Konkurrenceafdelingens beretning for 2009.



Relaterede dokumenter
Konkurrenceafdelingens beretning for 2012.

Jeg skal nu aflægge min første beretning som formand for Nakskov Svømmeklub. Denne beretning er nr. 88 i rækken af aflagte beretninger.

Øst Danske Langbane Mesterskaber og

Nyhedsarkiv Michael Terp Olesen 5 dobbelt Vest Dansk Mester

Agenda. Velkommen Kontaktmuligheder Præsentation af holdet Landstræner Nick Juba Individuelle interviews Tak for i dag ca

Konkurrenceafdelingens beretning for 2013.

Bobler december 2015

Nyhedsarkiv medaljer til Struer

Følg AGF Svømning på de sociale medier Vi poster løbende billeder og historier på:

NYHEDSBREV Dec Haslev Svømmeklub Konkurrenceafdeling

Nyhedsarkiv Struer svømmere på medaljekurs

Jeg skal nu aflægge min tredje beretning som formand for Nakskov Svømmeklub. Denne beretning er nr. 90 i rækken af aflagte beretninger.

Nyhedsarkiv Mærkesvømning I uge 50 afholdt svømmeskolen to dages mærkesvømning for store såvel som små svømmere.

Nyhedsarkiv Struer Svømmeklub har sluttet året af med 21 medaljer ved MidtVest Cup 2 og med 11 medaljer ved Ålborg Cup

Konkurrenceafdelingens beretning for 2014.

Velkommen til: Vandpolosektionens områdemøde, søndag den 29. april 2012 kl.09.00

ALM BRAND AALBORG CUP

Vejle Svømmeklub Elite Swim Vejle afdeling

Velkommen til Herlev Svømnings Konkurrenceafdeling

Eksempler er: Ringsted Cup, Spar Nord Cup, Køge Open, Lyngby Open, Ruds Vedby Legene.

SVØMMELIGA 1. DIVISION 2. DIVISION 3. DIVISION 4. DIVISION

AGF Udsprings nyhedsbrev nr. 1, 2011

Nordsjællands foretrukne elitesvømmeklub Strategi

Konkurrenceafdelingens beretning for 2016

Referat generalforsamling i Svømmeklubben SYD Torsdag den 26. marts 2015 kl Svømmecenter Falster

AALBORG CUP. 30. november 2. december AALBORG SVØMMEKLUB INDBYDER FOR 29. GANG TIL AALBORG CUP

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Højt niveau til klubmesterskaberne i svømning

4. Februar 2016, kl. 19:00

Forældremøde Konkurrenceafdelingen

ALM BRAND AALBORG CUP

Infofolder Talent Begynder (TB)

31. oktober - 2. november

Velkommen. Præsentation TAK for hjælpen LF SWIM

SYD CUP SEPTEMBER

29. november 1. december VERDENSKLASSE BESPISNING

Tak til alle for en vellykket udspringssæson

Horsens Svømmeklub Nyhedsbrev

Europa Mesterskaber på kortbane i svømning

Horsens Svømmeklub Nyhedsbrev

Atletikafdelingens beretning for 2018.

Vandpolo. Område møde. Søndag 26. April

INFORMATION TIL FORÆLDRE

ELITE SVØM VEJLE OPSTARTSMØDE D. 21/

ALM BRAND AALBORG CUP

INDBYDELSE HADERSLEV SVØMMEKLUB har hermed igen den store fornøjelse at indbyde jer til SYD CUP,

AALBORG CUP november 2011 AALBORG SVØMMEKLUB INDBYDER FOR 22. GANG TIL AALBORG CUP

Information til nye svømmere og deres forældre

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juli 2016

OCTO Statistik alle DAMER 25 M Bassin

Invitation til REGIONSMESTERSKAB - LANGBANE REGIONSMESTERSKAB PÅ LANGBANE FOR DE TO BØRNEÅRGANGSGRUPPER OG GRUPPEN ÅRGANGSSVØMMERE

I dette nummer af Bobler fra AGF kan du læse om svømmeskolens HUSK!!!! Følg AGF Svømning på de sociale medier og få nyheder, billeder

SVØMMEKLUBBEN SYD BESTYRELSESMØDE 23. april Tine

Informationsfolder til svømmere og forældre i Thisted Svømmeklub om klubbens stævneaktiviteter

Kære Sponsor. Med venlig hilsen. Ikast Svømme Klub

Fuld fart på svømningen - hver dag

Kære læser Velkommen til.

BERETNING. Ved en målrettet indsats er vi ved årets udløb landet dér, hvor vi har haft fokus på følgende:

2013 Året der gik. Den februar lagde klubben ud med et c-stævne i spring for heste og ponyer. Pigerne opnåede

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Hvem er vi Træning Stævner/kalender Stævne regler Dan Nielsen ASK forældremøde

OCTO Statistik alle DAMER 25 M Bassin

Kvalifikation til Nordiske Mesterskaber i åbent vand

Regionsmesterskaber 2019 i Aars d oktober 2019

Bobler fra AGF Svømning

Generalforsamling Tirsdag den 19. marts 2019 Svømmecenter Falster, Nykøbing F.

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis November 2015

JUBILÆUMSSTÆVNE 40. Syd Cup november 2019

Velkommen til: Synkrosektionens områdemøde Søndag d 15. maj 2011 kl

BERETNING. Vi arbejder stadig inden for rammerne af nogle tanker som generelt er:

Nyhedsbrev september 2017

18th DANISH INTERNATIONAL SWIM CUP Den maj 2015 i Esbjerg, Danmark

29. november 1. december VERDENSKLASSE BESPISNING

Odense Universitets Svømmehal. 1.juni - 3. juni 2012

INFORMATION TIL FORÆLDRE

MARTS DRONNING DOROTHEA CUP. Vi glæder os til 3 spændende dage med masser af underholdende svømning, god mad og optimale forhold.

KOFUNKAN WORLD CUP 2014

Farum Cup tilbyder i 2015:

TAK FOR SPONSORATET 2016

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis April 2016

REMA 1000 CUP 2019 STÆVNEINFORMATION

INDBYDELSE TIL VE ESTKYST CUP 2014 I UC SYDDANMARKS SVØMMEHAL D. 31. OKTOBER R - 2. NOVEMBER 2014 AR RRANGERES AF ESBJERG SVØMMEKLUB

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere

INVITATION TIL (de uofficielle) DANSKE MESTERSKABER FOR ÅRGANGSHOLD

Tilmelding ved stævnearrangøren. Den oktober Årgang 2. år Årgang 1. år

Nyhedsbrev - Lotte Friis Februar

Lyngby Svømmeklub Klubmesterskab 2016

Opstartsmøde K-sølv Sæson

Nykredit Gentofte Open september. Invitation

Nyt program! Senior, Junior og årgangssvømmere i Køge Svømmeland Børnesvømmere i Herfølge Svømmehal 23/11 25/

Lørdag den 18. og søndag den 19. november Program

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom

21/11 23/ Køge Svømmeland & Herfølge Svømmehal

Formandens årsberetning 2014

inviterer til Rema 1000 Cup aldersgrupper Udskillelsesfinaler i alle 50 meter løb Det allerbedste stævnemad

Formandens beretning for 2012

REGIONS- MESTERSKABER Regionalt mesterskab for årgangssvømmere

Invitation til 30 års jubilæum Ringsted Cup

REGIONS- MESTERSKABER

REGIONSMESTERSKAB - KORT

Transkript:

Konkurrenceafdelingens beretning for 2009. Det er tid at gøre status over sæsonen 2009 i Aalborg Svømmeklubs konkurrence-afdeling. En afdeling med mange meget talentfulde svømmere i mange forskellige aldersgrupper. Talentfulde svømmere gør det ikke alene, og derfor er det vigtigt at der skabes de rette rammer for svømmerne. Til de god rammer hører dygtige trænere, kompetente ledere, samt mange frivillige hænder i form af forældre hjælp mv. Under ledelse af cheftræner Leifi er der ansat adskillige meget dygtige og kompetente trænere, til at bibringe svømmerne de færdigheder, som skal til, således Aalborg Svømmeklub på sigt kan blande sig helt i toppen af dansk svømning. Og vi er godt på vej. Sammen med trænerstaben har Leifi ydet en formidabel indsats, hvilket har resulteret i mange flotte resultater af svømmerne. Dette kan aflæses andet sted i denne status, samt ikke mindst i resultatlisterne. Tak til såvel trænere, som svømmere for flotte præstationer. På ledersiden har der også været en del udskiftning i denne sæson, og andre kræfter er kommet til. Heldigvis er der stadig enkelte meget rutinerede kræfter tilbage i svømme-udvalget til at yde den rette støtte og erfaring, og ligeledes har de tidligere svømme-ledere været til stor hjælp. I maj måned blev Denise Bakholm leder i undervisnings-afdelingen, hvorved John Larsen blev svømmeleder, og Birgitte Petersen vicesvømme-leder. På holdleder siden har der også været udskiftning. Efter adskillige år som hold-leder, valgte Lene Mikkelsen at stoppe i maj måned, som holdleder for talentholdet og flexholdet. Forud for holdlederjobbet på disse to hold, har Lene i en årrække været holdleder på AS3 (årgangsholdet / C-holdet). Der skal her lyde en stor tak til Lene, for den kæmpe indsats hun har ydet gennem årene, og hun er da stadig klar til at give en hjælpende hånd, bl.a. til Aalborg Cup. Nye folk kom til, men indimellem, går det ikke lige som det forventes. Et holdlederjob kan være meget krævende, og det er ikke altid tingene flasker sig som det var forventet. Ligeledes kan det være svært at finde holdledere specielt til klubbens talenthold, idet svømmerne indimellem er meget kort tid på dette hold. Derfor har det været nødvendigt, at lave en lidt anden model for såvel talentholdet, som flexholdet. I svømmeudvalget har vi valgt at have en kontaktperson på disse hold, og så i stedet i større udstrækning anvende turledere til stævner. Med stor hjælp fra holdlederne ser det ud til, at det er en god løsning men den kræver meget aktive forældre til at støtte op som turledere, hvilket indtil videre har fungeret. Tak til holdlederne Gitte, Lone M, Lone Ø, Birgitte og Mette for jeres utrættelige indsats for at få rammerne omkring holdene til at fungere. I opnår imponerende resultater med de midler I har til rådighed. Tak for indsatsen. For Aalborg Svømmeklub er det vigtigt, at gøre det muligt for så mange så muligt at have økonomisk mulighed for at deltage i svømmestævnerne. Derfor ydes der til de enkelte stævner og træningslejre også en vis økonomisk støtte, samt støtte i form af diverse tøjpakker, som Lars Dahlquist styre. Herudover har Lars i løbet af året også varetaget klubbens pressefunktion. Tak for det. Svømmerne har en repræsentant i svømmeudvalget. Indtil sommerferien var det Peter Emil Sørensen, som på dette tidspunkt valgte at rejse til USA, for derigennem at søge nye svømmermæssige udfordringer. Der skal lyde én tak til Peter for hans tilgang til arbejdet i svømmeudvalget. Svømmerne har indimellem nogle andre tilgange til tingene. En tilgang som kan være godt at have kendskab til, når diverse beslutninger skal træffes i svømme-udvalget. - Svømmerne har valgt Emil Skovfoged som ny svømmerepræsentant. En konkurrenceafdeling i en svømmeklub er ikke kun svømmere, trænere og ledere. Der skal mange andre frivillige hænder til. Et svømmestævne kræver mange hænder. Stævneudvalget under kyndig ledelse af Søren Mikkelsen, official, svømmeudvalg og andre frivillige bl.a. til at sørge for en god forplejning, således vores svømmere har noget brændstof, til at yde netop deres toppræstation på dagen. Tak til Peter Lundquist for at skaffe nødvendige official og andre hjælpere, som der er brug for i løbet af sæsonen. Ikke altid en nem opgave. Men den er blevet løst takket være Peters indsats kombineret med forældres og andre støtter til klubber.

Omkring det rent forplejningsmæssige, skal der lyde en stor tak til ASV. I gør en utrættelig indsats, og er medvirkende til, at forplejningen til diverse stævner i Aalborg Svømmeklubs regi er helt i top. Specielt tak for indsatsen omkring Aalborg Cup og årets juleafslutning. På trænerfronten skete der nogle ændringer hen over sommerperioden, idet nogle trænere valgte nye græsgange. Dette medførte lidt travlhed hen over sommeren. Morten Hyldelund skiftede til Kvik Kastrup. Rasmus Vilsgård skiftede til STO 95. Orn Arnasson blev cheftræner i Roskilde, og Kasper Glerup cheftræner i Skovbakken. Vi takker jer alle for jeres indsats for Aalborg Svømmeklub, og ønsker jer god vind i de nye job. Disse trænerstop medførte, at Bjørn Sørensen blev ledende træner for AS2, Kris Kristensen ledende træner for AS4, og Ian ledende træner for talentholdet i Sofiendal. Herudover skete der andre mindre justeringer, for at få trænerkabalen til at gå op. Selvom træner- og lederskift altid medfører et umiddelbart hul i organisationen, viser det sig oftest at dette hul ret hurtigt lukkes ved hjælp at de kvalifikationer og kvaliteter de nye personer kommer med. Dette er også sket henover denne sæson. Aalborg Svømme-klub er så stor og slagkraftig en klub, at de manglende ressourcer enten kan hentes internt eller eksternt. Tingene kører videre. Aalborg Svømmeklub fik i 2009 elever med på Aalborg kommunes eliteidrætsklasse-projekt på Sønderbroskolen. Et projekt som er medvirkende til, at gøre samspillet mellem skolegang og meget træning nemmere. Aalborg Svømmeklub har 7 svømmere som er startet på skolen i år. Svømmerne er glade for at gå på skolen, og fra svømmeklubben skal der lyde en stor tak til Aalborg kommune for de rammer, der er stillet til rådighed, samt det gode samarbejde. Der skal også lyde en stor tak til Lene på kontoret. Du sidder med meget uundværlig viden, som vi alle kan trække på, når det er nødvendigt, og er altid parat til at hjælpe. Tak for samarbejdet i 2009. Svømmemæssigt har det været en fantastisk sæson for Aalborg Svømmeklub, og her følger beskrivelser fra diverse mesterskaber og stævner. Mesterskaber 84 svømmere fra Aalborg Svømmeklub deltog i Regionsmesterskaberne i Skagen. Svømmerne var fra Talentholdene, Konkurrenceholdet, Flexholdet, Årgangsholdet og Junior/Årgangsholdet. Desuden var der en træner/lederstab på 14 mand. For flere af svømmerne fungerede stævnet som optakt til de jysk/fynske årgangsmesterskaber i Aabybro og Herning i marts måned. Stævnet var samtidig sidste mulighed for at kvalificere sig til netop disse. Efter to lange og varme dage i Skagen svømmehal, kunne en glad trænerstab se tilbage på fantastisk weekend med et hav af personlige rekorder og medaljer. 30 svømmere deltog i Vestdanske langbane mesterskaberne i svømning (GP2)i Hjørring. På trods af hård og tung træningsperiode frem mod de Danske langbane mesterskaber der ligger i påsken, så svømmede Aalborg svømmerne stærkt. De satte mange personlige rekorder og vandt samlet 20 medaljer i alt for seniorer og juniorer. Fordelt på 2 guld, 12 sølv og 6 bronze). Mie Ø. Nielsen fik bedste præstation da hun vandt juniorfinalen i 100m fri i tiden 1.00,04. Tiden er under kravtiden til Ungdoms OL, som kan kaldes de Europæiske Mesterskaber for årgangssvømmere og afholdes i juli. Desuden bør Daniel Svane, Cecilie Hansen og Pernille Moth også nævnes. Daniel Svane Halkjær svømmede stærkt i hans favorit løb 100 fly, han vandt sikkert juniorfinalen i tiden 0.58,17. En god tid af Daniel og tiden er også hurtigere, end der blev svømmet i samme løb på Sjælland. Cecilie Hansen forbedrede hendes egen klubrekord i 50 ryg i tiden 31,93. Hun svømmede super godt i alle hendes løb og vandt bronzemedalje i 50 fly for senior, Cecilie er kun 14 år gammel. Pernille Moth svømmede også stærkt til GP2 og var den der vandt flest medaljer fra Aalborg Svømme-klub. Hun fik 5 sølv og 1 bronze. Årets Vest Danske Mesterskaber for årgang 1 svømmere blev afholdt i Herning. Aalborg svømmeklub var den mest vindende klub under dette mesterskab med 16 guld, 20 sølv og 13

bronze 49 medaljer i alt! Et rigtig flot resultat. Medaljerne var fordelt sådan, at 19 forskellige svømmere kom hjem med en eller flere medaljer. En meget flot præstation, som viser den store bredde der er blandt klubbens årgang 1 svømmere. Årets Vest Danske Mesterskaber for årgang 2 svømmere blev afholdt i Aabybro. Aalborg svømmeklub vandt ved dette mesterskab 2 sølv og en bronze. Herudover blev det til en række lige ved og næsten medaljer i form af en del 4. pladser. DM på langbane blev afviklet i Esbjerg, og her satte Pal Joensen nordisk rekord og dermed også klubrekord i 800 fri. Der blev i alt sat 13 klubrekorder ved dette mesterskab, og svømmet 1 guld, 4 sølv og 2 bronze hjem til Aalborg svømmeklub. Ved årets danske mesterskaber for hold fortsatte de flotte tendenser fra påskens DM på langbane. AS svømmerne svømmede i alt 53.925 point sammen. Resultatet var særdeles flot, da det er flere point end sidste år hvor gennemsnits-alderen var 20 til nu i år hvor den var 17. Samtidig med at holdet var ungt, har Fina også reguleret de forskellige point man får for hvert løb. Pointene er reguleret efter OL og betyder at forskellen fra sidste år og til i år er ca. 2 procent. Ved den gamle Fina-tabel ville holdet have scoret over 55.000 point. AS holdet endte på en samlet 8. plads hvilket betyder nedrykning til 1. division. Stævnet var det sidste i AS trøjen for Palle Gordon og Anne Østergård. Begge har svømmet i AS i mange år og har været en del af eliteholdet de sidste 5-6 år. En stor tak skal der lyde for Jeres flotte arbejde gennem årerne og held og lykke fremover. De Danske Årgangsmesteskaber for gruppe 1 svømmere blev afholdt i Kolding. Samlet set blev der vundet 18 medaljer: 7 guld, 6 sølv og 5 bronze. Derved blev forventningerne om medaljerne til fulde indfriet. Det blev det bedste DÅM gr.1 nogensinde for Aalborg Svømmeklub!! Samlet set var PR-% på 72,9 % for hele weekenden. Der blev til stævnet sat 1 klubrekord af Mie Ø. Nielsen i 50 fri i tiden 0.26,85. Alt i alt mange rigtigt flotte tider og flot svømning der tyder på, at Aalborg Svømmeklub er en klub man kan forvente sig meget af i fremtiden! Danske Årgangsmesterskaber for gruppe 2 svømmere blev afholdt i Haderslev. Aalborg svømmeklub fik ingen medaljer ved dette mesterskab. Samlet set må stævnet resultatmæssigt betegnes som en smule skuffende, men et lærerigt stævne for deltagerne. Vest Danske Kortbanemesterskaber blev afholdt i Århus. I alt blev det til 9 guld, 10 sølv og 11 bronze. Et meget imponerende resultat. I søndagens løb viste Daniel høj klasse, og svømmede pr i 100 fly i 0.55.50 og er nu den 2. hurtigste nogensinde i klubben på denne distance. Mie fortsatte sejrsrækken og svømmede ny klubrekord på 100 fri. Mikkel Munk svømmede tæt på NJM kravtid på 1500 fri i 15.52.00 og han er nu den 3. hurtigste svømmer nogensinde i AS på 1500 fri. Weekendens resultater lovede godt for det forestående DMK i Odense og resultaterne var motivation til at arbejde endnu hårdere, og endnu mere målrettet frem mod DMK d. 22-25. oktober. DM på kortbane blev afviklet i Odense, og samlet fik AS 4 guld, 3 sølv, 4 bronze og 8 klubrekorder. Svømmerne har samlet sat personlige rekorder i 48 løb ud af 70 som giver en pr. procent på ca.69. Der er nu 6 svømmere på AS elite (720 for junior og 750 for senior) Pernille Moth, Mie Ø. Nielsen, Emil Skovfoged, Daniel Svane Halkær, Mikkel Munk og Jess Reese Jacobsen. Aalborg Svømmeklub bedste årgangssvømmere deltog i december måned i finalen for Danske Mesterskaber for Årgangshold i Birkerød. Holdet havde suverænt kvalificeret sig til dette finalestævne. Aalborg Svømmeklub stillede med 8 drenge og 8 piger til stævnet. I løbet af weekenden blev der heppet og svømmet stærkt, og mange fine resultater blev opnået. Resultatet blev en rigtig flot andenplads til Aalborg Svømmeklub med 429 point. (Danmarks bedste klub, efter

startsfællesskabet Sigma). Den bredde, som der er i denne trup af årgangs-svømmere, blev virkelig fremvist her. Ved De danske Masters mesterskaber i Ringsted erobrede Aalborg svømmeklub 18 guldmedaljer, 11 sølvmedaljer og 8 bronze medaljer. Af særlige præstationer skal Lotte Kobbelgårds 50, 100 og 200 brystsvømning fremhæves, da alle 3 løb blev svømmet i tider under dansk rekord. Lotte kom således hjem med 2 danske rekorder på 50 og 200 bryst, da hun blev nummer 2 på 100 bryst. Også Aleks Danmark svømmede under sin egen danske rekord i 50 fly med 1/100. Specielt i holdkapperne var det meget tæt og i 4*50 fri i sidste afsnit svømmede Lasse (webmaster) et super løb på sidste turen i holdkappen i 0.29.57. Også Aleks var flyvende i den nye Blueseventy dragt og svømmede 0.24.73 i fly på 4*50 IM og sørgede derfor endnu engang for et dansk mesterskab til AS masters. Tillykke til alle svømmerne med det imponerende resultat. Ved Aalborg Svømmeklubs traditionelle klubmesterskab i svømmehalen Sofiendal, deltog 126 svømmere fra Aalborg Svømmeklub, derudover nogle svømmere fra Svømmeklubben Nord og Aabybro Svømmeklub, udenfor konkurrencen. Mange forældre benyttede weekenden til at se sit barn svømme. Hallen var fyldt op med store og små svømmere, forældre og officials. Der var en rigtig god stemning i hallen og der blev svømmet stærkt i mange løb. Mange af vores nye talentholds svømmere deltog for første gang i et stævne. Der var medaljeuddeling i alle løb, samt kåring af klubmestre i 3 aldersgrupper for såvel piger som drenge. Navnene på årets klubmestre kan ses andet steds i beretningen. Svømmere som har repræsenteret Aalborg Svømmeklub på landsholdet. Adskillige af vores svømmere har i løbet af året repræsenteret klubben i forskellige sammenhæng. ITUP-årgang, Ungdoms OL i Finland og Nordiske Juniormesterskaber i Norge. På baggrund af svømmernes resultater ved DÅM gr. 1, blev 5 svømmere udtaget til I-TUP for sæsonen 2009 / 2010. Der er tale om følgende: Ghita Kobbelgaard - Sebastian Strandberg - Emma-Sofie Hestbech - Cecilie Hansen og Mie Østergaard Nielsen. Tillykke med udtagelsen. Med i truppen til Ungdoms OL i Tamperen i Finland var Aalborg Svømmeklubs Mie Østergaard Nielsen. Mie var kvalificeret til at svømme 50 og 100 fri til mesterskaberne. Ligeledes svømmede Mie på flere af de danske holdkapper, 4x100 fri, 4x200 fri og 4x100 HM. Resultatmæssigt blev det lidt blandet, men i den specielle holdkap 4 x 200 mix var Mie med til at svømme en 4. plads hjem. Individuelt var Mie s bedste resultat en klubrekord i 50 fri i tiden 27.62, hvilket var næstbedste 96 er tid. Aalborg svømmeklub havde to svømmere, som havde klaret kravtider til De Nordiske Juniormestersker i Bergen i Norge. Der er tale om Emil Skovfoged og Mikkel Munk Sørensen Da truppen maksimalt kunne bestå af 16 svømmere blev Mikkel sorteret fra i sidste øjeblik. Han havde ellers imponeret ved, at blive nummer 4 i Danmark på den lange distance 1500 fri. Emil fik 3 sølvmedaljer ved stævnet 1 individuel i 100 fri, og 2 i holdkapper, og her var han i den ene holdkap med til at sætte en ny dansk junior rekord i 4 x 100 fri i tiden 3.20.99. Et rigtig godt første internationalt stævne af Emil. Omtale af diverse stævner. Aalborg Svømmeklub har deltaget i adskillige stævner rundt i såvel Danmark som i udlandet i dette år. Der er opnået mange flotte resultater ved disse stævner, som bl.a. omfatter stævner

på Island, Århus Open, Mjøs-svøm i Norge, Thisted Cup, Speedo Cup og Swim Cup Eindhoven. Ved disse stævner er der opnået mange flotte resultater, og i denne forbindelse henvises til klubbens hjemmeside. Specielt vil jeg dog nævne, at Mie Ø. Nielsen henover året 2009 har opnået mange flotte resultater, hvilket har givet hende adskillige mesterskaber og medaljer, samt efterhånden 12 individuelle klubrekorder. Rigtig godt gået af en svømmer på 13 år. Træningslejre. I løbet af sæsonen har der været træningslejre for hovedparten af klubbens konkurrencehold. AS 1 var i Spanien, AS 2 i Sverige, AS 3, AS 4 og talentholdet i Løkken. Nogle gode udbytterige turer, såvel sportsligt som socialt. Andre aktiviteter i konkurrenceafdelingen. Årets opstartsmøde blev afholdt hos en af Aalborg Svømmeklubs hjemmesidesponsorer, nemlig Aalborg Sportshøjskole. Omkring 100 svømmere, forældre, ledere og trænere var mødt op. Dag Stormark indledte mødet med et indlæg om, hvilke muligheder bl.a. svømmere og svømmetrænere har for en uddannelse på skolen. Herudover blev der givet diverse informationer om svømmeklubben, og trænere og ledere blev præsenteret. I en svømmeklub af Aalborgs størrelse, er der behov for andre aktiviteter end svømmestævner og træningslejre. Derfor har flere af holdene også været på hytteture, som udelukkende har et socialt sigte. Konkurrencesvømning kræver mange økonomiske midler, og derfor er afdelingen til stadighed på jagt efter yderligere økonomiske tilskud. I 2009 har vi tjent penge ved årets Karneval i samarbejde med bowlingklubben Stenhuset. Tak til de frivillige, som gav en hånd med på denne festdag i Aalborg By. Vi var for 3. gang medarrangører (sammen med Svømmeklubben Nord og Dansk Svømmeunion) af Limfjordskrydseren, såvel organisatorisk, som med deltagelse af adskillige svømmere. Denne deltagelse har udover et økonomisk tilskud til klubben, også et sigte på at reklamere for svømmesporten. Tak til alle frivillige, som hjalp til ved dette arrangement. Bedste herre og bedste kvinde var fra AS. Årets sponsorstævne foregik i den dejlige Haraldslund Svømmehal, hvor adskillige forældre var mødt op for at følge slagets gang. Sponsorstævnet er en uvurderlig indtægtskilde for klubben, og i 2009 slog svømmerne ny rekord i indsvømmet beløb, til såvel sig selv, som klubben. Godt gået. I weekenden den 28. 29. november afholdt Aalborg Svømmeklub for 20. gang Aalborg Cup 2009. Stævnet blev holdt i den dejlige Haraldslund Svømmehal. Endnu engang var det to forrygende dage, med en god stemning i hallen, specielt under finaleafsnittene. En professionel speakning af Michael Stærke, ledsaget af god musik og lysshow, skabte nogle fantastiske rammer. Der blev ydet mange flotte præstationer i denne weekend, men desværre blev Aalborg Svømmeklub vippet af tronen som bedste klub. Denne titel tilfaldt Gladsaxe svømmeklub. Men Aalborg er klar til at tage kampen op i 2010. Der skal lyde en stor tak til de 20 deltagende klubber, som i alt stillede med 340 svømmere, som gennemførte 1860 starter. De mange frivillige hjælpere, herunder official og ASV skal have en stor tak for indsatsen i denne weekend. Uden deres hjælp ingen Aalborg Cup. Årets juleafslutning for Konkurrenceafdelingen blev i år afholdt i Gistrup Hallen, og det blev nogle hyggelige timer sammen. Mange af konkurrencesvømmere med forældre og eller/ bedsteforældre var mødt op til den traditionsrige juleafslutning. Der blev hygget, sunget, afholdt amerikansklotteri og udelt juleposer.

Der blev uddelt diverse hædersbevisninger til svømmerne (fiduspokaler, nåle, brystsvømmerpokalen og æresfadet). Årets klubmestre blev hyldet, og holdet til årets DMH-årgangs finale fik en hyldest med på vejen. Ved årets juleafslutning har det siden 2003 været en tradition, at hædre en frivillig som har ydet en særlig indsats for Aalborg Svømmeklub i 2009, med Vogteren. I 2009 blev den givet til Henrik Hegelund med følgende ord ved uddelingen: Mange frivillige i Aalborg svømmeklub yder en stor indsats, for at få klubben til at fungere i dagligdagen, sammen med trænerne og Lene på kontoret. Men indimellem er der personer, som yder en ekstraordinær indsats. Vi har her en person, som på visse tider af året, har mere end almindelig travlt. Men til trods for det løses opgaverne med et smil på læben, og altid ledsaget af en venlig eller frisk bemærkning. Indimellem må denne person også påtage sig ekstra opgaver, idet tingene ikke kan være noget presset, fordi de ikke er blevet uddelegeret i tide. Personen er meget visionær, og ser nærmere muligheder frem for begrænsninger, men har alligevel en realistisk tilgang til opgaverne, og et godt overblik. Denne person må være enhver families drøm, at have i sit køkken, til at smøre madpakker. Og ydermere er kvaliteten helt i top. Ja, der snittes og skæres til den store guldmedalje hos ASV erne, til stor glæde for os alle. I sidste weekend ydede personen en stor indsats, således forplejningen som altid kunne være i top til Aalborg Cup, til glæde for os alle. Og også i denne weekend ydes der en stor indsats, så vi alle kan få lidt til ganen her ved årets juleafslutning. Det skal ikke mere være en hemmelighed, at årets vogter går til en person som er med i ASV s bestyrelse. De nytter jo ikke at sige at han hedder Henrik, for dem har de 3 af. Der er tale om Henrik Hegelund. Tak for indsatsen og TILLYKKE. Sædvanen tro var konkurrenceafdelingen en tur til Fårup Sommerland ved sæsonstarten 2009 / 2010. En dejlig tur, hvor alle hyggede sig. Fantastisk at Aalborg Svømmeklub kan sende omkring 160 svømmere og ledere på en sådan tur. En speciel tak til ASV, som endnu engang ydede en stor indsats. Årets 2009 var endnu et meget aktiv år i Aalborg Svømmeklubs næsten 100-årige historie. Når disse linjer skrives, er 2010 godt i gang, og der er ikke noget der tyder på at aktivitetsniveauet i konkurrenceafdelingen bliver mindre. Sammen med det øvrige svømmeudvalg og bestyrelsen, ser jeg frem til, at være med til at skabe rammerne for vores mange dygtige unge konkurrencesvømmere også i 2010. John Larsen, Svømmeleder.