de amerikanske indianerkulturer peter Frederiksen m fl - Grundbog til historie - indtil 1750 Side 8
9 Opdagelserne (fortsat) Byer og kapitalisme 13. Hvad var grundlaget for de Norditalienske byers velstand, og hvad betød denne velstand for Norditaliens politiske struktur 14. Hvad er karakteristisk for en kapitalistisk virksomhed Hvad forstår du egentlig ved begrebet kapitalisme 15. Hvilke konsekvenser fik opdagelsesrejserne / koloniseringen af Latinamerika, for de Norditalienske bystater Hvortil flyttes nu det økonomiske tyngdepunkt i Europa Stændersamfund og kongemagt 16. Hvad er kongemagtens væsentlige funktioner omkring år Man taler om at de feudale samfund udviklede sig til stænder- samfund. Hvad forstås der med et stændersamfund Hvad karakteriserer de enkelte stænder 18. Hvad er egentlig forklaringen på at kongemagten styrkes i f.h.t hvem og hvorfor peter Frederiksen m fl - Grundbog til historie - indtil 1750 Side 9
10 Reformationen Den katolske kirke under pres s Hvad er det for forhold som svækker den katolske kirkes autoritet i årene mellem ca Hvad kritiseres Erasmus af Rotterdam bl.a. kirken for 21. Hvad mente Martin Luther med begrebet det personlige Gudsforhold og hvilken kritik rejser han imod den katolske kirke 22. Hvilke ændringer sker der med kirken og dens stilling i samfundet, i de lande hvor man vælger at gennemføre en reformation af kirken peter Frederiksen m fl - Grundbog til historie - indtil 1750 Side 10
11 Enevældens tidsalder P. Frederiksen m.fl. s. 215ff 23. Hvorfor fik Holland og England ikke en enevældig kongemagt Fransk enevælde 24. Hvad er karakteristisk for det franske samfund i begyndelsen af 1600-tallet 25. Hvor gammel er Ludvig d. 14. da han overtager kongemagten hvornår sker det 26. Hvordan kommer hans enevældige magt til udtryk 27. Hvilke betydning fik enevælden for det franske samfunds struktur og administration Enevældens magtgrundlag 28. Hvad er det primære grundlag for Ludvig d.14. s magt 29. Hvilken holdning havde de privilegerede stænder til enevælden Barok arkitektur og kunst 30. Hvilket arkitektonisk udtryk får den enevældige kongemagt i kongeslottet i Versailles 31. Hvad er specielt ved kongeportrættet s. 219 Enevældens ideologi 32. Under enevælden blev kongens magt retfærdiggjort på tre måder nemlig hvilke peter Frederiksen m fl - Grundbog til historie - indtil 1750 Side 11
Spørgsmål reflektion og fordybelse
I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland
Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-
Historie Side 1 af 20. Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19
Historie Side 1 af 20 Tekst: Verdenshistorien Ulrik Grubb m.fl.: Overblik verdenshistorien i korte træk Gyldendal 1 udg. 2005 Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19 1. Hvad handler
Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5
Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,
Katastrofer i historisk lys
Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-
Arbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Historie Side 1 af 23. Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19
Historie Side 1 af 23 Tekst: Verdenshistorien Ulrik Grubb m.fl.: Overblik verdenshistorien i korte træk Gyldendal 1 udg. 2005 Kap 1 De tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten,s. 9-19 1. Hvad handler
ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1hib15e 0814 Hi Fag: Historie B, HFE Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Historie B enkeltfag koncentreret Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag
Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter
Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Tema: Kulturmøde halvmånen og korset
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Renæssancen i Norditalien
Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens
Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318
Opgaver til teksten: Geografi Befolkningsgeografi / Demografi Anne Lise Lykke Andersen m.fl : Naturgeografi jorden og mennesket s. 293 318 teksten mv kan ses på http://frberg hf.dk/intranet/geo/demografi/opgaver/demografi
Synopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Kampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Faglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Her begynder historien om Odense
Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de
Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag
Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene
Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid
Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie
Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC
ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS
ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS Form og indhold Vidensfag er sammensat af 3 fag natur/teknologi, religion og historie. Årsplanen er lavet således, at vi veksler mellem disse 3
Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen
Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad
Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt
Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina Bisgaard
De syv dødssynder - Elevmateriale
De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen
Hvorfor taler vi ikke latin i dag?
Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer
Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
International Business College Fredericia - Middelfart
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni International Business College Fredericia - Middelfart
Delmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer
Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold
TPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
DETAILBESKRIVELSE AF EMNE
DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen.
Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af
Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget
Det gamle Grækenland Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Alexander den Store dør 323 f.kr. 753 f.kr. -476 e.kr. : Romerske republik Efter romerriget følger middelalderen Det gamle
At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter
Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2015
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2015 Herning
Protestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels
