Nisserne I Gamle Dage Spil, opgaver og lege og en lille pebernøddeopskrift! Frilandsmuseet 2013 Af Kathrine Jørgensen 1
En lille intro til pædagogerne De følgende sider er udarbejdet til forløbet Nisserne I Gamle Dage på Frilandsmuseet, 2013. Det kan også bruges i forbindelse med et pædagogisk forløb i børnehaven omhandlende nisser. Materialet er tiltænkt de ældste børnehavebørn. e og opgaverne tager udgangspunkt i børnenes formåen og sproget er henvendt til dem. Det vil sige at fortællinger, beskrivelser og vejledninger kan læses op for børnene. Alle fortællinger i materialet er inspireret af gamle folkesagn og myter, hovedsageligt fra 1800tallet. Sproget er derfor holdt i en gammeldags tone, men så det samtidig passer til børnenes sprogligt og forståelsesmæssigt. Børnene vil også stifte bekendtskab med ord og vendinger, som de ikke kender fra deres egen hverdag. Materialet er et supplement til forløbet Nisserne I Gamle Dage. Det er derfor ikke en forudsætning, at man har læst hele materialet, for at kunne deltage i forløbet. Dog kan det medvirke til at give børnene en baggrundsviden, da det giver et godt indblik i nissernes liv i gamle dage, og bøndernes tro på dem. Målet med Nisserne i Gamle Dage, både forløb og undervisningsmaterialet, er at give børnene en hyggelig og lærerig oplevelse i mødet med den danske kulturhistorie. En oplevelse der forhåbentlig kan sætte gang fantasien og vække en nysgerrighed for fortiden og et liv forskelligt fra deres eget. God fornøjelse og god jul, ønskes I af Kathrine Jørgensen Frilandsmuseet, 2013 2
3
4
5
6
Pebernødder Lille Nis har været på rov igen! I dag har han været på præstegården for at stjæle pebernødder. Desværre fandt han ingen, men han fandt noget endnu bedre nemlig opskriften! Vil I hjælpe ham med at bage en portion pebernødder? Præstegårdspebernødder fra Als Ingredienser: 750g mel 185g smør 1dl fløde 500g mørk farin 2 æg ½tsk. kanel ½tsk. nelliker ½tsk. ingefær ½tsk. muskat ½tsk. hjortetaksalt Sådan gør du: Ingredienserne æltes sammen til en god dej, som trilles i tynde pølser og skæres i små puder. Puderne trilles til runde pebernødder i hænderne. Bages i ovnen ved god varme (200 grader) Pebernødderne skal være faste og sprøde når de er færdige, men må ikke være brændte i bunden så smager de af brændt sukker! 7
Nisselege BRØNDEN - Kridt Gårdens nisser er blevet enige om at drille tjenestefolkene. De vil skubbe dem ned i brønden, så de får våde bukser. De fleste tjenestefolk har nemlig ikke skiftetøj, og må derfor gå i det våde tøj HELE dagen. Tjenestefolkene har dog luret nissernes idé og vil i stedet prøve at skubbe nisserne ned i brønden. Så hvem mon ender med at få våde bukser? Børnegruppen deles op i to hold, nisser og tjenestefolk. Tegn en cirkel på gulvet med kridtet. Børnene stiller sig nu i en rundkreds med hinanden i hånden om kridtcirklen skiftevis nisser og 8
tjenestefolk. Når et startsignal er givet, skal børnene forsøge at trække hinanden ned i brønden. Så snart der er nogen, der rører brønden, er denne/disse faldet i og udgår af legen. Man udgår også af legen, hvis man slipper hinandens hænder. Til sidst vil kun vinderen stå tilbage, og man vil da kunne se om det var nisserne eller tjenestefolkene, som undgik de våde bukser. KOKKEPIGENS PEBERNØDDER - En eller flere pebernødder - En teske til hver deltager Gårdens nisser er blevet lækkersultne efter pebernødder. De vil derfor stjæle alle kokkepigens nybagte pebernødder med over i stalden. Her kan de spise dem i fred. På vejen må de passe på ikke at tabe pebernødderne, så lænkehunden får fat i dem, for så bliver der nemlig ingen nissegodter. Børnene stiller sig op i en rundkreds. Alle skal have en teske i den ene hånd og den anden hånd omme på ryggen. Der lægges en pebernød på en af deltagernes teske. Nu skal pebernødden vandre rundt i kredsen, ved at balancere fra teske til teske. Hvis pebernødden tabes, må synderen gå ud af legen, da denne ikke har kunnet redde pebernødden fra lænkehundens gab. Til sidst vil den bedste pebernødde-tyv stå tilbage, og belønnes selvfølgelig med pebernødden. kan gøres sværere ved at øge tempoet, eller tage teskeerne i munden. - En god hukommelse NISSEN HAR SPILLET ET PUDS Lille Nis keder sig så frygteligt, så han har besluttet sig for at spille den gamle bondemand og hans familie et lille puds. Mens de er i kirke, går han ind i den fine stue og bytter rundt på alle tingene. Der bliver nok en vældig ballade, når de kommer hjem igen. 9
Alle børn er samlet i et rum. Én udvælges til at være den nisse der skal foretage forandringer i rummet. Derefter forlader alle de andre rummet. Nissen skal nu skynde sig at forandre 10 ting i rummet, fx flytte nogle bøger eller legesager. De andre kommer ind i rummet igen, og det gælder nu om at finde ud af, hvad nissen har forandret. DYRELYDE Da Finurline var en lille nisse, boede hun på en gård med mennesker. Det bedste hun vidste, var at gøre bonden skrubforvirret. Om aftenen når bonden var gået i seng, gik Finurline ind i den fine stue og sagde som en af gårdens dyr. Bondemanden for så op ad sin seng, fordi han troede dyrene var kommet ind og ville svine den fine stue til. Men når han kom ind i stuen, var der ingen, og det gjorde ham altså skrubforvirret. Børnene sidder i en rundkreds. En vælges til at være nisse. Nissen stiller sig i midten og frembringer en dyrelyd. De andre skal nu gætte hvilket dyr lyden stammer fra. Gættes dyret ikke, dur nissen ikke til at narre bonden og en ny vælges til at være nisse. Gættes dyret skal nissen nu prøve med en ny dyrelyd. - Kridt - Og/eller små måtter NISSERNES HØJ Før nisserne flyttede ind på gårdene, boede de som regel i høje. Det vil sige, at de boede inde i de små bakker, der var rundt omkring i landskabet. Bønderne var tit bange for at gå forbi disse høje, for man kunne aldrig vide hvad nisserne kunne finde på, og da slet ikke hvis de var i dårligt humør. Derfor skyndte bønderne sig altid meget hurtigt forbi, og gemte sig bag de træer der var på vejen. : Rummet deles op i tre dele, således at den midterste del udgør nissernes høj og de to andre Østengården og Vestengården. I det midterste felt tegnes små cirkler, eller der lægges måtter som fungerer som træer. En deltager vælges til højens nissemor/far, og skal derefter gå ud i det 10
midterste felt. De andre deltagere er bønder og tjenestefolk og stiller sig ud på de to gårde. Det gælder nu, for bønder og tjenestefolk, at de skal nå over til den anden gård, uden at blive taget af nissen. Undervejs kan de stille sig på cirklerne/måtterne, de er således gemt bag at træ, og kan ikke blive fanget af nissen. Der må kun være en deltager gemt bag hvert træ. Bliver man fanget, bliver man en del af nisserne og skal nu hjælpe nissemor/far med at fange de andre. TAMPEN BRÆNDER - En genstand, der kan gemmes, fx en grydeske Lille Nis har bestemt sig for at drille kokkepigen. Han har derfor gemt hendes store grydeske. Kokkepigen må nu lede både oppe og nede, så hun kan få maden lavet færdig. Lille Nis griner og griner af den forvirrede kokkepige, mens han spiser alle hendes pebernødder, men han giver hende også et par spor, så hun ikke skal blive alt for sur. Et af børnene vælges til at være nisse og gemme grydeskeen. De andre børn forlader rummet og grydeskeen gemmes. Når de kommer ind igen, spørger de nissen om det er fugl, fisk eller midt imellem. Nissens svar angiver i hvilken højde, de skal lede efter grydeskeen. Når et af børnene nærmer sig grydeskeen, skal nissen fortælle at det brænder. Ex: Det brænder på Astrids skulder. Den der finder grydeskeen, får lov at være nisse i næste runde. NISSEN OG BONDEN - En klokke - En sikkerhedsnål - Et tørklæde Den gamle bonde er blevet godt og grundig træt af drillenissen Rumles mange drillerier. Han vil fange Rumle og give ham sådan en lærestreg, at han flytter fra gården og aldrig mere kommer tilbage. Men Rumle har ikke tænkt sig at lade sig fange, han er nemlig snu, og meget hurtigere end den gamle halvblinde bonde. For at gøre bonden endnu mere gal i skralden, har Rumle taget en lille klokke med. Den gamle bonde går nemlig efter lyden, fordi han ikke ser så godt. Hver gang 11
bonden nærmer sig, skynder Rumle sig hen til et nyt sted, hvor han ringer med klokken. Det gør bonden rigtig, rigtig gal, men Rumle har det alle tiders! To af børnene vælges til at henholdsvis bonden og nissen. De andre børn stiller sig i en rundkreds med hinanden i hænderne, rundt om bonden og nissen. Bonden får bind for øjnene og nissen får sat klokken på tøjet med sikkerhedsnålen. Nu skal bonden prøve at fange nissen. EFFEN ELLER UEFFEN - Pebernødder Gårdens nisser har stjålet en kæmpe pose pebernødder fra køkkenet. De har allerede spist sig mere end mætte. Ja, faktisk er de lige ved at sprænges. Men der er stadig rigtig mange pebernødder tilbage, så nu leger de bare med de sidste. Effen eller ueffen råber de hele tiden. Det er meget gamle ord, og i dag er det vist næsten kun nisser der bruger dem. Så hvis du hører nogen råbe effen eller ueffen, er der nok en nisse i nærheden. Effen betyder lige og ueffen betyder ulige. Det nisserne gør, er altså at de gætter om nissen der har pebernødderne, har et lige eller ulige antal pebernødder i hænderne. Det er en typisk nisse leg, men der var også rigtig mange børn der legede den leg i gamle dage. Hvert barn får en lille bunke pebernødder. De går derefter sammen to og to. Den ene tager nogle af pebernødderne op i hånden, og den anden skal nu gætte. Hvis han/hun tror, at der er 2 eller 4 pebernødder i hånden råber han/hun EFFEN! Hvis han/hun tror, at der er 1 eller 3 pebernødder i hånden råber han/hun UEFFEN! Gættes der rigtigt vinder man pebernødderne. Børnene skal skiftes til at gætte og have pebernødder i hånden. Er legen for svær, på grund af begreberne lige og ulige, kan man i stedet lege Nødder i hænde. Her skal man blot gætte på antallet af nødder inde i hånden. 12
NABONISSERNES STORDYST - To lærredssække - To stykker brænde - To teskeer - To pebernødder Gårdens nisser er blevet uvenner med nisserne på nabogården. Det skete ret tit. Manglede der noget på gården smuttede nisserne nemlig bare over på nabogården og hentede det. Det var jo ikke deres problem, at de så kom til at mangle mælk og brænde derovre. Men ååh hvor kunne det gøre nabonisserne vrede. Om natten hørte man indimellem ballade ude på markerne mellem gårdene, det var nabonisserne der røg i totterne på hinanden, fordi de ikke kunne blive enige om hvem der ejede hvad. Nogle steder aftalte nabonisserne at holde en stordyst, en gang om året. Her var der en masse konkurrencer, og de nisser der vandt flest, fik lov at bestemme over nisserne på den anden gård, helt indtil næste stordyst. De fleste steder havde man godt nok ikke sådan en stordyst, og så kunne man aldrig vide hvornår nisserne ville ryge i totterne på hinanden. Børnene deles op i to hold og er hermed nabonisser fra hver sin gård, til den årlige stordyst. Hvert hold får en sæk, et stykke brænde, en teske og en pebernød. Begge hold stiller sig op i en række bag mållinjen. Når der er givet et startsignal, skynder det første barn fra hvert hold sig ned i sækken. Børnene skal nu hoppe ned til en pind nogle meter væk. Her vender de, ved at hoppe rundt om den og tilbage til mållinjen. Når mållinjen er nået skal det næste barn i rækken samle brændestykket op og løbe ned til pinden, vende og tilbage igen til mållinjen. Når det andet barn er over mållinjen, må nummer 3 tage teskeen, lægge pebernødden på, løbe op og vende og tilbage igen, uden at tabe pebernødden. Det fjerde barn i rækken, skal som det første bruge sækken. Sådan fortsætter man indtil alle børn på holdet har været igennem. Det hold, der først får alle deltagere igennem, har vundet. De har nu bevist at de er de bedste nisser til at stjæle brænde og pebernødder og til at hoppe i sække det kan man jo aldrig vide hvornår man får brug for. kan gøres længere ved at alle deltagere først skal have en tur med sækken, derefter skal alle have en tur med brændestykket og så med teskeen og pebernødden. kan også forenkles ved kun at vælge en af disciplinerne. 13
DYREDRILLERIER - Et tørklæde til hver deltager Nisser elsker at lave sig om til dyr. Så kan de nemlig narre hinanden og bonden og hans familie. Selv om bonden lige har lukket køerne ind, kan der pludselig stå en hel flok ude på marken. De kan også lave sig om til mus eller høns og snige sig ubemærket ind i køkkenet, eller ind på nabogården. Hvis en nisse genkender en anden nisse i dyreforklædning, synes han det er hyleskægt at hive halen af ham. Hives halen af, holder fortryllelsen nemlig op, og nissen er ikke længere et dyr, men en nisse. Især nabonisser synes det er sjovt at afsløre hinanden, så kan kokkepigen nemlig se at det er en nissetyv og ikke en kælen missekat, der er kommet på besøg i køkkenet. Alle børn får et tørklæde. Tørklædet sættes fast i bukserne som en hale. De skal nu forsøge at stjæle hinandens haler og afsløre de andre som nisser, og ikke dyr. Samtidig skal de passe på de ikke får taget deres egen hale. Afsløres man som nisse udgår man nemlig af legen. Det er forbudt at holde fast i halen, binde den fast, eller gemme den for de andre. Den sidste nisse, som stadig har en hale, har vundet legen. 14