erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser. Virksomhedernes kerneydelse er således at udvikle og levere videntunge services og it-løsninger i form af rådgivnings-, uddannelses- og forskningsydelser. Disse virksomheder udgør en stor del af den danske økonomi, både hvis man ser på værditilvækst og på beskæftigelse: Værditilvækst: Op mod 1/3 af bruttoværditilvæksten i det danske erhvervsliv stammer fra videnservicevirksomheder. Billedet er det samme i EU, hvor videnservice i 2009 leverede en bruttoværditilvækst på op mod 2.600 mia. euro. Beskæftigelse: virksomheder beskæftiger i dag ca. 340.000 personer ca. 43.000 flere end i 2001 og uddannelsesniveauet i branchen er markant højere end i befolkningen som helhed og i øvrige erhverv. Op mod 1/3 af den samlede, danske bruttoværditilvækst stammer fra videnservicevirksomheder På trods af den økonomiske krise beløb videnservicevirksomhedernes samlede salg i 2009 sig til næsten 265 mia. kr. en stigning på 34 pct. siden 2001 og videnserviceerhvervene står for op mod 40 pct. af de danske virksomheders samlede udgifter til forskning, udvikling og innovation. virksomheder i Danmark sælger i dag langt mere end for 10 år siden Figur 1 virksomhedernes salg, 2001-2009 (mio. kr., faste priser) 300.000 275.000 250.000 225.000 200.000 175.000 150.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, FIKS1 Dansk Erhvervs Fakta 2011
Hvad er videnservice? er en betegnelse for en bred skare af virksomheder, der har det til fælles, at de ikke sælger et fysisk produkt, men derimod sælger en række immaterielle ydelser, som f.eks. udvikling og levering af videntunge services og it-løsninger i form af rådgivnings-, uddannelses- og forskningsydelser til både den offentlige og private sektor. virksomheder kan derfor være svære at indramme som branche. Danmarks Statistik definerer videnservice som bestående af brancherne rådgivning m.v., forskning og udvikling, reklame og øvrig erhvervsservice. Imidlertid kan man til videnservice også henregne en række it-ydelser, finansielle tjenester og arbejdsformidling. Følgelig kan videnservice defineres som vist i figur 2. Figur 2 fordelt på brancher Branche Indeholder eksempelvis It It-konsulenter, programmører, computer facility management, databehandling, webhosting Revision og bogføring Revisions- og regnskabsrådgivning Virksomhedskonsulenter Ledelses- og managementrådgivning, public relations, public affairs Reklame og analyse Reklamebureauer, markedsanalyse og offentlig meningsmåling Design Industriel design, kommunikationsdesign Advokater Advokatvirksomhed Ejendom Ejendomsmæglere, boligudlejning, ejendomsprojekter Finans Pengeinstitutter, kreditforeninger, forsikring, pension, formueforvaltning, finansiel rådgivning Arbejdsformidling og vikar Personaleformidling Forskning og udvikling Forskning inden for f.eks. bioteknologi, naturvidenskab og humaniora Byggeri Arkitekter, rådgivende ingeniører Anden videnservice Oversættelse og tolkning, landbrugskonsulenter er en samlebetegnelse for en række erhverv som f.eks. it-, advokat-, revisions-, management-, reklame-, analyse-, design- og formidlingsvirksomheder Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv i Mange videnservicevirksomheder kan dog være svære at placere i én branche. F.eks. må man forvente et vist overlap mellem bl.a. revision og virksomhedskonsulenter, mellem reklame og virksomhedskonsulenter, mellem reklame og design og mellem revision og finans. DANSK ERHVERV 2
erhvervene i den samlede økonomi fylder godt i den danske økonomi, både hvad angår beskæftigelse og værditilvækst. erhvervene i Danmark har siden 2001 oplevet en vækst i antallet af beskæftigede: Fra lige under 300.000 personer i 2001 til næsten 340.000 personer i 2010. Selvom niveauet i 2010 lå lavere end i 2008 og 2009 pga. den økonomiske krise, er det en stigning på næsten 15 pct. fra 2001 til 2010, se figur 3. Til sammenligning var det samlede antal personer i beskæftigelse i Danmark i 2010 ca. 3 pct. lavere end i 2001. I 2010 var der næsten 340.000 personer beskæftiget i videnserviceerhvervene i Danmark Figur 3 Udvikling i antallet af beskæftigede, 2001-2010 20% 15% 10% 5% 0% 14,6% Generelt Kraftig vækst siden 2001 i antallet af beskæftigede i videnservicevirksomheder -5% -3,2% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, RAS9, og egne beregninger Ud over flere beskæftigede er der også kommet flere virksomheder inden for videnserviceerhvervene. Således er et sted mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle nye firmaer i Danmark videnservicevirksomheder, se figur 4. Mellem ¼ og 1/3 af alle nye firmaer i Danmark er videnservicevirksomheder Figur 4 Nye firmaer i Danmark, 2001-2009 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, DEMO1, og egne beregninger Andre DANSK ERHVERV 3
erhvervene stod desuden for lige knap 30 pct. af bruttoværditilvæksten i den samlede økonomi i 2010, både i Danmark og i EU som helhed, se figur 5. Bruttoværditilvæksten i videnserviceerhvervene i EU i 2009 var således mere end 1,5 gange højere end i fremstillingserhvervene og mere end fire gange højere end i byggeriet, se figur 5. Figur 5 Europæisk bruttoværditilvækst, 2009, fordelt på brancher (mio. EUR) virksomheder stod for næsten 30 pct. af den samlede bruttoværditilvækst i hele EU i 2009 10.000.000 9.000.000 8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 2,9 pct. af total 28,4 pct. af total 16,8 pct. af total 5,2 pct. af total 2,8 pct. af total erhverv Fremstillingserhverv Byggeri Primære erhverv 3.000.000 Hotel og restauration 2.000.000 1.000.000 43,8 pct. af total Andre erhverv, herunder handel og transport 0 2009 Kilde: Eurostat, nama_nace60_k, og egne beregninger ii erhvervene er yderligere blandt de brancher, hvor stigningen i den årlige bruttoværditilvækst har været størst de seneste 10-15 år, se figur 6. Figur 6 Udvikling i bruttoværditilvækst for udvalgte brancher (1999 = 100; faste priser) 140 130 120 110 100 90 80 130 107 102 96 Fremstillingserhverv Byggeri Primære erhverv Kilde: Eurostat, nama_nace60_k, og egne beregninger. iii DANSK ERHVERV 4
Forskning, udvikling og innovation erhvervene er videnintensive virksomheder, hvilket bl.a. afspejles i uddannelsesniveauet (se ovenfor). Af denne grund er der et naturligt stort fokus på forskning, udvikling og innovation i netop videnserviceerhvervene. Dette ses bl.a. ved, at videnserviceerhvervene stod for ca. 40 pct. af det samlede, danske erhvervslivs udgifter til forskning og udvikling, jf. figur 7, selvom de ikke udgør 40 pct. af det samlede antal virksomheder i Danmark. erhvervene står for en meget stor del af det samlede erhvervslivs udgifter til forskning og udvikling Figur 7 Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling, 2009 (mio. kr.) 14.227 Øvrige 20.516 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, FORSK1 iv Innovation fylder således mere i videnserviceerhvervene end i erhvervslivet som helhed. Næsten halvdelen af alle videnservicevirksomheder kunne i 2009 klassificeres som innovative, mens dette kun gjaldt lige knapt 44 pct. af virksomhederne i Danmark som helhed, se figur 8. Figur 8 Andel af innovative virksomheder efter branche, 2009 48,6 pct. af alle videnservicevirksomheder er innovative mod kun 43,6 pct. af alle virksomheder som helhed Erhvervslivet som helhed 40% 42% 44% 46% 48% 50% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, INN02 v DANSK ERHVERV 5
Uddannelsesniveauet er højt i videnservice erhvervene beskæftiger mange højtuddannede. Således har næsten 46 pct. af alle beskæftigede i videnservicevirksomhederne en videregående uddannelse og flere end halvdelen af dem har en universitetsuddannelse, figur 9. I befolkningen som helhed har ca. 7,5 pct., eller ca. én ud af 13, en universitetsuddannelse. Ca. én ud af fire medarbejdere i videnservicevirksomhederne har en universitetsuddannelse Figur 9 Uddannelsesfordeling for beskæftigede i videnserviceerhvervene, 2010 24,0% 21,6% 1,6% 10,6% 10,1% 28,1% Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Korte og mellemlange, videregående uddannelser Universitetsuddannelser Uoplyst men det er kun ca. én ud af 13 i befolkningen som helhed Videregående uddannelse: 45,6 pct. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, RASU22, og egne beregninger vi erhvervene er faktisk blandt de brancher i Danmark, der har flest højtuddannede medarbejdere, jf. figur 10. Figur 10 Antal personer med en lang, videregående uddannelse, 2010 erhvervene er den branche i Danmark, der har flest højtuddannede ansat 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASU22, og egne beregninger vii DANSK ERHVERV 6
Dansk Erhverv mener: erhvervenes rammevilkår for internationalisering og eksport skal styrkes: erhvervene har et uforløst eksportpotentiale på 9 milliarder kroner ifølge Centre for Economic and Business Research (CEBR). Det er ikke meget mindre end den samlede danske eksport til Kina. Derfor skal eksportfremmesystemet moderniseres, så det kan hjælpe videnserviceerhvervene ud i verden. Tidligere medlemsundersøgelser foretaget af Dansk Erhverv peger på en række barrierer, som hindrer eksporten. Herunder, tekniske handelshindringer, problemer med at finde handelspartnere, manglende viden om eksportmuligheder, manglende adgang til finansiering og mangel på kvalificeret arbejdskraft med anden kulturel baggrund. erhvervene skal have endnu bedre adgang til højtuddannet arbejdskraft med de rette kompetencer: virksomhedernes efterspørgsel efter højtuddannede vil stige markant frem mod 2020. Det kræver dels, at vi får flere og bedre kandidater igennem uddannelsessystemet dels, at der gennemføres lempelser på det arbejdsmarkedspolitiske område, så det er lettere at tiltrække og ikke mindst fastholde internationale studerende og højtuddannede fra udlandet i Danmark. Konkret skal der iværksættes en reform af taxametersystemet på universiteterne, som bør belønnes for at optage og udklække flere unge på vækstuddannelser, dvs. uddannelser med et dokumenteret samfundsmæssigt behov. erhvervene skal kontinuerligt udvikle, teste og anvende ny viden og teknologi for at være globalt konkurrencedygtige: Det kræver, at adgangen til offentlige forsknings- og innovationsmidler samt risikovillig kapital er sektorneutrale, så ingen erhverv på forhånd er begunstiget med særlige vilkår. Det gælder også skatte- og afgiftssystemet, som bør gennemgås med tættekam for at fjerne negative incitamenter især for SMV er til at anvende og investere i ny viden og teknologi. erhvervenes vækst og udvikling skal intensiveres i nye, regionale videnserviceklynger: Private og offentlige aktører på statsligt, regionalt og kommunalt niveau skal skabe nye rammer for samarbejde på tværs af videnserviceerhvervene bl.a. med fokus på innovation, digitalisering og nye former for offentlige indkøb med afsæt i regionale styrkepositioner. DANSK ERHVERV 7
OM DETTE FAKTABLAD erhvervslivets vækstdriver er senest opdateret 9. september 2011. Faktabladet er udarbejdet af forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann og politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen. OM DANSK ERHVERVS FAKTA Dansk Erhvervs Fakta er Dansk Erhvervs baggrundspublikation, der nøgternt og kort fremstiller sager med aktuel samfundsmæssig relevans. Dansk Erhvervs Fakta udkommer løbende og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen med faktabladet er at bidrage til faktuelt vidensgrundlag, der kvalificerer beslutningsgrundlaget i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Skulle der derfor forekomme faktuelle fejl eller unøjagtigheder i faktabladet, vil disse blive rettet eller præciseret hurtigst muligt. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Fakta med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Følgende er blevet anvendt under udarbejdelsen af dette faktablad: Danmarks Statistik, statistikbanken Danmarks Statistik (2010): Nyt fra Danmarks Statistik befolkningens uddannelse. Nr. 424, september 2010. Eurostat KONTAKT Henvendelser angående faktabladets indhold og Dansk Erhvervs holdning til videnservice kan ske til forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann på jsl@danskerhverv.dk eller tlf. 22 85 47 17. NOTER i Opdelingen er lavet på baggrund af DB07 og omfatter brancherne: 62000 it-konsulenter, 63000 Informationstjenester, 64001 Pengeinstitutter, 64002 Kreditforeninger m.v., 65000 Forsikring og pension, 66000 Finansiel service, 68001 Ejendomsmæglere m.v., 68002 Boligudlejning, 68003 Udlejning af erhvervsejendomme, 69001 Advokatvirksomhed, 69002 Revision og bogføring, 70000 Virksomhedskonsulenter, 71000 Arkitekter og rådgivende ingeniører, 72000 Forskning og udvikling, 73000 Reklame- og analysebureauer, 74000 Anden videnservice og 78000 Arbejdsformidling og vikarbureauer. ii Bemærk venligst, at denne figur bygger på en definition af videnservice, der afviger en smule fra den ellers anvendte (se figur 2 hhv. note 1). Tallene er således behæftet med en lille usikkerhed. Denne usikkerhed skyldes fraværet af ensartede, tilgængelige data. iii Ibid. iv Ibid. v Ibid. vi Bemærk venligst, at denne fordeling ikke fuldstændigt afspejler den ovenfor definerede branchegruppe (se figur 2 hhv. note 1). Dette skyldes data. Forskellen mellem de to populationer er dog ikke særlig stor: I nærværende figur mangler således arbejdsformidling/vikarbureauer, men til gengæld er dyrlæger inkluderet. vii Ibid. DANSK ERHVERV 8