Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed samlet set steget med 2.5 personer fra august til september. Andelen af bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken er tilsvarende steget fra 6,1 til 6,2 pct. Udviklingen i bruttoledigheden giver et bedre billede af situationen på arbejdsmarkedet end den registrerede ledighed, da den registrerede ledighed ikke medtager personer i aktivering. Sæsonkorrigeret ledighed (omregnet til fuldtidsledige) 18 Tusinde 16 14 12 1 8 6 4 2 Ledige Bruttoledige Note: Bruttoledigheden er summen af de registrerede ledige og aktiverede arbejdsmarkedsparate personer. Kilde: Danmarks Statistik 28. oktober 21 Stigningen skyldes, at der den seneste måned er kommet 3.5 flere nettoledige, men 1. færre job-parate personer i aktivering. Alle tal er omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. I august faldt bruttoledigheden for første gang i 2 år, men stiger nu altså igen i september og dagens tal er dermed udtryk for, at der endnu ikke er sket en reel vending på arbejdsmarkedet. Det er dog fortsat sådan, at nedturen på arbejdsmarkedet hen over 21 har sluppet foden væsentligt fra speederen, og de voldsomme ledighedsstigninger som 29 bød på er ovre for denne gang. MLN Side 1/7 1. november 21
Forbrugerforventninger: Forbrugerforventningerne falder for 2. måned i træk Den samlede indikator for forbrugertilliden var i oktober,6 mod 2,3 i september og er dermed faldet lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. 16 12 8 4-4 -8-12 -16-2 Forbrugertillidsindikator Kilde: Danmarks Statistik 21.oktober 21 Forbrugerne vurderer, at deres egen aktuelle situation og Danmarks aktuelle situation er dårligere i dag end for et år siden. Begge vurderinger er faldet i niveau siden sidste måned. 21 har ellers været kendetegnet ved betydelig stigning i familiernes økonomiske råderum, bl.a. pga. skattereform, SP-udbetaling og lav rente. Konkurser: Markant fald i konkurser I oktober var der den største nedgang i antallet af konkurser i ti måneder. Der var samtidig tale om det laveste antal konkurser i en måned siden januar 21. Når der korrigeres for sæsonudsving, var der i oktober 521 konkurser, mod 579 måneden før. I faktiske tal var der 519 konkurser i oktober mod 555 i samme måned året før. Efter flere konkursrekorder i sommeren og efteråret er det godt at se at antallet falder. Det har været forventet at konkurstallet ville aftage i fra 4. kvartal, og man kan håbe på, at det sker nu. Det er dog fortsat et utrolig højt antal konkurser og det er stadig især virksomheder, som blev opstartet da konjunkturerne var på sit højeste, som nu drejer nøglen om. Side 2/7
Konkurser, sæsonkorrigerede 7 6 5 4 3 2 1 Kilde: Danmarks Statistik 4. november 21 Detailomsætningsindeks: Detailsalget falder Detailsalgets mængdeindeks var i september,4 pct. lavere end i august, når der korrigeres for sæsonudsving. Faldet kom efter to måneder i træk med tilsvarende små stigninger på,3 pct. i både juli og august. Det er det samme mønster, Dansk Erhverv sporer hos virksomhederne: Indeks for solgte mængder i detailhandlen 13 125 12 115 11 15 1 95 9 85 8 Indeks 25 = 1 Faktisk Sæsomkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik 1. november 21 Et væsentligt resultat fra Dansk Erhvervs seneste medlemsundersøgelse fra oktober viser nemlig, at detailhandlen i særklasse er den hovedbranchegruppe, der i ringest omfang har fået indfriet forårets omsætningsforventninger. Side 3/7
Erhvervslivets forventninger rokker sig ikke ud af stedet Serviceerhvervenes sæsonkorrigerede forventninger er uændret fra august til september, idet der i begge måneder er opgjort et nettotal på +4. Servicesektorens egne forventninger til fremtiden er fortsat meget afventende. Forventningerne har ikke rokket sig ud af stedet siden 1. kvartal i år. Og når en noget tøvende servicesektor ses i sammenhæng med en industrisektor med faldende forventninger og en bygge- og anlægssektor, som stadig befinder sig langt under frysepunktet, så bliver det samlede billede af erhvervslivets fremtidsforventninger ganske negativt. Som også påpeget i Dansk Erhvervs seneste økonomiske prognose, så er servicesektorens forventninger fra foråret ikke helt blevet indfriet, fordi der er tale om et ret krybende opsving, hvor særlig privatforbruget stadig lader noget tilbage at ønske. Til gengæld er der fortsat forventning om stigende omsætning og investeringsniveau i 211 blandt Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Sammensat konjunkturindikator 4 3 Sæsonkorrigeret Serviceerhverv Industri 2 1-1 -2-3 -4 Note: Indikatoren er en sammenvejning af serviceerhvervenes forventninger til beskæftigelse og omsætning de kommende tre måneder. Industriens indikator er en sammenvejning af forventninger til produktionen de kommende tre måneder, samt en vurdering af ordrebeholdning og færdigvarelagre. Kilde: Danmarks Statistik 28.oktober 21 Udenrigshandel med varer: Vareeksporten på ret kurs Både eksporten og importen steg i september. Eksporten steg 2,8 pct., mens importen steg med 1,8 pct. Set over de seneste tre måneder er eksporten steget 4,8 pct. og importen 4,1 pct. Det viser de sæsonkorrigerede tal eksklusive skibe og fly mv. Side 4/7
Sæsonkorrigeret, Mia. kr. 6 Import Udenrigshandel med varer Eksport 5 4 3 2 1 Kilde: Danmarks Statistik 9. november 21 I takt med at finanspolitikken strammes og der ikke forventes nogen nævneværdig beskæftigelsesfremgang det næste års tid, hvilket sætter vækst i privatforbruget under pres, så er eksporten helt afgørende for at sikre økonomisk vækst og et selvbærende opsving- derfor er det beroligende at vi fortsat sælger mere og mere uden for Danmarks grænser. Selvom eksporten ikke buldrer fremad, så ændrer det ikke ved, at eksporten i 21 har haft en opadgående tendens. Da krisen satte ind raslede den danske vareeksport fra 55 mia. kroner i september 28 til 39 mia. kroner i maj 29. Den stigende verdenshandel og kraftige vækst i især Tyskland, Sverige og Kina trækker eksporten fremad, og den ligger i september på knap 47 mia. kroner, hvilket er en stigning på næsten 14 procent i forhold til september 29 Udenrigshandel med serviceydelser: Serviceeksporten har fået luft under vingerne Sammenlignes 2. kvartal 21 med 1. kvartal 21, så voksede eksporten af services med 17 mia. kr., hvilket hovedsagelig skyldes en stigning i søtransporten. Serviceeksporten har fået ny luft under vingerne af den øgede globale handel med varer, der smitter direkte af på sektorer som transport og forsikring. Den stærke fremgang er et udtryk for, at aktiviteterne på de internationale markeder er styrket, og på den korte bane forventer vi at serviceeksporten vil være en væsentlig bidragsyder til en fortsat fremgang i den samlede danske eksport, om end der stadig er risiko for at den globale samhandel taber momentum efter genrejsning fra krisen. Side 5/7
Mia. kr. 25 2 Udenrigshandel med tjenester, nettoindtægter Løbende poster, tjenester Transport Rejser Øvrige tjenester 15 1 5-5 -1 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 27 28 29 21 Kilde: DST 9. september 21. Note: Tjenestehandlen opgøres kvartalsvist og derfor ændres tallene kun hver 3. måned. Pengeinstitutternes gennemsnitsrenter ved udlån til virksomheder har været faldende siden begyndelsen af 29. De personligt ejede virksomheder betaler i 2. kvartal 21 en rente på 6,9 procent mens udlån til ikke-finansielle selskaber gennemsnitligt låner til 4,2 procent. Procent Pengeinstitutternes gennemsnitsudlånsrenter og obligationsrente 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 27 28 29 21 Ikke-finansielle selskaber Personligt ejede virksomheder Effektiv obligationsrente, statslån 1-årig st.lån Kilde: DST og egne beregninger. Note: Pengeinstitutternes gennemsnitsrenter opgøres kvartalsvist af Danmarks Statistik, og tallene ændres derfor kun hver 3. måned. Side 6/7
Side 7/7