Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
|
|
- Johanne Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt, kan overføres til og anvendes i en anden kontekst. Det kan for eksempel umiddelbart være svært at vurdere, om fx international evidens for effekten af en given forebyggelsesintervention kan bruges i Danmark? Guiden er en hjælp til at tænke centrale spørgsmål om den valgte intervention igennem, før man går i gang med at gennemføre den. Guidens målgruppe: Forebyggelseskonsulenter, planlæggere og andre, der ønsker at gennemføre evidensbaserede forebyggelsesinterventioner. Guidens indhold: Guiden består af en række spørgsmål til at vurdere, om interventionens effekt også er mulig at opnå i den aktuelle kontekst. Derefter følger en række spørgsmål til interventionens anvendelighed. Til sidst giver guiden nogle råd til, hvilke skridt man kan tage efter vurderingen af overførbarhed og anvendelighed. Forberedelse: Før man bruger denne guide, skal man kende til den aktuelt bedste, tilgængelige viden om hvilke interventioner, der har den største effekt på den problemstilling, man skal arbejde med. Det vil sige, at man allerede har gennemgået en proces med søgning af viden og udvælgelse af den mest relevante intervention. Læs mere om evidens og om søgning og vurdering af viden på Lav ikke vurderingen alene. Inviter en kollega eller eventuelle andre relevante ressourcepersoner til at gennemgå og diskutere spørgsmålene i en arbejdsgruppe. 1
2 Vurdering af overførbarhed Spørgsmålene om overførbarhed handler om resultatet af at gennemføre interventionen. Det er hensigten, at man efter gennemgangen af nedenstående spørgsmål bedre kan vurdere, om interventionen vil kunne skabe den samme effekt i den aktuelle kontekst, som i den kontekst, hvor interventionen er undersøgt. Udbredelse af sygdomme/risikofaktorer Eksisterer der et behov for at igangsætte interventionen? Hvor stor er forekomsten af den pågældende sygdom eller risikofaktor i den aktuelle kontekst? Er der forskel på forekomsten i den kontekst, interventionen er undersøgt i, og i den aktuelle kontekst? Målgruppen Omfatter interventionen den aktuelle målgruppe? Svarer den aktuelle målgruppes karakteristika til studiepopulationens (den gruppe af mennesker, som effekten er fundet i oprindeligt)? Vil forskelle i karakteristika (såsom etnicitet, socioøkonomisk status, uddannelsesniveau osv.) have indflydelse på effekten af interventionen? Implementeringskapacitet Er der relevante forskelle på kapaciteten til at implementere interventionen hvad angår: o det politiske miljø? o social accept? o ressourcer? o organisationsstruktur? o kapacitet hos lokale leverandører? 2
3 Vurdering af anvendelighed Spørgsmålene om anvendelighed handler overordnet om muligheden for at gennemføre interventionen. Det er hensigten, at man bliver bedre i stand til at vurdere, om indholdet af interventionen kan anvendes i den aktuelle kontekst efter gennemgangen af nedenstående spørgsmål: Kulturel og social accept Vil befolkningen som helhed og de(n) relevante målgruppe(r) være interesserede i og acceptere interventionen? Er der forhold i interventionen, som går imod lokale sociale normer eller den lokale kultur? Har målgruppen et tilstrækkeligt uddannelsesniveau til at forstå indholdet af interventionen? Er der dele af interventionen, der er etisk problematiske? (Se evt. rapport om etiske problemstillinger i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse på Ressourcer Er de nødvendige økonomiske ressourcer til rådighed for at kunne implementere interventionen? Er de nødvendige personalemæssige ressourcer til rådighed for at kunne implementere interventionen? Er de forventede sundhedsforbedringer omkostningerne værd? o Hvad er de samlede omkostninger til at gennemføre interventionen (til materialer, lokaler, løn, administration osv.), og hvad kan man forvente at få ud af investeringen? Har organisationen, herunder personalet, de nødvendige kompetencer til at levere interventionen? o Organisationsstruktur Er eventuel nødvendig kompetenceudvikling mulig? Passer interventionen med den udførende organisations prioriteringer og planer? Er interventionen i overensstemmelse med gældende love og regler? Er der overlap med andre interventioner, og/eller kan den fungere sammen med andre interventioner? Er der mulige barrierer for at implementere interventionen på grund af den udførende organisations struktur? Eksisterer der imødekommenhed over for og motivation til at gennemføre interventionen i den udførende organisation? Er den udførende organisation afhængig af andre til at gennemføre (dele af) interventionen? Politisk accept Er der politiske barrierer, som kan vanskeliggøre prioritering og implementering af interventionen? Vil der være accept af og støtte til interventionen i det aktuelle politiske miljø? Vil interventionen kunne bruges positivt i det aktuelle politiske arbejde? Vil interventionen kunne forbedre den udførende organisations anseelse? 3
4 Resultat af vurderingen Når spørgsmålene er gennemgået, må arbejdsgruppen give deres bedste bud på, hvilken af følgende tre kategorier, den samlede vurdering falder indenfor: 1. Overførbar og anvendelig Interventionen er relevant, da der ikke er nævneværdige forskelle på den aktuelle kontekst og undersøgelseskonteksten. Det vurderes at gennemføre interventionen i den aktuelle kontekst på en måde, hvorpå effekten af den overførte intervention med stor sandsynlighed bibeholdes. Næste skridt vil være at planlægge selve implementerings- og evalueringsprocessen. I denne proces vil det være relevant at inddrage forskellige interessenter, som fx ledelsen, repræsentanter fra målgruppen, politikere mm. Det kan også være en stor hjælp at inddrage forskere i vurderingen af, hvordan interventionen bedst gennemføres samt i evalueringen eller monitorering af om interventionen også havde den ønskede effekt. Læs om planlægning, implementering, evaluering og samarbejde mellem forskning og praksis på 2. Delvis overførbar og anvendelig Intervention og kontekst passer på nogle punkter godt sammen, mens der på andre er uoverensstemmelser. Næste skridt vil være at vurdere, om: 1. den aktuelle kontekst kan tilpasses, så det bliver muligt at gennemføre interventionen 2. intervention kan tilpasses, så den passer til den aktuelle kontekst En tilpasning af konteksten er at foretrække frem for en tilpasning af interventionen, og det er derfor vigtig at understrege, at den første valgmulighed skal være grundigt vurderet, før man vælger at gå til den anden valgmulighed. Tilpasning af kontekst Det kan fx være nødvendigt at kompetenceudvikle personale på forskellige fagområder, at argumentere for politisk prioritering og social accept eller at påvirke målgruppens opfattelser af og viden om interventionen eller sundhedsproblemet, inden interventionen er mulig at gennemføre. Det er vigtigt at lave en realistisk vurdering af mulighederne for at tilpasse konteksten tilstrækkeligt til, at interventionen efterfølgende kan vurderes som overførbar og anvendelig. I denne proces er det helt centralt at inddrage forskellige interessenter, som fx ledelsen, repræsentanter fra målgruppen, politikere, forskere m.fl., som kan være med til at vurdere, hvordan konteksten kan tilpasses interventionen. Læs om planlægning, implementering og evaluering på Tilpasning af intervention Hvis konteksten ikke kan tilpasses, så interventionen kan gennemføres tilfredsstillende, kan det være fristende at tilpasse interventionen i stedet, så den passer til den lokale kontekst. Faren derved er, at man risikerer at ændre ved centrale dele af interventionen og derved miste den ønskede 4
5 effekt. På baggrund af den foreliggende evidens kan det ofte være svært at gennemskue, hvilke dele af interventionen, der er centrale for at opnå effekt, og man må derfor lave en grundig vurdering og have nogle vægtige argumenter for at tilpasse interventionen til konteksten. I den proces vil det være nyttigt, at der er nogen i arbejdsgruppen, som har kompetencer til at vurdere kvaliteten og indholdet af evidensen bag interventionen og forholde den til den aktuelle kontekst. I den situation, hvor man ikke kan tilpasse konteksten, men vælger at ændre på interventionen, bliver det meget vigtigt at dokumentere og evaluere både effekt og proces for at sikre sig viden om, hvorvidt det lykkedes at skabe effekt på trods af tilpasningerne. I den proces vil sparring med forskere kunne bidrage til tilrettelæggelsen af både dokumentation og evaluering. Læs mere om implementering, evaluering og samarbejde mellem forskning og praksis på 3. Ikke overførbar og anvendelig Der er væsentlige forskellige, som gør det irrelevant at gennemføre interventionen, da man ikke kan forvente at opnå den ønskede effekt. Næste skridt vil være at vurdere, om der kan findes en anden tilgang til at løse sundhedsproblemet. Her kan en yderligere søgning efter viden bidrage til at revidere de faglige målsætninger og føre til en ny målrettet søgning efter evidens. Det kan fx være, at der er evidens for at sundhedsproblemet kan påvirkes i en lidt anden målgruppe eller kontekst, med en anden metode eller i et andet livsstadie. Læs om planlægning og søgning og vurdering af viden på 5
KAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereAktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis
Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1 Tre temaer
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereForudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis
Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis Tine Curtis, forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Brug af ny viden
Læs mereEvidens. Forebyggelsen
Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereMetoder til evaluering og dokumentation
Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereModul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009
Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereKommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse
Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereRapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Læs mereBilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer
Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal
Læs mereImplementering med kvalitet Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst
Gå-hjem-møde: Implementering med kvalitet Quality Implementation Framework (QIF) i en dansk kontekst D. 16. januar 2018 www.danskevalueringsselskab.dk www.implementering-dk.dk Program Helle Høgh, Metodecentret
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereProcesplan for cykelhandlingsplan
Procesplan for cykelhandlingsplan Formålet med cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen er det instrument, der skal sikre, at de målsætninger og resultatmål, som er vedtaget i forbindelse med cykelpolitikken,
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereHJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT
HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT INTERVIEW MED EN TIDLIGERE HJEMLØS.Han blev bare sendt ud i en lejlighed uden at have noget. Han havde kun det tøj han havde
Læs mereFra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?
Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereGuide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereSMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.
SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,
Læs mereHvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?
SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereEVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD
EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereUdvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.
Enhed Center for Børn, Unge og Familier Sagsnr. 2016-7482 Dato 05-01-2017 Bilag 1. Opgavebeskrivelse Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD. Tilbudsindhentningen
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereHvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning
Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning Hvem er vi? Andreas Stounbjerg: Fuldmægtig i Ressourcestyring
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereLærerassistenter. Inklusion viden til praksis
Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen
Læs mereSygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune
Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune Ly n g by-ta a r bæ k Ko m m u n e Forord Dette er en pixiudgave af Lyngby-Taarbæk Kommunes Sygeplejeskeprofil Sygeplejerskeprofilen
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereKort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen
1 November 2018 Kort om Bevidst Metodevalg i Social- og Handicapafdelingen Hvordan sikrer vi, at den indsats, vi leverer, har den største effekt for borgerne? Det spørgsmål var startskuddet for Bevidst
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereVejledning til kommunal mini-mtv
Vejledning til kommunal mini-mtv Indledning Mini-MTV samler og strukturerer informationer forud for beslutninger om igangsætning af nye indsatser. Mini-MTV skal medvirke til at sikre et alsidigt og systematisk
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereFagligt symposium om praksisnær metodeudvikling og viden-deling om effekt Rammeaftale Sjælland
HVOR ER VI I DAG ift. LOVENDE PRAKSIS og EVIDENSBASEREDE METODER? Fagligt symposium om praksisnær metodeudvikling og viden-deling om effekt Rammeaftale Sjælland Udbredelse af evidensbaserede metoder DUÅ
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede
Læs mereLedelsesgrundlaget bygger på disse værdier: Dialog Gensidig menneskelig respekt Konfliktløsning Tolerance Mod Ansvarlighed Tydelighed
Ledelsesstrategi for Mælkebøttecentret Mælkebøttecentret har en synlig ledelse, der kontinuerligt arbejder med forbedringer i organisationen og udvikling af kvaliteten i arbejdet. Medarbejderne gennemgår
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereFra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL
Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have
Læs mere1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013
23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereDen Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)
Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING
Læs mereEvidens og kommunal prioritering
Evidens og kommunal prioritering 26. november 2007 - Nyborg Strand v/ Helle N.Rasmussen, Sundhedschef, MPH Evidensbaseret kommunal forebyggelse - hvorfor? Opnå sundhedsgevinst blandt borgerne omkostningseffektivt
Læs mereKortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:
Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereTilbagemelding fra tracer. Regionernes eksterne evaluering. Platangårdens Ungdomscenter Region Sjælland. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Tilbagemelding fra tracer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionernes eksterne evaluering Platangårdens Ungdomscenter Region Sjælland DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Tilbuddets
Læs mereFor udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH
For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH 2017 Anette Pedersen Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Adjunkt og sygeplejeforsker Hjertemedicinsk
Læs mere1. projektbesøg - inspirationsslides
1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mere- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.
Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet
Læs mereUdbredelse af Hjemløsestrategien
Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Pernille Westh Mail pwn@sum.dk KL s høringssvar vedr. udkast til revision af bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud
Læs merePROCESPLAN FOR IMPLEMENTERING AF BRANCHEPAKKER
PROCESPLAN FOR IMPLEMENTERING AF BRANCHEPAKKER Foreningen Nydansker og LG Insight bistår kommunen med at gennemføre et udviklingsforløb, hvor organisation og medarbejdere klædes på til at implementere
Læs mereVærd at vide om. 360 Lederevaluering på
Værd at vide om 360 Lederevaluering på 1. Baggrund og formål I University College Lillebælt er det hensigten, både at styrke den enkelte leder og udvikle dennes lederkompetencer, og at bringe den enkelte
Læs merePolitik for Borgerinddragelse
Politik for Borgerinddragelse Skanderborg Kommune Indledning: Med overgang til og opbygning af NySkanderborg Kommune ønsker Byrådet, at såvel den enkelte borger som borgergrupper vil opleve, at den reelle
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereCritical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013
Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereSagsnr
Dato 25. oktober 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 4 2. Krav...
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING
SAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING TINE CURTIS, LEDER AF CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, KL OG FORSKNINGSCHEF I AALBORG KOMMUNE ADJ. PROFESSOR SYDDANSK UNIVERSITET OG AALBORG UNIVERSITET Eksempel:
Læs mereVidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø
Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereVibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,
Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making
Læs mereKommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark
Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mere