GIS-værktøj til Konfliktanalyser Søren Hinge-Christensen COWI 1
Baggrund Udviklet i samarbejde med Energinet.DK Energinet.DK mærker øget ønske om at få kabellagt transmissionsnettet Behov for landsdækkende analyse af hvor, der er størst konflikt med det eksisterende net og samtidig hvilke negative konsekvenser eventuel kabellægning vil have. Energinet.DK ønsker i fremtiden at kunne anvende det til planlægning af nye strækninger 2
Oplæggets indhold Overordnet princip To eksempler: Kabellægning af luftledning Placering af store husdyrbedrifter Perspektiver 3
Beskrivelse af værktøjet Overordnet princip: Definering af analyseområde: Et vektorgrid - dataopsamlingsgrid - lægges ud over interesse-/projektområdet Dataindhentning: Alle relevante data vedrørende planmæssige bindinger, kortlagte miljøforhold, beboelsesmønster mm. indhentes Dataopsamling: Der kigges ned gennem hver celle i griddet og de forhold, der kan ses noteres for hver gridcelle. Resultatet altid en værdi mellem 0 og 1 for hvert forhold. Vægtning: Hvert forhold tildeles en vægt. Forskellige vægtninger kan foretages på samme dataopsamlingsgrid Dokumentation: Alle indhentede data samt valgte vægninger logges og kan skrives ud. Der er lagt meget vægt på åbenhed og dokumentation. 4
Arbejdsgang Definering af analyseområde Dataindhentning Dataopsamling Vægtning af temaer 5
Definering af analyseområde Net udlægges omkring objekt som ønskes analyseret eller Dækkende hele området som ønskes screenet. Maskestørrelse kan sættes efter behov. Eksempel omkring ledning: 6
Arbejdsgang Definering af analyseområde Dataindhentning Dataopsamling Vægtning af temaer 7
Dataindhentning Kvaliteten af data skal være homogen i hele analyseområdet Særligt problem ved analyser på tværs af de gamle amtsgrænser Vær opmærksom på overlappende data Hensyn til specifikke forhold må kun tælles med én gang Jo flere datatemaer anvendt, jo mindre gennemskuelighed Det enkelte forholds vægt i det samlede resultat bliver mindre jo flere datatemaer, der anvendes i analysen 8
Arbejdsgang Definering af analyseområde Dataindhentning Dataopsamling Vægtning af temaer 9
Dataopsamling - analysemetoder Skæring Ja/nej (0 eller 1) Procent (0-1) Antal (0-1) Antal/afstand (0-1) Afstandsberegninger Afstand (0-1) Invers afstand (0-1) Bufferberegninger Ja/nej (0 eller 1) Procent (0-1) Antal (0-1) Antal/afstand (0-1) 10
Arbejdsgang Definering af analyseområde Dataindhentning Dataopsamling Vægtning af temaer 11
Vægtning Overvejelser inden vægtning Vægtningsstrategi og metode Dokumentation for vægtning 12
Vægtning - overvejelser Indgrebets omfang skal være klart 13
Vægtning - overvejelser Hvorfor vægte? Alle forhold påvirkes ikke lige meget Erstatning/afværge for påvirkning varierer Vægtning indebærer altid en vis form for subjektivitet. Man kan vægte økonomisk tunge temaer højere, hvis det er omkostningerne, der er i fokus, de administrative/lovmæssige problemområder højere, hvis de er i fokus eller de miljømæssige temaer højest. Eller man kan kombinere alle ovennævnte valg. Uanset valg af strategi er det vigtigt at kunne dokumentere sit valg af vægtningsstrategi. 14
Vægtning - overvejelser Hvordan påvirker kabellægning f.eks. Særligt værdifuldt landbrugsområde Har eksisterende luftledninger større negative effekter? Er der lovmæssige bindinger mod kabellægning? Vil det tage lang tid før områdets karakter er genetableret? 15
Overvejelser inden vægtning Hvordan påvirker kabellægning f.eks. 3-beskyttet hede Har eksisterende luftledninger større negative effekter? Er der lovmæssige bindinger mod kabellægning? Vil det tage lang tid før områdets karakter er genetableret? 16
Overvejelser inden vægtning Hvordan påvirker kabellægning f.eks. Byudviklingsområder Er der lovmæssige bindinger mod kabellægning? Har eksisterende luftledninger større negative effekter? Vil det tage lang tid før områdets karakter er genetableret? 17
Eksempel - Kabellægning af luftledning Ledningsstrækning digitaliseret som polyline 18
Eksempel - Kabellægning af luftledning Vektorgrid genereres omkring ledningsstrækning Positive konsekvenser beregnes i en afstand fra ledningen svarende til nærføringserstatningszo nen (400 kv =280 m) Negative konsekvenser beregnes i en afstand svarende til deklarationsbæltet (400 kv = 30 m) 19
Eksempel - Kabellægning af luftledning Temaer, der ønskes anvendt i analysen vælges Analysemetode vælges Opsætningen kan gemmes i en tekst-fil Opsætninger kan indlæses Vægtene kan sættes nu eller senere 20
Eksempel - Kabellægning af luftledning Positive effekter 21
Resultatpræsentation Gennemskuelighed GIS'ens normale værktøjer kan anvendes (info-tool, tabel statistik osv.) 22
Eksempel - Kabellægning af luftledning Negative effekter 23
Eksempel - Kabellægning af luftledning Analysepræsentation Dokumentation for opsætning ("udført af", dato, anvendt data, vægtninger og formål med analyse) Udskrives til tekst-fil, der kan hentes ind i MS-Word e. lign. Kortene skal altid være knyttet til et opsætningsdokument. Ved analyse af konsekvenser ved kabellægning er det valgt at præsentere resultatet i form af to kort: - positive effekter ved fjernelse af luftledning og - negative effekter ved kabellægning. 24
Eksempel - Placering af store husdyrbedrifter Definering af analyseområde En hel kommune Maskestørrelse 100 x 100 m 25
Eksempel - Placering af store husdyrbedrifter Temaer, der ønskes anvendt i analysen vælges Analysemetode vælges for hvert tema 26
Eksempel - Placering af store husdyrbedrifter Vægtning af temaer sættes Af hvem og hvornår og med hvilket formål er analysen udført Beskrivelse af hver tema og kort argumentation for valgt vægtning angives 27
Eksempel - Placering af store husdyrbedrifter Resultat Kan anvendes til planlægning og screeninger Støtter enkeltsagsbehandlingen, da de forhold, der er problematiske i forhold til de ønskede ændringer træder tydeligt frem. 28
Perspektivering Idéer til fremtidig anvendelse: Dataopsamlingsdelen lagt ud på nettet baseret på det danske kvadratnet Anvendt i screeninger af placering af fremtidige nye vejanlæg, placering af industri, råstofudvinding, temporære oversvømmelsesområder mm. Bidrager til metodeudvikling ved miljøkonsekvensvurderinger, da vægtningsproceduren tvinger planlæggeren, biologen eller ingeniøren til at sætte ord og tal på de prioriteringer, der alligevel altid foretages i en konsekvensvurdering Værktøjet bør derfor anses for at være et procesværktøj snarere end en model. 29
Tak for opmærksomheden! 30